Hej
Nu har jeg også en andeoplevelse på samvittigheden, eller måske en
fasan-ditto, jeg er ikke helt sikker
Jeg kommer trillende med en 70-80 stykker, i udkanten af en mindre skov,
stille og roligt, for klokken er kun 7.20. Generel fredelig
morgenafslappethed
Af en eller anden grund er anden, fasanen, eller hvad det nu var ikke helt
så morgenafslappet som jeg, den brune fjerdynge farer ihvertfald lige
pludselig op fra venstre side af vejen. Jeg når lige instinktivt at dukke
hovedet og spænde i nakken inden sammenstødet - det gik temmeligt hurtigt.
Dernæst: *BOF!*
Det, at der sidder fjer på sådan et kræ, gør den faktisk ikke det mindste
blød at ramme. Den ramte mig lige på skulderen/siden af brystkassen og dens
slag mindede mig egentlig meget om dengang jeg gik til boksning. Slaget lå i
samme klasse som, når jeg fik et ordentligt wap af en kammerat, der dengang
vejede 120 kg og slog afsindigt hårdt (det gør han nu stadig
, men nu
indser jeg at kylligen ikke kunne slå hårdere end en sølle fasan
Hvad der skete med fjerkræet fandt jeg egentlig aldrig ud af, for jeg havde
kørt en lille kilometer, inden jeg kom til at tænke på at det stakkels
fjerkræ måske ikke slap helt så godt fra det, som jeg selv gjorde.
Generelt synes jeg egentlig at fuglene er ret tossede for tiden, det var de
svaler jeg kørte imellem på vej hjem ihvertfald. De sværmede rundt, helt
vilde og tossede kakaofugle
Mange af dem fik trænet nogle vilde
undvigemanøvrer, og det lykkedes heldigvis alle
--
mvh Jes Vestervang