---

Kære Gruppe..

Jeg er meget interesseret i at komme i kontakt med familjer der har
erfaringer med hjemmepasning af børn i alderen 3-6 år - Findes der nogen her
der IKKE har deres 3-6årige i daginstitution, men har indrettet sig
anderledes? Evt. med hjemme-børnehave?

Jeg har en hjemmegående 2-årig, som får pudset de sociale færdigheder af i
en privat legestue som er MEGET velfungerende - så velfungerende, at vi er
f-o-r-s-i-g-t-i-g-t begyndt at diskutere alternativer til at sende poderne i
børnehave, når den tid kommer..Vi er nemlig alle i den lykkelige tilstand
selv at kunne vælge..

Glæder mig til at høre noget,

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bj5hq4$n5v$1@sunsite.dk...


> Jeg har en hjemmegående 2-årig, som får pudset de sociale færdigheder af i
> en privat legestue som er MEGET velfungerende - så velfungerende, at vi er
> f-o-r-s-i-g-t-i-g-t begyndt at diskutere alternativer til at sende poderne
i
> børnehave, når den tid kommer..Vi er nemlig alle i den lykkelige tilstand
> selv at kunne vælge..

Men hvad er det egentlig du/I ønsker at vælge - hvad er det, I gerne vil
opnå? Synes det er svært at komme med alternative løsninger uden at vide,
hvad jeres mål er.

Er målet slet og ret, at det bare skal være privat? Og hvorfor?
Eller har I nogle specielle pædagogiske, sociale, praktiske, ideologiske
mål?

Mvh. Lisbeth

---

> Er målet slet og ret, at det bare skal være privat? Og hvorfor?
> Eller har I nogle specielle pædagogiske, sociale, praktiske, ideologiske
> mål?


Ok - lad mig være meget konkret:

Kommunen her tilbyder ikke deltid-pladser (skovbørnehaven undtaget) -
uanset dit behov for pasning skal du betale for en fuldtidsplads.

Min egen 2-årige + to andre drenge i samme alder, er så heldige IKKE at være
NØDT til at komme i børnehave - og hvis du ikke har BRUG for at få dit barn
passet - hvorfor skulle du så vælge at betale ca 1800 dkr om måneden - hvis
der er andre måder at indrette sig på, så man kan sikre sig at barnet lærer
sociale færdigheder/spilleregler UDENFOR familjens kreds.

Måske ville jeg slet ikke overveje mulige alternative, hvis de relevante
børnehaver havde (for mig) særlige og spændende pædagoiske metoder, men der
er tale om standard-børneinstitutioner på gængs lav-kommunalt buget.

Så det jeg efterlyser er såmænd bare, om der findes folk her (eller nogen
her der kender nogen) som har erfaringer med IKKE at sende deres 3-6 årige i
daginstitution, men passer deres børn hjemme indtil skolealderen.


venlig hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bj9n9h$in0$1@sunsite.dk...

>
> Så det jeg efterlyser er såmænd bare, om der findes folk her (eller nogen
> her der kender nogen) som har erfaringer med IKKE at sende deres 3-6 årige
i
> daginstitution, men passer deres børn hjemme indtil skolealderen.

Da vi har mulighed for det, har vi vores knap 4 årige datter herhjemme. Hun
har altid været passet herhjemme og det fortsætter hun med, til hun er
skoleklar. Hun stortrives med det. Hun leger med andre børn på gaden, på
legepladser + hendes 2 ældre brødre. Hendes sprog og sangtalent er også
veludviklet.
Derudover er hun også god til, at tegne, klippe, cykle, lege med andre børn,
spille spil og alt det, som børn i børnehave også plejer.

Hvis jeres lille pode, er glad for, at være hjemme og han ingen problemer
har sprogmæssigt ( her kan en børnehave være en god hjælp ), så synes jeg
bare, at i skal følge jeres instinkt og lade ham, fortsætte med, at gå og
hygge sig hjemme og se hvordan det går.

Vores 2 ældste børn, var meget tidligt i dagpleje, derefter børnehave. I
børnehaver samles tit et grimt sprog op, et ellers renligt barn, kan nemt
blive urenligt igen og vi har også oplevet, at vores ellers selvsikre barn,
har fået et ordenligt dyk i sin selvtillid, ( som tager lang tid, at
genopbygge ) så hvis i endelig vælger børnehaven, så find en god en. ( De
findes nemlig også, til trods for mit lidt sure opstød ). Du lød bare ikke
så begejstret, for jeres omkringliggende børnehaver. Har du besøgt dem ?

Mvh. www.tjekmig.dk ( Åbner snart )

---

"Buffy" <tjekmig(snabel-a)pc.dk> wrote in message
news:3f58accb$0$32500$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Vores 2 ældste børn, var meget tidligt i dagpleje, derefter børnehave. I
> børnehaver samles tit et grimt sprog op, et ellers renligt barn, kan nemt
> blive urenligt igen og vi har også oplevet, at vores ellers selvsikre
barn,
> har fået et ordenligt dyk i sin selvtillid, ( som tager lang tid, at
> genopbygge ) så hvis i endelig vælger børnehaven, så find en god en. ( De
> findes nemlig også, til trods for mit lidt sure opstød ). Du lød bare ikke
> så begejstret, for jeres omkringliggende børnehaver. Har du besøgt dem ?

Jeg kan af praktiske grunde kun vælge mellem to; en skovbørnehave, som har
gode "anmeldelser" - en dejlig legeplads i den lokale skov, og en lokalt
beliggende børnehave. Jeg har ikke besøgt den lokale - et medlem af vores
private legestue melder (erfaring med ældre børn) at de kører med "åbne
stuer" - intet fast tilhørsforhold for børnene - det ved jeg til gengæld
ikke som jeg anser for et udpræget pædagoisk gode.
Jeg genkender dine beskrivelser af mulige konsekvenser af
daginstitutions-ophold fra min ældste søns tid i samme - han hev også et
meget grimt sprog med hjem (det var tiderne med indførelse af den hjemlige
bøde-kasse) -
Det lyder som om jeres 4-årige har en god dagligdag.
Hvis der er legekammerater nok, og man har en aktiv holdning til sin
forældre-opgave - så er der vel i virkeligheden intet at betænke sig på?...

med venlig hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bjankj$1ji$1@sunsite.dk...
>

> Hvis der er legekammerater nok, og man har en aktiv holdning til sin
> forældre-opgave - så er der vel i virkeligheden intet at betænke sig
på?...

Nej : ) Ikke hvis du kan holde til folks kommentarer / spørgsmål, om det mon
ikke snart er på tide, at den lille pode skal i børnehave ; )

Da jeg var barn, blev jeg passet i dagpleje hver dag, frem til og efter
skolestart. Det var en hyggelig tid, med få børn og faste trygge og hjemlige
omgivelser og en fast voksen, at støtte sig til.
En af de børnehaver, vi har været tilknyttet, havde meget personaleskift,
med nye personer næsten hver 14. dag. Det var meget forvirrende, både for
forældre og børn.

Mvh. www.tjekmig.dk ( åbner snart )

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bj9n9h$in0$1@sunsite.dk...

> Kommunen her tilbyder ikke deltid-pladser (skovbørnehaven undtaget) -
> uanset dit behov for pasning skal du betale for en fuldtidsplads.

Så dine begrundelser er primær den økonomiske... er det sådan, det skal
forståes?

Spørgsmålet er så... vil det være billigere at etablere privat børnehave?
Har du/I prøvet at regne på det?

> Min egen 2-årige + to andre drenge i samme alder, er så heldige IKKE at
være
> NØDT til at komme i børnehave

Er det heldigt? *S*

Børn, der kommer i en god institution, som både de og forældrene er glade
for, er da mere heldige, vil jeg mene. *S*

> - og hvis du ikke har BRUG for at få dit barn
> passet - hvorfor skulle du så vælge at betale ca 1800 dkr om måneden

Tjah.... ikke at jeg dermed siger, at du SKAL vælge det - men vælger man
det, kan man eksempelvis vælge at gøre det for barnets skyld.

> - hvis
> der er andre måder at indrette sig på, så man kan sikre sig at barnet
lærer
> sociale færdigheder/spilleregler UDENFOR familjens kreds.

Hvis man er så heldig at kunne det *S*
Hvordan gør man egentlig det i nutidens DK, hvor børn som regel er i
institution i dagtimerne?

> Måske ville jeg slet ikke overveje mulige alternative, hvis de relevante
> børnehaver havde (for mig) særlige og spændende pædagoiske metoder, men
der
> er tale om standard-børneinstitutioner på gængs lav-kommunalt buget.

Selv standard-børneinstitutioner på gængs lav-kommunalt budget kan være
gode.

> Så det jeg efterlyser er såmænd bare, om der findes folk her (eller nogen
> her der kender nogen) som har erfaringer med IKKE at sende deres 3-6 årige
i
> daginstitution, men passer deres børn hjemme indtil skolealderen.

Se det er jo en helt anden historie end en privat børnehave.
At rende hjemme hos mor og/eller far er noget andet.

Så vil du beholde barnet hjemme og have gode argumenter for det?
Eller vil du have råd om, hvordan man etablerer en privat børnehave med/uden
kommunale tilskud?

Mvh. Lisbeth

---

Til Lisbeth:

Jeg respekterer dine holdninger; men må erklærer mig fundamentalt uenig i
dine synspunkter:
> Så dine begrundelser er primær den økonomiske... er det sådan, det skal
> forståes?

Nix - men økonomi er en del af helheden, som så meget andet. Jeg går op i
penge forstået på den måde at jeg går op i om det jeg får for dem er
investeringen værd..

> Er det heldigt? *S*
>
> Børn, der kommer i en god institution, som både de og forældrene er glade
> for, er da mere heldige, vil jeg mene. *S*

HELT uenig. Men det´ er et spørgsmål om prioritet af livsværdier, så jeg har
ingen kritik at leverer til dit standpunkt, jeg kan kun sige at jeg sætter
familien som værdi meget højt og at det er en værdi jeg ønsker at
viderebringe til mine børn.


> Tjah.... ikke at jeg dermed siger, at du SKAL vælge det - men vælger man
> det, kan man eksempelvis vælge at gøre det for barnets skyld.

Det giver vist sigselv at jeg har en oplevelse af at det ikke er "bedst for
barnet" at komme i daginstitution, hvis man er del af et socialt netværk
(flere hjemmegående børn) hvor man kan lege sammen og få del i de sociale
færdigheder..


> Hvis man er så heldig at kunne det *S*
> Hvordan gør man egentlig det i nutidens DK, hvor børn som regel er i
> institution i dagtimerne?

Som allerede nævnt er vi så heldige (og ja vi synes selv vi er heldige) at
være del af et socialt netværk hvor der er flere hjemmegående børn.
> Selv standard-børneinstitutioner på gængs lav-kommunalt budget kan være
> gode.
Her har du selvfølgelig fuldstændig ret.
> Se det er jo en helt anden historie end en privat børnehave.
> At rende hjemme hos mor og/eller far er noget andet.
Næh, ikke i vores tilfælde, eftersom vi er hjemmegående mødre med børn i
samme alder der overvejer at "formaliserer" vores nuværende private legestue
med klare målsætninger - så vi "render hjemme" som du kalder det - samtidig
med vi udemærket ved hvad vi vil: Vi har sat børn i verden vi ønsker at
opdrage selv -


> Så vil du beholde barnet hjemme og have gode argumenter for det?
> Eller vil du have råd om, hvordan man etablerer en privat børnehave
med/uden
> kommunale tilskud?

Jeg har ikke brug for gode argumenter - Mine egne fejler ikke noget .jeg er
bare MEGET interesseret i at høre fra dem der allerede gør det - vælger
dag-institutionen fra, til fordel for noget de mener er godt eller bedre.

Med Venlig hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bjamtn$rqj$1@sunsite.dk...

> Jeg respekterer dine holdninger; men må erklærer mig fundamentalt uenig i
> dine synspunkter:

Hvilke af mine synspunkter er du uenig i?

> Nix - men økonomi er en del af helheden, som så meget andet. Jeg går op i
> penge forstået på den måde at jeg går op i om det jeg får for dem er
> investeringen værd..

OK.. men så handler det vist ikke først og fremmest om, at det er et problem
at betale for fuld tid selv om du kun har behov for halv tid. En halvtids
koster vel ikke det halve af en fuldtids? Så hvor meget sparer man egentlig,
hvis man kan nøjes med en halvtids?

Men er økonomien overhovedet vigtig for dig?
Forstår ikke helt, hvorfor du har blandet økonomi ind i det, hvis den er
uvæsentlig for din beslutning. Lyder som om du synes det er bedst, at dine
børn er hjemme. Så er det ikke helt ligegyldigt, hvad du skal betale for
noget du ikke vil bruge?

> HELT uenig. Men det´ er et spørgsmål om prioritet af livsværdier, så jeg
> har ingen kritik at leverer til dit standpunkt, jeg kan kun sige at jeg
sætter
> familien som værdi meget højt og at det er en værdi jeg ønsker at
> viderebringe til mine børn.

Uhhh... jeg sætter også familie meget højt.
Jeg sætter det også utroligt højt at få sociale børn, der kan begå sig
mellem andre.
Derudover sætter jeg højt, at ikke kun mit barn, men også JEG, kommer ud
blandt
alderssvarende.

Og jeg har ikke kunnet få øje på noget godt alternativ til offentlig
vuggestue/børnehave. Dagpleje - både kommunal og privat - kunne jeg ikke
drømme om at bruge af mange årsager.

> Næh, ikke i vores tilfælde, eftersom vi er hjemmegående mødre med børn i
> samme alder der overvejer at "formaliserer" vores nuværende private
> legestue med klare målsætninger - så vi "render hjemme" som du kalder
det -
> samtidig med vi udemærket ved hvad vi vil: Vi har sat børn i verden vi
ønsker at
> opdrage selv

Jeg har nu aldrig oplevet det som et problem at opdrage selv. Har aldrig
følt, at institutionerne har frataget mig dét ansvar overhovedet. Og jeg har
heller aldrig fundet det nødvendigt at gå hjemme på hverken fuld eller halv
tid for at klare opgaven. Siger det blot fordi jeg ikke forstår, hvis du
mener, at man er nødt til t gå hjemme for at opdrage sine børn selv.

Bortset fra.... enhver omgang med andre har en opdragende effekt. Så det vil
være ret svært at udelukke sine børn fra andres opdragende indflydelse. Og
vel heller ikke ønskeligt?

> Jeg har ikke brug for gode argumenter - Mine egne fejler ikke noget .jeg
> er bare MEGET interesseret i at høre fra dem der allerede gør det - vælger
> dag-institutionen fra, til fordel for noget de mener er godt eller bedre.

Så har jeg bare misforstået dit oprindelige spørgsmål og emnelinjen
"hjemme-børnehave". For jeg troede faktisk, at du bare ønskede en anden type
institution end den offentlige på fuld tid.

Mvh. Lisbeth

---

On 05/09/03 20:21, in article 3f58d4dc$0$28619$ba624c82@nntp03.dk.telia.net,
"Lisbeth Jacobsen" wrote:


>
>> Min egen 2-årige + to andre drenge i samme alder, er så heldige IKKE at
> være
>> NØDT til at komme i børnehave
>
> Er det heldigt? *S*


Ja, det er heldigt, at de ikke er NØDT til det...

Mvh.
Charlotte

---

"Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> wrote in message
news:BB7EB345.9370%tullepost@paradis.dk...

> Ja, det er heldigt, at de ikke er NØDT til det...

Tak, Charlotte!!!

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bjap2k$9f5$1@sunsite.dk...

> > Ja, det er heldigt, at de ikke er NØDT til det...
>
> Tak, Charlotte!!!


Åhhhh... og det kommer slet ikke an på omstændighederne? *S*

Jeg kan ellers godt forestille mig situationer, hvor det er særdeles synd
for børnene, at forældrene har mulighed for at beholde dem hjemme.


Mvh. Lisbeth

---

> > > Ja, det er heldigt, at de ikke er NØDT til det...
> >
> > Tak, Charlotte!!!
>
>
> Åhhhh... og det kommer slet ikke an på omstændighederne? *S*
>
> Jeg kan ellers godt forestille mig situationer, hvor det er særdeles synd
> for børnene, at forældrene har mulighed for at beholde dem hjemme.

Vi kan godt blive enige om at, det i *nogen* siturationer, *kan* være en god
ide, at sende ungerne i instudition. Men absolut ikke alle.

Det Dyveke engtligt bare gør, er at stille spørgsmålstegn til den måde hoved
parten af de danske forældere, vælger at "opbevare" (overlade ansvaret)
deres børn i største delen af ungernes vågne tid.
Jeg må indrømme at jeg "holder med i" at instuditionerne er blevet "for
meget", desverre er samfundet sat sådan sammen, at det koster penge (en løn)
at holde ungerne hjemme fuldtids, og derfor vælger folk at sende deres børn
af sted, så de få forældere der har råd til at holde børnene hjemme, mangler
social netværk (legekammerater) til deres børn. Så er der de forældere, igen
er der ikke så mange der har råd til det, der har råderum til en halvdags
plads, men det er åbenbart ikke tilladt i en del af danmarks kommuner, da
man inten betaler fuld pris, eller holder ungerne helt væk.

Noget andet er: Hvordan kan det falde dig ind at det er sundere for børnene
at, tilbringe op til 48 timer om ugen i instudition, ind at holde dem
hjemme???

Se til bage på dine forældere eller bedsteforældere (ved jo ikke hvor ung
du er, den gang var der ikke noget der hed instuditioner før skolestart,
og når ungerne endelig kom i skole, var det kun få timer om dagen (i forhold
til i dag)
De børn klarede sig fint (de havde legekammarater) men aligevel gik de det
meste af tiden hjemme hos mor og eller far. (de lavede noget "fornuftigt" de
lærte om det voksne liv)
Sjovt nok var der ikke så meget kriminalitet (den gang slåssede man mere,
men helere det ind voltægt og 13 årige børn der bliver skudt)

Hvad med den "sunde" opdragelse, sådan en hvor den voksne har tid til at
tage sig tid???
I instuditionerne, har de voksne "kun" tid til uromagerene, for kommunerne
sparer alt "overflødigt" personale væk.... børnene er kun et nr for
kommunerne, det nr, skal opbevares i x antal timer, ind til forælderene har
tid til at overtage, og i den tid kan kommunerne så også lige tjække, hvilke
børn der ikke trives efter den standart model, som er sat op (og den model
er jeg, heldigvis eller desværre om man vil, ved at være blevet sat rimeligt
ind i... Den er forskellig fra kommume til kommune)
Ingen tenker på at de "umulige" børn måske bare har behov for en fast
voksen, der har tid og overskud, til andet ind at skælde ud... inten fordi
den voksne skal se til 24 andere børn, eller er træt når han/hun kommer hjem
efter en lang dag. (hvilket børnene naturligt også er)

Jeg har selv oplevet en af de "umulige" børn på nært hold, der var kun 1
voksen der kunne "styre" ham, (og hun brugte meget af hindes tid på ham, i
forhold til de andre børn, alt for meget tid) og da den voksne forsvant,
blev kommunen "nød" til at skride ind, i dag er en ellers sund og
velfungerende dreng (med tryk på dreng) kommet i pleje, og nu fungerer han
slæt ikke.
Han var/er en af dem der var/er afsted i 48 timer om ugen, "knyttet" til 2-3
forskellige voksne i den tid han var/er i børnehave, i løbet af en dag, og
den pågældende, der nu har vagt, skulle/skal holde øje med 24 andre børn.
Som dette tilfælde tydeligt viser, var/er det eneste knægten har brug for:
En voksen der har og tager sig tid, og der kunne halvdags plads være en
super løsning, da knægten også har et stort behov for at berænde krudt af.

Men ak... inten betaler man fuld pris, eller også holder man barnet hjemme,
og betaler man fuld pris, kan man jo lige så godt gøre hvad man kan for at
få øknomien til at hænge sammen, og "holde sig" et fuldtids job. for man har
ikke råd til at miste den ene løn (måske der kunne blive råd til at få
familien til at hænge sammen, hvis man betalte halv pris, for halv tid)

Der var lige en forklaring på hvor øknomi hører hjemme i dette. Samt flere
grunde til, hvorfor folk er "tvunget" til at sænde deres børn i instudition
i gennemsnittet 40 timer om ugen.

Havde vi "frit valg" ville det blive til et halvtids job til den ene af os
voksne, og kun en halv dag i instudition til vores dreng. Men vi har ikke
frit valg, da øknomien har en hel del at sige, hvis vi skal have mad på
boderet hver dag, og tøj på kroppen til os alle tre. Og desværre ser det
sådan ud i langt de fleste børnefarmilier.

---

Lars Marquart <lmlm@tdcadsl.dk> skrev:
>
>> > > Ja, det er heldigt, at de ikke
>> > >er NØDT til det...
>> >
>> > Tak, Charlotte!!!
>>
>>
>> Åhhhh... og det kommer slet ikke an
>>på omstændighederne? *S*
>>
>> Jeg kan ellers godt forestille mig
>>situationer, hvor det er særdeles synd
>> for børnene, at forældrene har
>>mulighed for at beholde dem hjemme.
>
>Vi kan godt blive enige om at, det i
>*nogen* siturationer, *kan* være en god
>ide, at sende ungerne i instudition.
>Men absolut ikke alle.
>
>Det Dyveke engtligt bare gør, er at
>stille spørgsmålstegn til den måde hoved
>parten af de danske forældere, vælger
>at "opbevare" (overlade ansvaret)
>deres børn i største delen af
>ungernes vågne tid.
>Jeg må indrømme at jeg "holder med i"
>at instuditionerne er blevet "for
>meget", desverre er samfundet sat
>sådan sammen, at det koster penge (en løn)
>at holde ungerne hjemme fuldtids, og
>derfor vælger folk at sende deres børn
>af sted, så de få forældere der har
>råd til at holde børnene hjemme, mangler
>social netværk (legekammerater) til
>deres børn. Så er der de forældere, igen
>er der ikke så mange der har råd til
>det, der har råderum til en halvdags
>plads, men det er åbenbart ikke
>tilladt i en del af danmarks kommuner, da
>man inten betaler fuld pris, eller
>holder ungerne helt væk.
>
>Noget andet er: Hvordan kan det falde
>dig ind at det er sundere for børnene
>at, tilbringe op til 48 timer om ugen
>i instudition, ind at holde dem
>hjemme???
>
>Se til bage på dine forældere eller
>bedsteforældere (ved jo ikke hvor ung
> du er, den gang var der ikke
>noget der hed instuditioner før skolestart,
>og når ungerne endelig kom i skole,
>var det kun få timer om dagen (i forhold
>til i dag)
>De børn klarede sig fint (de havde
>legekammarater) men aligevel gik de det
>meste af tiden hjemme hos mor og
>eller far. (de lavede noget
>"fornuftigt" de
>lærte om det voksne liv)
>Sjovt nok var der ikke så meget
>kriminalitet (den gang slåssede man mere,
>men helere det ind voltægt og 13
>årige børn der bliver skudt)
>
>Hvad med den "sunde" opdragelse,
>sådan en hvor den voksne har tid til at
>tage sig tid???
>I instuditionerne, har de voksne
>"kun" tid til uromagerene, for kommunerne
>sparer alt "overflødigt" personale
>væk.... børnene er kun et nr for
>kommunerne, det nr, skal opbevares i
>x antal timer, ind til forælderene har
>tid til at overtage, og i den tid kan
>kommunerne så også lige tjække, hvilke
>børn der ikke trives efter den
>standart model, som er sat op (og den model
>er jeg, heldigvis eller desværre om
>man vil, ved at være blevet sat rimeligt
>ind i... Den er forskellig fra
>kommume til kommune)
>Ingen tenker på at de "umulige" børn
>måske bare har behov for en fast
>voksen, der har tid og overskud, til
>andet ind at skælde ud... inten fordi
>den voksne skal se til 24 andere
>børn, eller er træt når han/hun kommer hjem
>efter en lang dag. (hvilket børnene
>naturligt også er)
>
>Jeg har selv oplevet en af de
>"umulige" børn på nært hold, der var kun 1
>voksen der kunne "styre" ham, (og hun
>brugte meget af hindes tid på ham, i
>forhold til de andre børn, alt for
>meget tid) og da den voksne forsvant,
>blev kommunen "nød" til at skride
>ind, i dag er en ellers sund og
>velfungerende dreng (med tryk på
>dreng) kommet i pleje, og nu fungerer han
>slæt ikke.
>Han var/er en af dem der var/er
>afsted i 48 timer om ugen, "knyttet" til 2-3
>forskellige voksne i den tid han
>var/er i børnehave, i løbet af en dag, og
>den pågældende, der nu har vagt,
>skulle/skal holde øje med 24 andre børn.
>Som dette tilfælde tydeligt viser,
>var/er det eneste knægten har brug for:
>En voksen der har og tager sig tid,
>og der kunne halvdags plads være en
>super løsning, da knægten også har et
>stort behov for at berænde krudt af.
>
>Men ak... inten betaler man fuld
>pris, eller også holder man barnet hjemme,
>og betaler man fuld pris, kan man jo
>lige så godt gøre hvad man kan for at
>få øknomien til at hænge sammen, og
>"holde sig" et fuldtids job. for man har
>ikke råd til at miste den ene løn
>(måske der kunne blive råd til at få
>familien til at hænge sammen, hvis
>man betalte halv pris, for halv tid)
>
>Der var lige en forklaring på hvor
>øknomi hører hjemme i dette. Samt flere
>grunde til, hvorfor folk er
>"tvunget" til at sænde deres børn i instudition
>i gennemsnittet 40 timer om ugen.
>
>Havde vi "frit valg" ville det blive
>til et halvtids job til den ene af os
>voksne, og kun en halv dag i
>instudition til vores dreng. Men vi har ikke
>frit valg, da øknomien har en hel del
>at sige, hvis vi skal have mad på
>boderet hver dag, og tøj på kroppen
>til os alle tre. Og desværre ser det
>sådan ud i langt de fleste
>børnefarmilier.
Hej Lars.
Jeg kan godt følge dig i at de børn som ikke kommer afsted hver
dag kommer til at mangle nogle at lege med.
Jeg har selv 2 drenge som går hjemme ,men det er desværre ikke
selv valg da ham på 4 år ikke må være sammen med andre børn på
grund af smittefare.Han lider af meget svær astma og det er
virkeligt svær astma. jeg har gået hjemme sammen med ham fra han
var 1 år gammel , og jeg kan mærke i dag at han virkelig brug for
at komme ud blandt andre børn.Han komme nok ikke ud før han sakl
starte i skole om 2 år.Den mindste vi har på 2 år har vi selv
valgt at han skal værre hjemme da han vil slæbe for mange
bakterier med hjem fra dagplejde.Vi kan ikke have ham med hos
nogle familiemellemer hvis de har børn, så vi er utroligt
isoleret.Det er ligefør man næsten bliver eneboer.

--
Jane Nielsen

---

> Hej Lars.
> Jeg kan godt følge dig i at de børn som ikke kommer afsted hver
> dag kommer til at mangle nogle at lege med.
> Jeg har selv 2 drenge som går hjemme ,men det er desværre ikke
> selv valg da ham på 4 år ikke må være sammen med andre børn på
> grund af smittefare.Han lider af meget svær astma og det er
> virkeligt svær astma. jeg har gået hjemme sammen med ham fra han
> var 1 år gammel , og jeg kan mærke i dag at han virkelig brug for
> at komme ud blandt andre børn.Han komme nok ikke ud før han sakl
> starte i skole om 2 år.Den mindste vi har på 2 år har vi selv
> valgt at han skal værre hjemme da han vil slæbe for mange
> bakterier med hjem fra dagplejde.Vi kan ikke have ham med hos
> nogle familiemellemer hvis de har børn, så vi er utroligt
> isoleret.Det er ligefør man næsten bliver eneboer.

Jeg kender godt lidt til det... jeg har selv haft en ekstrem svær astma,
heldigvis, viste man ikke helt så megt om det da jeg var barn, så jeg blev
ikke "isoleret" og heldigvis er jeg vokset fra det

Mht pasning/legekamerater, er det selgfølgelig et problem for jer, men så er
det jo engtligt godt at i har to, så de kan lege sammen (ikke fordi det er
SÅ smart, efeter min mening har ungerne godt af kat "komme sammen" med
jævnalderene, men det er da bedere ind slæt ingen)

..... ja, der er altid nogen der har det værer ind en selv i har et valg
der hedder ingen legekammarater, og "kontroleret" sygdom, eller
legekamarater og "ukrontroleret" sygdom. I det tilfælde ville vi nok også
vælge at holde barnet hjemme og lade legekamarater være legekamarater,
for knægten skal nu nok lære at begå sig aligevel.

---

> Hej Lars.
>Jeg kan godt følge dig i at de børn som ikke kommer afsted hver
>dag kommer til at mangle nogle at lege med.
>Jeg har selv 2 drenge som går hjemme ,men det er desværre ikke
>selv valg da ham på 4 år ikke må være sammen med andre børn på
>grund af smittefare.Han lider af meget svær astma og det er
>virkeligt svær astma. jeg har gået hjemme sammen med ham fra han
>var 1 år gammel , og jeg kan mærke i dag at han virkelig brug for
>at komme ud blandt andre børn.Han komme nok ikke ud før han sakl
>starte i skole om 2 år.Den mindste vi har på 2 år har vi selv
>valgt at han skal værre hjemme da han vil slæbe for mange
>bakterier med hjem fra dagplejde.Vi kan ikke have ham med hos
>nogle familiemellemer hvis de har børn, så vi er utroligt
>isoleret.Det er ligefør man næsten bliver eneboer.
>
>Jeg kender godt lidt til det... jeg har selv haft en ekstrem svær astma,
> heldigvis, viste man ikke helt så megt om det da jeg var barn, så jeg blev
> ikke "isoleret" og heldigvis er jeg vokset fra det

Hejsa 1. indlægs-skriver og Lars

Vil bare lige gøre opmærksom på, at der i Aalborg findes en astma/allergi
børnehave, hvor alle børnene har svær astma og/eller allergi. Børnene
henvises fra egen læge/sygehuset og der er en normering som giver mulighed
for at være ajour med børnenes medicinbehov. Desuden er der en læge fra
sygehuset tilknyttet, som kommer 2 gange årligt og afholder samtaler med
børnenes forældre. Derudover er det en ganske almindelig børnehave, som er
lille, men hvor der tages ekstra hensyn til børnenes helbred sideløbende med
det sædvanelige pædagogiske arbejde. Jeg ved, at der efterhånden er en
markant stigning af astma/allergi børn i Aalborg kommunes vuggestuer og da
det jo nok gælder landet rundt, dukker der måske flere af denne slags
institutioner op. Tillige har én af distriktets skoler et DUS-spor (SFO),
hvor pædagogerne har fået undervisning i medicineringen af astma/allergi
børn. Børnene bliver IKKE isoleret eller sygeliggjort, men oplever en
hverdag med alle de ting og aktiviteter, de KAN tåle. Så "bare" fordi børn
har svær astma, kan de komme i børnehave og være sammen med andre børn end
deres søskende - og andre voksne end deres forældre. Nu kender jeg ikke dit
barn eller dets sygehistorie, men jeg ved, der er nogle meget syge børn
blandt astma/allergi børnehavens børn.

Tina

---

Tina <2450849m001@stofanet.dk> skrev:
>> Hej Lars.
>>Jeg kan godt følge dig i at de børn
>>som ikke kommer afsted hver
>>dag kommer til at mangle nogle at lege med.
>>Jeg har selv 2 drenge som går hjemme
>>,men det er desværre ikke
>>selv valg da ham på 4 år ikke må
>>være sammen med andre børn på
>>grund af smittefare.Han lider af
>>meget svær astma og det er
>>virkeligt svær astma. jeg har gået
>>hjemme sammen med ham fra han
>>var 1 år gammel , og jeg kan mærke i
>>dag at han virkelig brug for
>>at komme ud blandt andre børn.Han
>>komme nok ikke ud før han sakl
>>starte i skole om 2 år.Den mindste
>>vi har på 2 år har vi selv
>>valgt at han skal værre hjemme da
>>han vil slæbe for mange
>>bakterier med hjem fra dagplejde.Vi
>>kan ikke have ham med hos
>>nogle familiemellemer hvis de har
>>børn, så vi er utroligt
>>isoleret.Det er ligefør man næsten
>>bliver eneboer.
>>
>>Jeg kender godt lidt til det... jeg
>>har selv haft en ekstrem svær astma,
>> heldigvis, viste man ikke helt så
>>megt om det da jeg var barn, så jeg blev
>> ikke "isoleret" og heldigvis er jeg
>>vokset fra det
>
>Hejsa 1. indlægs-skriver og Lars
>
>Vil bare lige gøre opmærksom på, at
>der i Aalborg findes en astma/allergi
>børnehave, hvor alle børnene har svær
>astma og/eller allergi. Børnene
>henvises fra egen læge/sygehuset og
>der er en normering som giver mulighed
>for at være ajour med børnenes
>medicinbehov. Desuden er der en læge fra
>sygehuset tilknyttet, som kommer 2
>gange årligt og afholder samtaler med
>børnenes forældre. Derudover er det
>en ganske almindelig børnehave, som er
>lille, men hvor der tages ekstra
>hensyn til børnenes helbred
>sideløbende med
>det sædvanelige pædagogiske arbejde.
>Jeg ved, at der efterhånden er en
>markant stigning af astma/allergi
>børn i Aalborg kommunes vuggestuer og da
>det jo nok gælder landet rundt,
>dukker der måske flere af denne slags
>institutioner op. Tillige har én af
>distriktets skoler et DUS-spor (SFO),
>hvor pædagogerne har fået
>undervisning i medicineringen af
>astma/allergi
>børn. Børnene bliver IKKE isoleret
>eller sygeliggjort, men oplever en
>hverdag med alle de ting og
>aktiviteter, de KAN tåle. Så "bare" fordi børn
>har svær astma, kan de komme i
>børnehave og være sammen med andre børn end
>deres søskende - og andre voksne end
>deres forældre. Nu kender jeg ikke dit
>barn eller dets sygehistorie, men jeg
>ved, der er nogle meget syge børn
>blandt astma/allergi børnehavens børn.
>
>Tina

--Hej Tina.
Jeg har godt hørt om den børnehave,men da jeg kommer nede fra det
flade lolland er der nok lige for langt væk,men han har desværre
også en anden sygdom som han ikke vokser fra og det er faktisk den
som gør at han har fået så svær en astma som han har idag.Det er
en afgrundene til at han ikke må være samme med andre børn.
Vi har en datter om går i skole og hun må ikke have kammerater med
hjem,nu er kommunen så igang med at presse hende ind i vores
fritidshjem da hun har brug for at være sammen med andre børn
efter skole. I må meget gerne maile til mig hvis i har lyst til at
høre nærmer om sygdommen det vil blive for langt at skrive her
Jane Nielsen

---

> Hejsa 1. indlægs-skriver og Lars
>
> Vil bare lige gøre opmærksom på, at der i Aalborg findes en astma/allergi
> børnehave, hvor alle børnene har svær astma og/eller allergi. Børnene
> henvises fra egen læge/sygehuset og der er en normering som giver mulighed
> for at være ajour med børnenes medicinbehov. Desuden er der en læge fra
> sygehuset tilknyttet, som kommer 2 gange årligt og afholder samtaler med
> børnenes forældre. Derudover er det en ganske almindelig børnehave, som er
> lille, men hvor der tages ekstra hensyn til børnenes helbred sideløbende
med
> det sædvanelige pædagogiske arbejde. Jeg ved, at der efterhånden er en
> markant stigning af astma/allergi børn i Aalborg kommunes vuggestuer og da
> det jo nok gælder landet rundt, dukker der måske flere af denne slags
> institutioner op. Tillige har én af distriktets skoler et DUS-spor (SFO),
> hvor pædagogerne har fået undervisning i medicineringen af astma/allergi
> børn. Børnene bliver IKKE isoleret eller sygeliggjort, men oplever en
> hverdag med alle de ting og aktiviteter, de KAN tåle. Så "bare" fordi børn
> har svær astma, kan de komme i børnehave og være sammen med andre børn end
> deres søskende - og andre voksne end deres forældre. Nu kender jeg ikke
dit
> barn eller dets sygehistorie, men jeg ved, der er nogle meget syge børn
> blandt astma/allergi børnehavens børn.

Ok!!! ikke fordi jeg lige pt. står og mangler en sådan ordning.
Jeg kan muligvis komme til det, da astmaen er arvelig i min fam., jeg ved
godt at de kloge siger, at astma ikke er arveligt, men så syntes jeg de
skulle fortælle det til de 5 generatiner bag ud for min. Minimun en, og
oftest drenge-børn, i hver kærnefam. er født med astma, eller har fået det
inden for den første måned. At være født med astma er heller ikke er muligt,
og det er jeg glad for, for så kom jeg ikke i resperater, få min efter min
fødsel, pga astma. Så jeg håber på at min kones gener er stærket, hvad det
andgår, om ikke andet så vi undgår det påstyr der var med mig.

Men en regtig god oplysning

---

Lars Marquart <lmlm@tdcadsl.dk> skrev:
>
>> Hejsa 1. indlægs-skriver og Lars
>>
>> Vil bare lige gøre opmærksom på, at
>>der i Aalborg findes en
>>astma/allergi
>> børnehave, hvor alle børnene har
>>svær astma og/eller allergi. Børnene
>> henvises fra egen læge/sygehuset og
>>der er en normering som giver mulighed
>> for at være ajour med børnenes
>>medicinbehov. Desuden er der en læge fra
>> sygehuset tilknyttet, som kommer 2
>>gange årligt og afholder samtaler med
>> børnenes forældre. Derudover er det
>>en ganske almindelig børnehave, som er
>> lille, men hvor der tages ekstra
>>hensyn til børnenes helbred sideløbende
>med
>> det sædvanelige pædagogiske
>>arbejde. Jeg ved, at der efterhånden er en
>> markant stigning af astma/allergi
>>børn i Aalborg kommunes vuggestuer og da
>> det jo nok gælder landet rundt,
>>dukker der måske flere af denne slags
>> institutioner op. Tillige har én af
>>distriktets skoler et DUS-spor (SFO),
>> hvor pædagogerne har fået
>>undervisning i medicineringen af
>>astma/allergi
>> børn. Børnene bliver IKKE isoleret
>>eller sygeliggjort, men oplever en
>> hverdag med alle de ting og
>>aktiviteter, de KAN tåle. Så "bare" fordi børn
>> har svær astma, kan de komme i
>>børnehave og være sammen med andre børn end
>> deres søskende - og andre voksne
>>end deres forældre. Nu kender jeg ikke
>dit
>> barn eller dets sygehistorie, men
>>jeg ved, der er nogle meget syge børn
>> blandt astma/allergi børnehavens børn.
>
>Ok!!! ikke fordi jeg lige pt. står og
>mangler en sådan ordning.
>Jeg kan muligvis komme til det, da
>astmaen er arvelig i min fam., jeg ved
>godt at de kloge siger, at astma ikke
>er arveligt, men så syntes jeg de
>skulle fortælle det til de 5
>generatiner bag ud for min. Minimun en, og
>oftest drenge-børn, i hver kærnefam.
>er født med astma, eller har fået det
>inden for den første måned. At være
>født med astma er heller ikke er muligt,
>og det er jeg glad for, for så kom
>jeg ikke i resperater, få min efter min
>fødsel, pga astma. Så jeg håber på at
>min kones gener er stærket, hvad det
>andgår, om ikke andet så vi undgår
>det påstyr der var med mig.
>
>Men en regtig god oplysning

Hej Lars.
Hvem i alverden har fortalt dig at astma ikke er arveligt?
Den er arveligt når forældre har eller har haft astma,det er hvad
de har fortalt mig,nu har hverken min mand eller jeg haft
sygdommen,men min søster har den. Der påstår de så at det ikke har
nogen betydning men er ikke sikker på at det er rigtigt for det er
stadigvæk i famililen.Min den yngste søn har det kun når han er
forkølet så det er heldigvis ikke så slemt som Simon, så jeg er
sikker på at det er arveligt længer ude end kun til forældrene.
--
Jane Nielsen

---

> Hej Lars.
> Hvem i alverden har fortalt dig at astma ikke er arveligt?
> Den er arveligt når forældre har eller har haft astma,det er hvad
> de har fortalt mig,nu har hverken min mand eller jeg haft
> sygdommen,men min søster har den. Der påstår de så at det ikke har
> nogen betydning men er ikke sikker på at det er rigtigt for det er
> stadigvæk i famililen.Min den yngste søn har det kun når han er
> forkølet så det er heldigvis ikke så slemt som Simon, så jeg er
> sikker på at det er arveligt længer ude end kun til forældrene.

Det har: min og min kones læge, sundhedsplejersken, min kones jordmoder, 2
jordmødrene på Hobro sygehus, en læge samt en jordmoder på Aalborg sygehus.

Vi var meget obs. på min astma, da min kone fødte, hovedsagligt, fordi det
gik så hurtigt med mig, den gang. Så selvfølgelig gjore vi opmærksom på det,
(igen, for ingen ville skrive det i journalen) da min kone kom ind på
fødegangen. Det viste sig dog at selv om at det i første omgang ikke blev
taget særligt seriøst, endte det med at oplysningen, alligevel fulgte med
til Aalborg, da hun/vi blev overflyttet, mit under det hele, fordi Nicklas´s
hjerte svingede, lidt i overkanten.
Efter fødslen... og frivillig tvang til påbegyndende kejsersnit, pga
manglende hjerteslag (min kone er et stædigt rad, og havde absolut ikke
slyst til kejsersnit).... de nåede aldrig til kejsersnittet, og det viste
sig at det "kun" var navlesnoren, der var om halsen på drengen, nå men...
efter fødslen fik vi af vide, at vi ikke var røget afsted helt så tidligt i
forløbet, hvis det ikke var for astma oplysningen, men at de stadig ikke
helt tror på at jeg blev taget fra min mor, og kom i resperatter med det
samme, pga astma, det måtte have været noget andet.... som om de ved det
bedst...

Det er nu 6 md´er siden hun fødte.

Jeg holder også på at det er arveligt, i gennem generne, ikke nødvendigvis i
en lige linje, men det kommer sig af at jeg har "set" det gennem
slægtsforskning.
Vi har fået af vide, at der er en forhøjet risiko for at vores børn kan få
det, men arveligt er det ikke. (det kan jeg nu ikke helt se sammenhængningen
i)

Jeg må indrømme at jeg træker lidt på smilebåndet af at den yngste "kun" har
når han er forkølet... det er noget underligt noget, når jeg mærker til det,
(hvilket er meget sjældent) er det når jeg er meget tæt på at falde i søvn,
jeg kan ikke helt finde ud af om det er noget jeg "drømmer" eller den er god
nok.
I følge den sidste pik... tæst jeg tog (jeg er frivillig brandmand, og så
skal vores lunger tæstes, og spitelt mine da jeg jo har/har haft astma)
havde jeg inten ekstrem stærke lunger (et godt stykke over normalen) eller
også var astmaen en fordel for mine lunger. Her til skal det lige siges at
jeg er en tung ryger.

Jeg tenkte på... har du undersøgt muligheden får en "astma" plads i nærheden
af jer?? det kan da ikke passe at der kun er i Aalborg... måske de kan give
et tlf´nr??? eller måske jeres kommune kan hjelpe, med den info???
Men nu kan det jo også være at du er glad for at være hjemme med dine drenge
børn ER jo bare dejlige, også selv om at de har nogle skavanker, i
forhold til "normale" børn (hvad normal nu en er)
Jeg kan snilt forestille mig at i får en eller anden form for hjælp, til
økonomien, og så er i, i blandt de heldige, der kan blive hjemme

---

> Jeg tenkte på... har du undersøgt muligheden får en "astma" plads i
nærheden
> af jer?? det kan da ikke passe at der kun er i Aalborg... måske de kan
give
> et tlf´nr??? eller måske jeres kommune kan hjelpe, med den info???

Jeg kender ærlig talt ikke til at andre kommuner end Aalborg har en speciel
astma/allergi institution, men her i Aalborg kommune er der snak om tillige
med børnehaven at lave en særskilt vuggestueafdeling, da der er kommet så
mange atsma/allergibørn i den gruppe.

Måske en forespørgsel hos din/jeres kommune kan give svar på, om noget
lignende vil ske i din/jeres kommune? Ellers kan det måske foreslås? Et barn
med astma kan sagtens fungere i en almindelig institution, hvor overskuddet
er til at medicinere og mærke om behovet for ekstra medicin er påkrævet, men
med alle nedskæringerne... Desuden hjælper det ikke just, hvis et barn med
allergisk astma får garderobe ved siden af et barn, som har hund, kat,
kanin, hest ect... Det vil udelukkende forværre situationen og unødvendigt
øge behovet for medicin...

> Men nu kan det jo også være at du er glad for at være hjemme med dine
drenge
> børn ER jo bare dejlige, også selv om at de har nogle skavanker, i
> forhold til "normale" børn (hvad normal nu en er)

Dog vil jeg sige, at har man et barn med stærk astma/allergi og har man
muligheden for at få det i en astma/allergi institution, vil det klart være
en fordel for barnet. I institutionen er der nemlig en række børn, som
barnet trygt kan lege med uden forældrenes bekymring for allergiske
reaktioner. Børnene har ikke dyr og alt vedr. mad "overvåges" nøje af de
voksne, så der ikke opstår byttehandler, hvilket jo i værste tilfælde kan
medfølge anafylaktisk chok og lignende svære allergiske reaktioner. Desuden
er der restriktioner for, hvilke madvarer, der må (eller nærmere IKKE må)
medbringes i institutionen.

Undskyld... Det var lidt et sidespring... Min pointe var, at forældre til
børn med svær astma/allergi ofte kan have svært ved at finde legekammerater
til børnene, som ikke er i kontakt med dyr (gælder selvfølgelig hovedsagligt
i forhold til allergisk astma). Desuden kræver astmabørn oftest, at der ikke
er tæpper, tunge støvfyldte gardiner o.lign. hvilket ikke alle vennernes
hjem kan leve op til. Det kan dog lade sig gøre at finde legekammerater, som
ikke øger barnets medicinforbrug. Jeg har dog hørt om forældre, der lige gav
deres barn lidt ekstra medicin, så de kunne komme hen til den eller den. Som
en klar undtagelse er det måske ok, men som regel, Niks... Det er i mine
øjne et ubehageligt koncept, men er det eneste mulighed, er der jo ikke
meget andet at stille op...

Tina

---

Hej Jane

Tak for mailen, jeg har forsøgt at svare dig, men tror ikke det lykkedes????

Men.... du er meget velkommen til at skrive

---

On 05/09/03 23:23, in article 3f59013e$0$28243$ba624c82@nntp02.dk.telia.net,
"Lisbeth Jacobsen" wrote:

> "D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
> news:bjap2k$9f5$1@sunsite.dk...
>
>>> Ja, det er heldigt, at de ikke er NØDT til det...
>>
>> Tak, Charlotte!!!
>
>
> Åhhhh... og det kommer slet ikke an på omstændighederne? *S*
>
> Jeg kan ellers godt forestille mig situationer, hvor det er særdeles synd
> for børnene, at forældrene har mulighed for at beholde dem hjemme.
>
>
> Mvh. Lisbeth
>
>

Ok, det kan jeg så ikke....

---

http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/kvinder/2001-na0514-arbejdstidstresserboern.html

http://www.frank-dahlgaard.dk/beslutfslg-020200.htm

http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/3a4987563758994ac1256c000025298b/352d92856e8f9abec1256c78003bcdde/$FILE/_3apimopkhe9i76sj5chimf6riclm76p9068o30cg_.pdf

http://www.sm.dk/netpublikationer/socialpolitisk_aarsmoede99/oers.pdf


Et par links - to nemme og to tunge - til eftertanke for alle der går op i
denne diskussion.


Med venlig Hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bk5452$c4q$1@sunsite.dk...


Tak for link! *S*

>
http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/kvinder/2001-na0514-arbejdstidstresserboern.html

Her har vi så en undersøgelse, der - ifølge ovennævnte side - konkluderer,
at der ikke er forskel på "hjemmebørn" og daginstitutionsbørns helbred.
Medmindre daginsitutionsbørnene er meget længe i institution, hvilket gør
dem stressede.

Det afliver jo sådan set, hvad der vist er manges opfattelse... at
daginstitutionsbørn er mere syge.

Undersøgelsen fokuserer imidlertid ikke kun på barnets helbred, men på ialt
seks temaer i barnets liv:


1) barnets helbred
2) forældrenes oplevelse af barnet
3) barnets relation til jævnaldrende
4) socialitet, det vil sige, om barnet opfører sig på en måde, som
henholdsvis fremmer eller hæmmer det sociale fællesskab
5) barnets opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet
6) ængstelse.

De tre af linkene fører til mere eller mindre politiske meninger, som jeg
springer over.

Politiske meninger er ikke specielt interessante i en debat om, hvad der er
bedst for vores børn og deres forældre. Politiske holdninger er jo ikke
nødvendigvis baseret på fakta og viden - og heller ikke nødvendigvis udtryk
for et ønske om at gøre det bedste for børnene.

Socialforskningsinstituttets undrersøgelse vil jeg derimod gerne se i fuld
udstrækning. Den er interessant.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" skrev i en meddelelse
news:3f66ae91$0$7223$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Det afliver jo sådan set, hvad der vist er manges opfattelse... at
> daginstitutionsbørn er mere syge.

Den har jeg aldrig troet på.
Men jeg tror på, at mange forældre er mere tilbøjelige til at holde deres
poder hjemme, hvis de hoster, nyser eller har en lidt hård morgen. Det samme
oplever jeg i udebørnehaven kontra bybørnehaven.

Går barnet hjemme, ja så tager man dagen som den kommer.

Nette

---

On 05/09/03 21:45, in article bjap2k$9f5$1@sunsite.dk, "D. R. Sijm" wrote:

>
> "Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> wrote in message
> news:BB7EB345.9370%tullepost@paradis.dk...
>
>> Ja, det er heldigt, at de ikke er NØDT til det...
>
> Tak, Charlotte!!!

Selv tak

Tror vi er nogenlunde samme "slags" mor

---

"Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> wrote in message
news:BB865632.9BCC%tullepost@paradis.dk...

> Tror vi er nogenlunde samme "slags" mor


Måske....:))

Jeg fik en temmelig trist reaktion for nogle dage tiden på mine mulige
planer om IKKE at sende min yngste i børnehave , reaktionen gik på hvordan
jeg TURDE lade være? De (pædagogerne) er jo dog uddannede til opgaven (at
opdrage, aktiverer og stimulerer vores børn). Det handlede ikke så meget om
frygten for at barnet skulle komme til at kede sig, men mere på om ikke han
ville komme til at gå glip af en (for hans senere opvækst) væsentlig
socialiserings-proces...Det´synes jeg var trist - meget trist - fordi det
for mig lyder som om vi nu skulle være NØDT til at sende vores børn i
dag-institution..for at sikre de ikke får socialt baghjul. Men måske har
samfundet i virkeligheden efterhånden ændret sig så meget, at det rent
faktisk ER bedst for de fleste børn at komme i daginstitution, fordi deres
forældre ikke tør tage fuldtidsansvaret for deres børns opdragelse..måske
driver jeg den lidt langt ud, men jeg kan ikke lade være med at tænke på de
mange statestikker om forældre der overrender lægerne og skadestuerne, fordi
de ikke tør stole på deres egne instinkter om hvad der er en simpel snue og
noget mere alvorligt...(Hellere en gang for meget end en gang for lidt) der
findes nu telefontjenester rundt om i landet for rådvilde forældre...Hvordan
kan det være usikkerheden er blevet så stor?
Jeg har ikke gnist af frygt for min pode skal "gå glip af noget"
værdifuldt ved ikke at komme i børnehave - vi har gode legekammerater til
rådighed og flere AKTIVE hjemmearbejdende forældre med forskellige talenter
for at sætte struktur på fællesaktiviteterne - Jeg ved godt det ikke er alle
der er så heldige at have et sådan "parellel-univers" til rådighed, skulle
de vælge dag-institutionen fra - så hellere vælge den sikre løsning, også
selvom mange egentlig godt kunne gå ned i tid, bo billigere og undvære det
ophobede materiel..og TAGE råd til at gå hjemme og passe deres egne børn..

Jeg er "den slags" mor der tror på at at børn skal opdrages af deres egne
forældre, og ikke af pædagoger i daginstitutioner - jeg tror på at den
største lykke som forældre er at lære sit barn at møde og håndtere
verden..ligefra at lære at binde sine snørebånd og til at være en kærlig
søskend og en god kammerat...Konsekvensen af den holdning er i mit liv
blevet til at jeg er hjemearbejdende - jeg er familens ankermand - altid til
rådighed for at høre om hvor elendig skolendagen var (den ældste) og klar
til at sidde på hug 20 minutter i haven for at se en regnorm bore sig op og
ned af jorden ude i køkkenhaven (den yngste) - og det er jeg faktisk stolt
af.


MVH

Dyveke

---

Hej

Jeg fulgte også den sidste tråd og vil bare lige indskyde lidt til dig

>De (pædagogerne) er jo dog uddannede til opgaven (at
> opdrage, aktiverer og stimulerer vores børn).

Ja, det vil jeg mene som kommende pædagog at jeg gerne skulle være
kompetent - men med tidernes spareplaner er der ikke altid tid til den
enkelte, hvorfor jeg næppe tror den efterhånden dur som agument for at vi
SKAL sende vores børn i bhv!

>Hvordan
> kan det være usikkerheden er blevet så stor?

Mit bud er at det er fordi vi har haft en tendens til at tage "magten" fra
forældrerne ved at sige "vi ved hvad der er bedst for dit barn" - jeg
snakker ikke om pædagoger, men samfundet og dens holdninger og derved også
nogle pædagoger
I mine øjne er forældre dem der ved hvad der er bedst for deres egen børn -
som pædagog ser jeg min opgave som en guide/vejleder, som kan hjælpe dem på
vej - hvis de har brug for det! Og huske at rose, når tingene går godt.

> Jeg har ikke gnist af frygt for min pode skal "gå glip af noget"
> værdifuldt ved ikke at komme i børnehave - vi har gode legekammerater til
> rådighed og flere AKTIVE hjemmearbejdende forældre med forskellige
talenter
> for at sætte struktur på fællesaktiviteterne -

Jeg synes det er SÅ FEDT at du har mulighed for at passe dine børn selv og
at de så ovenikøbet kan få nogle legekammerater der også er hjemme er bare
et ekstra plus

> Jeg er "den slags" mor der tror på at at børn skal opdrages af deres egne
> forældre, og ikke af pædagoger i daginstitutioner - jeg tror på at den
> største lykke som forældre er at lære sit barn at møde og håndtere
> verden..ligefra at lære at binde sine snørebånd og til at være en kærlig
> søskend og en god kammerat...Konsekvensen af den holdning er i mit liv
> blevet til at jeg er hjemearbejdende - jeg er familens ankermand - altid
til
> rådighed for at høre om hvor elendig skolendagen var (den ældste) og klar
> til at sidde på hug 20 minutter i haven for at se en regnorm bore sig op
og
> ned af jorden ude i køkkenhaven (den yngste) - og det er jeg faktisk stolt
> af.

Jeg ville ønske at der var flere muligheder for at enten mor eller far kunne
være hjemme i længere tid - jeg tror ikke børnene tager skade, så længe de
har jævnalderen legekammerater også.
Børn lærer meget i relationer med omgivelserne og ved at have den ene
forældre der hjemme, så mener jeg at det kun kan styrke barnets læring...og
det at stirrer på en regnorm er også læring - fordi "Mor, hvorfor kommer den
op af jorden? Hvad spiser den?" osv osv

Så det var blot det jeg vil sige og så ønske at jeg selv vil have mulighed
for at være hjemme.....men jo flere pædagoger de sparer jo sværre bliver det
at få arbejde, så måske får jeg også nogle år hjemme....men jeg vil dog
gerne bruge min uddannelse

Mange hilsner
Hanne

---

"Hanne " skrev i en meddelelse
news:3f618ca8$0$190$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej Hanne.

Jeg er ret enig i dit indlæg, men ser lidt anderledes på et par af tingene.

> Ja, det vil jeg mene som kommende pædagog at jeg gerne skulle være
> kompetent - men med tidernes spareplaner er der ikke altid tid til den
> enkelte, hvorfor jeg næppe tror den efterhånden dur som agument for at vi
> SKAL sende vores børn i bhv!

Jeg mener, at grunden til. at vi startede med at sende vores børn i
insitution, var fordi vi selv skulle ud og arbejde, og ikke fordi
pædagogerne var/er gode til at passe vores børn. Jeg mener altså, at vi har
brugt det som argument for at rense os selv.

Ligeledes mener jeg heller ikke, at der er nogen børn, der direkte lider så
stor nød pga. de nedskæringer i institutionerne, at det er er en afgørende
grund til at lade børnene blive hjemme. Jeg mener ikke det er af
nedskæringernes skyld, man skal fravælge institution, men ganske enkelt
fordi ens holdning til det at have børn, er sådan.

> Mit bud er at det er fordi vi har haft en tendens til at tage "magten" fra
> forældrerne ved at sige "vi ved hvad der er bedst for dit barn" - jeg
> snakker ikke om pædagoger, men samfundet og dens holdninger og derved også
> nogle pædagoger

Mit bud er at samfundet har ændret sig. I dag er hovedparten af børn i
institution og derfor kan man være bange for, at nogen vil stå udenfor
senere i livet, hvis de står med en anderledes opvækst. Måske er man bange
for at de ligefrem står med en bedre balast end ens egne institutionspræget
unger gør????

Jeg har i den tid, jeg selv har været indenfor faget, desværre oplevet et
par børn, som klart havde bedre af at komme i institution, end at gå hjemme
hos mor/far. Men i bund og grund, synes jeg det er en KOLOSAL fordel at
kunne gå hjemme med sit barn, så længe det altså ikke snydes for
lejlighedsvis samvær med andre børn/voksne. ( F.eks. legestue,
byggelegeplads osv.).

Og ja, jeg giver også Dyveke ( mener jeg det er??) helt ret i, at det "bare"
handler om at skære ned på boligstørrelse og materielle ting for at der er
råd til at være mere hjemme.

Nette

---

Hej Nette

Altid spændende at hører andres synspunkter

> Ligeledes mener jeg heller ikke, at der er nogen børn, der direkte lider
så
> stor nød pga. de nedskæringer i institutionerne, at det er er en afgørende
> grund til at lade børnene blive hjemme. Jeg mener ikke det er af
> nedskæringernes skyld, man skal fravælge institution, men ganske enkelt
> fordi ens holdning til det at have børn, er sådan.

Jeg mener også at det er pga ens livsstil at man vælger fx. børnehaven fra -
men hvis politikkerne bliver ved med tage pædagogtimer fra bhv'erne kunne
det begynde at være et agument for at jeg (ved ikke hvad andre ville gøre)
ville overveje at forsøge at kunne blive hjemme - også selv om jeg er
pædagog! Men jeg mener ikke børnene kan være tjent med mindre pædagogtimer,
da jeg anser for kontakten med en voksen som en vigtig ting i børnehaven.

> Mit bud er at samfundet har ændret sig. I dag er hovedparten af børn i
> institution og derfor kan man være bange for, at nogen vil stå udenfor
> senere i livet, hvis de står med en anderledes opvækst. Måske er man bange
> for at de ligefrem står med en bedre balast end ens egne
institutionspræget
> unger gør????

Er vi så ikke indenfor Jantelovens rammer?? Tænk nu hvis nogen har fået en
bedre opvækst end andre? - jeg ville synes det var fedt, mens andre ville
være dybt misunderlig og synes det er unfair!

> Og ja, jeg giver også Dyveke ( mener jeg det er??) helt ret i, at det
"bare"
> handler om at skære ned på boligstørrelse og materielle ting for at der er
> råd til at være mere hjemme.

Det tror jeg I kan have ret i...hvis man virkelig vil være hjemme hos sine
børn, så kan man også det.
Selv har jeg den indstilling at jeg gerne vil bruge min uddannelse, men at
jeg gerne vil have deltidsarbejde, så jeg kunne være mere sammen med mine
børn. Og jeg håber meget at jeg har mulighed for det til den tid.

Hilsen
Hanne

---

"Hanne " skrev i en meddelelse
news:3f62e164$0$219$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Jeg mener også at det er pga ens livsstil at man vælger fx. børnehaven
fra -
> men hvis politikkerne bliver ved med tage pædagogtimer fra bhv'erne kunne
> det begynde at være et agument for at jeg (ved ikke hvad andre ville gøre)
> ville overveje at forsøge at kunne blive hjemme - også selv om jeg er
> pædagog! Men jeg mener ikke børnene kan være tjent med mindre
pædagogtimer,
> da jeg anser for kontakten med en voksen som en vigtig ting i børnehaven.

Jamen jeg mener skam også at kontakten til en voksen i instutitonen er ret
vigtig. Det er slet ikke det.
Jeg ser den bare slet ikke som et problem. De steder, jeg har været ansat,
har der været rigeligt med voksne. Det har bare gjaldt om at den vosken
istedet for at gå alt for meget op i papirnusseri og "unødvendige
møde"-afspadseringer, skulel være noget mere synlig på stuerne.

> Er vi så ikke indenfor Jantelovens rammer??

Jo, det tror jeg vi er. Jeg tror mere det er misundelse end oprigtig lyst
til at ville det bedste for barnet. ( Ved godt jeg kan få på puklen af den
grund).

>Tænk nu hvis nogen har fået en bedre opvækst end andre? - jeg ville synes
det var fedt, mens andre ville
> være dybt misunderlig og synes det er unfair!

Touché

> Selv har jeg den indstilling at jeg gerne vil bruge min uddannelse, men at
> jeg gerne vil have deltidsarbejde, så jeg kunne være mere sammen med mine
> børn. Og jeg håber meget at jeg har mulighed for det til den tid.

Det må også være lykken, men så længe man ikke rigtig har mulighed for at
vælge en halvdagsinstitution til sit barn, så koster det dyrt at have
institutionsplads. Og så er man måske nød til at have et fuldtidsjob, for at
holde den hjemme.
Det skal for en ordens skyld lige siges, at jeg ikke bryder mig om
taksameterordningen.

Nette

---

> Jeg fik en temmelig trist reaktion for nogle dage tiden på mine mulige
> planer om IKKE at sende min yngste i børnehave , reaktionen gik på hvordan
> jeg TURDE lade være? De (pædagogerne) er jo dog uddannede til opgaven (at
> opdrage, aktiverer og stimulerer vores børn). Det handlede ikke så meget
om
> frygten for at barnet skulle komme til at kede sig, men mere på om ikke
han
> ville komme til at gå glip af en (for hans senere opvækst) væsentlig
> socialiserings-proces...Det´synes jeg var trist - meget trist - fordi det
> for mig lyder som om vi nu skulle være NØDT til at sende vores børn i
> dag-institution..for at sikre de ikke får socialt baghjul.

Jeg mener ikke selv, jeg er socialt tabt bag en vogn og jeg har altså aldrig
gået i børnehave. Jeg gik hjemme sammen med min mor lige indtil jeg skulle i
skole som 5-årig. Jeg glædede mig som en gal til at lære at læse og skrive,
tælle og regne, så skoleparat blev jeg altså også uden en pædagogisk mor.
Stor skuffelse viste sig dog, da jeg fandt ud af, at jeg altså først skulle
lære noget "rigtigt" i mine øjne et helt år efter, men så brugte jeg tiden
på at "læse" bøger for mine klassekammerater. Det havde jeg brugt meget tid
på hjemme på vejen, når jeg legede med en genbos dagplejebørn. De
jævnældrene børn var i institution, så indtil de kom hjem, morede jeg mig
med de mindre. Måske det har lært mig de sociale spilleregler, som jeg
udmærket kendte og gladeligt fulgte, da jeg kom i skole?...

Jeg ser intet galt i at beholde børnene hjemme til skolestart, såfremt det
er et bevidst valg og der hos den hjemmearbejdende er det nødvendige
overskud og selvfølgelig at der en nogle (ikke kun en enkelt) ligeværdige
legekammerater...

Dermed ikke sagt at jeg mener, at ALLE børn skal blive hjemme fra
institutionslivet! Der er klart nogle, som har en enorm fordel af at komme i
institution fremfor at være hjemme - og ikke kun de børn, hvis forældre
stadig gerne vil have et fuldtidsjob - nej nogle børn af deltidsarbejdende
og sågar arbejdsløse "trænger" til det ligeværdige sammenspil som kun børn
kan give dem og nogle af dem også til, at blive støttet udviklingsmæssigt af
uddannede pædagoger. MEN det er ikke sagen i dit tilfælde (så vidt jeg kan
forstå jo i hvert fald ) Dyveke, så klø på...

Tina

---

Tina wrote:
> Jeg mener ikke selv, jeg er socialt tabt bag en vogn og jeg har altså
> aldrig gået i børnehave. Jeg gik hjemme sammen med min mor lige
> indtil jeg skulle i skole som 5-årig. Jeg glædede mig som en gal til
> at lære at læse og skrive, tælle og regne, så skoleparat blev jeg
> altså også uden en pædagogisk mor.

jeg vil egentlig ikke blande mig reelt i tråden, men har dog lige en
bemærkning med på vejen alligevel.....

der er VÆSENTLIGT mere i det at blive skoleklar, end bare at have lyst til
at lære..... der er nogle sociale færdigheder der skal være på plads, og for
nogle kan det sikkert også godt lade sig gøre at lære disse ting ( som feks
at modtage en besked i flok og at sidde stille i perioder og lign), men
bestemt ikke for alle....

desværre er forældrene ofte de sidste til at indse at deres børn måske
mangler en smule færdigheder i den retning, og der kan det så go hen og gå
galt for de børn, hvis forældre egentlig bare ville dem det godt.....
al respekt til dem der vil og _kan_ tilbringe tiden hjemme og lære børnene
det de skal lære..... men det er alså langt fra alle der evner det...

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Tina" <2450849m001@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f61b020$0$17066$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

> Jeg mener ikke selv, jeg er socialt tabt bag en vogn og jeg har altså
aldrig
> gået i børnehave. Jeg gik hjemme sammen med min mor lige indtil jeg
> skulle i skole som 5-årig.

Det samme her..... jeg var endda ældre, før jeg kom i skole.

Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg ikke har vundet noget som helst på at gå
hjemme hos mor i stedet for at gå i børnehave. Og jeg kender i øvrigt ikke
nogen vuggestue-/børnehavnebørn, der har mistet noget som helst ved IKKE at
være hjemme hos mor dagen lang.

Det er nok også at forenkle tingene for meget at tale om institution kontra
børnehave ud fra, om man tager skade af det ene eller andet. Man tager ikke
nødvendigvis skade af hverken det ene eller det andet!

Om det ene eller andet er til ulempe eller fordel afhænger af så utalligt
mange ting, at det er helt umuligt at generalisere. Det svarer til at
diskutere, om det er bedre at være single end at være i parforhold. Der kan
i begge tilfælde opstilles alenelange lister over mulige fordele og ulemper.

Jeg er derimod ikke et øjeblik i tvivl om, at den voksne taber alt for meget
ved at gå hjemme hos sine børn i længere tid. Og jeg begriber ikke, at nogen
kvinde frivilligt undværer arbejdsmarked, kolleger og de udfordringer
arbejdslivet indebærer.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
news:3f61d6b1$0$7265$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Tina" <2450849m001@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f61b020$0$17066$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

> Jeg er derimod ikke et øjeblik i tvivl om, at den voksne taber alt for
meget
> ved at gå hjemme hos sine børn i længere tid. Og jeg begriber ikke, at
nogen
> kvinde frivilligt undværer arbejdsmarked, kolleger og de udfordringer
> arbejdslivet indebærer.

Altså, først blev jeg skidehidsig og tænkte, nu skal du sgu ha´en ordentlig
omgang for den smøre, Lisbeth - men efter et par tankerunder, vil jeg
hellere sige tak til dig, fordi du skriver ovenstående; for det åbner op en
meget vigtig diskussion der ikke kan blive tagte ofte nok og jeg forstår
skidegodt hvad du mener - jeg er bare ikke enig i dine værdi-normer.


Udfordringer får man ikke nødvendigvis kun på arbejdsmarkedet. det er ikke
alle der arbejder, der har spændende, udfordrende karriere-jobs .
Jeg er hjemme-ARBEJENDE - den eneste forskel på mig og dig i den sammenhæng
er at jeg ikke er lønmodtager.
En dagplejemor passer småbørn - hun er ude på arbejdsmarkedet - selvom
hendes arbejdsplads er i hendes eget hjem.
Hun har kollegaer - det har jeg også - jeg er ikke den eneste mor der passer
sine egne børn hjemme - jeg taler jævnligt med kvinder i samme
arbejdssituation som migselv - og udveksler meninger og løsningsmodeller på
vores arbejds-problemer. Jeg skal stå til ansvar for min arbejdsindsats på
lige fod med alle andre; hvis ikke min indsats fungerer, fungerer hverken
mine børn eller vores familieliv - jeg er uerstattelig i den forstand at,
hvis jeg ikke var så skidegod til at passe børn, dyrke have og passe
familie-økonomien kunne vi slet ikke vælge at leve som vi gør.

Betragter du en arbejdsindsats der ikke kan bevises med lønsedler,
forfremmelsesparpirer og kursusbeviser som mindreværdig? Er det ikke at
tjene penge det samme som at være et inaktivt medlem af samfundet? Er du
bange for at være uden indflydelse, uden betydning, uden status i samfundet,
hvis du arbejdede med at paase dine egne børn?

Det gode liv har mange definitioner - Det vigtige er ikke hvordan du lever
dit liv, men hvordan du har det med den måde du lever det på - gør dig klart
hvad er betydningsfuldt for dig og gå så efter det.Og det gør jeg helt
klart - gør du?

Du får det til at lyde som om du tror, en kvinde der passer sine egne børn
og ikke går på LØNarbejde, socialt, mentalt og intellektuelt totalt
degenerer - undskyld, Lisbeth - men den er altså for langt ude - som om
social, mental og intellektuel stimulans var garanteret i enhver
ansættelses-kontrakt...

Med kærlig hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bjt9ft$plg$1@sunsite.dk...

> Altså, først blev jeg skidehidsig og tænkte, nu skal du sgu ha´en
ordentlig
> omgang for den smøre, Lisbeth - men efter et par tankerunder, vil jeg
> hellere sige tak til dig, fordi du skriver ovenstående; for det åbner op
en
> meget vigtig diskussion der ikke kan blive tagte ofte nok og jeg forstår
> skidegodt hvad du mener - jeg er bare ikke enig i dine værdi-normer.

Vil allerførst indskyde, at det desværre ikke kun handler om, hvad der er
MINE værdinormer. Det kan nemlig strengt taget være ret ligegyldigt, hvad
JEG synes om det.

For kvinderne handler det snarere om, hvad der er arbejdsgivernes
værdinormer! Og hvad enten du kan lide det eller ej, så er "hjemmegående
mor" eller "kvinde i fødedygtig alder" noget, der skaber bekymrede rynker i
panden hos mange arbejdsgivere. Og det er tillige et problem, der rammer
alle kvinder i den fødedygtige alder... om de har eller vil have børn, er
ikke nødvendigvis afgørende for, hvordan en kommende arbejdsgiver vurderer
en
kvinde i en ansættelsessituation.

> Udfordringer får man ikke nødvendigvis kun på arbejdsmarkedet. det er ikke
> alle der arbejder, der har spændende, udfordrende karriere-jobs .

Nej.. korrekt. Men selv et ikke-vildt-spændende og ikke-vildt-udfordrende
job vil som regel indebære daglig kontakt til kolleger, stille krav til dine
samarbejdsevner etc. og alene dermed medføre udfordringer, som man ikke får
ved at gå hjemme med barn/børn.

At der findes kedelige jobs er vel ikke i sig selv et argument for at vælge
et andet job uden rigeligt med udfordring?

> En dagplejemor passer småbørn - hun er ude på arbejdsmarkedet - selvom
> hendes arbejdsplads er i hendes eget hjem.

En dagplejemor skal samarbejde med arbejdsgiver (tilsynsførende) og med
børnenes forældre. Så hun har andre udfordringer end den hjemmegående, der
passer sine egne børn.

I mine øjne er der stor forskel på at passe EGNE og ANDRES børn.

> Hun har kollegaer - det har jeg også - jeg er ikke den eneste mor der
> passer sine egne børn hjemme - jeg taler jævnligt med kvinder i samme
> arbejdssituation som migselv - og udveksler meninger og løsningsmodeller
> på vores arbejds-problemer.

Taler du om jeres rolle som mødre og de problemer dét giver? Eller taler du
om andre arbejdsopgaver?

> Jeg skal stå til ansvar for min arbejdsindsats på
> lige fod med alle andre; hvis ikke min indsats fungerer, fungerer hverken
> mine børn eller vores familieliv - jeg er uerstattelig i den forstand at,
> hvis jeg ikke var så skidegod til at passe børn, dyrke have og passe
> familie-økonomien kunne vi slet ikke vælge at leve som vi gør.

Jeg beklager MEGET og velment, hvis min mening sårer dig - det er ikke min
hensigt - men jeg regner altså ikke det liv for at være særligt udfordrende
eller udviklende, hvis
det står på ret længe.

Når kvinder koncentrerer sig 99% om at være mor, inskrænkes deres verden.
Den kollega, der før har været spændende at tale med, bliver pludselig en
helt anden - hendes verden bliver meget mindre. Og sådan skal eller må det
jo gerne være -
en tid. Men at gøre det i årevis..... det ser jeg afgjort ingen gevinst i
for nogen. Slet ikke for kvinden. Og næppe heller for hendes børn.

> Betragter du en arbejdsindsats der ikke kan bevises med lønsedler,
> forfremmelsesparpirer og kursusbeviser som mindreværdig?

Jeg regner ikke det at gå hjemme med egne børn som noget, der tæller ret
meget på nogen pointskala. Det er hyggeligt og rart - men så er den heller
ikke længere.

> Er det ikke at tjene penge det samme som at være et inaktivt medlem af
> samfundet?

Nej. Det er ikke det, at du ikke tjener penge, der er problemet.

> Er du bange for at være uden indflydelse, uden betydning, uden status i
> samfundet, hvis du arbejdede med at paase dine egne børn?

Jeg er ikke BANGE for det! *S*
Men det er som sagt ikke en livsform, som jeg giver ret mange point.

> Det gode liv har mange definitioner - Det vigtige er ikke hvordan du lever
> dit liv, men hvordan du har det med den måde du lever det på - gør dig
> klart hvad er betydningsfuldt for dig og gå så efter det.Og det gør jeg
helt
> klart - gør du?

Ja... det gør jeg da betemt. Og selvfølgelig skal man gå efter det, man
synes er betydningsfuldt og rart. Det skal DU også!

Men at det er rart, er ikke nødvendigvis lig med, at du bliver et bedre,
klogere, sjovere, dygtigere menneske af det.

> Du får det til at lyde som om du tror, en kvinde der passer sine egne børn
> og ikke går på LØNarbejde, socialt, mentalt og intellektuelt totalt
> degenerer

Nej.. jeg mener ikke, at hun TOTALT degenererer! Jeg mener "kun" at hun
bliver en kedelig samtalepartner og at hun løber en stor risiko for at skade
sin karriere på arbejdsmarkedet, hvis osteklokketilværelsen bliver for
langvarig.

Skal jeg ansætte en medarbejder blandt to ansøgere, ved jeg da nok, hvem jeg
vil vælge, hvis den ene har været på arbejdsmarkedet og deltaget i relevante
kurser diverse - og den anden har gået hjemme hos sine børn de foregående
år.

- undskyld, Lisbeth - men den er altså for langt ude - som om
> social, mental og intellektuel stimulans var garanteret i enhver
> ansættelses-kontrakt...

Det er den desværre ikke. Men jeg fatter alligevel ikke, at man frivilligt
kan vælge en hverdag, med meget ringe chance for at blive socialt, mentalt
og intellektuelt stimuleret. Om det så er et almindeligt kedeligt og ensomt
job eller det er "hjemmegående mor" er i den forbindelse underordnet.


Mvh. Lisbeth

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bjt9ft$plg$1@sunsite.dk...
>
> "Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
> news:3f61d6b1$0$7265$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > "Tina" <2450849m001@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> > news:3f61b020$0$17066$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
>
> > Jeg er derimod ikke et øjeblik i tvivl om, at den voksne taber alt for
> meget
> > ved at gå hjemme hos sine børn i længere tid. Og jeg begriber ikke, at
> nogen
> > kvinde frivilligt undværer arbejdsmarked, kolleger og de udfordringer
> > arbejdslivet indebærer.
>
> Udfordringer får man ikke nødvendigvis kun på arbejdsmarkedet. det er ikke
> alle der arbejder, der har spændende, udfordrende karriere-jobs .

Jeg har et spændende, udfordrende, vellønnet job uden for hjemmet. Men
alligevel er det langt enklere og mere veldefineret end at gå hjemme med to
størrelser, hvor man skal være sikker på at alle og alt bliver tilgodeset på
rigtig vis.

Hvis jeg skulle gå hjemme altid, ville jeg blive sindssyg af kompleksiteten
og af at skulle tilfredsstille så mange på en gang. På mit job er
succeskriterierne veldefineret - det er simpelthen næsten 'ferie' at gå på
arbejde sammenlignet med at være på barselsorlov for mig. Jeg skal som
oftest kun tage mig af en 2-3 ting af gangen, når jeg er på arbejde.

Hvorfor har konen fået børn, spørger man sig selv. Det gør hun også nogle
gange selv. Jeg elsker mine unger og ville aldrig undvære dem, men jeg
priser min Gud for, at de har en tålmodig, fantasifuld (til
konfliktsituationer) og overbærende far. Og det gør de sikkert også selv.
Jeg er ikke den store MODER, selv om jeg egentlig synes, at jeg er god nok.
Jeg er bare ikke et menneske, der er egnet til at gå hjemme og have
reproduktion som erhverv. I mit tilfælde er det klart bedst, at nogle andre
har ansvaret for mine børn en del af døgnet - mindst lige så meget for
ungernes skyld.

Vi fik ung pige til den lille - det var guld. Hun har al den tålmodighed og
alt det overblik, som jeg kan mangle. Det barn, hun havde hovedansvar for,
er blevet den mest harmoniske 6-årige, jeg kender. (Hun er nu ordentlig
voksen, og vi skal til barnedåb hos hendes første). Vi er bare nogen, hvor
det ER bedre for børnene at komme i institution - eller have flere voksne
omkring sig - end at gå hjemme med mor. Hvis jeg bare kommer på arbejde, er
jeg en OK mor i resten af tiden - f.eks. ammede jeg da den lille i 25
måneder, så helt uinteresseret er jeg ikke.

Med venlig hilsen
Tine

---

"Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk.invalid> wrote in message
news:%PA8b.71145$Kb2.3280409@news010.worldonline.dk...
> Jeg har et spændende, udfordrende, vellønnet job uden for hjemmet. Men
> alligevel er det langt enklere og mere veldefineret end at gå hjemme med
to
> størrelser, hvor man skal være sikker på at alle og alt bliver tilgodeset
på
> rigtig vis.
>
> Hvis jeg skulle gå hjemme altid, ville jeg blive sindssyg af
kompleksiteten
> og af at skulle tilfredsstille så mange på en gang. På mit job er
> succeskriterierne veldefineret - det er simpelthen næsten 'ferie' at gå på
> arbejde sammenlignet med at være på barselsorlov for mig. Jeg skal som
> oftest kun tage mig af en 2-3 ting af gangen, når jeg er på arbejde.

Jeg synes det er nogle meget indsigtsfulde betragtninger du kommer med her.
Jeg hører så bare til dem der trives med netop den kompleksitet.

Med Venlig Hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> wrote in news:bjv56q$726$1@sunsite.dk:

>
> "Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk.invalid> wrote in message
> news:%PA8b.71145$Kb2.3280409@news010.worldonline.dk...
>> Jeg har et spændende, udfordrende, vellønnet job uden for hjemmet.
>> Men alligevel er det langt enklere og mere veldefineret end at gå
>> hjemme med
> to
>> størrelser, hvor man skal være sikker på at alle og alt bliver
>> tilgodeset
> på
>> rigtig vis.
>>
>> Hvis jeg skulle gå hjemme altid, ville jeg blive sindssyg af
> kompleksiteten
>> og af at skulle tilfredsstille så mange på en gang. På mit job er
>> succeskriterierne veldefineret - det er simpelthen næsten 'ferie' at
>> gå på arbejde sammenlignet med at være på barselsorlov for mig. Jeg
>> skal som oftest kun tage mig af en 2-3 ting af gangen, når jeg er på
>> arbejde.
>
> Jeg synes det er nogle meget indsigtsfulde betragtninger du kommer med
> her. Jeg hører så bare til dem der trives med netop den kompleksitet.
>
> Med Venlig Hilsen
>
> Dyveke
>
>
>

Jeg har faktisk ikke noget nyt at tilføje. Jeg synes bare lige at jeg
ville sige at jeg er på den nye barselsorlov og både min mand og jeg er
på halv tid - vi skifter hver uge til at gå på arbejde.

Det har stået på siden vores søn var 7 måneder og på det tidspunkt var
det lige før jeg blev tosset. Jeg savnede mit arbejde, mine kollegaer og
især andre voksne at tale med og tid til fordybning.

Jeg blev en meget mere harmonisk og god mor efter jeg gik på arbejde igen
i halv tid. Og sønnike og manden fik både kvalitets- og kvantitetstid
sammen.

Men det er måske ikke det som det handler om. Det står jo enhver frit for
at leve sit liv som de vil. Hjemmegående husmødre inklusive, også selvom
de skulle blive lidt småsære af kun at have børn at udveksle tanker og
følelser med hele dagen.

Lisbeth havde en god pointe. Hvis man ser på hvad arbejdsgiverne mener og
tænker, så skal man nok ikke regne med det fedeste arbejde efter at have
gået hjemme i 5-10 år for at passe børn. Det bliver de lavtlønnede og
lavstatus jobs man får med mindre man er et ekstra ordinært og meget
ressourcefyldt menneske.

Så hvad har kvinderne fået ud af den nye barselsorlov? Mere skepsis fra
arbejdsgivernes side hvis man er i den fødedygtige alder. Der er jo en
lov mod at sige folk op fordi de er på barsel. Ansætter man så een på 25
år med en oplæringstid på ½-1 år, hvorefter hun får 3 børn i rap, så er
det ren tilsætning for firmaet.

Så efter min bedste overbevisning så er den nye barselsorlov ikke i de
erhvervsaktive kvinders interesse. Det må da kunne gøres bedre.

--ingermarie

---

On 12/09/03 22:16, in article bjt9ft$plg$1@sunsite.dk, "D. R. Sijm" wrote:

>
> "Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
> news:3f61d6b1$0$7265$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> "Tina" <2450849m001@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>> news:3f61b020$0$17066$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
>
>> Jeg er derimod ikke et øjeblik i tvivl om, at den voksne taber alt for
> meget
>> ved at gå hjemme hos sine børn i længere tid. Og jeg begriber ikke, at
> nogen
>> kvinde frivilligt undværer arbejdsmarked, kolleger og de udfordringer
>> arbejdslivet indebærer.
>
> Altså, først blev jeg skidehidsig og tænkte, nu skal du sgu ha´en ordentlig
> omgang for den smøre, Lisbeth - men efter et par tankerunder, vil jeg
> hellere sige tak til dig, fordi du skriver ovenstående; for det åbner op en
> meget vigtig diskussion der ikke kan blive tagte ofte nok og jeg forstår
> skidegodt hvad du mener - jeg er bare ikke enig i dine værdi-normer.
>
>
> Udfordringer får man ikke nødvendigvis kun på arbejdsmarkedet. det er ikke
> alle der arbejder, der har spændende, udfordrende karriere-jobs .
> Jeg er hjemme-ARBEJENDE - den eneste forskel på mig og dig i den sammenhæng
> er at jeg ikke er lønmodtager.
> En dagplejemor passer småbørn - hun er ude på arbejdsmarkedet - selvom
> hendes arbejdsplads er i hendes eget hjem.
> Hun har kollegaer - det har jeg også - jeg er ikke den eneste mor der passer
> sine egne børn hjemme - jeg taler jævnligt med kvinder i samme
> arbejdssituation som migselv - og udveksler meninger og løsningsmodeller på
> vores arbejds-problemer. Jeg skal stå til ansvar for min arbejdsindsats på
> lige fod med alle andre; hvis ikke min indsats fungerer, fungerer hverken
> mine børn eller vores familieliv - jeg er uerstattelig i den forstand at,
> hvis jeg ikke var så skidegod til at passe børn, dyrke have og passe
> familie-økonomien kunne vi slet ikke vælge at leve som vi gør.
>
> Betragter du en arbejdsindsats der ikke kan bevises med lønsedler,
> forfremmelsesparpirer og kursusbeviser som mindreværdig? Er det ikke at
> tjene penge det samme som at være et inaktivt medlem af samfundet? Er du
> bange for at være uden indflydelse, uden betydning, uden status i samfundet,
> hvis du arbejdede med at paase dine egne børn?
>
> Det gode liv har mange definitioner - Det vigtige er ikke hvordan du lever
> dit liv, men hvordan du har det med den måde du lever det på - gør dig klart
> hvad er betydningsfuldt for dig og gå så efter det.Og det gør jeg helt
> klart - gør du?
>
> Du får det til at lyde som om du tror, en kvinde der passer sine egne børn
> og ikke går på LØNarbejde, socialt, mentalt og intellektuelt totalt
> degenerer - undskyld, Lisbeth - men den er altså for langt ude - som om
> social, mental og intellektuel stimulans var garanteret i enhver
> ansættelses-kontrakt...
>
> Med kærlig hilsen
>
> Dyveke

Hvor er jeg bare enig ...igen...synes bare lige jeg vil give dig lidt
opbakning fra sidelinien

Knus

Charlotte

---

"Tina" <2450849m001@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f61b020$0$17066$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> > Jeg fik en temmelig trist reaktion for nogle dage tiden på mine mulige
> > planer om IKKE at sende min yngste i børnehave , reaktionen gik på
hvordan
> > jeg TURDE lade være? De (pædagogerne) er jo dog uddannede til opgaven
(at
> > opdrage, aktiverer og stimulerer vores børn). Det handlede ikke så meget
> om
> > frygten for at barnet skulle komme til at kede sig, men mere på om ikke
> han
> > ville komme til at gå glip af en (for hans senere opvækst) væsentlig
> > socialiserings-proces...Det´synes jeg var trist - meget trist - fordi
det
> > for mig lyder som om vi nu skulle være NØDT til at sende vores børn i
> > dag-institution..for at sikre de ikke får socialt baghjul.

Nu svarer jeg lige på mit eget indlæg, da jeg har omtrent samme svar til
både Sabina og Lisbeth.

Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at blande mig i debatten omkring hjemme
kontra institutionspasning, da det i høj grad handler om livsstil og
grundholdninger - de kan jo som alle ved diskuteres i årevis uden at flytte
ret meget...

Da jeg så alligevel svarede, skyldtes det, at debatten efterhånden
hovedsagligt havde samme tema som den reaktion Dyveke beskev. Om hun
virkelig turde lade sit barn blive hjemme? Om hun kunne være bekendt at lade
sit barn gå glip af børnehavelivets morskab. Sidst men ikke mindst om hun
seriøst mente, hun kunne opdrage, udvikle, danne et helt, socialt og
interesseret menneske uden at få hjælp fra de professionelle?

Jeg syntes - måske uberettiget - at Dyveke fortjente at høre en anden side
af sagen også, hvorfor jeg skrev om min opvækst hjemme hos min mor.

Jeg mener stadig ikke, at ALLE børn SKAL hverken blive hjemme eller i
institution. Det er en vuderingssag for hvert eneste barn, hvor familiens
økonomi, grundholdninger og en mængde andre ting skal tages op til
diskussion i familien. Som Lisbeth mener jeg heller ikke, jeg havde mistet
noget ved at komme i institution, men jeg mistede heller ikke noget ved at
være hjemme!

Børn lærer et utal af ting i institutioner - ikke kun lysten til at lære og
være social, men de kan lære det samme hjemme, hvis de har engagerede
forældre og ligeværdige legekammerater. At jeg ikke uddyber
skoleparatheden - og i stedet forenkler det en hel del - i indlægget om mig
selv, skyldes at jeg i forvejen skriver nogle forfærdeligt lange indlæg -
sorry - og jeg giver selvfølgelig Sabina ret i, at der er langt mere ved
skoleparathed end at have lyst til at lære...

Tina

---

On 11/09/03 22:08, in article bjr02n$air$1@sunsite.dk, "D. R. Sijm" wrote:

>
> "Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> wrote in message
> news:BB865632.9BCC%tullepost@paradis.dk...
>
>> Tror vi er nogenlunde samme "slags" mor
>
>
> Måske....:))

< klip >

Ok, nu tror jeg det ikke længere - nu er jeg sikker..

Kan kun sige: Jeg er helt og aldeles fuldstændig enig

JEG har sat min søn i verden, han er MIT ansvar (og hans fars...) - IKKE
pædagogers..

Jeg mener, som jeg startede med at sige, selvfølgelig at det er dejligt når
børn kommer i børnehave fordi forældrene vurderer at det er bedst, og ikke
fordi de er NØDT til det...

Det er ganske normalt, at andre forældre reagerer ved at sige at institution
er helt nødvendig, når man fortæller at man egentlig synes børn har bedst af
at være mere sammen med forældre end pædagoger...

Jeg tror folk reagerer sådan, fordi de sender deres børn afsted 45 timer om
ugen, og derfor er nødt til at tro på, at det er helt i barnets interesse...

Jeg ved godt jeg får på puklen nu, men det er ikke desto mindre min
holdning...

Jeg kritiserer ikke nogen for at sende deres børn i institution, men undrer
mig over at man dermed mener at det er slemt, når andre ikke er NØDT til at
gøre det...

Charlotte

---

"Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> wrote in
news:BB897903.9DC8%tullepost@paradis.dk:

> On 11/09/03 22:08, in article bjr02n$air$1@sunsite.dk, "D. R. Sijm"
> wrote:
>
>>
>> "Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> wrote in message
>> news:BB865632.9BCC%tullepost@paradis.dk...
>>
>>> Tror vi er nogenlunde samme "slags" mor
>>
>>
>> Måske....:))
>
> < klip >
>
> Ok, nu tror jeg det ikke længere - nu er jeg sikker..
>
> Kan kun sige: Jeg er helt og aldeles fuldstændig enig
>
> JEG har sat min søn i verden, han er MIT ansvar (og hans fars...) -
> IKKE pædagogers..
>
> Jeg mener, som jeg startede med at sige, selvfølgelig at det er
> dejligt når børn kommer i børnehave fordi forældrene vurderer at det
> er bedst, og ikke fordi de er NØDT til det...
>
> Det er ganske normalt, at andre forældre reagerer ved at sige at
> institution er helt nødvendig, når man fortæller at man egentlig synes
> børn har bedst af at være mere sammen med forældre end pædagoger...
>
> Jeg tror folk reagerer sådan, fordi de sender deres børn afsted 45
> timer om ugen, og derfor er nødt til at tro på, at det er helt i
> barnets interesse...

Min mor var hjemmegående til jeg var langt oppe i skolealderen og da hun
tog arbejde var det dels for at supplere min fars indtægt og dels for at
hun trængte til nye udfordringer. Jeg mener selv at det var dejligt og
godt at have min mor derhjemme og jeg har også været så heldig at have en
landmand som far, hvilket jo betød at jeg havde begge forældre hjemme.
Alligevel kom jeg i børnehaveklassen, ligesom alle de andre børn jeg
startede i 1. klasse med havde været. Det er jeg da glad for - så var jeg
ikke en outsider i 1. klasse.

Vi var 5 børn, men med en ret stor aldersspredning. Jeg legede mest med
min lillesøster og yngste storebror. Desuden var der på nabogårdene to
piger på omtrentlig min alder, hvis forældre også var hjemme og som jeg
legede med da jeg blev lidt større. Hvis jeg har taget skade af min
barndom så er jeg da helt sikker på at det ikke er fordi mine forældre
gik hjemme, men på trods af det

Men hverken min mand eller jeg er hjemmegåene og vi ville begge blive
hurtigt trætte af at være det. Vi har begge et arbejde som vi er meget
glade for. Hertil kommer at nærmeste familie bor en times kørsel væk og
alle dem vi kender også arbejder. Vi er tilflyttere til området hvor vi
bor, og her kan der godt virke lidt mennesketomt om dagen.

Så jeg vil absolut hævde at det er i min søns interesse at han fast
kommer ud mellem andre børn. I een eller anden udstrækning. Det går jeg
sådan set ikke ud fra at du vil anfægte.

Min personlige holdning er at en god barndom i bund og grund er
forældreansvar. Men det er også min holdning at børn ikke tager skade af
at blive passet på institution mens forældrene er på arbejde. Og jeg
mener at man absolut godt kan være en god forælder selvom man prioriterer
sit arbejde højt og måske arbejder over engang imellem af ren og skær
interesse. Så længe det ikke tager overhånd og så længe den anden
forældre så træder i karakter.

Det er naturligvis ikke i barnets interesse at blive efterladt i 45 timer
ugentligt på en institution således at barnet faktisk kun ser sine
forældre under ulvetimen, aftensmad og sengelægning. Og hvis forældrene
så tilmed holder ferie sammen, alene, uden børnene, i længere tid end en
weekend (hvor børnene så passende kan være på "sommerferie" hos
bedsteforældre), så er den da helt galt.

Men det er jo også ekstremen. Mener du at det er slemt for et barn at
være på institution i gennemsnitligt 38 timer ugentligt?

>
> Jeg ved godt jeg får på puklen nu, men det er ikke desto mindre min
> holdning...

Jeg tror du stiller sagen meget på spidsen fordi folk ikke forstår (og
måske endda ikke respekterer) dit valg - fordi de automatisk sætter det
sammen med osteklokke-tingen fra tidligere og lav prestige og manglende
intelektuelle og sociale udfordringer i hverdagen og borgerlighed og
sladder og andre grimme ting.

Min holdning er at det er al ære værd at ville passe sine egne børn. Men
at det i dagens Danmark stiller ekstra krav til den hjemmegående forælder
om at opsøge andre ligestillede så børnene har nogen at lege med. Det er
bare ikke en livsstil som jeg ville kunne trives med.

Og i virkeligheden er det måske her skoen trykker for mange. Fordi de i
een eller anden grad sætter deres egne behov over en romantisk
forestilling omkring en hjemmegående forælder der venter med boller og
kakao efter skoletid og derfor får de dårlig samvittighed. Det går så ud
over dig der øjensynligt er i stand til at leve efter denne romantiske
forestilling. Samtidig med at man måske forgæves har forsøgt at få en
ordentlig samtale ud af hjemmegående - og så sætter man automatisk alle
hjemmegående i samme bås.

(Jeg siger ikke at dit hjemmegående job er romantisk, men jeg tror mange
har en romantisk forestilling omkring det fordi de enten kan huske det
selv eller fordi de har hørt om det fra deres egne forældre)

>
> Jeg kritiserer ikke nogen for at sende deres børn i institution, men
> undrer mig over at man dermed mener at det er slemt, når andre ikke er
> NØDT til at gøre det...

Jeg tror godt vi kunne have klaret os på een indtægt. Men det ville
betyde enden på karrieren for den af os der havde valgt at gå hjemme -
blandt andet. Jeg er overbevist om at vi kan give mit barn en god og tryg
barndom selvom han er på institution. Generelt er det jo flinke mennesker
der arbejder sådan et sted

Så man kan efter min mening godt være en god forælder og sende sit barn i
institution selvom man ikke er *nødt* til det.

--ingermarie

---

"Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> skrev i en meddelelse
news:BB897903.9DC8%tullepost@paradis.dk...

> Jeg mener, som jeg startede med at sige, selvfølgelig at det er dejligt
når
> børn kommer i børnehave fordi forældrene vurderer at det er bedst, og ikke
> fordi de er NØDT til det...

Det er heldigvis hamrende ligegyldigt for barnet, hvad årsagen er. Det vil
befinde sig
lige godt eller lige skidt i børnehaven i begge tilfælde.

> Det er ganske normalt, at andre forældre reagerer ved at sige at
institution
> er helt nødvendig, når man fortæller at man egentlig synes børn har bedst
af
> at være mere sammen med forældre end pædagoger...

At barnet er i daginstitution udelukker ikke, at det er mere sammen med
forældre end pædagoger.

> Jeg tror folk reagerer sådan, fordi de sender deres børn afsted 45 timer
om
> ugen, og derfor er nødt til at tro på, at det er helt i barnets
interesse...
> Jeg ved godt jeg får på puklen nu, men det er ikke desto mindre min
> holdning...

Det ville være nemt, hvis det var så enkelt, at folks holdning kunne
forklares sådan.....

Personligt har mit behov for daginstitution været ganske beskedent på grund
af helt særlige omstændigheder.

Jeg var ikke nødt til at gøre brug af daginstitution - men valgte at gøre
det. Jeg skulle ligefrem slås for at undgå at gå hjemme i årevis.

Jeg gik hjemme MEGET LÆNGERE end jeg havde lyst til. Og havde jeg ønsket
det, kunne jeg nemt have valgt at gå hjemme et, to, tre år mere. Økonomien
var ikke nogen hindring for det.

Størstedelen af den tid jeg har haft behov for daginstitutioner har jeg i
øvrigt kunnet klare mig med halvdagsplads.... om det fandtes. Men vi havde
en fuldstidsplads fordi det var eneste mulighed.

I mit tilfælde er mine holdninger til børn og daginstitutioner med andre ord
ikke affødt af et behov for at legalisere et karriereræs.

I mit tilfælde kom karriereræset nemlig først da skolealderen var nået fordi
jeg fik barn FØR jeg begyndte at læse.

I mit tilfælde kunne vi (mor og far) endda forskyde vores arbejdstid, så vi
kunne aflevere sent og hente tidligt.

Og barns sygdom var aldrig nogensinde et problem. Jeg kunne altid hold fri
fra skolen. Jeg kunne have taget orlov og forlænge studiet.

Jeg havde faktisk frit valg på alle hylder - og valgte (mere eller mindre
frivilligt) en løsning, der ligger midt mellem at være karriereræser og
hjemmegående.

Jeg har i store træk levet et luksuriøst forældreliv... og jeg synes ikke
det er bedre for
barnet end det liv børn får, når deres forældre har et fuldtidsjob! Jeg
kender massevis af børn, der har været mange timer i daginstitution - men
mangler endnu at se et eksemplar, der har taget skade af det.

Børn tager skade af dårlige forældre. Om forældre er dårlige eller ej hænger
desværre på ingen måde sammen med, om de arbejder eller ej. Og dog...
ufrivilligt arbejdsløse forældre har børn IKKE godt af!


> Jeg kritiserer ikke nogen for at sende deres børn i institution, men
> undrer mig over at man dermed mener at det er slemt, når andre ikke er
NØDT til
> at gøre det...

Jeg kritiserer såmænd heller ikke nogen for at blive hjemme!!!! Det må de
gerne. BØRNENE tager næppe skade af det.

Jeg kritiserer udelukkende, at visse synes at tro, at de dermed giver deres
børn et bedre liv end de forældre, der vælger en hverdag med udearbejde og
institution.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
news:3f64a89c$0$6669$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> "Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> skrev i en meddelelse

> Jeg kritiserer såmænd heller ikke nogen for at blive hjemme!!!! Det må de
> gerne. BØRNENE tager næppe skade af det.
>
> Jeg kritiserer udelukkende, at visse synes at tro, at de dermed giver
deres
> børn et bedre liv end de forældre, der vælger en hverdag med udearbejde og
> institution.

Så er du en useriøs ordkløver, Lisbeth - for jeg vil lige minde dig om at DU
var den der udtalte at børn der kom i en god instutution var mere heldige
end dem der gik derhjemme - og understående citat tilhører også dig:

> Jeg kan ellers godt forestille mig situationer, hvor det er særdeles synd
> for børnene, at forældrene har mulighed for at beholde dem hjemme.


Venlig Hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bk2b7j$oq3$1@sunsite.dk...


> Så er du en useriøs ordkløver, Lisbeth - for jeg vil lige minde dig om at
DU
> var den der udtalte at børn der kom i en god instutution var mere heldige
> end dem der gik derhjemme

Du hæfter dig tydeligvis ikke ved nuancerne i det jeg skriver

Jeg har skrevet, at jeg mener, at børn der kommer i en god institution er
mere heldige end børn, der skal gå hjemme hos mor eller far. Og det mener
jeg.

At jeg mener sådan, behøver du ikke opfatte som kritik af de forældre, der
mener anderledes og handler anderledes! Hæft dig ved, at jeg også har
skrevet, at BØRNENE næppe tager skade at blive holdt væk fra daginstitution!
Først hvis det er tilfældet, vil jeg mene, at der er grund til at kritisere
forældrene for deres valg.

Men jeg skærer da gerne ud i pap, at jeg synes, de børn, der går hjemme, er
mindre heldige end dem, der får lov til at få fordelene af en god
daginstitution.

Og jeg mangler stadig at se et menneske, der har taget skade af at være i
institution!

For god ordens skyld.... Jeg kender massevis af eksempler på, at det ikke
har været nogen skade til overhovedet for barnet at gå hjemme hos mor til
skolen kaldte. Mener jeg
selv er en af dem... men jeg havde også en hel hoben af unger at lege med -
og massevis af andre voksne end mine forældre til at gå og opdrage på mig.
Jeg var faktisk ikke meget sammen med min mor (som i øvrigt arbejdede hjemme
og ofte havde travlt, når jeg stak næsen ind)

Jeg har set adskillige pjevsede, pylrede og uselvstændige unger, der har
hængt for meget og for længe i mors skørter. Om de samme børn så var blevet
lige så pylrede af at gå i institution, ved jeg af gode grunde ikke. Tror
dog, at institutionen havde pillet noget af det pivede og uselvstændige af
dem.

1) Jeg kender flere små unger, der går i vuggestue eller børnehave.
2) Jeg kender adskillige, der går i dagpeleje.
3) Jeg kender nogle få, der er hjemme hos mor i meget stor udstrækning.

Jeg kan godt forsikre dig, at af de tre grupper, er det helt tydeligt, at
ungernes selvværd og sociale intelligens (evnen til at begå sig mellem andre
børn) er størst i gruppe 1, mindre i gruppe 2 og allermindst i gruppe 3.

Det er måske ikke dét, at de går hjemme, der er problemet...... det
forekommer mig, at der er forholdsvis flere overpylrede hønemødre (også
kaldet curling-forældre) blandt dem, der mener, at børn har BEDST af mor og
helst skal undgå daginstitution.

Så i det store og hele... jeg tror, at børn, der har gode og velfungerende
forældre og som tillige kommer i en god daginstitution, er de børn, der får
den bedste ballast i livet. DERFOR valgte jeg daginstitution - selvom jeg
kunne have valgt at gå hjemme endnu længere.

Og inden din blodprop springer: jeg tror gerne, at du og DINE børn sikker er
undtagelsen fra det hele. Jeg påstår ikke, at ALLE børn med hjemmegående
forældre bliver pylrede skravl. Jeg taler (kun) om tendenser!!!

> - og understående citat tilhører også dig:
> > Jeg kan ellers godt forestille mig situationer, hvor det er særdeles
synd
> > for børnene, at forældrene har mulighed for at beholde dem hjemme.

Ja! Jeg KAN forestille mig tilfælde, hvor det er særdeles synd for børnene,
at forældrene har mulighed for at blive hjemme! Og da du åbenbart ikke kan,
skal jeg hjertens gerne nævne nogle:

1) Mor og/eller far er ufrivilligt arbejdsløs og ikke verdens bedste til
hverken at stimulere sig selv eller barnet. Jeg vil bestemt mene, at et barn
i sådan et tilfælde har godt af at komme væk hjemmefra.

2) Mor og/eller far er psykisk ustabil og måske endda afhængig af rusmidler.
Her vil barnet også have godt af et komme i daginstitution.

Håber, at de to tilfælde har sat din fantasi i gang, så du evner at
forestille dig, at der er situationer, hvor det er synd for børnene, at
forældrene har mulighed for at beholde dem hjemme.

Mvh. Lisbeth

---

d. 14/09/03 21:38 ytrede Lisbeth Jacobsen

> 1) Mor og/eller far er ufrivilligt arbejdsløs og ikke verdens bedste til
> hverken at stimulere sig selv eller barnet. Jeg vil bestemt mene, at et barn
> i sådan et tilfælde har godt af at komme væk hjemmefra.
Hvad så hvis man er i abejde men ikke særlig god til at stimulere?
Eller man er god til at stimulere men altid på arbejde?
Hvad mener du med at stimulere sig selv? Og hvad mener du med at stimulere
barnet, er det afhængig af alder? kan man forestille sig at nogle er bedre
til børn fra forskellige alderstrin, hvorfor er der vigtigt at stimulere
børn er der undersøgelser der bekræfter dette ?
>
> 2) Mor og/eller far er psykisk ustabil og måske endda afhængig af rusmidler.
> Her vil barnet også have godt af et komme i daginstitution.
Eller blive fjernet fra hjemmet?

De undersøgelser jeg har hørt om eller har læst viser at vuggestuebørn
udvikler sig sprogligt dårligere end børn der går hjemme, her taler vi om de
0-3 årige.
Andre undersøgelser viser at hvis man sammenligner børnehavebørn og
hjemmebørn i 5-6 års alderen, ved at intelligensteste dem viser det sig at
børnehavebørn klarer sig dårligst, jeg kender ikke testen, men den kan vel
findes frem og give jeres debat lidt mere subsatns, ind til videre er det jo
bare påstand imod påstand.
VH kevin

--
Fjern nospam ved privat svar

---

"Kevin & Tina" <tike@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:BB8AAC21.15122%tike@privat.dk...

> Hvad så hvis man er i abejde men ikke særlig god til at stimulere?

Jeg forstår ikke, hvis du ikke kan regne ud, når jeg generelt mener, at et
barn har godt af at være i en god daginstitution, så mener jeg også det
gælder i det tilfælde, hvor forældrene har arbejde, men ikke er særligt gode
til at stimulere.

> Hvad mener du med at stimulere sig selv?

Jeg forstår ikke, hvad du mener med spørgsmålet.

> Og hvad mener du med at stimulere
> barnet, er det afhængig af alder?

Igen må jeg desværre sige, at jeg ikke forstår dit spørgsmål.

Spørger du, om jeg mener, at børn skal stimuleres i nogle aldre, men ikke i
andre.
Eller spørger du, om jeg mener, at børn skal stimuleres forskelligt i
forskellige aldre?

Det er vist for banalt bare at svare dig, at ja - børns skal stimuleres
forskelligt afhængig af alder. Og jeg håber dælme, at du allerede er klar
over, at det er sådan.

> kan man forestille sig at nogle er bedre
> til børn fra forskellige alderstrin,

Hvorfor spørger du, om man kan FORESTILLE sig det?

> hvorfor er der vigtigt at stimulere
> børn er der undersøgelser der bekræfter dette ?

Er du reelt i tvivl?

Hvis du vil have fat i undersøgelser, vil jeg foreslå dig biblioteket,
boghandlen, seminarerne... de kan ganske givet hjælpe dig med svar på, om
der findes sådanne undersøgelser.

> > 2) Mor og/eller far er psykisk ustabil og måske endda afhængig af
rusmidler.
> > Her vil barnet også have godt af et komme i daginstitution.
> Eller blive fjernet fra hjemmet?

Ja. Men det kan være slemt selvom det behøver ikke være så galt, at barnet
skal tvangsfjernes.

> De undersøgelser jeg har hørt om eller har læst viser at vuggestuebørn
> udvikler sig sprogligt dårligere end børn der går hjemme, her taler vi om
de
> 0-3 årige.

OK. Lyder interessant. Hvilke undersøgelser er der tale om? Lavet af hvem,
hvor og hvornår?

> Andre undersøgelser viser at hvis man sammenligner børnehavebørn og
> hjemmebørn i 5-6 års alderen, ved at intelligensteste dem viser det sig at
> børnehavebørn klarer sig dårligst, jeg kender ikke testen, men den kan vel
> findes frem og give jeres debat lidt mere subsatns, ind til videre er det
jo
> bare påstand imod påstand.

Det vil være herligt, hvis du kan finde den og citere relevante afsnit fra
den.

De undersøgelser jeg har læst om på børneområdet, husker jeg ikke mere
konklusionerne fra. De seneste artikler/bøger jeg læste om børn og
daginstitutioner var skrevet af Dion Sommer, som også siden har skrevet en
del om emnet.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
news:3f65595c$0$23513$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> > De undersøgelser jeg har hørt om eller har læst viser at vuggestuebørn
> > udvikler sig sprogligt dårligere end børn der går hjemme, her taler vi
om
> de
> > 0-3 årige.
>
> OK. Lyder interessant. Hvilke undersøgelser er der tale om? Lavet af hvem,
> hvor og hvornår?


Der er tale om en undersøgelse foretaget af center for sprogtilegnelse på
Syddansk universitet. Omtalt flere steder. Se evt. www.kl.dk/284360/print

Med Venlig Hilsen

Dyveke

---

d. 15/09/03 8:09 ytrede Lisbeth Jacobsen


>> Hvad mener du med at stimulere sig selv?
>
> Jeg forstår ikke, hvad du mener med spørgsmålet.
Det kan jeg godt se , det hele bliver måske lidt for akademisk, men jeg
mener bare at det er vigtigt at forholde sig kritisk til de termer og
begreber, vi bruger, det kan være vigtigt at stimulere sig selv, men det
forekommer mig bre at være svært, at diskutere uden en definition og hvad
med alle de udefra kommende stimuli.
>> Og hvad mener du med at stimulere
>> barnet, er det afhængig af alder?
>
> Igen må jeg desværre sige, at jeg ikke forstår dit spørgsmål.
Men sådan som jeg ser det er det et lige så stort problem at velfungerende
mennesker inklusive velmenende pædagoer, jo også går fejl af stimuli og
reaktion, og hvilke stimuli børnene har bedst af.

> Og jeg håber dælme, at du allerede er klar
> over, at det er sådan.
Ja det er jeg, men skældud starter jo i vuggestuen, og slutter på
plejehjemmet, så alle institutioner har både gode og dårlige sider.
>
>> kan man forestille sig at nogle er bedre
>> til børn fra forskellige alderstrin,
>
> Hvorfor spørger du, om man kan FORESTILLE sig det?
Fordi debatten stort set udelukkende kører på antagelser og erfaringer fra
jeres egen situation, hvilket jeg selvfølgelig anerkender som værifuldt, men
der stilles ikke ret mange spørgmål, på det læringsmæssige niveau.
>
>> hvorfor er der vigtigt at stimulere
>> børn er der undersøgelser der bekræfter dette ?
>
> Er du reelt i tvivl?
Selvfølgelig er jeg det og alligevel ikke, men jeg mener at man skal tvivle
på alt, og hvordan kan det være at de mest velgungerende institutioner har
indført afstressning, og hvordan kan det være at det viser sig at børn har
vanskeligere ved at sætte ting i gang selv end de har været før?
>

> Ja. Men det kan være slemt selvom det behøver ikke være så galt, at barnet
> skal tvangsfjernes.
Hvis forældrene er afhængige af rusmidler, er det slemt, men jeg er enig I
at det er for komplekst at diskutere her.
>

> OK. Lyder interessant. Hvilke undersøgelser er der tale om? Lavet af hvem,
> hvor og hvornår?
Jeg synes du skal kigge på dette, men kun hvis du er interresseret, det
tager tid og er ret kompliceret.

http://www.humaniora.sdu.dk/sprogtilegnelse/index3.html?for=cp&vis=pub

>> Andre undersøgelser viser

> Det vil være herligt, hvis du kan finde den og citere relevante afsnit fra
> den.
jeg skal for god ordens skyld sige at jeg ikke mener at alt skl underbygges,
eller at diskussioner nødvendigvis skal vindes, det ville bare være fint med
lidt mere viden? og jeg skal forsøge at finde det.

> De seneste artikler/bøger jeg læste om børn og
> daginstitutioner var skrevet af Dion Sommer, som også siden har skrevet en
> del om emnet.
Jeg læste den dynamiske trio første del, den er ret sjov især når man lige
har fået det første barn, tankevækkende stastistiske undesøgelser, især at
det står så elendigt til med fordelingen af arbejdet, eller en del af det
jeg kan huske at kun 2% af mændene var i stand til eller ville vske tøj.

Vh kevin
--
Fjern nospam ved privat svar

---

"Kevin & Tina" <tike@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:BB8B42AB.1512E%tike@privat.dk...

> Det kan jeg godt se , det hele bliver måske lidt for akademisk, men jeg
> mener bare at det er vigtigt at forholde sig kritisk til de termer og
> begreber, vi bruger, det kan være vigtigt at stimulere sig selv, men det
> forekommer mig bre at være svært, at diskutere uden en definition og
> hvad med alle de udefra kommende stimuli.

Det forekommer mig, at debatten glider aldeles strålende uden at man på
akademisk niveau "forholder sig kritisk til de termer og begreber, vi
bruger....."

I det store og hele er deltagerne vist ganske godt klar over, hvad der
diskuteres. Og ellers stiller man spørgsmål og får det afklaret.

> Men sådan som jeg ser det er det et lige så stort problem at
> velfungerende mennesker inklusive velmenende pædagoer, jo også går
> fejl af stimuli og reaktion, og hvilke stimuli børnene har bedst af.

Ja.. man går til tider fejl af både dit og dat. *S*
Den, der ikke fejler, laver jo ikke noget.

> Ja det er jeg, men skældud starter jo i vuggestuen, og slutter på
> plejehjemmet, så alle institutioner har både gode og dårlige sider.

Skældud? Øhhh.. hvad pokker taler du om?

> > Hvorfor spørger du, om man kan FORESTILLE sig det?
> Fordi debatten stort set udelukkende kører på antagelser og erfaringer fra
> jeres egen situation, hvilket jeg selvfølgelig anerkender som værifuldt,
> men der stilles ikke ret mange spørgmål, på det læringsmæssige niveau.

Du spurgte: "kan man forestille sig at nogle er bedre til børn fra
forskellige alderstrin"

Svaret er så indlysende, at jeg ikke forstår, at du stiller spørgsmålet....
for ja, det kan man godt forestille sig. Og hvad så?

> Hvis forældrene er afhængige af rusmidler, er det slemt, men jeg er enig I
> at det er for komplekst at diskutere her.

Der findes mange former for rusmidler, som man kan være afhængig af i større
eller mindre alvorligt omfang. Det behøver ikke betyde, at barnet bør
tvangsfjernes.

> Jeg synes du skal kigge på dette, men kun hvis du er interresseret, det
> tager tid og er ret kompliceret.

Jeg kan ikke få linket til at virke.

Mvh. Lisbeth

---

d. 15/09/03 19:02 ytrede Lisbeth Jacobsen

> Skældud? Øhhh.. hvad pokker taler du om?

Skældud er sansynligvis den mest anvendte stimuli overhovedet.
Vh Kevin
--
Fjern nospam ved privat svar

---

On 14/09/03 19:40, in article 3f64a89c$0$6669$ba624c82@nntp03.dk.telia.net,
"Lisbeth Jacobsen" wrote:

Hej Lisbeth.

Det eneste jeg egentlig protesterede imod, var at nogle ikke mente at
valgmuligheder er gode at have.

Jeg har ikke diskuteret hvorvidt børn skal i inst. eller ej - men jeg mener
stadig, at det altid er godt, at forældre ikke føler at de er NØDT til at
sende dem afsted...

Hvad man så vælger at gøre, er noget andet..


Charlotte

---

"Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> skrev i en meddelelse
news:BB8BAD04.A1EC%tullepost@paradis.dk...

> Jeg har ikke diskuteret hvorvidt børn skal i inst. eller ej - men jeg
mener
> stadig, at det altid er godt, at forældre ikke føler at de er NØDT til at
> sende dem afsted...

Føler forældre (langt de fleste) ikke, at de er nødt til at sende deres børn
i skole? Og er det skidt?

Jeg er med andre ord ikke helt med på, at det er bedst, hvis man ikke føler,
at man er nødt til....

Mvh. Lisbeth

---

On 15/09/03 19:04, in article 3f660841$2$7234$ba624c82@nntp02.dk.telia.net,
"Lisbeth Jacobsen" wrote:


>
> Føler forældre (langt de fleste) ikke, at de er nødt til at sende deres børn
> i skole?

Skole ??
Hvorfor taler du om skole ? Indtil videre har debatten drejet sig om
børnehaver, troede jeg...

> Og er det skidt?

Nej, hvorfor skulle jeg dog mene det ?

Der er meget stor forskel på vuggestue/børnehavebørn og skolebørn... -
alderen f.eks...

>
> Jeg er med andre ord ikke helt med på, at det er bedst, hvis man ikke føler,
> at man er nødt til....

Nej det er du så ikke, men det mener jeg ikke desto mindre stadig,
vedrørende de 0-6 årige.

Charlotte

---

"Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> skrev i en meddelelse
news:BB8BD88D.A204%tullepost@paradis.dk...

> Skole ??
> Hvorfor taler du om skole ? Indtil videre har debatten drejet sig om
> børnehaver, troede jeg...

Jeg taler ikke om skole.
Jeg taler om "at være nødt til" - om det er skidt at føle, at man er nødt
til.....

at sende barnet i daginstitution
at sende barnet i skole
at passe barnets helbredsundersøgelser
at give barnet sund mad

Fortsæt selv listen

Mvh. Lisbeth

---

"Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> skrev i en meddelelse
news:BB8BD88D.A204%tullepost@paradis.dk...
>
> Skole ??
> Hvorfor taler du om skole ? Indtil videre har debatten drejet sig om
> børnehaver, troede jeg...

Hej


Hvor mange skifter mening hvis vi begynder at tale om at sende sit barn i
sfo istedet for at komme hjem efter skole ?

Mvh
Brian

---

Brian K wrote:

> Hej
>
>
> Hvor mange skifter mening hvis vi begynder at tale om at sende sit
> barn i sfo istedet for at komme hjem efter skole ?
>


Hej

slet ingen kommentare til hvordan det ser ud med have børn hjemme efter SFO
?


Mvh
brian

---

On 01/11/03 13:13, in article bo04ga$1o1k$1@news.cybercity.dk, "Brian K"
wrote:

> Brian K wrote:
>
>> Hej
>>
>>
>> Hvor mange skifter mening hvis vi begynder at tale om at sende sit
>> barn i sfo istedet for at komme hjem efter skole ?
>>
>
>
> Hej
>
> slet ingen kommentare til hvordan det ser ud med have børn hjemme efter SFO

Det er da en god idé at have dem hjemme efter SFO...

Charlotte

---

"Charlotte D. Jensen" <tullepost@paradis.dk> skrev i en meddelelse
news:BB897903.9DC8%tullepost@paradis.dk...
> On 11/09/03 22:08, in article bjr02n$air$1@sunsite.dk, "D. R. Sijm"
wrote:
>
> >
>
> Jeg mener, som jeg startede med at sige, selvfølgelig at det er dejligt
når
> børn kommer i børnehave fordi forældrene vurderer at det er bedst, og ikke
> fordi de er NØDT til det...

Og det giver jeg dig ret i...desværre er situationene den at mine 2 børn
skal i instution når de er hos deres mor, jeg vil gerne holde dem hjemme når
de er hos mig (9 dage hos mig og 5 dage hos mor), det giver bare det problem
at specielt min datter (ifølge pædagogerne) har problemer når hun så endelig
kommer i SFO (i mors samværsperiode).

>
> Det er ganske normalt, at andre forældre reagerer ved at sige at
institution
> er helt nødvendig, når man fortæller at man egentlig synes børn har bedst
af
> at være mere sammen med forældre end pædagoger...
>

Du har ret...blot en fejl i den sætning...børnene er ikke i instution for at
være sammen med pædagogerne...men med andre børn....


> Jeg tror folk reagerer sådan, fordi de sender deres børn afsted 45 timer
om
> ugen, og derfor er nødt til at tro på, at det er helt i barnets
interesse...

Korrekt, men det hele afhænger af om barnet når det er hjemme bliver
stimuleret, osv, osv (og har samvær med andre børn, helst mere en 1 barn, da
barnet jo også skal lære at håndtere konflikter, og dem opstår der jo gerne
lidt flere af når der er 3 børn eller flere), hvis barnet "bare" tripper
rundt med mor/far på indkøbsture...så tror jeg at man gør barnet en
"bjørnetjeneste" i det lange løb.

>
> Jeg ved godt jeg får på puklen nu, men det er ikke desto mindre min
> holdning...
>

Og den deler jeg med dig

Ville det ikke være dejligt at bo på en kæmpegård med dyr....3 - 4 unger og
MASSER af tid sammen med dem


Mvh
Brian

> Jeg kritiserer ikke nogen for at sende deres børn i institution, men
undrer
> mig over at man dermed mener at det er slemt, når andre ikke er NØDT til
at
> gøre det...
>
> Charlotte
>
>

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skriver:
>Jeg er derimod ikke et øjeblik i tvivl om, at den voksne taber alt for
>meget
>ved at gå hjemme hos sine børn i længere tid. Og jeg begriber ikke, at
>nogen
>kvinde frivilligt undværer arbejdsmarked, kolleger og de udfordringer
>arbejdslivet indebærer.

Kære Lisbeth - du mangler simpelthen perspektiv . Når man vælger at
passe sine egne børn fremfor at lade fremmede om det, så *er* det altså
ens arbejdsliv i den periode! Du har uden tvivl ret i, at det ikke tæller
på "arbejdsmarkedet", men så er det sgu "arbejdsmarkedet", der er galt
afmarcheret!

Det selv at strukturere sin arbejdsdag 100% kræver væsentlig mere af den
enkelte, end det gør "blot" at møde op på en arbejdsplads, hvor tingene i
større eller mindre grad på forhånd er lagt til rette for én af andre. Så
jeg kan slet ikke forstå, at du kan snakke om, at der skulle mangle
udfordringer for den hjemmearbejdende! Mener du evt. også, at f.eks.
pottemageren eller oversætteren, der arbejder hjemme, går mentalt i stå og
bliver umulig at føre en samtale med?

I tresserne, da der pludselig blev brug for kvinderne i industrien, blev
vi allesammen bildt ind, at det nærmest fra den ene dag til den anden var
skadeligt for børn at blive opdraget hjemme - af deres mødre... Skulle vi
ikke se at komme ud af den vildfarelse? Og få genindført respekten for
familiens værdier.

/Susanne Drews

---

"Susanne Drews" <sus@enterpol.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b05818c943b9aca0083545123.5818f1c@net.dialog.dk...

> I tresserne, da der pludselig blev brug for kvinderne i industrien, blev
> vi allesammen bildt ind, at det nærmest fra den ene dag til den anden var
> skadeligt for børn at blive opdraget hjemme - af deres mødre... Skulle vi
> ikke se at komme ud af den vildfarelse? Og få genindført respekten for
> familiens værdier.

Og så er det ellers en af de mest politisk korrekte af slagsen -
vildfarelsen, altså..Faktisk er det lykkedes ufatteligt godt at få det til
at se ud som om det handler om beskyttelse af MINE rettigheder og
interesser - at det ikke er i MIN interesse at forsumpe med mit hjemmeliv -
miste mine sociale, mentale og intellektuelle kompetancer .Men dybest set
handler det simpelthen om at det ikke er i velfærdsstatens interesse at jeg
ikke går på arbejde og bidrage til den fælles husholdningskasse -
hjemmegående forældre er en trussel mod størrelsen af arbejdsstyrken - mod
mængden af akkumuleret viden og kompetance der skal holde nationen på
omgangshøjde med de bedste i verden - for vi har (stort set) ingen anden
exportvare at gøre os gældende med end vores vidensspecifikke
kompetancer...vi trænger ved gud til en værdi-(kontra)revolution her i
landet.



Faktisk er der også dem som mener det ikke er i velfærdssamfundets
interesse at min barn holdes udenfor daginstitutionens kompetance-indlærende
favn - han skal ensrettet, statskontrolleret læring - skal han - så han kan
indgå som en i mængden veltilpasset - og derfor omkostningsLAV
velfærdsakkumulerende resource.



Så der står vi så - ansigt til ansigt - velfærdssamfundets benhårde behov -
og jeg med mit ønske om at kunne leve med mig selv som menneske og mor og
sige den dag jeg slipper mit barn at jeg har lært ham næhed, omsorg og
det´at give ens livs-guld - nemlig ens tid - og at jeg derfor kan være
migselv bekendt og tør tro på at han husker at drage omsorg for sin gamle
mor når de dage kommer hun har brug for HANS - fordi han husker at nærvær og
omsorg ikke er noget vi overlader til de professionelle men noget vi yder
til vores nærmeste som en naturlig konsekvens af de værdier vi har lært som
børn.





mange hilsner



Dyveke

---

"D. R. Sijm" skrev i en meddelelse news:bk9ite$r80$1@sunsite.dk...
> Og så er det ellers en af de mest politisk korrekte af slagsen -
> vildfarelsen, altså..

Klip et helt indlæg....

AMEN!

Nette

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bk9ite$r80$1@sunsite.dk...

> Så der står vi så - ansigt til ansigt - velfærdssamfundets benhårde
behov -
> og jeg med mit ønske om at kunne leve med mig selv som menneske og mor og
> sige den dag jeg slipper mit barn at jeg har lært ham næhed, omsorg og
> det´at give ens livs-guld - nemlig ens tid - og at jeg derfor kan være
> migselv bekendt og tør tro på at han husker at drage omsorg for sin gamle
> mor når de dage kommer hun har brug for HANS - fordi han husker at nærvær
og
> omsorg ikke er noget vi overlader til de professionelle men noget vi yder
> til vores nærmeste som en naturlig konsekvens af de værdier vi har lært
som
> børn.

Dit problem er jo ikke, at du ikke kan eller ikke må vælge det, DU gerne
vil.
Der er INGEN i dette land, der nægter en mor at gå hjemme ved ungerne.

Så hvad er det egentlig, du er utilfreds med?
Har du det ikke lige præcis sådan, som DU gerne vil have det?

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
news:3f68802c$0$17084$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

> Dit problem er jo ikke, at du ikke kan eller ikke må vælge det, DU gerne
> vil.
> Der er INGEN i dette land, der nægter en mor at gå hjemme ved ungerne.
>
> Så hvad er det egentlig, du er utilfreds med?
> Har du det ikke lige præcis sådan, som DU gerne vil have det?

Jo - som du selv, antager jeg - Og afholder du dig fra at debattere af den
grund?

Med Venlig Hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bka8uo$dl6$1@sunsite.dk...

> Jo - som du selv, antager jeg - Og afholder du dig fra at debattere af den
> grund?

Nejda. Men hvad er det du ønsker at få ud af at debattere emnet?

Hvad ville - i dine øjne - være en god udgang på debatten?

Mvh. Lisbeth

---

> Hvad ville - i dine øjne - være en god udgang på debatten?

Jeg begyndte hele tråden med et behov for at høre om andre menneskers
erfaringer med at hjemmepasse deres børn (3-6 årige)i stedet for at sende
dem i daginstitution . Debatten har så udviklet sig - forventeligt - til
mere at være en udveksling om holdninger for og imod hjemmegående forældre.

Hvad angår det første, er der dukket elementer op undervejs, som har gjort
mig endnu mere opmærksom på end jeg var i forvejen, at man som
hjemmepassende forældre bør sætte sig selv samme klare pædagoiske mål som
man ville forvente den´daginstitution man evt. sendte sit barn til har. Og i
den sammenhæng har jeg for længst opnået hvad jeg ville med debatten.

Hvad angår det andet ville en god udgang af debatten være oprettelsen af en
Landsforening til Fremme for Hjemmepassede børn, hvis hovedopgave skulle
være at inspirerer, støtte, vejlede forældre der ønske at hjemmepasse deres
børn. Nogle organisatoriske talenter til stede her?

Med Venlig Hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bkaeqp$mue$1@sunsite.dk...

> dem i daginstitution . Debatten har så udviklet sig - forventeligt - til
> mere at være en udveksling om holdninger for og imod hjemmegående
> forældre.

Jeg ser det ikke som en debat for og imod hjemmegående forældre!
Jeg oplever det mere som en debat, hvor argumenterne for at gøre det ene og
det andet er til debat.

Og jeg har stadig svært ved at få øje på, hvad det egentlig handler om, når
en kvinde vælger at være hjemmegående?

Der snakkes om at tage ansvaret for egne børn... som om man fralægger sig
det, hvis man ikke går hjemme, hvilket jo ikke er tilfældet.

Har lige genlæst dine indlæg... og kan stadig ikke få øje på, hvilke fordele
du ser ved at passe barnet hjemme frem for at tage på arbejde og lade dit
barn komme i daginstitution. Så jeg har stadig svært ved at sætte mig ind i,
hvad det er man mener at vælge TIL af positive fordele, når man vælger at
være hjemmegående udover barselsorloven.

Hvilke fordele for barnet?
Og hvilke for mor?

Mvh. Lisbeth

---

> Har lige genlæst dine indlæg... og kan stadig ikke få øje på, hvilke
fordele
> du ser ved at passe barnet hjemme frem for at tage på arbejde og lade dit
> barn komme i daginstitution. Så jeg har stadig svært ved at sætte mig ind
i,
> hvad det er man mener at vælge TIL af positive fordele, når man vælger at
> være hjemmegående udover barselsorloven.
>
> Hvilke fordele for barnet?
> Og hvilke for mor?




A)Vores hverdag er totalt ustresset - Har I bemærket den dramatiske øgning
af børn der indlægges på hospitaleren med stress-symptomer?
http://www.oxyfine.dk/aktuelt.asp?mp=1&aid=88 Både mine migræner og min
fordøjelse *ha-ha, men sandt* blev mærkbart forbedret efter jeg blev
hjemmegående Vi har aldrig problemer med at få poden til at sove om
aftenen (måske fordi han kan mærke det er ok, hvis han ikke falder i søvn
præcis 20.30?) - vi spiser klart sundere - fordi jeg har tid til at passe en
stor køkkenhave, bage vores eget brød og i det hele taget hjemmeproducerer i
større målestok..jeg kunne blive ved...


B) min 2-årige ligger ifølge min praksiserende læge og den kommunale
sundhedsplejeske langt over gennemsnittet hvad angår verbale færdigheder.
Undersøgelser der viser dette mere er reglen end undtagelsen for
hjemmepassede børn har vi allerede haft oppe og vende i diskussionen.
..
C) Læring - Selv en 2-årig er helt ufatteligt parat til at lære at håndtere
verden - en parathed, du som hjemmegående forældre kan tilgodese på et helt
andet niveau end i en børnehave med 10 unger til een´pædagog...


D) tryghed, omsorg, opdragelse og læring kan leveres af såvel forældre som
pædagoger i en daginstitution - jeg er blot af den overbevisning at det
først og fremmest er MIT ANSVAR at levere disse elementer - fordi JEG har
valgt at sætte børnene i verden -Jeg føler jeg lever 100% op til MINE EGNE
forestillinger om forældreansvarlighed og det bidrager blandt andre ting
til MIN livskvalitet.Jeg er sgu ligeglad med om jeg scorer point på nogen
som helst anden værdi-skala end min egen - om Lisbeth eller andre med samme
holdninger finder mig uspændende og uinteressandt er mig også ret
ligegyldigt - min mand er stolt af sin kone, jeg har venner der betragter
mig som begavet og en familje der elsker mig, det er det bedste JEG kan
forestille mig..

E) Jeg tror FAMILIE-fællesskabet er det ENESTE FÆLLESKAB hvor det enkelte
individ -barn som voksen udfylder en UERSTATTELIG rolle - individets rolle i
alle andre fællesskaber er erstattelig af andre aktører - jeg tror på at
SUNDE, socialt aktive og ansvarlige voksne udvikles af børn der i RIGT MÅL
har oplevet at være en uerstattelig del af et fællesskab - desuden tror jeg
på, som nævnt i andet indlæg at nærvær og omsorg leveret i ens barndom
PRIMÆRT af ens nærmeste gør det til en naturlig ting at levere samme i en
voksen alder..

F) Efter min vudering er individualiseringen en god udvikling - men den er
gået over gevind - når antallet af spiseforstyrrede selvmordkandiderende
teenagere giver os et vink med en vognstang om at den tidligere og tidligere
individualiseringsproces (jeg-som individ-på egen-hånd-i-et-fælleskab, f.ex.
som 3-årig i børnehave) giver følelse af ikke at høre rigtig hjemme eller
ikke at kunne finde sin mening med tilværelsen...

Og hermed slutter min deltagelse i debatten.

Mange venlige hilsner

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bkclrq$kge$1@sunsite.dk...

> A)Vores hverdag er totalt ustresset

Det er dejligt for jer. *S*

Personligt har jeg aldrig oplevet det som stressende at klare de
hverdagsopgaver, der skal klares i familien. Det er kun ekstraordinære
opgaver/udfordringer, der kan få mig til at føle mig stresset. Men jeg hører
også til dem, der helst skal være lidt stresset, før jeg gider. Synes det er
ekstremt kedsommeligt at have god tid til alt og ingen deadlines at
overholde.

> - Har I bemærket den dramatiske øgning
> af børn der indlægges på hospitaleren med stress-symptomer?

Har du også bemærket, at fødselsantallet er gået ned i takt med, at
storkebestanden er dalet?

Sagt på en anden måde... det er ret håbløst at tage antallet af allergikere,
antallet af stressede børn, antallet af anorektikere .... og kæde det sammen
med, om mor går hjemme eller ej.

Der kan laves mange meget mærkværdige konklusioner, hvis man misbruger
statistik på den måde. Både i den ene og anden retning.

> http://www.oxyfine.dk/aktuelt.asp?mp=1&aid=88 Både mine migræner og min
> fordøjelse *ha-ha, men sandt* blev mærkbart forbedret efter jeg blev
> hjemmegående Vi har aldrig problemer med at få poden til at sove om
> aftenen (måske fordi han kan mærke det er ok, hvis han ikke falder i søvn
> præcis 20.30?) - vi spiser klart sundere - fordi jeg har tid til at passe
en
> stor køkkenhave, bage vores eget brød og i det hele taget hjemmeproducerer
i
> større målestok..jeg kunne blive ved...

Godt for jer og dig, at I/du har mærket disse forbedringer.
Men der er næppe tale om generelle effekter *S*

Jeg har ingen hovedpine og dårlig fordøjelse, der kan bedres af at gå
hjemme.
Jeg har aldrig oplevet problemer med at få poderne til at sove.
Vi har altid spist sundt i min familie...

De gevinster ville vi ikke kunne opnå ved at droppe udearbejdet.

> B) min 2-årige ligger ifølge min praksiserende læge og den kommunale
> sundhedsplejeske langt over gennemsnittet hvad angår verbale færdigheder.

Jeg kender en 2-årig, om hvem det samme gælder på flere områder.... og hun
er vuggestuebarn. Men hun bliver også snakket MEGET med og hun har en stor
familie med både mor, far, bedsteforældre og oldeforældre, som hun alle er
meget sammen med. Så måske er det fordi hun lever i en meget kommunikerende
familie - og altså hverken på grund af eller på trods af, at hun er i
vuggestue.

> C) Læring - Selv en 2-årig er helt ufatteligt parat til at lære at
håndtere
> verden - en parathed, du som hjemmegående forældre kan tilgodese på et
helt
> andet niveau end i en børnehave med 10 unger til een´pædagog...

Jeg kender ingen børn, der er blevet forhindret i at lære at håndtere verden
på grund af ophold i daginstitution *S*

Jeg kender voksne, der ikke kan håndtere hverken sig selv eller verden...
heraf er der en del, der aldrig nogensinde har været i daginstitution.

Jeg tror gerne, at hjemmebørn og daginstitutionsbørn lærer noget vidt
forskelligt - og med forskellig hast. Og hvad den ene lærer hurtigt, lærer
den anden måske langsommere.

> D) tryghed, omsorg, opdragelse og læring kan leveres af såvel forældre
som
> pædagoger i en daginstitution - jeg er blot af den overbevisning at det
> først og fremmest er MIT ANSVAR at levere disse elementer

Jeg forstår stadig ikke overhovedet, at man opfatter det som lig med at give
AFKALD på sit ansvar at sætte et barn i daginstitution nogle timer om dagen.
Det er en højst besynderlig opfattelse. Håber ikke, at du slipper dit
ansvar, når dit barn skal i skole .... du synes nemlig at være nærmest
overbevist om, at det er nødvendigt, når man bruger en daginstitution.

> Jeg føler jeg lever 100% op til MINE EGNE
> forestillinger om forældreansvarlighed

Og det jo fint og afgørende vigtigt for dig. Men der er forskel på at tale
om, hvad man FØLER er rigtigt og godt i individuelle tilfælde - og hvad der
generelt er godt eller skidt.

> Jeg er sgu ligeglad med om jeg scorer point på nogen
> som helst anden værdi-skala end min egen

Det tror jeg faktisk ikke du er, for det forekommer mig, at du bliver
gevaldigt vred og ophidset over, at jeg tillader mig at have et andet syn på
din livsførelse end du selv har.

> Ja det- om Lisbeth eller andre med samme
> holdninger finder mig uspændende og uinteressandt

Jeg har ikke givet udtryk for, at jeg finder dig uspændende og
uinteressant - eftersom jeg ikke aner, om du er det.

> jeg tror på at SUNDE, socialt aktive og ansvarlige voksne udvikles af børn
der i RIGT MÅL
> har oplevet at være en uerstattelig del af et fællesskab

Og jeg tror, at det er godt og udviklende at være del af flere fællesskaber.

Mvh. Lisbeth

---

"Susanne Drews" <sus@enterpol.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b05818c943b9aca0083545123.5818f1c@net.dialog.dk...

> Kære Lisbeth - du mangler simpelthen perspektiv . Når man vælger at
> passe sine egne børn fremfor at lade fremmede om det, så *er* det altså
> ens arbejdsliv i den periode!

Jamen jeg er sørme da ikke i tvivl om, at det så er ens arbejdsliv *S*

> Du har uden tvivl ret i, at det ikke tæller
> på "arbejdsmarkedet", men så er det sgu "arbejdsmarkedet", der er galt
> afmarcheret!

Men det ændrer ikke på konsekvenserne.

> Det selv at strukturere sin arbejdsdag 100% kræver væsentlig mere af den
> enkelte, end det gør "blot" at møde op på en arbejdsplads, hvor tingene i
> større eller mindre grad på forhånd er lagt til rette for én af andre.

Set med mine øjne er det ret enkelt, ukompliceret og uudfordrende at gå
hjemme og passe egne børn. Hvilket formodentlig er en del af forklaringen
på, at ganske få vælger at gøre det i en længere periode.

> Så jeg kan slet ikke forstå, at du kan snakke om, at der skulle mangle
> udfordringer for den hjemmearbejdende!

Jeg har sagt, at der ikke er meget udfordrende i at gå hjemme og passe EGNE
børn!

> Mener du evt. også, at f.eks.
> pottemageren eller oversætteren, der arbejder hjemme, går mentalt i stå og
> bliver umulig at føre en samtale med?

Jeg mener, man går mentalt i stå ved at arbejde isoleret uden forpligtende
kontakt med andre mennesker. MERE, end hvis man arbejder ude.

Hvis pottemageren og oversætteren ikke skal sælge sit arbejde og forhandle
med kunderne, vil de også gå mentalt i stå.

> I tresserne, da der pludselig blev brug for kvinderne i industrien, blev
> vi allesammen bildt ind, at det nærmest fra den ene dag til den anden var
> skadeligt for børn at blive opdraget hjemme - af deres mødre... Skulle vi
> ikke se at komme ud af den vildfarelse? Og få genindført respekten for
> familiens værdier.

Som jeg tidligere har skrevet tror jeg ikke børnene tager skade! Ligesom jeg
heller ikke tror på, at de tager skade af at komme i daginstitution. Og jeg
tor heller ikke de vinder noget ved at gå i årevis sammen med mor.

Det er i øvrigt en myte, at kvinder i 60'erne var børnepassere og
hjemme-pædagoger. *S*

Kvinder har altid haft travlt med arbejde af den ene eller anden slags.

Og nutidens kvinder er mere sammen med deres børn, end kvinder i 60'erne,
har jeg læst forleden. Altså selvom de arbejder ude, vel at mærke.

Men det er blevet moderne at gøre det at få børn og være mor til et projekt.
Og for nogle er projektet mere omfattende, end opgaven reelt kræver.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
news:3f68802d$0$17084$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Men det er blevet moderne at gøre det at få børn og være mor til et
projekt.
> Og for nogle er projektet mere omfattende, end opgaven reelt kræver.

Uden tvivl - men det har per definition ingen sammenhæng med om barnet
passes i daginstitution eller hjemme.Pylrer-forældre findes i alle
sammenhænge - men det er øjensynligt dit vedvarende udgangspunkt at
hjemmepassede børn fødes i familjer der alle kan presses ind i din meget
lidt rummelige kasse.

Iøvrigt kan præcis det samme siges om om mange menneskers arbejdsliv - hvis
vi som præmis antager at vi går på arbejde for at tjene til vores og vores
familje materielle fornødenheder - så er det i grunden forbløffende hvad
mange menneskser mener de er NØDT til at tjene til...



Med Venlig Hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bka8r0$d64$1@sunsite.dk...

> Uden tvivl - men det har per definition ingen sammenhæng med om barnet
> passes i daginstitution eller hjemme.Pylrer-forældre findes i alle
> sammenhænge

Enig!

> - men det er øjensynligt dit vedvarende udgangspunkt at
> hjemmepassede børn fødes i familjer der alle kan presses ind i din meget
> lidt rummelige kasse.

Jeg er ikke klar over, hvad du mener med min "meget lidt rummelige kasse".
Hvad er det min kasse ikke rummer?

> Iøvrigt kan præcis det samme siges om om mange menneskers arbejdsliv -
hvis
> vi som præmis antager at vi går på arbejde for at tjene til vores og vores
> familje materielle fornødenheder - så er det i grunden forbløffende hvad
> mange menneskser mener de er NØDT til at tjene til...

Tjah. Mon ikke vi hver især bruger pengene på dét, vi gerne vil bruge dem
på?

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
news:3f68b4af$0$17062$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Jeg er ikke klar over, hvad du mener med min "meget lidt rummelige kasse".
> Hvad er det min kasse ikke rummer?

Som allerede nævnt i andet indlæg mener jeg du er konsekvent meget lidt
rummelig i din forestilling om hvordan et hjemmegående liv former sig.

Med Venlig Hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bkaevr$nei$1@sunsite.dk...

> Som allerede nævnt i andet indlæg mener jeg du er konsekvent meget
> lidt rummelig i din forestilling om hvordan et hjemmegående liv former
> sig.

Hvor rummelig er din kasse, når det gælder udearbejdende mødre og børn i
daginstitution? *S*

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
news:3f68c5aa$1$17060$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

> Hvor rummelig er din kasse, når det gælder udearbejdende mødre og børn i
> daginstitution? *S*

Touche - troede du

Jeg synes selv den er meget rummelig - der findes uendeligt mange lykkelige
af begge slags...og det har jeg ikke noget problem med; men jeg har et
problem med de mange der IKKE er lykkelige og som MÅSKE kunne skabe bedre
LIVSKVALITET for dem selv og deres børn ved at vælge et alternativ.

(Jeg mangler at reagerer på et par væsentlige spørgsmål, men jeg gider ikke
mere i aften, godnat)


venlig hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bkahmg$50i$1@sunsite.dk...

> Jeg synes selv den er meget rummelig - der findes uendeligt mange
lykkelige
> af begge slags...og det har jeg ikke noget problem med;

Jamen jamen.....

Jeg tror IKKE der er ret mange ulykkelige, hjemmegående kvinder med småbørn!
Så jeg har sørme ikke noget problem med, at en lille håndfuld kvinder har
det bedst med at leve på en måde, som JEG fravælger.

Jeg lever på mange måder et liv, der er forskellige fra mange andres liv -
og i nogle tilfælde forstår jeg deres valg. I andre gør jeg ikke.

I dette tilfælde er det ARGUMENTERNE for at være hjemmegående, jeg undrer
mig over.

> men jeg har et problem med de mange der IKKE er lykkelige og som MÅSKE
> kunne skabe bedre LIVSKVALITET for dem selv og deres børn ved at vælge et
> alternativ.

Forstår jeg ikke. Folk må da bare vælge SELV.
Det kan umuligt være et problem for dig og mig, hvis de vælger noget andet,
end de selv ønsker.

Mvh. Lisbeth

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skriver:
>
>"Susanne Drews" <sus@enterpol.dk> wrote in message
>news:fc.0073fb6b05818c943b9aca0083545123.5818f1c@net.dialog.dk...
>
>> I tresserne, da der pludselig blev brug for kvinderne i industrien, blev
>> vi allesammen bildt ind, at det nærmest fra den ene dag til den anden
>var
>> skadeligt for børn at blive opdraget hjemme - af deres mødre... Skulle
>vi
>> ikke se at komme ud af den vildfarelse? Og få genindført respekten for
>> familiens værdier.
>
> Og så er det ellers en af de mest politisk korrekte af slagsen -
>vildfarelsen, altså..Faktisk er det lykkedes ufatteligt godt at få det til
>at se ud som om det handler om beskyttelse af MINE rettigheder og
>interesser - at det ikke er i MIN interesse at forsumpe med mit hjemmeliv
>-
>miste mine sociale, mentale og intellektuelle kompetancer

Som udgangspunkt har vi alle "retten til et arbejde" - den er forankret i
Grundloven. Det forekommer mig, at modstanderne af, at man selv passer
sine børn, svæver i endnu en vildfarelse, nemlig den, at lønarbejde pr.
definition er såvel mentalt som intellektuelt udfordrende. Sådan ser
virkeligheden bare ikke ud. Der er heller ikke indbygget garanti for, at
kolleger er lig med personlig udvikling - hvad nu, hvis man selv er til
Shakespeare og holisme, men kollegerne udelukkende til "Se og Hør" og
homeparties ?

>.Men dybest set
>handler det simpelthen om at det ikke er i velfærdsstatens interesse at
>jeg
>ikke går på arbejde og bidrage til den fælles husholdningskasse -
>hjemmegående forældre er en trussel mod størrelsen af arbejdsstyrken - mod
>mængden af akkumuleret viden og kompetance der skal holde nationen på
>omgangshøjde med de bedste i verden - for vi har (stort set) ingen anden
>exportvare at gøre os gældende med end vores vidensspecifikke
>kompetancer...vi trænger ved gud til en værdi-(kontra)revolution her i
>landet.

Det gør vi i høj grad. Men det, du her skriver, forudsætter, at vi
kollektivt er røget på nok en vildmand: Nemlig den, at der er mangel på
arbejdskraft i samfundet - det er der ikke!
>
>
> Faktisk er der også dem som mener det ikke er i velfærdssamfundets
>interesse at min barn holdes udenfor daginstitutionens
>kompetance-indlærende
>favn - han skal ensrettet, statskontrolleret læring - skal han - så han
>kan
>indgå som en i mængden veltilpasset - og derfor omkostningsLAV
>velfærdsakkumulerende resource.

Sært nok forekommer det mig, at der var væsentlig færre utilpassede børn
og unge, dengang børn stadig var forældrens ansvar fremfor "samfundets".
>
>
>
>Så der står vi så - ansigt til ansigt - velfærdssamfundets benhårde behov
>-
>og jeg med mit ønske om at kunne leve med mig selv som menneske og mor og
>sige den dag jeg slipper mit barn at jeg har lært ham næhed, omsorg og
>det´at give ens livs-guld - nemlig ens tid - og at jeg derfor kan være
>migselv bekendt og tør tro på at han husker at drage omsorg for sin gamle
>mor når de dage kommer hun har brug for HANS - fordi han husker at nærvær
>og
>omsorg ikke er noget vi overlader til de professionelle men noget vi yder
>til vores nærmeste som en naturlig konsekvens af de værdier vi har lært
>som
>børn.

For nu at stille det på spidsen: Kan man overhovedet tale om, at man *har*
børn, hvis man reelt kun er sammen med dem et par timer i døgnet?

/Susanne Drews


>
>
>
>
>
>mange hilsner
>
>
>
>Dyveke
>
>

---

"Susanne Drews" <sus@enterpol.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b0581ba1f3b9aca0083545123.581c6df@net.dialog.dk...

> Som udgangspunkt har vi alle "retten til et arbejde" - den er forankret i
> Grundloven. Det forekommer mig, at modstanderne af, at man selv passer
> sine børn, svæver i endnu en vildfarelse, nemlig den, at lønarbejde pr.
> definition er såvel mentalt som intellektuelt udfordrende.

Hvor mange eksemplacerer findes der af den slags? Altså folk, der både er
"modstandere af at passe børn" og som tillige "lever i den vildfarelse at
tro, at lønarbejde pr. definition er mentalt som intellektuelt udfordrende."

Jeg har aldrig mødt en eneste af slagsen!

Folk, der ikke ser fordele i at passe egne børn på fuld tid i årevis er ikke
nødvendigvis modstandere af, at andre gør det. De har blot valgt selv at
gøre det anderledes.

De fleste mennesker ved tillige, at lønarbejde ikke altid er udfordrende.

> Sådan ser virkeligheden bare ikke ud.

Nej. Det har du ret i. Kender du nogen, der ikke er klar over det?

> Der er heller ikke indbygget garanti for, at
> kolleger er lig med personlig udvikling

Nej.. det kan ligefrem udvikle sig til mobning - og dermed alt andet end
personlig udvikling.

> Sært nok forekommer det mig, at der var væsentlig færre utilpassede børn
> og unge, dengang børn stadig var forældrens ansvar fremfor "samfundets".

Der var særdeles utilpassede børn i min skole.
Og dengang blev der ikke gjort noget for dem overhovedet.
Et par af dem endte på kirkegården i en meget ung alder.

> For nu at stille det på spidsen: Kan man overhovedet tale om, at man *har*
> børn, hvis man reelt kun er sammen med dem et par timer i døgnet?

Nej. Det kan man ikke.

Men at man ikke er sammen med barnet HELE døgnet er ikke lig med, at man kun
er sammen med barnet et par timer i døgnet.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skriver:
>
>Jamen jeg er sørme da ikke i tvivl om, at det så er ens arbejdsliv *S*

OK - men alligevel er det altså pr. defintion et mindreværdigt arbejdsliv
- i forhold til f.eks. at arbejde med papirer eller grønsager?
>
>
>> Du har uden tvivl ret i, at det ikke tæller
>> på "arbejdsmarkedet", men så er det sgu "arbejdsmarkedet", der er galt
>> afmarcheret!
>
>Men det ændrer ikke på konsekvenserne.

Det "konsekvenser" ændrer vi jo kun på, hvis vi tør tage udgangspunktet op
til seriøs revision!
>
>
>Set med mine øjne er det ret enkelt, ukompliceret og uudfordrende at gå
>hjemme og passe egne børn. Hvilket formodentlig er en del af forklaringen
>på, at ganske få vælger at gøre det i en længere periode.

Intet arbejde - husarbejde inklusive - er kompliceret, hvis man kan det!
Det er der imidlertid skrækkelig mange, der ikke kan, fordi de ikke har
lært det. Til gengæld er det en kolossal udfordring at opdrage et barn -
eller tror du evt. at elementær udviklingspyskologi træder ud af kraft,
når det handler om egne børn .
>
>
>
>Jeg har sagt, at der ikke er meget udfordrende i at gå hjemme og passe
>EGNE
>børn!

Her må jeg le! Forudsætter du virkelig, at man kun kan interessere sig for
f.eks. psykologi og pædagogik, hvis man passer *andres* børn? Ville jeg
have en "udfordrende arbejdsdag", hvis jeg opdrog min nabos tre børn, men
degenerere, hvis jeg i stedet tog mig af mine egne - nej, den må du
længere ud på landet med .
>
>
>> Mener du evt. også, at f.eks.
>> pottemageren eller oversætteren, der arbejder hjemme, går mentalt i stå
>og
>> bliver umulig at føre en samtale med?
>
>Jeg mener, man går mentalt i stå ved at arbejde isoleret uden forpligtende
>kontakt med andre mennesker. MERE, end hvis man arbejder ude.
>
>Hvis pottemageren og oversætteren ikke skal sælge sit arbejde og forhandle
>med kunderne, vil de også gå mentalt i stå.

Jeg tror, du mener, at DU ville gå mentalt i stå - og det er fair nok. Men
lad venligst være at trække egen manglende kapacitet ned over hovedet på
andre - vi er faktisk mange, der godt selv kan strukturere tilværelsen
uden hele tiden at skulle "forhandle" med andre. Ikke fordi vi ikke kan
kommunkere - men fordi vi selv kan såvel sætte som administrere rammerne.
>
>
>
>Som jeg tidligere har skrevet tror jeg ikke børnene tager skade! Ligesom
>jeg
>heller ikke tror på, at de tager skade af at komme i daginstitution. Og
>jeg
>tor heller ikke de vinder noget ved at gå i årevis sammen med mor.
>
>Det er i øvrigt en myte, at kvinder i 60'erne var børnepassere og
>hjemme-pædagoger. *S*

Både og. Jeg var barn i tresserne, og selv om jeg aldrig har gået i
børnehave, manglede jeg aldrig legekammerater! Bevares, jeg havde ikke 25
ad gangen, for de blev ikke serveret på et sølvfad på "Blå Stue" - til
gengæld lærte jeg selv at gå ud og finde dem - som de fandt mig. Det gav
nogle sociale kompetencer, man ikke kan erhverve i en børnehave, hvor
velmenende voksne hele tiden fejer curlingbanen og insisterer på, at alle
skal lege med alle - det skal de ikke .

>
>
>Kvinder har altid haft travlt med arbejde af den ene eller anden slags.

Yeps - vi er foretagsomme. Men hvorfor insisterer du på at nedgøre arbejde
i hjemmet?
>
>
>Og nutidens kvinder er mere sammen med deres børn, end kvinder i 60'erne,
>har jeg læst forleden. Altså selvom de arbejder ude, vel at mærke.

Den køber jeg sgu ikke! I tresserne var min mor tvunget til at være på
arbejde 48 timer om ugen - lørdag inklusive. Hvis jeg skulle have været i
institution, havde jeg også skullet være der i hendes transport-tid . I
dag arbejder forældre ganske vist kun godt 37 timer - men der er stadig
alt for mange børn, der tilbringer 11-12 timer i insitution - det *er_ jo
nemmere lige at købe ind, inden man henter børn, ikke *s* ?
>
>
>Men det er blevet moderne at gøre det at få børn og være mor til et
>projekt.
>Og for nogle er projektet mere omfattende, end opgaven reelt kræver.

Tja... I min verden er det at være mor/husmor et respektabelt erhverv. Det
er det så ikke i dine - mener jeg at kunne udlede.

/Susanne Drews
>
>
>
>
>
>
>
>
>

---

"Susanne Drews" <sus@enterpol.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b0581db4e3b9aca0083545123.581e9b1@net.dialog.dk...

> OK - men alligevel er det altså pr. defintion et mindreværdigt arbejdsliv
> - i forhold til f.eks. at arbejde med papirer eller grønsager?

Arbejde med papir og grønsager kan være alt fra ekstremt udviklende og
udfordrende til totalt ligegyldigt.

Der findes jobs, der er helt ligegyldige.
Jobs, der er livsfarlige.
Jobs, der er demotiverende og destruktive for ens selvværd.

Du kan sagtens finde noget, der er VÆRE end at gå hjemme!

Men det rokker ikke ved, at jeg mener det er bedst (for mor, far og børn) at
mor har et job, hvor hun stimuleres mentalt, intellektuelt og socialt -
udenfor hjemmet fire vægge.

> Det "konsekvenser" ændrer vi jo kun på, hvis vi tør tage udgangspunktet op
> til seriøs revision!

Hvis vi tør? *S*

Jeg VIL ikke!

Jeg vil hellere kæmpe for at tage noget af barselsorloven fra kvinderne og
tildele mændene den.

I Italien lader kvinder i øvrigt være med at få (ret mange) børn, fordi de
så skal blive hjemme hos deres børn. Hvis moderne kvinder skal vælge mellem
karriere og børn - og hvis de vel at mærke HAR muligheden for at vælge -
vælger de åbenbart karriere.

Og havde MIN mor haft muligheden for at vælge, havde hun med garanti ikke
valgt at gå hjemme med sine børn.

Jeg er helt sikker på, at langt de fleste kvinder ikke vil vælge.
De foretrækker både børn OG karriere. Og det forstår jeg godt.

Der er ikke ret mange kvinder, der kan nøjes med at være mor.

> Intet arbejde - husarbejde inklusive - er kompliceret, hvis man kan det!

Nej. Men det kan altså læres uden at gå hjemme dag efter dag!

> Til gengæld er det en kolossal udfordring at opdrage et barn -

Det er vi helt enige i!

> eller tror du evt. at elementær udviklingspyskologi træder ud af kraft,
> når det handler om egne børn .

Nej, det tror jeg ikke. Men jeg er - som flere gange nævnt - overbevist om,
at de fleste kvinder og mænd sagtens kan klare opgaven på allerbedste vis
UDEN at være hjemmegående.

Og jeg er helt sikker på, at børnene kan klare det.

> Her må jeg le! Forudsætter du virkelig, at man kun kan interessere sig for
> f.eks. psykologi og pædagogik, hvis man passer *andres* børn?

Nej. Det tror jeg bestemt ikke.

> Ville jeg have en "udfordrende arbejdsdag", hvis jeg opdrog min nabos tre
børn, men
> degenerere, hvis jeg i stedet tog mig af mine egne - nej, den må du
> længere ud på landet med .

Jeg tror du vil have en lidt mere (eller meget mere!) udfordrende dag, hvis
du skal PASSE tre børn med tre forskellige hold forældre. End hvis du blot
skal passe dine egne og naboens med.

Men jeg tror ikke, at et job som dagplejemor hører til de mest udviklende
heller.

> Jeg tror, du mener, at DU ville gå mentalt i stå - og det er fair nok.

Jamen det ville jeg bestemt også.

> Men lad venligst være at trække egen manglende kapacitet ned over hovedet
på
> andre - vi er faktisk mange, der godt selv kan strukturere tilværelsen
> uden hele tiden at skulle "forhandle" med andre. Ikke fordi vi ikke kan
> kommunkere - men fordi vi selv kan såvel sætte som administrere rammerne.

Jeg tror gerne, du kan strukturere din hverdag sammen med dine børn. Men jeg
tror ikke desto mindre, at du vil være et langt mere spændende menneske og
en mere spændende mor og kone, hvis du får andre input end dem dit hjemmeliv
kan give dig.

At skulle sørge for at få en familie til at fungere ER en udfordring.
Det giver kanongode erfaringer.

Men man behøver ikke gå hjemme HELE dagen i årevis for at få udbytte at at
organisere og drive en familie!

> Både og. Jeg var barn i tresserne, og selv om jeg aldrig har gået i
> børnehave, manglede jeg aldrig legekammerater!

Nej.. for dengang i 60'erne var der kun få børn i daginstitution.
Men det er de fleste børn altså i dag. Så i dag ER det overvejende der, børn
møder børn.

> Bevares, jeg havde ikke 25
> ad gangen, for de blev ikke serveret på et sølvfad på "Blå Stue" - til
> gengæld lærte jeg selv at gå ud og finde dem - som de fandt mig.

I dag får børn af gode grunde ikke lov til at gå ud og finde børn at lege
med. De bliver formodentlig fundet og udvalgt, sorteret og frasorteret af
forældrene - som tillige kører ungerne både til og fra.

Da jeg var barn, vidste mine forældre ikke altid, hvor jeg var eller hvem
jeg legede med.

> Yeps - vi er foretagsomme. Men hvorfor insisterer du på at nedgøre arbejde
> i hjemmet?

Jeg nedgør det ikke! Men jeg gør det heller ikke til mere, end det er!

Og tag ikke fejl, for jeg er faktisk en rigtig, vaskeægte
kakao-og-bolle-mor, der altid har haft masser af tid (ved siden af studium
og arbejde) til at hygge om alverdens unger. Ganske enkelt fordi jeg synes
det er dejligt og hyggeligt. Men personligt udviklende er det altså ikke i
nær samme omfang som min uddannelse og mine jobs har været det.

> dag arbejder forældre ganske vist kun godt 37 timer - men der er stadig
> alt for mange børn, der tilbringer 11-12 timer i insitution - det *er_ jo
> nemmere lige at købe ind, inden man henter børn, ikke *s* ?

Det er kun få børn, der opholder sig i daginstutioner i lang tid.
Men at lade dem være der 11-12 timer kan vi godt blive enige om er for
meget.
Er det overhovedet muligt?

"Børnene bliver i gennemsnit passet 31 timer om ugen af andre end
forældrene. En fjerdedel bliver passet mindre end 30 timer, halvdelen fra 30
til 38 timer og en fjerdedel bliver passet af andre end forældrene i 39
timer eller mere om ugen. Antallet af timer, hvor barnet passes af andre,
følger mors arbejdstid. Børn, der bliver passet af andre i 39 timer eller
mere, er relativt oftere børn af enlige mødre, der har fuldtidsarbejdle."

Citat fra socialforskningsinstituttet
http://www.sfi.dk/sw1355.asp


> Tja... I min verden er det at være mor/husmor et respektabelt erhverv. Det
> er det så ikke i dine - mener jeg at kunne udlede.

Ligefrem respektabelt er det ikke nej. Det er en ret banalt job, som ikke
kræver den tid, en fuldtidshjemmegående kan bruge på opgaven.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
news:3f68b1a3$0$17088$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Jeg er helt sikker på, at langt de fleste kvinder ikke vil vælge.
> De foretrækker både børn OG karriere. Og det forstår jeg godt.
>
> Der er ikke ret mange kvinder, der kan nøjes med at være mor.

Og hvordan er du så nået frem til en konklusion hvor hjemmegående mødre alle
er kvinder der har valgt "reproduktion som erhverv" og leverer den Store
Moder som var det et diva-parti? INGEN her i diskussionen har defineret
tilværelsen som hjemmegående som en tilstand; hvor du ikke interesserer dig
for andet end husholdning-spørgsmål og børn - ingen her i diskussionen har
heller givet udtryk for at de ikke er engagerede udenfor hjemmet fire vægge
i sammenhænge der kunne tænkes at være socialt, mentalt eller intellektuelt
stimulerende - de går bare ikke på løn-arbejde...

Med Venlig Hilsen

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bkacr8$9k8$1@sunsite.dk...

> Og hvordan er du så nået frem til en konklusion hvor
> hjemmegående mødre alle er kvinder der har valgt
> "reproduktion som erhverv" og leverer den Store
> Moder som var det et diva-parti?

Den konklusion er jeg ikke nået frem til.

> ingen her i diskussionen har heller givet udtryk for at de ikke er
> engagerede udenfor hjemmet fire vægge
> i sammenhænge der kunne tænkes at være socialt,
> mentalt eller intellektuelt stimulerende - de går bare
> ikke på løn-arbejde...

Nejda. Jeg var selv i samme situation, da jeg var hjemmegående.... ekstremt
udadvendt, inititativrig, havde ulønnede jobs for foreninger diverse, skrev
en bog etc.

Jeg ved alt om, at "hjemmegående" ikke nødvendigvis er "stillestående"!

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
news:3f68bbe4$0$17062$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

> Nejda. Jeg var selv i samme situation, da jeg var hjemmegående....
ekstremt
> udadvendt, inititativrig, havde ulønnede jobs for foreninger diverse,
skrev
> en bog etc.

> Jeg ved alt om, at "hjemmegående" ikke nødvendigvis er "stillestående"!

Respekt herfra for det´ - men hvordan det så kan være at du på trods af
disse, dine egne erfaringer, definerer det hjemmegående liv så nedgørende
GENERELT fatter jeg så ikke lige...

Mange hilsner

Dyveke

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skrev i en meddelelse
news:bkafpt$q5e$1@sunsite.dk...

> Respekt herfra for det´ - men hvordan det så kan være at du på trods
> af disse, dine egne erfaringer, definerer det hjemmegående liv så
> nedgørende GENERELT fatter jeg så ikke lige...

Fordi det er min personlige erfaring, at gevinsten ved at være hjemmegående
(også selvom man er aktiv som sådan) er langt mindre end ved at være
udearbejdende mor med fornuftig arbejdstid.

Desuden mener jeg seriøst, at massevis af objektive kendsgerninger taler
imod at være hjemmegående udover barselsorloven.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skriver:
>
>Arbejde med papir og grønsager kan være alt fra ekstremt udviklende og
>udfordrende til totalt ligegyldigt.
>
>Der findes jobs, der er helt ligegyldige.
>Jobs, der er livsfarlige.
>Jobs, der er demotiverende og destruktive for ens selvværd.
>
>Du kan sagtens finde noget, der er VÆRE end at gå hjemme!
>
>Men det rokker ikke ved, at jeg mener det er bedst (for mor, far og børn)
>at
>mor har et job, hvor hun stimuleres mentalt, intellektuelt og socialt -
>udenfor hjemmet fire vægge.


Fint ;). Du manifestererer jo lige -- igen - at du lever i en verden, hvor
man åbenbart kun har præcis den eksistensberetigelse, lønchecken rummer -
for dig .
>
>
>> Det "konsekvenser" ændrer vi jo kun på, hvis vi tør tage udgangspunktet
>op
>> til seriøs revision!
>
>Hvis vi tør? *S*
>
>Jeg VIL ikke!
>
>Jeg vil hellere kæmpe for at tage noget af barselsorloven fra kvinderne og
>tildele mændene den.

*LOL* ! Der, hvor jeg færdes. er det kvinder, der føder. Tror du, fædre
blir symbiotiske med fostrene, bare vi tvinger dem på orlov?
>
>I Italien lader kvinder i øvrigt være med at få (ret mange) børn, fordi de
>så skal blive hjemme hos deres børn. Hvis moderne kvinder skal vælge
>mellem
>karriere og børn - og hvis de vel at mærke HAR muligheden for at vælge -
>vælger de åbenbart karriere.

Giv Italien 40 år med vores histidige version af ligeret og fri dem for
katolocismen - så kan vi måske begynde,at sammenligne. Indtil da kan jeg
ikke bruge dem til noget seriøst.
>
>
"Nøjes med" - det må være fedt at ha' råd til at være så nedladende!
>
>
>> Intet arbejde - husarbejde inklusive - er kompliceret, hvis man kan det!
>
>Nej. Men det kan altså læres uden at gå hjemme dag efter dag!

Ork ja - det klarer vi snildt i fritiden . Har du tænkt over, hvorfor
ti gange flere unger har astma og allergi, end da deres mødre passede dem?
Jeg er 41 år, storryger - og har ladrig hverken som barn eller voksen
været så tit syg, som da jeg arbejdede i en - røgfri - daginstutition!
>
>
>> Til gengæld er det en kolossal udfordring at opdrage et barn -
>
>Det er vi helt enige i!
>
>> eller tror du evt. at elementær udviklingspyskologi træder ud af kraft,
>> når det handler om egne børn .
>
>Nej, det tror jeg ikke. Men jeg er - som flere gange nævnt - overbevist
>om,
>at de fleste kvinder og mænd sagtens kan klare opgaven på allerbedste vis
>UDEN at være hjemmegående.
>
>Og jeg er helt sikker på, at børnene kan klare det.

Du kryber udenom, hvorfor det åbenbart kun kan være en opgave at opdrage
andres børn - ikke sine egne *s*.
>
>
>Jeg tror du vil have en lidt mere (eller meget mere!) udfordrende dag,
>hvis
>du skal PASSE tre børn med tre forskellige hold forældre. End hvis du blot
>skal passe dine egne og naboens med.

Besynderligt udgangspunkt, at naboens børn pr. definition er mere
interessante end dine egne...
>
>
>Men jeg tror ikke, at et job som dagplejemor hører til de mest udviklende
>heller.

Vor herre til hest! Du ser ned på hende - men ikke mere end, at hun "dog"
kan passe dit afkom, mens du har et mere udfordrende job - end selv at
opdrage dine børn?
>
>
>
>Jeg tror gerne, du kan strukturere din hverdag sammen med dine børn. Men
>jeg
>tror ikke desto mindre, at du vil være et langt mere spændende menneske og
>en mere spændende mor og kone, hvis du får andre input end dem dit
>hjemmeliv
>kan give dig.


Nej, det tror du netop ikke! For så ville du slet ikke beklikke mine
"evner" som kone/elskerinde - men bare vide, at også den del har man styr
på som hjemmearbejdende .
>
>At skulle sørge for at få en familie til at fungere ER en udfordring.
>Det giver kanongode erfaringer.
>
>Men man behøver ikke gå hjemme HELE dagen i årevis for at få udbytte at at
>organisere og drive en familie!

Vi taler vist også kun om tiden frem til skolealderen?
>
>
>> Både og. Jeg var barn i tresserne, og selv om jeg aldrig har gået i
>> børnehave, manglede jeg aldrig legekammerater!
>
>Nej.. for dengang i 60'erne var der kun få børn i daginstitution.
>Men det er de fleste børn altså i dag. Så i dag ER det overvejende der,
>børn
>møder børn.

Faktisk var de fleste i deltidsbørnehave, fordi mødrene allerede var kendt
uegnede! Jeg var nok bare heldig at have forældre, der sagde "Vås! - til
vås. Og os med forkerte forældre legede altså sammen.
>
>
>I dag får børn af gode grunde ikke lov til at gå ud og finde børn at lege
>med. De bliver formodentlig fundet og udvalgt, sorteret og frasorteret af
>forældrene - som tillige kører ungerne både til og fra.

Jamen - hvem har da frataget børn de sociale færdigheder, de havde for
en-to generationer siden. - Kunne det være børnnehvarne?`For vi fandt selv
venner i min tid.
>
>
>Da jeg var barn, vidste mine forældre ikke altid, hvor jeg var eller hvem
>jeg legede med.
>
>> Yeps - vi er foretagsomme. Men hvorfor insisterer du på at nedgøre
>arbejde
>> i hjemmet?
>
>Jeg nedgør det ikke! Men jeg gør det heller ikke til mere, end det er!

Du nedgør totalt! Men det er da muligt, du ikke selv kan se det.
>
>
>Og tag ikke fejl, for jeg er faktisk en rigtig, vaskeægte
>kakao-og-bolle-mor, der altid har haft masser af tid (ved siden af studium
>og arbejde) til at hygge om alverdens unger. Ganske enkelt fordi jeg synes
>det er dejligt og hyggeligt. Men personligt udviklende er det altså ikke i
>nær samme omfang som min uddannelse og mine jobs har været det.

Det siger vel umiddelbart kun, at dit levebrødsjob må være - ret kedeligt
.
>
>
>> dag arbejder forældre ganske vist kun godt 37 timer - men der er stadig
>> alt for mange børn, der tilbringer 11-12 timer i insitution - det *er_
>jo
>> nemmere lige at købe ind, inden man henter børn, ikke *s* ?
>
>Det er kun få børn, der opholder sig i daginstutioner i lang tid.
>Men at lade dem være der 11-12 timer kan vi godt blive enige om er for
>meget.
>Er det overhovedet muligt?

Selvfølgelig er det muligt. Selv om man ikke kan få lønnet arbejde, skal
man "aktiveres" på fuld tid - inkl. op til tre timers daglig transport. Og
man er vist lissom nødt til at aflevere børn, inden man selv møder. Lissom
man vist skal være hjemme igen, inden man henter dem.

/Susanne Drews
>
>
>
>
>

---

"Susanne Drews" <sus@enterpol.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b05820ba33b9aca0083545123.5820f9e@net.dialog.dk...

> Fint ;). Du manifestererer jo lige -- igen - at du lever i en verden, hvor
> man åbenbart kun har præcis den eksistensberetigelse, lønchecken rummer -
> for dig .

Jeg har vist ikke talt om lønchecken.
Jeg har derimod talt en del om udfordringer og udvikling.

> *LOL* ! Der, hvor jeg færdes. er det kvinder, der føder. Tror du, fædre
> blir symbiotiske med fostrene, bare vi tvinger dem på orlov?

Nej.. det tror jeg bestemt ikke. Og det er heller ikke målet. Jeg vil heller
ikke TVINGE dem på orlov. Jeg vil ene og alene give dem et tilbud, som de
kan bruge eller lade være.

At du føder dine børn er i øvrigt ikke - desværre - ensbetydende med, at du
er den bedste til at passe og pleje dem. Eller den eneste, der er god til
det.

> "Nøjes med" - det må være fedt at ha' råd til at være så nedladende!

Jeg betragter det ikke som nedladende at mene, at man ikke kan nøjes med at
være mor. Jeg har veninder, der har valgt at nøjes med karriere og ingen
børn. Det ville jeg nødigt nøjes med. Men jeg kunne godt nøjes med at
karriere og ingen børn. Men børn og ingen karriere... det kunne og ville jeg
derimod ikke nøjes med.

> Ork ja - det klarer vi snildt i fritiden . Har du tænkt over, hvorfor
> ti gange flere unger har astma og allergi, end da deres mødre passede dem?

Ja... det har jeg tænkt særdeles meget over. Faktisk er det et emne, der har
optaget mig særdeles meget.... jeg (og min lillebror) har nemlig været slemt
ramt af det på trods af en hjemmegående mor.

Til gengæld er mit eget afkom helt sluppet.

Jeg opfatter det dog ikke som nærliggende eller sandsynligt, at antallet af
astma og allergitilfælde på nogen måde hænger sammen med, om mor er
hjemmegående i årevis eller ej.

Da jeg var barn, var der flere storke - og der blev født flere børn. Det får
mig heller ikke til at tro, at børn kommer med storken.

> Du kryber udenom, hvorfor det åbenbart kun kan være en opgave at opdrage
> andres børn - ikke sine egne *s*.

Det ER en opgave at opdrage egne børn. Men det er noget andet, end at passe
andres børn. At passe andres børn (professionelt) stiller helt andre krav.

> Besynderligt udgangspunkt, at naboens børn pr. definition er mere
> interessante end dine egne...

Det skrev jeg ikke *S*
Og det mener jeg ikke.

> Vor herre til hest! Du ser ned på hende - men ikke mere end, at hun "dog"
> kan passe dit afkom, mens du har et mere udfordrende job - end selv at
> opdrage dine børn?

Jeg ser ikke ned på folk fordi de har et job, der ikke hører til verdens
mest spændende i mine øjne. Der er folk, der har mere udfordrende jobs, end
JEG har og jeg ser ikke op til dem af den grund.

Hvad angår dagplejemødre.... jeg kunne ikke drømme om at lade en
hjemmegående husmor passe mine børn. Jeg synes, at en vuggesstue/børnehave
er langt bedre af mange årsager. Så jeg takkede nej til kommunens tilbud om
dagpleje og insisterede på vuggestue.

> Nej, det tror du netop ikke! For så ville du slet ikke beklikke mine
> "evner" som kone/elskerinde - men bare vide, at også den del har man styr
> på som hjemmearbejdende .

Du kan med andre ord ikke forestille dig, at der findes noget, der udvikler
og udfordrer dig langt mere end at være hjemmegående mor *S*

> Vi taler vist også kun om tiden frem til skolealderen?

Så længe behøver man da heller ikke gå derhjemme. *S*

> Jamen - hvem har da frataget børn de sociale færdigheder, de havde for
> en-to generationer siden. - Kunne det være børnnehvarne?`For vi fandt selv
> venner i min tid.

Mangt og meget har ændret sig de seneste år.
Eksempelvis er der i dag pædofile på stort set alle gadehjørner.... Da jeg
var barn var der kun børnelokkere til. Og det eneste datidens børnelokker
gjorde var, når de var værst, at vise deres tissemand frem. Og det fandt vi
iøvrigt mere lattterligt end skræmmende.

Det handler ikke bare om, at "onde" voksne har frataget ungerne nogle
muligheder. I visse tilfælde ER der sund fornuft i at grænserne er
anderledes i dag end for bare 10-20-30 år siden.

> Du nedgør totalt! Men det er da muligt, du ikke selv kan se det.

Du FØLER at jeg nedgør det, fordi jeg ikke mener, at det er det mest
udviklende og udfordrende man kan beskæftige sig med.

> Det siger vel umiddelbart kun, at dit levebrødsjob må være - ret kedeligt
> .

Den konklusion forstår jeg ikke, du når frem til på baggrund af det jeg
skrev.

> Selvfølgelig er det muligt. Selv om man ikke kan få lønnet arbejde, skal
> man "aktiveres" på fuld tid - inkl. op til tre timers daglig transport. Og
> man er vist lissom nødt til at aflevere børn, inden man selv møder. Lissom
> man vist skal være hjemme igen, inden man henter dem.

Jeg spurgte, om det er muligt at lade ungerne være i instution i 11-12
timer. Er de åbne så længe?

11-12 timer i daginstitution om dagen og forældre med op til tre timers
transport.... hvorfor har du mon behov for at male fanden på væggen med de
helt ekstreme og sjældne tilfælde for at deltage i debatten?

Mvh. Lisbeth

---

"D. R. Sijm" <dyveke@sandvej.dk> skriver:
>Nogle organisatoriske talenter til stede her?

Yeps *G*
/Sus

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skriver:
>Hvor rummelig er din kasse, når det gælder udearbejdende mødre og børn i
>daginstitution? *S*


Hvis jeg må svare... Har jeg ondt af såvel mødre som børn.

/Sus

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skriver:
>Jeg har vist ikke talt om lønchecken.
>Jeg har derimod talt en del om udfordringer og udvikling.

Ja, og du afviser, at man kan udvikle sig som hjemmearbejdende. Det kan
man imidlertid sagtens, for det er en fordom, at man automatisk havner i
en "osteklokke" af at have sin arbejdsplads i hjemmet.
>
>
>
>Nej.. det tror jeg bestemt ikke. Og det er heller ikke målet. Jeg vil
>heller
>ikke TVINGE dem på orlov. Jeg vil ene og alene give dem et tilbud, som de
>kan bruge eller lade være.
>
>At du føder dine børn er i øvrigt ikke - desværre - ensbetydende med, at
>du
>er den bedste til at passe og pleje dem. Eller den eneste, der er god til
>det.

Selvfølgelig er man ikke nødvendigvis "den bedste", fordi man bliver mor.
Men mindre kan også gøre det - og man er i hvert fald - den nærmeste!
>
>
>Jeg betragter det ikke som nedladende at mene, at man ikke kan nøjes med
>at
>være mor. Jeg har veninder, der har valgt at nøjes med karriere og ingen
>børn. Det ville jeg nødigt nøjes med. Men jeg kunne godt nøjes med at
>karriere og ingen børn. Men børn og ingen karriere... det kunne og ville
>jeg
>derimod ikke nøjes med.

Igen forudsætter du - helt fejlagtigt - at hvis man vælger at passe sine
egne børn, har man intet liv uden for hjemmets fire vægge?
>
>
>
>Ja... det har jeg tænkt særdeles meget over. Faktisk er det et emne, der
>har
>optaget mig særdeles meget.... jeg (og min lillebror) har nemlig været
>slemt
>ramt af det på trods af en hjemmegående mor.
>
>Til gengæld er mit eget afkom helt sluppet.
>
>Jeg opfatter det dog ikke som nærliggende eller sandsynligt, at antallet
>af
>astma og allergitilfælde på nogen måde hænger sammen med, om mor er
>hjemmegående i årevis eller ej.

Selvfølgelig har astma og allergi eksisteret til alle tider. Men at
antallet af børn med disse lidelser er steget eksplosivt, kommer vi næppe
udenom. Jeg er ret overbevist om, at det hænger sammen med, at der i alt
for mange hjem kun er "støvsugerrent". Husligt arbejde er nemlig ikke
noget "værd", og for mange tror, det kan klares på ti minutter om dagen.
>
>
>
>Det ER en opgave at opdrage egne børn. Men det er noget andet, end at
>passe
>andres børn. At passe andres børn (professionelt) stiller helt andre krav.

Jeg kan se en hurdle i, at kærligheden til egne børn sommetider gør lidt
blind. Men jeg kan slet ikke se, hvorfor man som ansvarlig forælder skulle
have en mindre professionelt engageret indfaldsvinkel til sine egne børn
end til fremmedes!
>
>
>Jeg ser ikke ned på folk fordi de har et job, der ikke hører til verdens
>mest spændende i mine øjne. Der er folk, der har mere udfordrende jobs,
>end
>JEG har og jeg ser ikke op til dem af den grund.

Det gør du da! Du tillader dig nemlig at erklære, at dagplejerens job ikke
er udfordrende!
>
>Hvad angår dagplejemødre.... jeg kunne ikke drømme om at lade en
>hjemmegående husmor passe mine børn. Jeg synes, at en vuggesstue/børnehave
>er langt bedre af mange årsager. Så jeg takkede nej til kommunens tilbud
>om
>dagpleje og insisterede på vuggestue.

Dine fordomme over for "hjemmegående husmødre" er forrygende! I langt de
fleste kommuner kommer dagplejere skam på løbende efteruddannelse, ligesom
gruppeinddelingen, der bl.a. rummer gæstedagpleje, sikrer fast og
regelmæssig faglig sparring med kolleger. Blandt dagplejere findes der i
øvrigt også et pænt antal uddannede pædagoger, som blot ikke ønsker at
arbejde i børnehaveindustrien.
>
>
>Du kan med andre ord ikke forestille dig, at der findes noget, der
>udvikler
>og udfordrer dig langt mere end at være hjemmegående mor *S*

Jo, det kan jeg sagtens. Men du forudsætter, at man ikke kan finde sin
optimale quinde uden en "karriere" på det lønnede arbejdsmarked. Det kunne
jeg sagtens *B*.
>
>
>Så længe behøver man da heller ikke gå derhjemme. *S*

Nej, men det er det optimale, hvis man selv vil opdrage sine børn frem til
skolestart.
>
>
>
>Mangt og meget har ændret sig de seneste år.
>Eksempelvis er der i dag pædofile på stort set alle gadehjørner.... Da jeg
>var barn var der kun børnelokkere til. Og det eneste datidens børnelokker
>gjorde var, når de var værst, at vise deres tissemand frem. Og det fandt
>vi
>iøvrigt mere lattterligt end skræmmende.

Jeg bor midt i en større provinsby - jeg har lige kigget ud ad vinduerne
og til alle 16 sider. Der stod ingen fæle mænd på gadehjørnerne. Jeg skal
ikke kunne sige, om der *er* flere pædofile/børnelokkere end i f.eks. min
barndom. Men jeg kan sige, at i min barndom anede vi ikke, hvad
"børnelokkere" var - blot at vi skulle vogte os for dem! Det er fint, om
moderne børn er mere oplyste- men helt vanvid, at vi ikke tør lade dem
have barndommens land lidt mere i fred. Din holdning minder mig for meget
om den med, at det er livsfarligt at lade børn cykle eller gå til skole.
Og det vel at mærke kun er livsfarligt, fordi de er i overhængende fare
for at blive kørt over af biler tilhørende forældre, der ikke tør stole på
hverken sig selv eller deres børn.
>
>
>Det handler ikke bare om, at "onde" voksne har frataget ungerne nogle
>muligheder. I visse tilfælde ER der sund fornuft i at grænserne er
>anderledes i dag end for bare 10-20-30 år siden.

Ja, det er der. Men vi er forlængst røget i den modsatte grøft, hvor vi
fejer curlingbanen døgnet rundt - med heraf følgende mangel på plads til
personlig udvikling på børns - ikke voksnes - præmisser.
>
>
>
>Du FØLER at jeg nedgør det, fordi jeg ikke mener, at det er det mest
>udviklende og udfordrende man kan beskæftige sig med.

Nej - jeg "phøler" ikke - jeg observerer ud fra, hvad du skriver .
>
>
>Jeg spurgte, om det er muligt at lade ungerne være i instution i 11-12
>timer. Er de åbne så længe?

Ja, det er de! Ofte fra 6.30-17 - og jeg kan fra min tid som
pædagogmedhjælper hilse og sige, at der er børn, der er i den fulde
åbningstid!
>
>
>11-12 timer i daginstitution om dagen og forældre med op til tre timers
>transport.... hvorfor har du mon behov for at male fanden på væggen med de
>helt ekstreme og sjældne tilfælde for at deltage i debatten?

Jeg maler intet på væggen - beskriver blot et stykke virkelighed! Det er
jo ikke spor indviklet - hvis jeg skal arbejde 37,x timer om ugen - og må
bevæge mig efter mit job - er det logik for perlehøns, at mine børn kommer
til at tilbringe minimum min arbejdstid plus min transporttid udenfor mit
selskab?

I øvrigt mener jeg ikke, jeg skal bede nogen om "ret" til at deltage i
debatten

/Susanne Drews
>
>
>
>
>
>
>
>
>