"EjS" <ejso00REMOVE@control.auc.dk> wrote in message
news:bpateh$dcs$1@sunsite.dk...
> > Mht. tallene vil jeg tro at de er væsentligt anderledes i mit
> tilfælde......
> > Jeg vurderer at forholdet mellem tallene på mine dæmpere er større, nok
> > nærmere 4, hvor du har 2, men min fjederstivhed er også som udgangspunkt
> > væsentligt større, hvis den sættes i forhold til bilens egenvægt.....
> > Har i nogle informationer om valget af dæmpningskarakteristik ? Jeg er
> helt
> > på bar bund indtil jeg har målt, men har en formodning om, at en bil
> typisk
> > er underdæmpet (Xi ("Spassertegn") < 1).... Ser man på biler, som er
meget
> > stive i karossen (F.eks. en bur-befængt DTC-racer) har man indtryk af et
> > overdæmpet system, men de meget korte vandringer kan sikkert snyde
> > bevidstheden til at tro noget forkert... Ligger sandheden nærmere, at
> > systemet er kritisk dæmpet ?....
>
> Generelt set har en bil to egenfrekvenser - en for karrosseriet og en for
> uaffjedrede masse (fælg, dæk, trækaksler osv.). Alt efter valg af
> fjederkonstant og dæmpningskoefficient kan man rykke på de to
> egenfrekvenser.
Med "forspændingen" af den uaffjedrede masse og den store stivhed pga. dæk
med stive karkasser, er jeg ret sikker på, at egenresonansen
tilnærmelsesvist er så langt udenfor egenresonansen for det fjederophængte
karrosseri, at jeg kan tillade mig at negligere den uaffjedrede i en model,
som blot skal tjene formålet at give forståelse.
> Normalt ønskes en god isolering fra højfrekvent vejstøj for at opnå god
> komfort. Dette kræver en blød fjeder hvormed egenfrekvensen for
karrosseriet
> bliver så lav som muligt (ca. 1 [Hz]) - til gengæld bliver den uaffjedrede
> masses egenfrekvens også lavere og kommer ned i det 'mærkbare'
> frekvensområde.
>
> Støddæmperen nedsætter forstærkningen af egenfrekvenserne men skubber
> samtidig egenfrekvenserne lidt højere op i frekvensspektret. Dette er
> uønsket for karrosseriets egenfrekvens da dette ødelægger
> komfortegenskaberne men omvendt ønsket for den uaffjedrede masses
> egenfrekvens da den lavfrekvente vejstøj ikke for den uaffjedrede masse
til
> at hoppe omkring dens egenfrekvens (og dermed miste vejgreb).
Som jeg tidligere skrev, er jeg ret sikker på, at jeg kan bruge
stivlegememekanik på den uaffjedrede..... Det er meget værre med
karrosseriet... Det er gammelt og blødt, så der er jeg ikke sikker på, at
jeg slipper så nemt omkring en model.
> > Jeg vil dog gætte på, at en overdæmpet bil vil have stor variation i
> > kontaktkraften mellem hjul & vej, hvorfor den bliver ekstremt
> > farlig/vanskelig at køre under stressede forhold... Er det helt forkert
?
>
> I for eksempel en sportsvogn kan stor stivhed også blive for stor således
> forstærkningen for egenfrekvensen for den uaffjedrede masse bliver større
> ved højere frekvenser. For at hjulet undgå at få hjulet til at hoppe må
> dæmpningen gøres størrre. Dette resulterer som du selv skriver i at hjulet
> og karrosseriet følger vejen i det omfang tyngdekraften tillader det.
Dette
> giver et dårligt vejgreb på ujævn vej ligesom dækketsliddet bliver stort
og
> direkte kan tage skade.
Det er klart..... Min hypotese er, at den bil, som chaufføren kan li' er for
hård, og derfor ikke kan køre stærkt, sammenlignet med
"sofa-undervognen".... Det er sådan set det, jeg vil bevise/dokumentere, så
vi har et bedre udgangspunkt for sæsonen 2004.....
> > Jeg har igangsat en større måleserie hos de folk, som til dagligt skruer
> på
> > bilen, for at klærlægge, hvorfor en bil som chaufføren mener er forkert,
> > kører meget hurtigt, mens en bil som passer chaufføren kører meget
> langsomt.
> > Målet med den store måleserie (Som. bla. indefatter målinger af
> > ulineariteter i støddæmperne, som funktion af både dæmpertemperatur &
> > "dæmperhastighed" (Stempelbevægelsen)) er, en dynamisk model af vores
> gamle
> > Volvo 544 Sport.
>
> Det er spændende men også meget omfattende. Det med temperaturen er
relevant
> men dyre dæmpere (fra eks. Öhlins) er meget godt kølet hvorfor dette ikke
> burde være noget problem på en jævn racerbane??
Efter 3 omgange på Jyllands Ringen har vi ca. 60 grader varme dæmpere, efter
12 omgange --> 90 grader.....
Jeg har samtidigt målt dæktemperaturer på 70 grader efter 3 omgange & 45
grader efter 12 omgange (Med samme omgangstider ?!?).... Derfor tror jeg at
dæmpningskoefficienten skrider mere end der er godt.
> Dæmperhastigheden og relationen til kraften er relevant. En model mener
jeg
> vil bliver alt for omfattende. Har du ikke mulighed for at få en slags
> empirisk mapping fra producenten af støddæmperen eller selv måle den på en
> eller anden måde.
Jeg tror det er meget vigtigt at undersøge koefficienten, som funktion af
temperatur, baseret på ovennævnte iagttagelser. Vi har konstrueret et
fikstur til en CNC-drejebænk med en vejecelle & en PC til at logge
dæmperkraften. Vi sender CNC'en afsted med varierende hastigheder og måler
kraften...... (En stor, ond, moderne CNC kan rent faktisk bevæge sig meget
hurtigt !)
> Med en mapping/model kan du simulere bilen og lave en grov justering på
> forhånd. Alt efter ophænget i bilen skal man være klar over det er umuligt
> at lave en bare nogenlunde præcis model pga. diverse gummiophæng etc i
> ophængene. Jeg kunne forestille mig finjusteringen bør foretages i
praksis.
Lige præcist hvad det skal bruges til.....
>
> > Den dynamiske model er dog P.T. nedprioroteret til fordel for
opbygningen
> af
> > et XYZ-accelerometer, som både vil kunne bruges til at måle alle kræfter
i
> > bilen, og dermed drage konklusioner om motoreffekt, "bremsende kraft",
> > krængning, kurvehastighed, osv. osv.
>
> Lyder også spændende. Hvilke formål har målingerne? Hvis du vil have et
> observerbart system hvor du kan måle alle states i systemet skal du også
> have en sensor på den uaffjedrede masse (jeg går ud fra
> karrosseriaccelerationen dvs. komforten ikke er relevant i sig selv).
> Endvidere tror jeg du vil få store kalibrerings-/måleproblemer hvis du vil
> måle krængning/kurvehastighed da det tilnærmelsesvis vil være et (svagt)
DC
> signal overlejret med en helvedes masse motorstøj.
Lavpasfiltrering har vist sig at være særdeles effektivt.... Jeg koder i
LabView og de filtreringsrutiner, som ligger i programmet kan alt muligt
spændende..... Hvis du har prcessorkraft nok (Min. 3 GHz) kan du f.eks. lave
et fuldt fasekompenseret 4. ordens aktivt 3-vejs delefilter til et
højttalersystem, på et moderne lydkort med mange udgange.
Desuden har vi et rigt antal muligheder for at placere måleudstyret, både på
flader med høje & lave egenresonanser.... Der er bla. 75 kg. bly, for at vi
overholder vægtgrænserne... Båndbredden af vores målinger skal ikke være
stor, så får vi styr på bevægelser under 5 Hz. med accelerometrene er det
fint.
Målingerne skal bruges til at finde ud af, hvad der er forskellen på 2
forskellige setups som begge kører 56,00 sek. på en bane...
Hvis målingerne så i tilgift passer med en model af bilen, smiler jeg
bredt.....
> Hvis du vil arbejde videre med det og har brug for lidt litteratur evt.
til
> at simulere forskellige typer af vejstøj etc. etc. er der på SAE's
> hjemmeside
www.sae.org rigtig mange gode bøger om netop 'vehicle dynamics'
> for racerbiler etc. På
http://www.eng-tips.com/ er en masse kompetente
> mennesker inden for automotive engineering der sikkert kan give dig mange
> tips.
Jeg har slugt hvad der er at sluge om de små lækre SAE-racere for læææænge
siden (Og fulgt udviklingen i de papers som publiceredes gratis)
På Engineering Tips er jeg også "med", omend ikke aktivt.....
Mvh. Mikael Kristiansen