JR <onselow@hotmail.com> wrote in message
news:9bkup5$25s2$1@tnews.inet.tele.dk...
Sikke mange forslag, du har fået
Retsinfo siger følgende, under forudsætning af, at føreren *har* erhvervet
kørekort:
"Kørsel med uindregistreret motorkøretøj: 500kr."
Det er altså bøden. Nedenstående er lige en oplysning til visse deltagere i
denne gruppe

Man nedlægger nu ikke længere påstand om konfiskation af
motocrossmotorcykler, der anvendes til kørsel på vej. I hvert fald ikke
første gang.
Dette indikerer også for mig, at en lignende lempelig fortolkning må lægges
til grund ved kørsel med "almindelig" uindregistreret gade-motorcykel som i
dette tilfælde. Derfor gætter jeg på, at der ikke sker andet end at din ven
får en lille bøde i førstegangstilfælde. Men mind lige din ven om, at han
ikke får noget økonomisk særligt tilfredsstillende fremtidigt liv, hvis han
kører en anden ihjel på en u-forsikret mc. Det er omtrent noget af det
dummeste man kan foretage sig (økonomisk set).
Lad os endelig høre, hvad sagen ender med.
"Særligt med hensyn til motocrossmotorcykler, der anvendes til kørsel på
vej, gælder, at der ikke bør nedlægges påstand om konfiskation af
motocrossmotorcyklen, såfremt der alene er tale om et førstegangstilfælde
med én kørsel, medmindre den pågældende i forbindelse med kørslen har
forvoldt færdselsuheld, hvor andre er impliceret, eller hvor der i øvrigt
foreligger andre konkrete omstændigheder, der må antages at gøre
konfiskation påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af
færdselsloven, jf. U 1997.215V."
Bo, VF1000F