Dette bliver kort!
Hvis det slutter brat, er det fordi jeg er faldet i søvn...
Stod op kl. lort som altid når der skal køres race. Og jeg er B menneske med
stort B. Efter en kanon-kedelig køretur med traileren som SonoSøren ikke kan
huske noget af, for han sov, ankom vi til et oversvømmet Ydby.
Ved i hvor Ydby ligger? Nej? Det er i Thy, et rigtigt hul i jorden.
Og når det regner, så løber al vandet ned i hullet, og der skulle vi køre 2
gange 2 prøver, juBIIII.
Vejret var noget skidt, nok derfor der kun kom 15 kørere. Fra Aalborg
Off-Road MC Klub var vi Poul Pik, Søren Lindholt, Desperate Dan og mig. Der
var flot og grundig instruktion inden løbet, men det var på Thy-mål så jeg
forstod ikke en bønne.
Race't? Tjah, det var noget pladder. Min første prøve (motocrossbane og
brakmarker) gik fint. Jeg fik bremset Hondaen i stå en enkelt gang, og det
skal man ikke på en 600cc 4-takt, for det tager en helvedes tid at få den
startet igen. Sidst på prøven indhentede jeg Dan som kører KTM 380, samme
cykel som jeg selv lige har købt, og efter en hel omgang i kamp med Dan, var
jeg lortebrun fra top til tå, og lugtede af ... tjah, det var ihvertfald
ikke Hugo Boss. Sådan en 380 kan godtnok flytte noget jord!
Min næste prøve var et spor på en leret brakmark. Sporet var meget fint, men
alt det ler-jord var fileme glat, så alle skøjtede sidelæns rundt og ledte
efter bid. Efter den tur var raceren totalt dækket af mudder, så i pausen
spulede jeg den helt ren med klubbens højtryksrenser, der var så voldsom at
jeg nær havde væltet motorcyklen med den første stråle.
Det var nu omsonst, for på min næste prøve kørte jeg Poul op, og han vil af
princip ikke overhales, så selvom jeg kørte som en sindssyg, så tog det over
en omgang at komme forbi ham. Han smed så meget pladder bagud (og jeg havde
smidt brillerne, for de var groet til i lort) at jeg måtte dukke hovedet og
fange strålen med hjelmens skygge. Jeg kunne kun i glimt se hvor jeg kørte,
og efter heatet vidste jeg precis hvordan Thy-jord smager. Jeg var igen lort
ebrun fra top til tå.
Min sidste prøve blev kørt i et grænsende til uforsvarligt tempo, men nu
skulle de sidste kræfter brændes af, og pga. føret var den samlede køretid
noget mindre en normalt for denne type løb. Jeg undgik styrt (!) så dæ wa æ
så ræææng.
Alle cykler så ens ud efter løbet, i samme nydelige 70'er brune nuancer, og
det gjorde kørerne også - ja faktisk var der så meget pladder at det i flere
tilfælde var svært at se hvad der var mand og hvad der var maskine.
Jeg blev 2'er, og slog bl.a. Mads, en elite-kører fra Viborg. Mads har en
kanon flot stil. Han kører rasende stærkt, og styrter rasende tit, men han
består kun af muskler og sener, så han kommer aldrig til skade. Poul blev
5'er og Søren udgik med en cykel der havde et markant øget forbrug af vand -
personligt tror jeg det var fordi køleren stoppede til i pladder, for vi
fandt ikke nogen fejl på cyklen som kunne forklare tørsten. Sørens bror
Claus gennemførte trods han mistede en bolt ved oliefilteret, så han mistede
halvdelen af sin olie på en prøve - men han fik fremskaffet noget mere olie
og fuldførte løbet.
Bagefter vaskede vi cykler og trillede ned til Claus for at tage en slapper.
En flok Cognac'er og øl senere var stemningen meget behagelig, og så bredte
duften af flæskesteg sig - Claus havde nemlig tryllet i køkkenet mens vi
havde tyllet i stuen, og så var der dømt festmiddag i hygsomt selskab.
Aaaah, det blev en god aften. Men det blev jo naturligvis tid at vende
hjemad, og... Uden Red Bull var vi aldrig nået hjem. Hjemturen vil jeg ikke
skrive så meget om, jeg bliver sgu så døsig af rødvin.
Hvornår skal jeg se nogen herinde fra i feltet? I snyder jer selv for nogle
ret intense nær-døds-oplevelser ved ikke at køre off-road, ved i godt det?
Og så er det endda sund motion! (Ihvertfald noget af det).
Nå, nu vil jeg sove,
Rittig
|