claus b. p. skrev:
> Det er ikke rigtigt. Det nuværende system blev indført i 1966 med
"AB",
> så det er 37 år om 23 forbogstaver. Men idag bliver der registreret
> en del flere biler end i 1966, og med de kombinationer der springes
> over er der kun max. ca. 3 år tilbage. Og visse X- og Y- kombinationer
> har været brugt før....
Din prognose er helt hen i vejret. Der bruges kun 21 forbogstaver
(ABCDEHJKLMNOPRSTUVXYZ). Heraf var bogstavet K meget "smalt" med kun 8
kombinationer. Også andre forbogstaver har haft et begrænset antal
kombinationer, fx P. De resterende bogstaver ligger derimod på eller
over gennemsnittet mht. bogstavkombinationer (X 14, Y 16 og Z 14 -
gennemsnit 14). Derudover var centralregistreringen fra 1.4.1966 til
31.12.1968 ikke landsdækkende, så forbruget af bogstaver var lavere i
den periode. Der bliver måske nok registreret lidt flere biler nu end
omkring 1970, men det betyder ikke at hastigheden i nummerforbruget er
tilsvarende meget større. Det er jo ikke kun nye biler der får nye
nummerplader, men også biler der har været afmeldt og gentilmeldes
centralregisteret. Sidstnævnte udgør ca. halvdelen af
nummerpladeforbruget, muligvis mere.
Hvad angår ibrugtagningen af de seneste bogstaver, så er her en liste:
P (11 komb.): 1993
R (16 - ): 1994
S (16 - ): 1996
T (17 - ): 1998
U (14 - ): 2000
V (13 - ): 2002
Mere nøjagtigt er der 293 bogstavkombinationer à 40.000 numre til
rådighed, i alt 11.720.000 nummerplader. I 2003, som var et "magert" år,
bevægede vi os fra VD til VT, i alt ca. 250.000 numre. Der er hidtil
anvendt 9.800.000 numre, så der resterer ca. 2.000.000 numre. Hvis ikke
forbruget af nummerplader øges over niveauet i 2003, vil der altså være
ca. 8 år tilbage. Og selv hvis bilsalget øges, vil der være mindst 6 år
tilbage i systemet.
Jeg vil gerne se dig komme med et regnestykke der underbygger din meget
alternative prognose.
--
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk