"Jonas R." wrote:
> Hvis du nu læste hvad jeg har skrevet, så er det at han skal kontakte SBI.
> Men han kan godt ligge en en anden motor i uden at skulle betale afgift
> idet, den holder sig inde for 20% reglen! Jeg har skrevet hele, så jeg kan
> simpelthen ikke forstå dit svar?!
Jeg har set at du har lavet et komplet svar andetsteds, ingen
kritik af det, det var bare din løsrevne bemærkning jeg besvarede.
Lige akkurat spørgsmålet om tuning er stillet herinde utroligt
mange gange og der er utroligt mange misforståelser, folk der tror
det er nok kun at kende den ene halvdel af svaret, folk der tror
at TÜV "overbyder" færdselsstyrelsens afgørelser (det tror fx.
Lasse fra Powerpage) og meget andet. Det virker dog på mig som om
du har et ret komplet billede og så er det jo ekstra trist når du
kommer med en kommentar som "Nej du må tune så meget du vil på
org. motoren de 20% gælder kun ved skift ved motorskift eller
indgreb der ændrer motoren!" og undlader at fortælle ved hvilke
betingelser dit svar er korrekt. Hvis man læser hele tråden her er
det ikke noget problem med en løs bemærkning, men om en måned når
en eller anden søger på "motorskift" i google og kun finder (og
læser) din bemærkning, så er det et ret dårligt svar. Endvidere er
din bemærkning lige akkurat så kort at folk tager den til sig som
en tommelfingerregel, "nååe, bare det er under 20% må jeg alt"
bliver det til og så har de balladen.
For at få misforståelserne udryddet mener jeg egentlig kun der er
to gode svar.
1) Det ene er at henvise til
<
http://www.dkfritidbil.dk/diverse/om%5Ftuning.htm>. Du kan ikke
se det på siden, men teksten er forfattet af en ansat i
færdselsstyrelsen der til dagligt arbejder med emnet. Grunden til
at hans navn ikke står på siden, er at hans arbejdsbyrde ikke
giver ham tid til at snakke med alle mulige mennesker, der mener
de ved bedre end ham. Det der står på siden kan du roligt tage for
"gode varer".
2) Et svar der næsten er endnu bedre, er at henvise til
www.fstyr.dk, FAQ, tuning. Dokumentet lå ikke hos Fstyr dengang 1)
blev skrevet, men nu hvor det er der, mener jeg det er et bedre
svar end 1) fordi der ikke bør være tvivl om "gyldigheden" når nu
det ligger på fstyr's hjemmeside. Jeg synes dog stadig 1) er mere
grundigt og udførligt, 2) nævner fx. ikke en lyd om datoer for
forureningskravene og den slags, det gør 1).
Jeg tror at vi ved konsekvent at henvise alle tuningsspørgsmål til
enten 1) eller 2), kan medvirke til at formindske forvirringen om
emnet. Løsrevne kommentarer uden forudsætninger er kun med til at
holde forvirringen i live..
Linket til Powerpage er egentlig uheldigt i den forstand at det
virker som om han har supertjek på reglerne, men i praksis er der
en del fejl/unøjagtigheder på siden.
Jeg håber det hjalp dig til at forstå mit svar..
--
Hygge..
Thomas
<
http://www.carftp.com> - a library of car videos.