For noget tid siden var der en der havde følgende spørgsmål!
Jeg har en gang hørt at når man køber en vare så som en Pc eller Tv eller
noget andet
skal man have en dansk vejledning med.
Gælder det også ved køb af en motorcykel?
Kan det passe at man giver 130,000 DKK og får en Tysk bog over cyklen
med....
Jeg spurgte forhandleren, der henviste til at sådan var det bare. Så
ringede jeg til importøren (BMW import), der gav mig en noget
mistænkelig forklaring om, at de havde fået dispensation fra
ombudsmanden
Jeg kontaktede Forbrugerrådet Se deres svar!!!!!
Kære Ole
Det med dansk brugsvejledning (eller i hvertfald på et forståeligt nordisk
sprog) er Forbrugerombudsmandens tolkning af Markedsføringslovens § 3: "Ved
tilbuds afgivelse, ved indgåelse af aftale eller efter omstændighederne på
leveringstidspunktet skal der gives en efter formuegodets eller ydelsens art
forsvarlig vejledning, når denne er af betydning for bedømmelsen af godets
eller ydelsens karakter eller egenskaber, herunder især brugsegenskaber,
holdbarhed, farlighed og vedligeholdelsesmulighed."
Dermed gælder det alle varer og ydelser som kræver en vejledning for at man
kan få det fulde udbytte af sin vare. Jeg har aldrig hørt at
Forbrugerombudsmanden har 'dispenseret'.
Forbrugerombudsmanden kan du finde via
www.fs.dk - hvor du også kan finde
markedsføringsloven om måske andet materiale vedr. brugsvejledninger.
Med venlig hilsen
Anne Gade Nielsen
Oplysningskonsulent
Forbrugerrådet