Hej alle,
En lille succes-historie herfra. For 14 dage siden skrev jeg til Vej&Park
her i København med en ansøgning om oprettelse af en MC-parkeringsplads i
nærheden af hvor jeg bor. I dag har jeg netop fået svar fra Vej&Park, der
skriver at de har kigget på forholdene i min og de omkringliggende gader og
finder det rimeligt at der bliver oprettet en MC-parkering. Hurray!
Dog ville de ikke - som jeg ellers havde foreslået - afskærme
parkeringspladsen med afskræmningsbøjler af "færdselssikkerhedsmæssige
årsager" da de ikke opsætter faste spærringer på vejareal i København. Det
havde ellers været perfekt - fordi det dels ville betyde at bilerne ikke
"ved en fejltagelse" kommer til at parkere på MC-pladsen og dels at vi havde
mulighed for at låse MCerne fast til noget... Nu er spørgsmålet så bare om
de vil acceptere at jeg monterer et anker i asfalten til yderligere sikring
af motorcyklen... ? Hvem kender til løsninger på området?
Sommerhilsner herfra!
--
Tony
Fazer 1000