"Carsten" skrev
>
> Her er vi tilbage ved min kæphest: jeg tror ikke at man nogensinde kan
> tage ved lære af andres (bitre) erfaringer. Jeg er 100 % på at dem der er
> involveret i ulykker virkelige ta'r ved lære af hvad de oplever, men en
> sådan oplevelse er umulig at dele med andre på en måde, så dem man
> fortæller det til også tager (fuldt ud) ved lære af det.
> Derved får man, at samlige 5 mille danskere skal være ude for en bil/mc
> ulykke før at man kan få nogle sikre veje. Derfra kan du så trække de
> personer som desværre ikke har en hjerne der kan bruges, og som på trods
> af en/flere ulykker stadig kører som havde de hovedet oppe i r(biip)ven.
Den som fandt svaret ville blive rig !
Sløvhed, eller ligegyldighet tror jeg har en stor del af skylden, trafikken
er mange ganger for "nem" , man kører ikke aktivt. Herved ikke forstået som
at det går for langsomt, men lige ud kørsel, eller en vej man har kørt
100-vis af gange før, gør at sanserne sløves. I disse dage tror jeg også
varmen har en indvirken. Fra min mc ser jeg tit de som kører ud lige før mig
fra en sidevej, de kører af igen på næste....med andre ord lokaltrafik som
har vejen for sig selv (tror de).
Unge trafikanter har meget at lære, og gør tabber og næstenulykker som de
fleste tager lærdom af, men desværre ikke alle
Ældre trafikanter kører tit på rutine.....måske har det altid gået godt.....
men det behøver jo ikke altid være den rigtige rutine, det viser jo tit en
eventuel generhvervelse af kortet, det er de som har det meste at arbejde
med på indgroede forkerte vaner.
Når det gælder højhastigheds-trafikanter, altså folk som er ligeglad (mer
eller mindre) for egen risiko (og tit andres) tror jeg tit det hænger sammen
med hvad man selv har oplevet tæt indpå livet, inden det ændres permanent.
Jeg har selv været vidne til at en klassekammerat blev dræbt i et biluheld,
og så (ufrivilligt) alle detaljer, fra ulykke, kæmpen med diverse poser med
intravenøst, frigørelse til ambulance med slukkede blink..... Helt klart det
gjorde indtryk en tid for mig og andre lokale... men det var aligevel
hurtigt glemt for egen og andres køremønster ( det var nu også promille som
var årsagen, måske lige derfor... man finder altid en årsag ! ) . For mig,
og mange andre jeg har hørt om, ændres det først når man mister nære
pårørende af ganske naturlige årsager, så får livet en større betydning, og
man er ihvertfald mere forsigtig med dumdristige handlinger, tænker mere på
hvad der er over næste bakketop, eller gennem næste sving eller udkørsel.
--
/Bjørn