/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Davs og spørgsmål?
Fra : Ronni Hessellund


Dato : 23-11-03 20:42

Halløj gruppe,

Efter en pludselig indskydelse i sommers bestemte jeg mig for at jeg ville
have en motorcykel, så jeg gik straks i gang med at tage kørekortet. Det
kapitel er nu vel overstået, så jeg må jo også hellere til at finde mig
noget at køre på

Spørgsmålet er bare, hvad det skal være - og hvornår det skal være?

Jeg kan kun se mig selv på en sportslig kværn, og da jeg ikke er begavet med
nogen videre mekanisk snilde er jeg blevet enig med mig selv om at en ny MC
må være det rigtige, og efter hvad jeg har kunnet læse mig til på nettet er
Honda vist ikke noget dårligt bud på et generelt heldigt mærke.
Derfor har jeg kig på en CBR600RR, eventuelt en CBR600F. Jeg er godt klar
over at det ikke er typiske begyndercykler, men omvendt er jeg ikke i tvivl
om at jeg kan beherske mig (er 28 år).

Mit spørgsmål til jer, ærede gruppe-subscribers er, om det er en helt
forrykt plan jeg har lagt? Er en CBR600RR (eller R6 eller...) helt skidt for
en fornuftig begynder? Kan en utrænet hånd styre gassen på sådan en maskine?
Og er der fornuft i at købe en ny MC med tanke på at forhandleren
sandsynligvis kommer til at lave det meste vedligehold det første stykke
tid?
Så er der spørgsmålet omkring timingen - jeg ville jo allerhelst købe en MC
NU! Men vejret dikterer vist at det må vente lidt, så hvor længe bør man
vente?
Hvis jeg f.eks. køber i februar, kan jeg så have den stående i en
parkeringskælder i en eller to måneder, uden at skulle forholde mig til en
masse "vinteropbevaringsteknik"?

Tak for jeres input,
Ronni Hessellund








 
 
RacerNiels (23-11-2003)
Kommentar
Fra : RacerNiels


Dato : 23-11-03 20:57

"Ronni Hessellund" <rhessellund2_xxx_@hotmail.com> wrote in message
news:3fc10d93$0$9788$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Mit spørgsmål til jer, ærede gruppe-subscribers er, om det er en helt
> forrykt plan jeg har lagt? Er en CBR600RR (eller R6 eller...) helt skidt
for
> en fornuftig begynder?

Så, Ronni... nu bliver du slagtet.... Det kunne kun ha været værre, hvis du
havde sagt, at du ville købe en TL1000...

"Fornuftig begynder" og "CBR600RR / R6" hænget ikke rigtig sammen.
Få noget rutine på en mindre maskine først. De koster mindre og taber mindre
i værdi. Har du undersøgt hvad du skal give i forsikring på en CBR600RR??


/Niels
S FAU himmelblau
www.sqzuki.subnet.dk





Ronni Hessellund (23-11-2003)
Kommentar
Fra : Ronni Hessellund


Dato : 23-11-03 21:13

> Så, Ronni... nu bliver du slagtet.... Det kunne kun ha været værre, hvis
du

Jeg venter spændt

>
> "Fornuftig begynder" og "CBR600RR / R6" hænget ikke rigtig sammen.
> Få noget rutine på en mindre maskine først. De koster mindre og taber
mindre
> i værdi. Har du undersøgt hvad du skal give i forsikring på en CBR600RR??

Forsikringen på en CBR gør avs - men det er noget billigere hvis jeg vælger
en Ducati 748..??

Hvad er det præcis der gør at en cykel er mere egnet som begyndercykel end
andre?
Er det et spørgsmål om hvor meget der sker når man giver gas, eller hur?

/Ronni



Martin Sørensen (23-11-2003)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 23-11-03 21:26

>> "Fornuftig begynder" og "CBR600RR / R6" hænget ikke rigtig sammen.
> Forsikringen på en CBR gør avs - men det er noget billigere hvis jeg
> vælger en Ducati 748..??
> Hvad er det præcis der gør at en cykel er mere egnet som
> begyndercykel end andre?
> Er det et spørgsmål om hvor meget der sker når man giver gas, eller
> hur?

Både det, men også kørestillingen har en del at sige. En Ducati 748 er nok
en endnu ringere begyndercykel, da kørestilen på den er ekstremt sportsligt
præget. Den tilgiver heller ikke kører-fejl i samme grad som andre modeller,
da den er beregnet for kørere der ved hvad de vil, og vil have et præcist
feedback fra cyklen.

--
signing off.. Martin Sørensen



Annette Hansen (11-01-2004)
Kommentar
Fra : Annette Hansen


Dato : 11-01-04 18:41


"Ronni Hessellund" <rhessellund2_xxx_@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fc114f1$0$9822$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > > jeg er startet på en lille GSX 750 R og det er gået helt fint



Morten dahl (24-11-2003)
Kommentar
Fra : Morten dahl


Dato : 24-11-03 11:07


"RacerNiels" <s991793@student.dtu.SKRID.MAKKER.dk> skrev i en meddelelse
news:bpr325$rja$1@news.net.uni-c.dk...
> "Ronni Hessellund" <rhessellund2_xxx_@hotmail.com> wrote in message

>
> "Fornuftig begynder" og "CBR600RR / R6" hænget ikke rigtig sammen.
> Få noget rutine på en mindre maskine først. De koster mindre og taber
mindre
> i værdi. Har du undersøgt hvad du skal give i forsikring på en CBR600RR??

hmm. jeg startede som 22årig (aldrig kørt knallert) på en Gixxer600.

Og har aldrig et sekund fortrudt det.

Selvfølgelig kan man starte på en halv hurtig maskine. den er altså ikke
mere vild end man gør den til.

Og man får hurtigt et naturligt forhold til kræfterne, selvfølgelig findes
der individer.

Men derfra og så til at fraråde alle at starte på noget 600cc sport. det
mener jeg er overdrevet.

Har sågar haft en kammerat der med sit nye pap i hånden lånte min gixxer600,
nu med lidt modifikationer og 122hk på hjulet.

Han havde den i 3 dage, og der har ikke været nogle problemer.

En anden startede med at købe en Gixxer600, og da jeg så fandt en 750 motor
i gemmerne røg den i stellet. og han har ikke haft nogle stunts i år..

Så direkte at sige man ikke skal gøre det? det må være op til den enkelte.
Men klart, sker der noget er de dyrere at reppe på.

-
Morten Dahl
Gixxer600++



m.grewy (23-11-2003)
Kommentar
Fra : m.grewy


Dato : 23-11-03 21:02

Ronni Hessellund wrote:

>
> Jeg kan kun se mig selv på en sportslig kværn, og da jeg ikke er
> begavet med nogen videre mekanisk snilde er jeg blevet enig med mig
> selv om at en ny MC må være det rigtige, og efter hvad jeg har kunnet
> læse mig til på nettet er Honda vist ikke noget dårligt bud på et
> generelt heldigt mærke.
> Derfor har jeg kig på en CBR600RR, eventuelt en CBR600F. Jeg er godt
> klar over at det ikke er typiske begyndercykler, men omvendt er jeg
> ikke i tvivl om at jeg kan beherske mig (er 28 år).
>
>
> Tak for jeres input,
> Ronni Hessellund
Ja en CBR600 er nu et fint valg.
Men undskyld jeg grinede altså meget højt, da jeg læste at du godt kunne
styre dig for du er 28 år.
Jeg fylder 28 om en måned og jeg kan ikke styre mig.
I starten kan man godt styre sig.
Men vend tilbage når du har lært maskinen at kende og fortæl så at det
aldrig løber af med dig,

Michael



Morten dahl (24-11-2003)
Kommentar
Fra : Morten dahl


Dato : 24-11-03 11:01


"m.grewy" <grewy@mcchaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:bpr3n5$2k6o$1@news.cybercity.dk...

> Ja en CBR600 er nu et fint valg.
> Men undskyld jeg grinede altså meget højt, da jeg læste at du godt kunne
> styre dig for du er 28 år.
> Jeg fylder 28 om en måned og jeg kan ikke styre mig.

Nej men nu kunne du jo reelt også underskrive dig med michael 8 år...

> I starten kan man godt styre sig.
> Men vend tilbage når du har lært maskinen at kende og fortæl så at det
> aldrig løber af med dig,

Det gør det for alle... en gang imellem så giver man da lidt (for)meget
gas..

Det kan jeg da heller ikke sige mig fri for.

-
Morten Dahl
Gixxer600



m.grewy (24-11-2003)
Kommentar
Fra : m.grewy


Dato : 24-11-03 14:44

Morten dahl wrote:
> "m.grewy" <grewy@mcchaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
> news:bpr3n5$2k6o$1@news.cybercity.dk...
>

>
> Nej men nu kunne du jo reelt også underskrive dig med michael 8 år...
>
He he ja sikkert men jeg er stadig 2 år ældre end dig . så hmmmmmmmmm hvor
gammel er du så :)
>
>
> Det gør det for alle... en gang imellem så giver man da lidt
> (for)meget gas..
>
> Det kan jeg da heller ikke sige mig fri for.
>
Ja jeg syntes nok at jeg har lagt mærke til at du køre lidt hurtigt en gang
imellem :)

Michael



Henrik Steen Larsen (23-11-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Steen Larsen


Dato : 23-11-03 21:47

> Derfor har jeg kig på en CBR600RR, eventuelt en CBR600F. Jeg er godt klar
> over at det ikke er typiske begyndercykler, men omvendt er jeg ikke i
tvivl
> om at jeg kan beherske mig (er 28 år).

hæ hæ - jeg tror ikke du gør dig noget fornuftigt begreb om, hvor dyrt det
er at vælte på sådan en. Jeg gider ikke flame dig, men blot sige at dit
projekt er yderst risikabelt.



Ronni Hessellund (23-11-2003)
Kommentar
Fra : Ronni Hessellund


Dato : 23-11-03 22:06


> hæ hæ - jeg tror ikke du gør dig noget fornuftigt begreb om, hvor dyrt det
> er at vælte på sådan en. Jeg gider ikke flame dig, men blot sige at dit
> projekt er yderst risikabelt.

Hej,

Min post var ikke ment som flamebait.
Hvilken cykel vil du anbefale?

/Ronni



Richard (23-11-2003)
Kommentar
Fra : Richard


Dato : 23-11-03 22:18

Ronni Hessellund wrote:

>>hæ hæ - jeg tror ikke du gør dig noget fornuftigt begreb om, hvor dyrt det
>>er at vælte på sådan en. Jeg gider ikke flame dig, men blot sige at dit
>>projekt er yderst risikabelt.
>
> Min post var ikke ment som flamebait.
> Hvilken cykel vil du anbefale?

Nå men, så køb en af de ældre CBR600 - CBR'ern har alle dage været
regnet for den mest omgængelig af de 4benede japanske sportscykler i den
klasse - eller, hvis det skal være en ny spritny cykel, så den nye
CBF600 - en droslet Hornet med 74hk svjh - det er alt *rigeligt* til at
få kørt gang i håndleddet.

Bruger selv sjældent over 60-65 af min VFS' 84 hk, men til gengæld ofte
alle GB'ens 39 - og jeg har kørt +60kkm, men har ikke brug for flere
hypper for at svinge ude på de små sogneveje


Men selvfølgelig går du en bet på værditabet med en ny cykel som den
nævnte CBF600, hvis du sælger den efter 1-2 år for at få noget
hurtigere; men det gør du jo også, hvis du må sælge CBR600RR'en efter ½
sæson, fordi den er for vild


--
Richard Pade, Sorgenfri, DK
Mc: '85 VF750S Veffer Dancer & '89 GB500 Clubman GibBernakken
DFM-side: www.dkfritidmotorcykel.dk/richard_pade


Henrik Steen Larsen (23-11-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Steen Larsen


Dato : 23-11-03 23:07


"Ronni Hessellund" <rhessellund2_xxx_@hotmail.com> wrote in message
news:3fc12147$0$9824$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> > hæ hæ - jeg tror ikke du gør dig noget fornuftigt begreb om, hvor dyrt
det
> > er at vælte på sådan en. Jeg gider ikke flame dig, men blot sige at dit
> > projekt er yderst risikabelt.
>
> Hej,
>
> Min post var ikke ment som flamebait.
> Hvilken cykel vil du anbefale?

Hæ hæ - selvom det ikke var flamebait, så lignede det noget sådant

Først og fremmest en uden alt for meget kåbe, for så slipper du en hel del
billigere ved styrt - noget der sker for mange nye mc'ister (mig selv
inklusive).

Honda CB 500, Kawa ER-5, Suzuki GS500E ville jeg foreslå som begyndercykler.
Der er måske ikke så meget street credibility over de tre maskiner her, men
de vil garanteret kunne give dig noget erfaring. Desuden taber man ikke
særlig mange penge på motorcykler, så hvis du vil opgradere efter f.eks. 1
år, så taber du formentlig ikke de store penge.

En faktor du måske har overset er, at CBR600RR, Ducati 749 og lignende
cykler er ganske eftertragtede, så risikoen for at de bliver stjålet er
rimelig stor... og mange selskaber har i den sammenhæng en selvrisiko på
20%... ~35K for en ny CBR600RR for nu at tage et eksempel.



Ukendt (23-11-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 23-11-03 22:18


"Ronni Hessellund" <rhessellund2_xxx_@hotmail.com> wrote in message
news:3fc10d93$0$9788$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Halløj gruppe,
>
> Efter en pludselig indskydelse i sommers bestemte jeg mig for at jeg
ville
> have en motorcykel, så jeg gik straks i gang med at tage kørekortet.
Det
> kapitel er nu vel overstået, så jeg må jo også hellere til at finde
mig
> noget at køre på
>
> Spørgsmålet er bare, hvad det skal være - og hvornår det skal være?
>
> Jeg kan kun se mig selv på en sportslig kværn, og da jeg ikke er
begavet med
> nogen videre mekanisk snilde er jeg blevet enig med mig selv om at en
ny MC
> må være det rigtige, og efter hvad jeg har kunnet læse mig til på
nettet er
> Honda vist ikke noget dårligt bud på et generelt heldigt mærke.
> Derfor har jeg kig på en CBR600RR, eventuelt en CBR600F. Jeg er godt
klar
> over at det ikke er typiske begyndercykler, men omvendt er jeg ikke i
tvivl
> om at jeg kan beherske mig (er 28 år).
>
> Mit spørgsmål til jer, ærede gruppe-subscribers er, om det er en helt
> forrykt plan jeg har lagt? Er en CBR600RR (eller R6 eller...) helt
skidt for
> en fornuftig begynder? Kan en utrænet hånd styre gassen på sådan en
maskine?
> Og er der fornuft i at købe en ny MC med tanke på at forhandleren
> sandsynligvis kommer til at lave det meste vedligehold det første
stykke
> tid?
> Så er der spørgsmålet omkring timingen - jeg ville jo allerhelst købe
en MC
> NU! Men vejret dikterer vist at det må vente lidt, så hvor længe bør
man
> vente?
> Hvis jeg f.eks. køber i februar, kan jeg så have den stående i en
> parkeringskælder i en eller to måneder, uden at skulle forholde mig
til en
> masse "vinteropbevaringsteknik"?
>
> Tak for jeres input,
> Ronni Hessellund
>
>

Tillykke med realiseringen af din pludselige indskydelse, et nyt kapitel
i dit liv er ved at forme sig

CBR600RR og R6 er nok lidt for "sjove" at forsikre, medmindre du er
elitebilist og kan få din ancienitet med på MC-forsikringen. Desuden er
de måske nok en aaaanelse voldsomme som første cykel, selv om du er
voksen og følsom, så kan et enkelt forkert vrid på gassen i bare et
sekund på sådan en cykel betyde styrt og smerte. Men jeg vil nu heller
ikke stå og direkte fraråde dem, for de er da letkørte maskiner, man
skal bare have enorm respekt, så med et kørekursus.. bob bob bob..
måske.

På den anden side tror jeg nu nok du vil få din lyst styret ganske pænt
på en CBR600F, du vil ganske sandsynligt udbryde et højt "hold kæft!!"
første gang du bare fyrer den moderat af, der ER masser af power.
Ydermere vil en CBR600F give dig større komfort til længere ture, og den
vil være mere "meddelsom" ved grænsepræstationer (selvom man nok skal
være MC'ist i mange år for at kunne køre den på grænsen). Jeg vil
foreslå dig denne.

At købe ny cykel nu, er ikke såååe smart, med mindre der er et rigtig
godt tilbud. Hvis du venter til foråret, vil du sikkert opdage sidste
års modeller (altså dette år) til en pris 15-30 kilo under den
udsalgspris du ser i dag. Der er nok kommet en ny model med en ny smart
ting (Radialbremser.. HA!), som gør den "gamle" model helt ubrugelig og
billig Desuden slipper du jo også for 3-4 mdrs forsikring, da det jo
er et krav fra financieringen at du skal have kasko og plader at all
times... og du kan jo ikke køre alliwl

Men tillykke med beslutningen..

mvh
Kenneth S
R1
http://www.kantanamc.dk/medlemmer/kenneth/kenneth.htm



Martin Sjøstrand (24-11-2003)
Kommentar
Fra : Martin Sjøstrand


Dato : 24-11-03 14:24


> CBR600RR og R6 er nok lidt for "sjove" at forsikre, medmindre du er
> elitebilist og kan få din ancienitet med på MC-forsikringen. Desuden er
> de måske nok en aaaanelse voldsomme som første cykel, selv om du er
> voksen og følsom, så kan et enkelt forkert vrid på gassen i bare et
> sekund på sådan en cykel betyde styrt og smerte. Men jeg vil nu heller
> ikke stå og direkte fraråde dem, for de er da letkørte maskiner, man
> skal bare have enorm respekt, så med et kørekursus.. bob bob bob..
> måske.

Det med at de er "sjove at forsikre" er netop den kedelige del af det. Men
om de er for voldsomme at styre sig på, som 28 årig, ved jeg nu ikke.
Selfølgelig behøves alder ikke at sige så meget om, hvordan man reagerer bag
styret af sådan en

Jeg købte min R6 som 22 årig, og er skiftet til R1 nu her som 24 årig, og
har aldrig haft problemer med det. Godt nok har jeg kørt lidt
Virago/Dragstar inden racermodellerne her, men det er vel lidt begrænset
hvor meget erfaring jeg har taget med der, da jeg syntes det er 2 ting der
ligger så vidt fra hinanden som det næsten kan.

Jeg vil næsten sige jeg heller ville starte på en R6 end den Virago jeg
startede på. Da jeg skiftede fra chopper til racer, da var jeg målløs over
hvor meget nemmere det var at køre mc, lige pludselig kunne jeg jo dreje,
bremse og accelere når det var nødvendigt Nu ved jeg godt det ikke er
choppere i foreslår ham istedet, det jeg bare mener er, at jeg syntes at en
R6 er en utrolig nem maskine at køre på


> På den anden side tror jeg nu nok du vil få din lyst styret ganske pænt
> på en CBR600F, du vil ganske sandsynligt udbryde et højt "hold kæft!!"
> første gang du bare fyrer den moderat af, der ER masser af power.

Det vil den helt sikkert, hvis det er første mc, men det lægger sig hurtigt,
så vil man have mere

> Ydermere vil en CBR600F give dig større komfort til længere ture,

Det er da helt rigtigt, men hvis man ikke skal gennem hele landet, så syntes
jeg ikke en mere sportspræget er slem at køre langt på. Nu kommer det
selfølgelig an på hvordan man definerer langt. Jeg kører jævnligt til
familien på fyn, fra København af, og det syntes jeg nu ikke er slemt. Jeg
hentede min R1 i Silkeborg i sommers, og kørte til København, det må jeg da
indrømme var lidt længere, end hvad behageligt var

Mvh Martin Sjøstrand



Ukendt (23-11-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 23-11-03 22:26

> Derfor har jeg kig på en CBR600RR, eventuelt en CBR600F. Jeg er godt
klar
> over at det ikke er typiske begyndercykler, men omvendt er jeg ikke i
tvivl
> om at jeg kan beherske mig (er 28 år).
>

...Jeg er normalt en ganske behersket mand, men beherskelsen kan sagtens
ryge ganske ad helvede til selv om man er over 30 ..det er simpelt
hen for sjovt, og så tænker man ikke.... bare vent

Kenneth S



IJ (23-11-2003)
Kommentar
Fra : IJ


Dato : 23-11-03 22:41


> > Derfor har jeg kig på en CBR600RR, eventuelt en CBR600F. Jeg er godt
> klar
> > over at det ikke er typiske begyndercykler, men omvendt er jeg ikke i
> tvivl
> > om at jeg kan beherske mig (er 28 år).
> >
>
> ..Jeg er normalt en ganske behersket mand, men beherskelsen kan sagtens
> ryge ganske ad helvede til selv om man er over 30 ..det er simpelt
> hen for sjovt, og så tænker man ikke.... bare vent
>
> Kenneth S
>
Selv når man nærmer sig de 50, er det sjovt liiige at vride
en gang på gassen.

Ib



Jens Jacob Bager Jen~ (24-11-2003)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 24-11-03 14:43

> Spørgsmålet er bare, hvad det skal være - og hvornår det skal være?
>
> Jeg kan kun se mig selv på en sportslig kværn.

Hej Ronni

Man kan godt starte på en CBR 600. Min kæreste kørte på min CBR 600 da hun
var meget uerfaren, og hun synes den var let at køre, da den kørte godt,
bremsede fint og generelt set virkede og ikke havde nogen "ritualiteter".
Den gik dog uhæmmet langt på literen når hun lånte den, så mit bud er hun
har kørt pænt, selv om hun måtte indrømme hun havde haft den oppe på 140 på
motorvejen. Det er ved omkring 1/3 gas eller sådan noget

Balladen er:
Forsikringen er meget høj, og nok den faktor der kan tvinge dig til at købe
en anden model.
Hvis man vælter eller bare laver en parkeringsskade på en MC med fuldkåbe
koster det det blege, og selv om det er dyrt kan det faktisk tit ikke betale
sig at indblande forsikringen, da den så ellers så dyre forsikring bare
bliver endnu dyrere.
En CBR 600 har ikke for mange kræfter til en begynder, man skal bare holde
den under en 5-8000rpm, så er den rimelig tam. Der er mere skud i den end en
GS 500 E, men den tager ikke røven på dig. Giver du den fuld hane, og kører
den ud i gearne, så kan den tilgengæld ret hurtigt bringe dig i seriøse
problemer.

Motorcykler taber ikke i værdi på samme måde som biler. De falder i pris i
trin som på en trappe. Hvis du køber en MC der er et eftertragtet brugtkøb
bliver den på det samme "trin", også året efter. Altså køber du en SV 650
til 65.000kr der har gået 25.000km, kan du sælge den næste år når den har
gået 35.000km til de samme penge.

Jeg vil anbefale
1. Det mest fornuftige er at købe en 500cc mellemklasse mc. Jeg vil
anbefale en Kawasaki GPZ 500 fra 94 og frem. Den ser sportslig ud og kan
køre lige over 200km/t på speedometeret. Koster 14.000kr i tyskland (ca.)
Går langt på literen (22-24km/L). Er billig i dæk, kæde og service. Finder
du en til en rimelig pris, falder den heller ikke det store. Kør på den en
sæson, "learn the ropes". Vælt den en gang eller to, og sælg den igen med et
minimalt tab i forhold til en moderne 600cc sportsmaskine. Det er "gratis"
erfaring og ancennitet. Når du er begynder ved man kun hvad man kan læse i
MC-Revyen, og det er ikke den enegyldige sandhed der står der. Jeg er selv
gået fra en mc med lige så mange heste som en GPZ 500 S til en CBR 600, og
det er ikke fordi jeg synes min CBR er 3 gange så sjov at køre på, selv om
den er 3 gange så dyr. Det "sjove" forgår bare med 3 gange så høj hastighed.
Det gælder om at have noget at køre på. Hvad man kører på er ikke så
vigtigt.

2. En CBR 600 F2 fra 1991-1994. Den koster omkring 60000kr, og kører godt.
En lignende MC i tyskland koster 20.000kr, så hvis man kun har ansvar på den
kan den alligevel laves for et overskuelig beløb hvis uheldet er ude.

3. En SV 650, Hornet 600 eller Fazer 600. Alle er meget velkørende og
hurtige cykler. De koster i omengen af 60-70.000kr brugt, og holder prisen
rigtigt godt. Skader bliver dyrt, men meget billigere end den samme skade på
en R6.

Det (i mine øjne) værste er at købe en ny CBR 600 RR (R6) til 180.000kr. Den
falder omkring 40.000kr i værdi det første år efter 10.000km og en
parkeringsskade. Det kan godt være den er ny, men det kan bare ikke betale
sig. Som begynder kan du aldrig nogen sinde udnytte den. Det svarer til at
få anlagt en 100M^2 swimmingpool i haven der er 4M dyb, og så kun gå ud til
navlen.

Det kan godt være du har nogle kammerater der siger at de 60hk en GPZ har
slet ikke er nok, men som begynder kan de godt tage pusten, men ikke mangten
fra dig. Det koster dig ikke noget særligt at køre på den, da den ikke taber
det store. Prøv i dba at se prisforskellen på de forskellige årgange og
kilometerstande. Det svinger ikke noget særligt, hvis den har kørt 10.000km
ekstra.

--
Mojn
Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)



Anders Houmark (24-11-2003)
Kommentar
Fra : Anders Houmark


Dato : 24-11-03 19:53

Jens Jacob Bager Jensen wrote:

> Hvis man vælter eller bare laver en parkeringsskade på en MC med
> fuldkåbe koster det det blege, og selv om det er dyrt kan det faktisk
> tit ikke betale sig at indblande forsikringen, da den så ellers så
> dyre forsikring bare bliver endnu dyrere.

Hvad hvis man benytter sådan nogle vælte-plastik-dimser, det er sådan nogle
som bliver skruet på stellet og stikker ud, så det er dem der bliver
skrammet hvis man vælter.. Håber i kan følge mig :)..
Ved i om det er noget der virker, sådan man undgår at skulle ud og købe nye
skjolde osv? Det ville da nok være smart at have på cyklen det første stykke
tid.
Tænker på Honda VFR750, har set nogle monteret på sådan en svend på et
tidspunkt.. Men link kan jeg selvfølgelig ikke finde :)


--
Anders Houmark
www.AndersH.dk



Jens Jacob Bager Jen~ (24-11-2003)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 24-11-03 21:28

> Hvad hvis man benytter sådan nogle vælte-plastik-dimser, det er sådan
> nogle som bliver skruet på stellet og stikker ud, så det er dem der
> bliver skrammet hvis man vælter.. Håber i kan følge mig :)..
> Ved i om det er noget der virker

Hej Anders

De hedder framesliders, crashbobbins, magic mushrooms og lignende. De virker
ok. De sidder der primært til at beskytte stellet i forbindelse med et
styrt. Hvor meget de beskytter kåben i forbindelse med en parkeringsskade
varier mellem MC model, og frameslider mærke. Jeg har set skader der
varierer mellem at der kun kom en minimal ridse på frameslideren i
forbindelse med en parkeringsskade til at stellet knækkede af i det gevind
frameslideren sad i fobindelse med et større styrt. Alt i alt er det dog en
god ide, og de tager for det meste de største skader på sig. Økonomisk set
er er god økonomi i af købe sådan et sæt.

--
Mojn
Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)



Anders Houmark (25-11-2003)
Kommentar
Fra : Anders Houmark


Dato : 25-11-03 01:35

Jens Jacob Bager Jensen wrote:

> Hej Anders
>

Mange tak for svaret.. Jeg skal helt klart have sådan nogle på min vfr750
(når jeg en dag får fat i maskinen


--
Anders Houmark
www.AndersH.dk




Ronni Hessellund (25-11-2003)
Kommentar
Fra : Ronni Hessellund


Dato : 25-11-03 13:15

Jens Jacob Bager Jensen wrote:

> > Spørgsmålet er bare, hvad det skal være - og hvornår det skal være?
> >
> > Jeg kan kun se mig selv på en sportslig kværn.

> Man kan godt starte på en CBR 600. Min kæreste kørte på min CBR 600 da hun
> var meget uerfaren, og hun synes den var let at køre, da den kørte godt,
> bremsede fint og generelt set virkede og ikke havde nogen "ritualiteter".
> Den gik dog uhæmmet langt på literen når hun lånte den, så mit bud er hun
> har kørt pænt, selv om hun måtte indrømme hun havde haft den oppe på 140 på
> motorvejen. Det er ved omkring 1/3 gas eller sådan noget

Hej Jens,

Tak for dit svar!
Der er lidt forskellige meninger om CBR'erne, så der er jo ikke andet for
end at finde en at prøve. Den cykel jeg tog kørekort på (Yamaha XJ600) var
ihvertfald ikke for meget, så jeg tror der skal lidt mere til i længden.

Jeg overvejer at flytte til Sverige (jaja, jeg ved det :), og der kan man
faktisk få en spritny 600F for ca. 66.000 DKr (79.000 svenske) eller en
600RR for ca. 75.000 DKr (90.000 svenske), så nypriserne er pludselig lidt
nemmere at forholde sig til.
Det er selvfølgelig stadig mange penge, men med tanke på at jeg ikke har
for fem flade øre mekanisk snilde (kan knap nok lappe en cykel), så virker
det ikke så dumt at kigge på en ny.

De her priser er et vintertilbud, så hvis jeg nu slog til i f.eks. februar
måned, kunne jeg så bare låse den inde til engang i marts, eller skal jeg
til at vinterklargøre den for nogle uger? Eller hvad vil du foreslå?

/Ronni








Jens Jacob Bager Jen~ (25-11-2003)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 25-11-03 16:17

> Jeg overvejer at flytte til Sverige (jaja, jeg ved det :), og der kan
> man faktisk få en spritny 600F for ca. 66.000 DKr (79.000 svenske)
> eller en 600RR for ca. 75.000 DKr (90.000 svenske), så nypriserne er
> pludselig lidt nemmere at forholde sig til.

Hej Ronni

Du kan stadig ikke forsikre dem selv om du bor i Sverige. Udersøg nu
forsikringepriserne før du kun kan sen en CBR 600 RR som en løsning på dit
transport behov. Jeg ville klart købe en fabriksny 2002 eller 2003 næste år
til en lidt lavere pris. Delv om det er Sverigespriser vi snakker om synes
jeg stadig ikke det kan betale sig at købe en ny MC. Så hellere købe en der
er 2-3 år gammel. Så sparer du nogle "gratis" penge, og en få år gammel
maskine er ikke noget der skal skruse på ude over slm service du kan få en
forhandler til. Reservedelspriserne er lige så syge i DK som i Sverige, så
det er lige så dyrt at smide en MC i Sverige som i DK, derfor er
forsikringspriserne ikke en 1/3 af prisen i DK, selv om værdien af MC'en er
det.

--
Mojn
Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)



Armand (25-11-2003)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 25-11-03 16:41


"Ronni Hessellund" <rhessellund2_xxx_@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bpvh42$re8$1@abbeden.bunk.cc...
> Jens Jacob Bager Jensen wrote:
>
> > > Spørgsmålet er bare, hvad det skal være - og hvornår det skal være?
> > > Jeg kan kun se mig selv på en sportslig kværn.
>
> > Man kan godt starte på en CBR 600. Min kæreste kørte på min CBR 600 da
> > hun var meget uerfaren, og hun synes den var let at køre, da den kørte
> > godt, bremsede fint og generelt set virkede og ikke havde nogen
> > "ritualiteter".
>
> Tak for dit svar!
> Der er lidt forskellige meninger om CBR'erne, så der er jo ikke andet for
> end at finde en at prøve. Den cykel jeg tog kørekort på (Yamaha XJ600) var
> ihvertfald ikke for meget, så jeg tror der skal lidt mere til i længden.

Selvom netop CBR'erne er meget godmodigt styrende modeller uden ekstrem
sportslig kørestilling, er det min absolutte overbevisning at man hurtigere
bliver 100% dus med dyret hvis man starter op med en model der umiddelbart
er let og har en decideret klassisk kørestilling.
Derved at sådanne oftest er uden kåbe gavner det tillige forsikringspræmien,
ligesom de mest uskyldige stunts á la parkerings og igangsætnings -tilt's
(som alle(!) skal prøve et par gange i den første tid som motorcyklist!), er
både lettere at (del-)redde og billigere at reparere følgeskaderne af :-|

Det kan godt være at mc-typen ikke er forenelig med ens egen selvopfattelse;
men der ér tunge argumenter for en regulær fornufts-mc som den første - Som
Bager har været inde på, så er afskrivningen langtfra som man kender den fra
biler, så der er ikke dét tilsæt at købe sig en brugt "basic-MC" med henblik
på at sælge den igen allerede næste sæson

Jeg vil slutte af med at henlede opmærksomheden på den lille aktuelle
historie om Lars-lodret, som jeg tidligere har postet her i gruppen:
http://groups.google.com/groups?hl=da&lr=&ie=UTF-8&frame=right&th=fa54688768
69079d&seekm=b0si6f%24r8f%242%40news.cybercity.dk#link5
(Hvis hele linket ikke er hyperlink'et p.g.a. linieopbrud, så kopiér det
manuelt over i
webbrowserens adressefelt istedet)

--
Armand.









/cni (26-11-2003)
Kommentar
Fra : /cni


Dato : 26-11-03 09:43

Ronni Hessellund wrote:
> Jeg overvejer at flytte til Sverige (jaja, jeg ved det :), og der kan man
> faktisk få en spritny 600F for ca. 66.000 DKr (79.000 svenske) eller en
> 600RR for ca. 75.000 DKr (90.000 svenske), så nypriserne er pludselig lidt
> nemmere at forholde sig til.

Check lige priserne i DK först - altså de sjove priser, dvs. uden moms og
afgift og andre dikkedarer!
Jeg köbte ny bil i DK (uden moms og afgift), da jeg flyttede til Sverige
(25% _skal_ moms betales i Sverige på nye köretöjer) og har sparet omkring
20.000 (danske!) kr herved. Det skyldes, at bilforhandlerne i DK jo som
regel har en lavere indköbspris end bilforhandlerne i andre lande.
Det kunne jo väre det samme for MC. Nu kender jeg ikke Honda-nypriserne,
men det kan ikke tage lang tid at checke hos hhv. de danske og svenske
forhandlere. Spörg de danske forhandlere om prisen uden moms og afgift,
läg selv momsen til samt et par tusinde i diverse omkostninger og
sammelign så med de svenske priser (husk lige valutaomregningen).

Held og lykke - man skal holde tungen lige i munden, når man skal
indregistrere et (nyt) köretöj i Sverige! Jeg giver gerne en mere udförlig
beskrivelse, hvis du er interesseret.

--
/cni
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=192


Jens Jacob Bager Jen~ (26-11-2003)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 26-11-03 15:29

> Check lige priserne i DK först - altså de sjove priser, dvs. uden
> moms og afgift og andre dikkedarer!
> Jeg köbte ny bil i DK (uden moms og afgift), da jeg flyttede til
> Sverige (25% _skal_ moms betales i Sverige på nye köretöjer)

Der vidst noget med man kan spare det beløb, hvis maskinen har kørt 5000km?

--
Mojn
Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)



/cni (26-11-2003)
Kommentar
Fra : /cni


Dato : 26-11-03 16:01

Jens Jacob Bager Jensen wrote:

> > Check lige priserne i DK först - altså de sjove priser, dvs. uden
> > moms og afgift og andre dikkedarer!
> > Jeg köbte ny bil i DK (uden moms og afgift), da jeg flyttede til
> > Sverige (25% _skal_ moms betales i Sverige på nye köretöjer)

> Der vidst noget med man kan spare det beløb, hvis maskinen har kørt 5000km?

Nej - momsen skal altid betales
Spörgsmålet er bare, hvilken statskasse, du skal smide dine sparekroner i
- den danske eller den svenske.

I Sverige er reglerne sådan, at hvis et köretöj (importeret fra EU-land)
er enten mindre end 6 mdr gammelt eller har kört mindre end 6000 km, så
regnes det for värende et nyt köretöj. Og ved import af "nyt" köretöj i
Sverige, _skal_ man betale momsen til den svenske statskasse. Det er
heldigvis ikke noget problem at köbe et köretöj i Danmark uden moms.
Betaler man alligevel momsen i Danmark ved köbet, så skal man betale
momsen i Sverige også, og så få moms-pengene tilbage fra den danske
statskasse.

Klippet fra det svenske "Vägverket"s hjemmeside:
--------------
Mervärdesskatt (moms)
När du för in ett nytt fordon från ett EU-land, är du skyldig att anmäla
detta till Särskilda skattekontoret i Ludvika. Momsen ska deklareras och
betalas senast 35 dagar efter datum för köpet. Momsen är 25% av bilens
pris enligt faktura. Fordonet anses som nytt om något av följande är
uppfyllt:

det har vid köpet körts mindre än 600 mil
det har varit i trafik mindre än 6 månader
Exempel på när en bil betraktas som ny:

500 mil och 5 månader
500 mil och 2 år
700 mil och 5 månader
--------------
(1 svensk mil = 10 km)

--
/cni
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=192



SmaRTrxxv (24-11-2003)
Kommentar
Fra : SmaRTrxxv


Dato : 24-11-03 22:27


"Ronni Hessellund" <rhessellund2_xxx_@hotmail.com> wrote in message
news:3fc10d93$0$9788$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Halløj gruppe,
>
> Er en CBR600RR (eller R6 eller...) helt skidt for
> en fornuftig begynder? Kan en utrænet hånd styre gassen på sådan en
maskine?

Alt for farlige maskiner........

Prøv f.eks hellere med en TL1000S..... med fuld akrapovicsystem, fuldt åben
indsprøjtningsprogrammering, halvslidt 190 bagdæk, stram kæde, originale
bremseslanger..
Der får du en lille rar tilgivende begyndermaskine med et roligt temperament
og en behagelig kørestilling, og så er den tilmed er let at forsikre...

Thore



Henrik Steen Larsen (24-11-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Steen Larsen


Dato : 24-11-03 22:52

> Alt for farlige maskiner........
>
> Prøv f.eks hellere med en TL1000S..... med fuld akrapovicsystem, fuldt
åben
> indsprøjtningsprogrammering, halvslidt 190 bagdæk, stram kæde, originale
> bremseslanger..
> Der får du en lille rar tilgivende begyndermaskine med et roligt
temperament
> og en behagelig kørestilling, og så er den tilmed er let at forsikre...

>
> Thore

Yeeeehaaaaaaww...



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177600
Tips : 31970
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409240
Brugere : 218889

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste