Hekto wrote:
> SV'eren kan sænkes nogle cm ved at man flytter fastgørelsen af den
> bageste støddæmper. Samtidig kan forgaflen så også sænkes.
> Vil man bibeholde køreegenskaberne, kan man sænke lige meget for og
> bag. Man kan også sænke fronten lidt mere, og få lidt sjov ud af det.
Jeg har gjort det samme, blot omvendt.... jeg hævede bagenden på min SV'er,
ved at sætte kortere kødben på. Nu ved jeg godt at det ikke er det der
spørges til, men det er i princippet det samme som at sænke fronten, i hvert
fald hvad angår køreegenskaber. Du får nemlig en stejlere kronhovedvinkel,
hvilket giver en noget mere kontant styring. I første omgang monterede jeg
kødben der var 10mm kortere end de originale, og gudfaderbevarmigvel...
SV'eren drejede bare jeg tænkte på det... så meget, at jeg næsten blev
direkte scared shitless ved at køre på den. Nu har jeg så monteret kødben,
som kun er 5mm kortere end de originale, og det kan meget bedre gå. Til
historien hører, at en SV'er fra "naturens" hånd (eller rettere,
udviklerens) styrer fantastisk godt, og der er som sådan ingen grund til at
ændre cyklen på lige netop det område. Hvis man alligevel gør det, skal man
i hvert fald være varsom. Og jeg anbefaler at man i samme omgang får gjort
noget ved SV'erens skandaløst bløde forgaffel. Som minimum en tykkere olie,
men endnu bedre med nogle hårdere fjedre (dette sidste er dog kun hvad jeg
har hørt rundt omkring, da jeg endnu ikke har fået foretaget denne ændring
på min egen).
--
Freddy
SV 650 S-K1
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=159