Hejsa
Jeg havde en mistanke om at min kæde var ved at være godt slidt, så
jeg havde indkøbt et nyt kædekit fra Louis i Tyskland, da det jo lige
var på tilbud.
Her i eftermiddags ringede jeg så lige ud til PMC for at høre om der
var nogen i klubben, for så ville jeg køre ud og i hvert fald kigge
min gamle kæde lidt efter i sømmene, og så tog jeg ellers det nye
kædekit med. Det var så Bager der tog telefonen, og han sagde at de
havde gang i "den fede", så det lød jo godt nok.
Da jeg så kom ud til klubben opdagede jeg så at "den fede" var at de
var to mennesker der hørte Terkel i knibe, en sand PMC-klassiker - det
er helt sikkert godt for kirtlerne. Det var jo også fedt nok, så jeg
nød stemningen mens jeg fandt ud af at min gamle kæde faktisk var helt
færdig. Godt at jeg havde fået købt et nyt kædekit og taget med.
Med lidt hjælp fra Bager, og et par timers tid senere var det så
lykkedes mig så at få skiftet kædekit, og kun få ødelagt en enkelt
bolt undervejs (en af dem der holder coveret over det forreste
kædetandhjul).
Inden jeg kører fra klubben her til aften siger jeg så til Bager at nu
håber jeg da at det bliver godt med sådan et nyt kædekit, hvortil han
svarer at det helt sikkert vil kunne mærkes.
Det skal jeg så sandelig også lige love for at han har ret i. Det er
jo næsten som at få en ny MC. Jeg har ikke tidligere prøvet at køre på
en MC med nyt kædekit, men hold da op, hvor var der bare få
vibrationer i forhold til før. Fedt!
Det der med nyt kædekit kan altså godt anbefales
--
Jacob | ........@
Bandit 600 N | ......_[]-=*
www.bunk.cc | .....(o)Z_/(o)