Løfter om børn.Moral om samkvemsret.MINE erfaringer
I korthed mener jeg, at når to får børn sammen, bør de være i øjenhøjde og
se hinanden som ligemænd, og hvis de har planlagt at være fælles om børnene,
så bør den. der får forældremyndigheden efter skilsmisse strække sig langt
for at lade den anden bevare en vis tilknytning til barnet, især hvis der
har været langt samliv mellem de to.
Her lidt gammelmands-selvrefærdiggørende selvbiografi, der belyser min "
forurettelse?" vedr et af mine brudte forhold.
Jeg ville til ulandene og reformere ulandshjælp - store karriere-ambitioner.
Det tog mig fire år at forstå, at ulandshjælp er i strid med sund fornuft og
oftest holder ulandene tilbage i udvikling.
(Frihandel og investeringer er hvad virker godt.)
Jeg var selv som studerende ret mor-bundet og frygtede ensomhed i ulandet,
så jeg annoncerede i SøndagsPolitikens bekendtskabsannoncer efter en
ligesindet livsledsagerske, og en norsk fysioterapeut der jobbede på Fyn
dukkede op, og vi giftede os ½ år senere i Oslo og tog til Zambia, jeg som
Danida-ekspert, hun som MellemfolkesligSamvirke-frivillig.
Jeg så overbefolkning som et problem og folkeoplyste om
svangerskabsforebyggelse til lokalbefolkningen, og synes jeg burde være godt
eksempel, men min kone der kendte både disse og mine glistrupske
synspunkter, ville have børn og vidste at kvinder får altid deres vilje.
Efter hun havde sagt ja til at følge med til mit næste job i Afghanistan for
FN, accepterede jeg at hun holdt op at spise ppiller, og da vi midt i
svangerskabet var hjemme i Skandinavien for 3 mdrs ferie mellem de jo job,,,
tog hun til Oslo, hvor hendes dominerende mor satte hende på plads om at "Du
skal føde i Oslo, han skylder dig at prioritere det højere end sin karriere"
..
Vort forhold havde været godt - vi havde begge travlt med vore vellykkede
ulandsjob. Men som glistrupist ville jeg på en ferierejse til Malawi hhv.
Zimbabwe,Uhvor jeg havde hvide venner på Carlsberg-bryggeri hhv.
landbrugs-gods (Wolle Kirk) . Og når så tæt, fandt jeg det nødvendigt at
foretage en afstikker en uge pr tog til Cape Town og se om apartheid-regimet
var som aviserne skrev.
Det var paradis for de sorte.
Min venstreorienterede kone søgte at nedlægge veto, før vi forlod Zambia
Hendes magtkamp bestod bl.a. i at hun forlod nogle timer vor villa i det
afrikanske mørke, grædende (kvinders stærkeste våben er vandkraft) men jeg
var stædig og sagde at hun så kunne blive hjemme, og hun tog med og nød
tilsyneladende SydAfrika-ophold m.m..
Men dette og moderens hysteri om at Kabuls Amerikanske Militærhospital var
et uansvarligt fødested, bevirkede hendes løftebrud mht at rejse med til
Afghanistan som lovet, og selvom jeg tog ti dages ferie og rejste til Oslo
fra Afghanistan for at overvære fødslen af vor søn, der nu snart er læge, så
kunne skårene ikke klinkes og vi blev skilt og jeg håber min søn besøger mig
snart i København igen, men vi har nok ikke så meget at snakke om.
Jeg mener at jeg spillede med åbne kort og derfor ikke opførte mig uetisk.
Jeg erfarer, at bag min ryg har mange i slægten ment, at kvinder hersker og
ulydighed er synd, og jeg var ussel.
Hvor der handles, der spildes -
- jeg kunne godt ønske, at min exkone havde søgt at skabe lyst hos min søn
til at lære mig at kende. Børn er ler i moderens hænder. Hun programmerer
sine børns hjerne. Hvis hun har erfaret, at hun kvajede sig, da hun valgte
mig som sæddonor+livsledsager, er det måske urimeligt at hævde at hun
skylder mig noget.
Matriarkat har altid været magtfuld, og patriarker er papirtigre, og de
fleste mænd er kvindernes slaver.
Det bør man indrette sig LIDT efter,
Ligesom man bør indrette sig efter, at tordenvejr kan der ikke ændres på.
Men regnfrakke og tag er gode opfindelser, og debat om ligestilling mellem
kønnene kan nok føre til forbedret moral hos mødre (og fædre).
Kan nogen se dårlig moral hos mig?
- jeg er nysgerrig og ikke så skråsikker på de synspunkter, jeg udtrykker,
som hvad min telegramstil kan tolkes som.
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com