Jeg er blevet betroet lejlighedsvis at føre min lastmotorvogn til
Finland og tilbage igen.
Det er i den grad gået op for mig hvorfor alle de bedste rallykørere
kommer fra Finland. det er slet ikke noget de træner op. de kører s'gu
sådan hele tiden!
Jeg kører kun på hovedveje deroppe. Helt konkret fra Naadendal til
Helsinki og retur.
Ekvipagen er udstyret efter alle kunstens regler med nyt gummi incl.
vinterdæk på trækakslen og ikke mindre end 9 snekæder. derudover ABS
over hele linien.
Når det sner, lader de bare som ingenting.

Når det så bliver lidt
varmere i vejret bliver sneen til is (Svartis kalder de det). De lader
stadig som ingenting.
Man kigger sig lidt omkring. Har de andre lagt kæder på? Nix, så kan
man ikke køre stærkt!
Så kører man uforfærdet ud mellem "de andre" (når de kan, så kan jeg
fanneme også), og lægger en marchfart på sårn en 75 km/t. Det er godt
at have lidt at fodre hestene med, hvis der skulle komme lidt slinger
i de 25,25 meter arrangementet fylder i længden, tænker man
fornuftigt.
Det var fejl nr. 1.
Der starter et sandt lysorgie bagved, for begrænseren slår jo først
fra oppe i nærheden af de 90. Det er lidt vildt. Sådan en færge lukker
lige 3 kilometer vogntog ud ad gangen!
Narh, det der med vinterkørsel er ikke liiiige helt inde på rygraden
endnu, så man holder lige ind og drikker en kop kaffe mens de får
raset ud.
Når man når Helsinki (175 Km) er den ved at være der, og det begynder
at se lidt rutineret ud, det man laver.
På hjemvejen har myndighederne så vist lidt god vilje, og har strøet
et askelignende produkt ud, der som primært formål har at få alle
bilerne til at se ud som om de kommer fra den samme
vognmandsforretning. De er gråsorte allesammen.
Formålet med dette indlæg er for så vidt kun at tydeliggøre at
forskellige nationaliteter har forskellige indgangsvinkler til
vinterførebekæmpelse, og at rutine ikke er det værste man har.
Det siger forsikringsselskaberne jo også, idet det er de første par
dage med vinterføre der koster kassen.
I morgen aften kører jeg op igen og høster lidt mere rutine.

Det
er skideskægt. og man får også løn.
Venlig hilsen
Folmer
>
>
>
>