---

Hej igen,
tak for de mange gode svar og meninger om mit sidste spørgsmål.

Jeg har et nyt:

Må faderen nægte moderen (der har den fulde forældremyndighed) at tale med
barnet i telefon, når barnet er hos faderen?

Hvis/hvis ikke, hvor finder jeg så noget om det?

På forhånd tak

Mvh
Claus

---

"Claus Sloth Andersen" <claus@deepdiver.dk> skrev i en meddelelse

> Må faderen nægte moderen (der har den fulde forældremyndighed) at tale med
> barnet i telefon, når barnet er hos faderen?

Det aner jeg ikke.
Men sådan som du i den første tråd har beskrevet det indbyrdes forhold, tror
jeg nok, jeg ville holde nallerne HELT væk, mens barnet er hos sin far.
Opringninger etc. kan meget nemt opfattes som utidig indblanding, hvilket
ikke gør samarbejdet nemmere for nogen af jer.

Hilsen Inger

---

"Claus Sloth Andersen" <claus@deepdiver.dk> skrev i en meddelelse
news:3efd5f2c$0$76094$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej igen,
> tak for de mange gode svar og meninger om mit sidste spørgsmål.
>
> Jeg har et nyt:
>
> Må faderen nægte moderen (der har den fulde forældremyndighed) at tale med
> barnet i telefon, når barnet er hos faderen?
>
> Hvis/hvis ikke, hvor finder jeg så noget om det?
>
> På forhånd tak
>
> Mvh
> Claus
>
Hej Claus

Jeg gætter på at du er faderen som ikke har del i forældremyndigheden ?

Først dit spørgsmål.

Når du har samvær kan du sammenligne det med at du har forældremyndigheden.
Du har dog ikke ret til at foretage myndigheds beslutninger. Dvs. indmelde i
skole, godkende behandling hos læge osv.

Men du kan lave alt sammen med dit barn som er lovligt og forsvarligt og du
skal ikke hverken stå til regnskab hos moderen for hvad i har lavet (så
længe det er lovligt og forsvarligt) eller berette om hvad i har lavet.

Moder har ret til at have mulighed for at kunne komme i kontakt med dig når
der er samvær. Jeg har ikke lige afgørelserne liggende men der er fra
Civilretsdirektoratet truffet afgørelse om at det var nok at
moderen(forældremyndighedsindehaveren) havde et mobilnummer til faderen.
Men altså kun kontakt med dig ikke barnet.

Der er fra Statsamterne og Civilretsdirektoratet en vis forståelse for at
man ikke ønsker at blive overvåget og kontrolleret af
forældremyndigindehaveren når man har sit barn på samvær.

Når du har samvær er det dig der træffer beslutninger over barnet. (Dog med
manglende myndighedsrettighed)

Der er lidt af dit spørgsmål om hvem der kan hente barnet i det også.
Når du har samvær har du "ret" til barnet. Hvis der er nogle der nægter at
udlevere barnet til dig i din samværsperiode (SFO, skolen) så bryder de
samværsresolutionen og du kan bede fogedretten om bistand til udlevering.

Så kommer der lige lidt som ikke er dit spørgsmål

Er det moderen der gerne vil kontrollere at hendes barn har det godt på sam
vær ? eller er det jeres barn der savner sin mor ?

Hvis det er det sidste var det så ikke en god ide lade dem snakke sammen i
telefonen ? (det er dig der bestemmer og ..... også dig der skal stå til
ansvar over for dit barn når barnet bliver større og kan kikke dig i øjnene
og spørge "hvorfor måtte jeg ikke det ?".)


Du kan læse mere her:

http://www.civildir.dk/publikationer/barnet99.htm
http://www.civildir.dk/publikationer/vejledning/index.htm


Mvh.

René

---

Hej igen..

Jeg syntes at forstå ud fra det hele ,at det er jer som har barnet boende og
at det er den anden part at der er problemet. Er det rigtigt ?

Mht. telefonen ville jeg nok kontakte den anden part ,hvis der pludselig
opstod et problem som var grund nok til at ringe ,men ellers ville jeg vente
til barnet kom hjem igen.

Jeg syntes at i skulle skrive til ret & råd.
Der vil mailen gå videre til en på netop dette område og i vil få mailet et
kodeord og en links til en side og derfor er det kun jer der kan læse
svaret.

Jeg har skrevet til dem for ca. 1 uge siden og fik svar efter et par timer.

Held & lykke

Bente

"René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev i en meddelelse
news:3efd6c57$0$97240$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Claus Sloth Andersen" <claus@deepdiver.dk> skrev i en meddelelse
> news:3efd5f2c$0$76094$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Hej igen,
> > tak for de mange gode svar og meninger om mit sidste spørgsmål.
> >
> > Jeg har et nyt:
> >
> > Må faderen nægte moderen (der har den fulde forældremyndighed) at tale
med
> > barnet i telefon, når barnet er hos faderen?
> >
> > Hvis/hvis ikke, hvor finder jeg så noget om det?
> >
> > På forhånd tak
> >
> > Mvh
> > Claus
> >
> Hej Claus
>
> Jeg gætter på at du er faderen som ikke har del i forældremyndigheden ?
>
> Først dit spørgsmål.
>
> Når du har samvær kan du sammenligne det med at du har
forældremyndigheden.
> Du har dog ikke ret til at foretage myndigheds beslutninger. Dvs. indmelde
i
> skole, godkende behandling hos læge osv.
>
> Men du kan lave alt sammen med dit barn som er lovligt og forsvarligt og
du
> skal ikke hverken stå til regnskab hos moderen for hvad i har lavet (så
> længe det er lovligt og forsvarligt) eller berette om hvad i har lavet.
>
> Moder har ret til at have mulighed for at kunne komme i kontakt med dig
når
> der er samvær. Jeg har ikke lige afgørelserne liggende men der er fra
> Civilretsdirektoratet truffet afgørelse om at det var nok at
> moderen(forældremyndighedsindehaveren) havde et mobilnummer til faderen.
> Men altså kun kontakt med dig ikke barnet.
>
> Der er fra Statsamterne og Civilretsdirektoratet en vis forståelse for at
> man ikke ønsker at blive overvåget og kontrolleret af
> forældremyndigindehaveren når man har sit barn på samvær.
>
> Når du har samvær er det dig der træffer beslutninger over barnet. (Dog
med
> manglende myndighedsrettighed)
>
> Der er lidt af dit spørgsmål om hvem der kan hente barnet i det også.
> Når du har samvær har du "ret" til barnet. Hvis der er nogle der nægter at
> udlevere barnet til dig i din samværsperiode (SFO, skolen) så bryder de
> samværsresolutionen og du kan bede fogedretten om bistand til udlevering.
>
> Så kommer der lige lidt som ikke er dit spørgsmål
>
> Er det moderen der gerne vil kontrollere at hendes barn har det godt på
sam
> vær ? eller er det jeres barn der savner sin mor ?
>
> Hvis det er det sidste var det så ikke en god ide lade dem snakke sammen i
> telefonen ? (det er dig der bestemmer og ..... også dig der skal stå til
> ansvar over for dit barn når barnet bliver større og kan kikke dig i
øjnene
> og spørge "hvorfor måtte jeg ikke det ?".)
>
>
> Du kan læse mere her:
>
> http://www.civildir.dk/publikationer/barnet99.htm
> http://www.civildir.dk/publikationer/vejledning/index.htm
>
>
> Mvh.
>
> René
>
>

---

Hovsa, jeg formulerede mig forkert

Der stod:
Hej René,

"René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev i en meddelelse
news:3efd6c57$0$97240$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg gætter på at du er faderen som ikke har del i forældremyndigheden ?
nej det har du ikke ret i. Jeg er gift med moderen der har den fulde
forældremyndighed, men som kører en fuldstændig hovedløs terror mod min kone
(og mig, da jeg jo er en del af familien), hen over hovedet på deres fælles
barn.

Mvh
Claus


Der SKULLE stå
Hej René,

"René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev i en meddelelse
news:3efd6c57$0$97240$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg gætter på at du er faderen som ikke har del i forældremyndigheden ?
nej det har du ikke ret i. Jeg er gift med moderen der har den fulde
forældremyndighed, "men det er faderen" som kører en fuldstændig hovedløs
terror mod min kone (og mig, da jeg jo er en del af familien), hen over
hovedet på deres fælles
barn.

Mvh
Claus

---

"Claus S Andersen" <Claussloth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3efd8175$0$76161$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hovsa, jeg formulerede mig forkert
>
> Der stod:
> Hej René,
>
> "René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev i en meddelelse
> news:3efd6c57$0$97240$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Jeg gætter på at du er faderen som ikke har del i forældremyndigheden ?
> nej det har du ikke ret i. Jeg er gift med moderen der har den fulde
> forældremyndighed, men som kører en fuldstændig hovedløs terror mod min
kone
> (og mig, da jeg jo er en del af familien), hen over hovedet på deres
fælles
> barn.
>
> Mvh
> Claus
>
>
> Der SKULLE stå
> Hej René,
>
> "René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev i en meddelelse
> news:3efd6c57$0$97240$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Jeg gætter på at du er faderen som ikke har del i forældremyndigheden ?
> nej det har du ikke ret i. Jeg er gift med moderen der har den fulde
> forældremyndighed, "men det er faderen" som kører en fuldstændig hovedløs
> terror mod min kone (og mig, da jeg jo er en del af familien), hen over
> hovedet på deres fælles
> barn.
>
> Mvh
> Claus

Ja det kom jeg i tanke om da jeg havde sendt indlægget.

Men det er vist ikke helt galt at du kan fjerne "du" og skrive "ham" i
indlægget.


Mvh
René

---

> "René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev i en meddelelse
> news:3efd6c57$0$97240$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > > Jeg gætter på at du er faderen som ikke har del i forældremyndigheden
?

nej det har du ikke ret i. Jeg er gift med moderen der har den fulde
forældremyndighed, "men det er faderen" som kører en fuldstændig hovedløs
terror mod min kone (og mig, da jeg jo er en del af familien), hen over
hovedet på deres fælles barn.

Mvh
Claus


"René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev i en meddelelse
news:<3efdad56$0$97196$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>...

> Men det er vist ikke helt galt at du kan fjerne "du" og skrive "ham" i
> indlægget.
> Mvh
> René

Jo René,
hvis jeg forstår dig ret, så mener du at jeg = min kones ex?

Hvis det er tilfældet, så kan jeg kun gentage hvad andre har skrevet:

Du drager konklusioner uden at have noget belæg for det.

Som du selv tidligere har skrevet, så kender du ikke hele historien, og
derfor er mit råd til dig:

Hold dig til de fakta du får serveret, analyser dem og kom derefter med din
kommentar. Du skal ikke konkluder noget ud fra noget du tror. Det fordrejer
kun tråden i en helt forkert retning.

Mvh
Claus

---

"Claus S Andersen" <Claussloth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3efdb00d$0$76119$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > "René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev i en meddelelse
> > news:3efd6c57$0$97240$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > > > Jeg gætter på at du er faderen som ikke har del i
forældremyndigheden
> ?
>
> nej det har du ikke ret i. Jeg er gift med moderen der har den fulde
> forældremyndighed, "men det er faderen" som kører en fuldstændig hovedløs
> terror mod min kone (og mig, da jeg jo er en del af familien), hen over
> hovedet på deres fælles barn.
>
> Mvh
> Claus
>
>
> "René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev i en meddelelse
> news:<3efdad56$0$97196$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>...
>
> > Men det er vist ikke helt galt at du kan fjerne "du" og skrive "ham" i
> > indlægget.
> > Mvh
> > René
>
> Jo René,
> hvis jeg forstår dig ret, så mener du at jeg = min kones ex?
>
> Hvis det er tilfældet, så kan jeg kun gentage hvad andre har skrevet:
>
> Du drager konklusioner uden at have noget belæg for det.
>
> Som du selv tidligere har skrevet, så kender du ikke hele historien, og
> derfor er mit råd til dig:
>
> Hold dig til de fakta du får serveret, analyser dem og kom derefter med
din
> kommentar. Du skal ikke konkluder noget ud fra noget du tror. Det
fordrejer
> kun tråden i en helt forkert retning.
>
> Mvh
> Claus

Jeg er meget ked af at jeg ikke kan give dig ret i at barnet skal kunne
ringe til moderen under samvær beklager.

Nej du er hendes nye mand og du kan i mit indlæg skrive "barnets far" eller
"ham" isteder for "du" eller "dig"

Du skriver "Du skal ikke konkluder noget ud fra noget du tror" og "Det
fordrejer kun tråden i en helt forkert retning"

Beklager men moderen har ikke rettighed til at kontakte barnet under samvær.
Beklager igen.

Mvh.
René

---

Oki, så kan jeg bedre få det til at passe

Mvh
Claus

"René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev i en meddelelse
news:3efdb386$0$97249$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Claus S Andersen" <Claussloth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3efdb00d$0$76119$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > > "René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev i en meddelelse
> > > news:3efd6c57$0$97240$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > > > > Jeg gætter på at du er faderen som ikke har del i
> forældremyndigheden
> > ?
> >
> > nej det har du ikke ret i. Jeg er gift med moderen der har den fulde
> > forældremyndighed, "men det er faderen" som kører en fuldstændig
hovedløs
> > terror mod min kone (og mig, da jeg jo er en del af familien), hen over
> > hovedet på deres fælles barn.
> >
> > Mvh
> > Claus
> >
> >
> > "René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev i en meddelelse
> > news:<3efdad56$0$97196$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>...
> >
> > > Men det er vist ikke helt galt at du kan fjerne "du" og skrive "ham" i
> > > indlægget.
> > > Mvh
> > > René
> >
> > Jo René,
> > hvis jeg forstår dig ret, så mener du at jeg = min kones ex?
> >
> > Hvis det er tilfældet, så kan jeg kun gentage hvad andre har skrevet:
> >
> > Du drager konklusioner uden at have noget belæg for det.
> >
> > Som du selv tidligere har skrevet, så kender du ikke hele historien, og
> > derfor er mit råd til dig:
> >
> > Hold dig til de fakta du får serveret, analyser dem og kom derefter med
> din
> > kommentar. Du skal ikke konkluder noget ud fra noget du tror. Det
> fordrejer
> > kun tråden i en helt forkert retning.
> >
> > Mvh
> > Claus
>
> Jeg er meget ked af at jeg ikke kan give dig ret i at barnet skal kunne
> ringe til moderen under samvær beklager.
>
> Nej du er hendes nye mand og du kan i mit indlæg skrive "barnets far"
eller
> "ham" isteder for "du" eller "dig"
>
> Du skriver "Du skal ikke konkluder noget ud fra noget du tror" og "Det
> fordrejer kun tråden i en helt forkert retning"
>
> Beklager men moderen har ikke rettighed til at kontakte barnet under
samvær.
> Beklager igen.
>
> Mvh.
> René
>
>

---

"René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev...

> Jeg er meget ked af at jeg ikke kan give dig ret i at barnet skal
kunne
> ringe til moderen under samvær beklager.

Synes du virkelig ikke? Jeg synes absolut, at det må være i barnets
interesse at kunne ringe og sige godnat til sin mor, for eksempel, hvis
det er det, den lille har brug for. Det må da under alle omstændigheder
være barnets behov og ønsker, der er i centrum.

> Beklager men moderen har ikke rettighed til at kontakte barnet under
samvær.

Jeg ved slet ikke noget om rettigheder på dette område, men jeg vil til
gengæld medgive, at det synes rimeligt, at moderen ikke kontakter barnet
under samvær med faderen (med mindre der er tale om nødstilfælde af en
eller anden art, selvfølgelig). Men er det barnet selv, der ønsker et
opkald, vil jeg bestemt ikke svare kategorisk nej.

Christina

---

"Christina Puhakka Egholm" <find.adressen@andetsteds.dk> skrev i en
meddelelse news:bdkedo$g$1@sunsite.dk...
> "René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev...
>
> > Jeg er meget ked af at jeg ikke kan give dig ret i at barnet skal
> kunne
> > ringe til moderen under samvær beklager.
>
> Synes du virkelig ikke? Jeg synes absolut, at det må være i barnets
> interesse at kunne ringe og sige godnat til sin mor, for eksempel, hvis
> det er det, den lille har brug for. Det må da under alle omstændigheder
> være barnets behov og ønsker, der er i centrum.
>
> > Beklager men moderen har ikke rettighed til at kontakte barnet under
> samvær.
>
> Jeg ved slet ikke noget om rettigheder på dette område, men jeg vil til
> gengæld medgive, at det synes rimeligt, at moderen ikke kontakter barnet
> under samvær med faderen (med mindre der er tale om nødstilfælde af en
> eller anden art, selvfølgelig). Men er det barnet selv, der ønsker et
> opkald, vil jeg bestemt ikke svare kategorisk nej.
>
> Christina

Mit svar i dette indlæg og i de tidligere er kommer af nogle juridiske ikke
personlige svar.

Mvh
René

---

"René" <eigaard@adslhome.danmark> skrev...

> Mit svar i dette indlæg og i de tidligere er kommer af nogle
juridiske ikke
> personlige svar.

Helt ok - jeg ved intet om juraen i det...

Christina

---

Christina Puhakka Egholm wrote:
>
> Jeg ved slet ikke noget om rettigheder på dette område, men jeg vil
> til gengæld medgive, at det synes rimeligt, at moderen ikke kontakter
> barnet under samvær med faderen (med mindre der er tale om
> nødstilfælde af en eller anden art, selvfølgelig). Men er det barnet
> selv, der ønsker et opkald, vil jeg bestemt ikke svare kategorisk nej.
>

Helt enig, skilsmisse børn bør efter min mening have, om ikke helt fri, så
udviget adgang til en tlf. uanset om de er hjemme eller på samkvæm.

Jens

---

"Jens og Jannie" <jannieogfjernjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3efddd50$0$5155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Christina Puhakka Egholm wrote:
> >
> > Jeg ved slet ikke noget om rettigheder på dette område, men jeg vil
> > til gengæld medgive, at det synes rimeligt, at moderen ikke kontakter
> > barnet under samvær med faderen (med mindre der er tale om
> > nødstilfælde af en eller anden art, selvfølgelig). Men er det barnet
> > selv, der ønsker et opkald, vil jeg bestemt ikke svare kategorisk nej.
> >
>
> Helt enig, skilsmisse børn bør efter min mening have, om ikke helt fri, så
> udviget adgang til en tlf. uanset om de er hjemme eller på samkvæm.
>
> Jens

Helt og fuldstændig enig.

Det er bare nogle gange så konfliktfyldt at forældrene bruger børnene som
skjold og sværd. De tilbud man som forældre får for at sikre sine børn en
tålelig skilsmisse er stadigvæk meget mangelfuldt. Det er stadig jurister
der sidder i Statsamterne og det er kun jura der gælder.

Jeg har selv når jeg har haft mine børn på samvær på f.eks. morsdag kørt hen
og afleveret børnene så de kunne besøge moderen. Det er nu aldrig sket
modsat på farsdag.

Børnene køre forbi mit hus hver dag til og fra skole men de må ikke besøge
mig uden for samværsaftalen det har moderen bestemt. Og Statsamtet giver
hende medhold.

Man kan kun trække på skulderne og ryste på hoved og trøste sig med at
børnene nu godt kan gennemskue hvem der gør hvad og hvorfor, især når de
bliver større.
Men det er stadig børnene der er taberen i skilsmissen hvis både mor og far
ikke forstår hvor vigtigt det er at undgå konflikter mellem forældrene.

Både Statsamterne og Civilretsdirektoratet bruger suspendering af samvær som
sanktion mod samværsforældre. Det er i mine øjne kun børnene at systemet
rammer i stedet for at hjælpe både børnene og forældrene. Men sådan er loven

Mvh

René

---

"Claus S Andersen" <Claussloth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3efdb00d$0$76119$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> nej det har du ikke ret i. Jeg er gift med moderen der har den fulde
> forældremyndighed, "men det er faderen" som kører en fuldstændig hovedløs
> terror mod min kone (og mig, da jeg jo er en del af familien), hen over
> hovedet på deres fælles barn.
>
Hej

nu er det ikke for at provokere....men....

Jeg er ret tit løbet ind i den type (måske din type) "knight in white
shining armor" (mors nye kæreste), hvorfor skulle barnets far køre "terror
aktion" mod jer ?
Ved at moderen insistere på at skulle have lov til at "forstyrre" hans
samvær (som sikkert er kortere end jeres samvær), vil jeg nærmere mene at
det er jer der driver "terror".

Det er ham der er far, ikke dig !

Det er ikke din kones barn, der er deres fælles barn.

Mvh
brian

---

"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bfv3eg$2s4k$1@news.cybercity.dk...
> Jeg er ret tit løbet ind i den type (måske din type) "knight in white
> shining armor" (mors nye kæreste), hvorfor skulle barnets far køre "terror
> aktion" mod jer ?

Det ved jeg heller ikke, men det startede ummidelbart efter at min kone
gjorde det 100% klart overfor ham at hun ikke under nogen omstændigheder
ville genoptage forholdet med ham. Dette var ca. 1 år før hun mødte mig..

> Det er ham der er far, ikke dig !
>
> Det er ikke din kones barn, der er deres fælles barn.

Din "floskel" er jeg helt enig i. MEN jeg er en del af vores (barnets)
familie og hermed en del af barnets opdragelse. Nøjagtigt ligesom drengens
biologiske far og hans nye kone. (Og NEJ!. han hverken SKAL/BØR/BLIVER
TVUNGET TIL at kalde mig far. Det er aldrig noget vi har talt med barnet om,
men vil selv lade ham foreslå det hvis han føler for det)

> og igen.....(knight i white shining armor)....hvorfor drager du/i tvivl om
> faderens kompetance til at afgøre hvem der henter barnet i hans
> samværsperiode ?.

Fordi faderen konstant søger om mere samvær og argumentere for at det vil
gavne hans søn at de er sammen hele tiden. Herunder anvendes argumentet at
sønnen bliver afhentet tidligt for at de kan være sammen. Det han "glemmer"
at skrive er, at det aldrig er ham selv der afhenter barnet (Og han har skam
fri tidligt nok fra arbejde til at kunne gøre det).

> For din historie lyder 100% magen til den min ex "servere" til alle (dog
er
> jeg på ingen måder enig med hendes udlægning)
>
> Heldigvis bor begge børn hos mig og det er hende der har samvær (og jeg
kan
> allerede nu se at jeg styrer samværet meget bedre end hun ville gøre hvis
> det var hende der havde børnens adresse).

Nøjagtigt, det samme som VI mener, "Sir Knight..." Du har jo nøjagtigt de
sammen meninger som vi har..
DU styrer samværet meget bedre end HUN gør..

Du efterlyser mange steder faderens version.. Problemet er at i de over 3 år
han har kørt denne terror mod min kone, og senere mig, har han ALDRIG PÅ
NOGET TIDSPUNKT kommet med nogle "beviser" for alle hans påstande. Og de har
været mange, kan jeg love dig.. B.la at barnet har for småt og hullet tøj
med, at han selv bruger 7-900 kroner om måneden på tøj til barnet, og jeg
kunne blive ved...

Det der kan irriterer min tarm er; SA og CR lader faderen fremføre alle
disse påstande uden skyggen af bevis, og at det så er min kone og jeg der
skal "modbevise" alle påstandende.. En handling vi dog stadig er i stand
til, og indtil nu har gjort.. Men det tærer på kræfterne at han bliver ved
med at mistænkeliggøre enhver handling fra moderens side (hun har FM) og at
det skal "godkendes" af SA eller CR.

Men Brian, my fellow knight, jeg tror at du totalt misforstår det her. Og vi
forventer da heller ikke at i skal forstå det hele. Min kone kender
baggruden for dette igennem 8 år og jeg selv gennem næsten 3. Du (I) kender
den gennem 2-3 indlæg fra vores side

Men nogengange er det også rart at kunne få luft for sine frustrationer .

Jeg og min kone gør ikke det her for at skade nogen..

Ordet er nok engagement og kærlighed til barnet og vores familie.

Hvis du nu vil skrive at det samme gælder for barnets far, så har du nok til
dels ret.. Men som et voksent menneske sp bør man da som minimum anvende
sanheden og ikke alle mulige og umulige påstande (uden bare at prøve og
bevise lidt af det).

Det er det vi er oppe imod...

Mvh
Claus

---

On Wed, 30 Jul 2003 23:29:22 +0200, Claus Sloth Andersen wrote:

> (Og NEJ!. han hverken SKAL/BØR/BLIVER
> TVUNGET TIL at kalde mig far. Det er aldrig noget vi har talt med barnet om,
> men vil selv lade ham foreslå det hvis han føler for det)

De tilfælde jeg kender til, er det nu kommet helt af sig selv fra barnets
side. Det gælder bare om at du reagerer når der pludselig bliver råbt
FAaaR, så du ikke står og kigger efter hvor stodderen mon befinder sig,
men svarer "ja, hvad er der?". Det er på det tidspunkt tilladt at smile
stort.
--
MVH
Martin Edlich

Far til fem.

---

"Martin Edlich" <newsspam4@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
news:pan.2003.07.30.22.49.28.428644@mail.edlich.dk...
> De tilfælde jeg kender til, er det nu kommet helt af sig selv fra barnets
> side. Det gælder bare om at du reagerer når der pludselig bliver råbt
> FAaaR, så du ikke står og kigger efter hvor stodderen mon befinder sig,
> men svarer "ja, hvad er der?". Det er på det tidspunkt tilladt at smile
> stort.
> --

Hej

ja, det lyder flot.

Det er nu bare der hvor hele verdens børne psykologer ikke er enige (og det
gælder nu heller ikke mig).

Med mindre barnets far er død, så er det "rigtige" svar nok noget i stil
med: "Søde xxxxx, jeg er rørt og stolt over at du kalder mig far, men du har
kun 1 far (og det er din rigtige far), jeg vil hellere have at du kalder mig
søde martin (eller et eller andet).

orker ikke at komme med alle de grunde der er for at det er en fejl at
begynde på papfar, stedfar, osv... læg hovederne i blød og gæt selv
(eller tag en tur på biblioteket og læs en bog eller 10 om emnet)


mvh
brian

---

On Thu, 31 Jul 2003 01:44:19 +0200, Brian K wrote:

>> De tilfælde jeg kender til, er det nu kommet helt af sig selv fra barnets
>> side. Det gælder bare om at du reagerer når der pludselig bliver råbt
>> FAaaR, så du ikke står og kigger efter hvor stodderen mon befinder sig,
>> men svarer "ja, hvad er der?". Det er på det tidspunkt tilladt at smile
>> stort.
>> --
>
> Hej
>
> ja, det lyder flot.

Sådan er virkeligheden heldigvis engang imellem.

> Det er nu bare der hvor hele verdens børne psykologer ikke er enige (og det
> gælder nu heller ikke mig).

Og du kan naturligvis citere et par af dem, eller?

> Med mindre barnets far er død, så er det "rigtige" svar nok noget i stil
> med: "Søde xxxxx, jeg er rørt og stolt over at du kalder mig far, men du har
> kun 1 far (og det er din rigtige far), jeg vil hellere have at du kalder mig
> søde martin (eller et eller andet).

Hvis man er et totalt følelseskoldt menneske, så er det nok den rigtige
metode. Elsker man de børn der er i familien, hvadenten de er ens egne
eller ej, så gør man ikke på den måde.

> orker ikke at komme med alle de grunde der er for at det er en fejl at
> begynde på papfar, stedfar, osv... læg hovederne i blød og gæt selv
> (eller tag en tur på biblioteket og læs en bog eller 10 om emnet)

Det er nemligt rigtigt. En bog er altid bedre end den virkelige verden.
Gad vide hvorfor det skal være så vanskeligt for voksne, når børn sagtens
kan kende forskel på far og far?
--
MVH
Martin Edlich

Far til fem.

---

"Martin Edlich" skrev i en meddelelse
news:pan.2003.07.31.00.06.43.889705@mail.edlich.dk...
> Hvis man er et totalt følelseskoldt menneske, så er det nok den rigtige
> metode. Elsker man de børn der er i familien, hvadenten de er ens egne
> eller ej, så gør man ikke på den måde.

Hmm, jeg er ikke følelseskold, og jeg elsker mit papbarn, men jeg vil aldrig
drømme om/håbe på eller hjælpe ham med smil og stolthed, som en anden
nævnte, til at kalde mig for mor.
Barnet har en mor et andet sted og jeg er og hedder Nette i barnets
verden....
De gange, hvor ordet MOR er kommet frem i den forbindelse, har vi grint af
det pjattet med det og jeg har sagt "HOV, du kom til at kalde mig for
mor".... Men jeg holder på og vil altid holde på, at jeg IKKE er MOR, men
PAPmor, BONUSmor, STEDmor eller lign. samt at jeg, når jeg tiltales så er
det Nette.
Og det fungerer faktisk ganske godt, virker ikke spor nedladende, negativt,
følelseskloldt overfor barnet.
Ligeledes kaldes mors kæreste ved navn og ikke FAR.

Det er muligt at barnet sagtens kan skelne, men hvorfor dog gøre det af den
grund?

Nette

---

Nette wrote:
> "Martin Edlich" skrev i en meddelelse
> news:pan.2003.07.31.00.06.43.889705@mail.edlich.dk...
>> Hvis man er et totalt følelseskoldt menneske, så er det nok den
>> rigtige metode. Elsker man de børn der er i familien, hvadenten de
>> er ens egne eller ej, så gør man ikke på den måde.

> Det er muligt at barnet sagtens kan skelne, men hvorfor dog gøre det
> af den grund?

nu kommer det vel nok også an på situationen omkring barnet....
jeg mødte selv først min biologiske far da jeg var 9 år...... han havde
pludselig fundet ud af at han "saaaaavnede" min mor og mig, og vi skulle
forsøge at være en familie igen.... (hvad han undlod at fortælle var at hans
_anden_ datters kone netop havde forladt ham)
10 mdr senere var han forsvundet hen hvor han kom fra......

få år inden min far dukkede op i mit liv, mødte min mor en mand som i alle
henseender behandlede mig som sin egen...... der gik omkring et års tid fra
vi alle sammen var flyttet sammen, til jeg spurgte om jeg måtte kalde ham
far.....
jeg havde i den familie en jævnaldrene bror som jo var min "stedfars"
søn.....
jeg blev ved med at kalde ham far indtil vi flyttede fra ham.... da vi anden
gang flyttede sammen med ham, kaldte jeg ham dog ved hans navn, selvom han
et eller andet sted altid vil stå som min faderfigur....... jeg har desværre
ingen kontakt med ham i dag....

jeg har intet problem med at et barn kalder en papfar eller mor, for far
eller mor, hvis den anden forælder er fraværende i en eller anden
henseende...... jeg tvivler på at et barn hvor begge forældre er til stede,
vil have behovet for at kalde papfar eller mor for far eller mor......

jeg føler også at det behov for at have både en mor og en far, er i alle
børn.... og hvis de selv kan få lov at vælge hvem der skal kaldes far eller
mor, hvorfor så ikke lade dem??
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
news:TE3Wa.41954$Kb2.1818875@news010.worldonline.dk...
> jeg har intet problem med at et barn kalder en papfar eller mor, for far
> eller mor, hvis den anden forælder er fraværende i en eller anden
> henseende...... jeg tvivler på at et barn hvor begge forældre er til
stede,
> vil have behovet for at kalde papfar eller mor for far eller mor......

Det har jeg så sandelig heller ikke. Men i dette tilfælde, som der her var
tale om, er faderen til stede, blot ikke nær så meget som stedfaderen.
Og der mener jeg forskellen ligger. - Forskellen på din opvækst og så dette
barns. Du har kun i et ganke kort øjeblik af dit liv, haft en faderfigur i
din far, dette barn her, har en far.....

> jeg føler også at det behov for at have både en mor og en far, er i alle
> børn.... og hvis de selv kan få lov at vælge hvem der skal kaldes far
eller
> mor, hvorfor så ikke lade dem??

Fordi de har en mor/far og sagtens kan holde af og skelne, selv om de kalder
papmor/far ved navn.
- Jeg gør det også i respekt for barnets biologiske mor.

Nette

---

Nette wrote:
> "Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
> news:TE3Wa.41954$Kb2.1818875@news010.worldonline.dk...
>> jeg har intet problem med at et barn kalder en papfar eller mor, for
>> far eller mor, hvis den anden forælder er fraværende i en eller anden
>> henseende...... jeg tvivler på at et barn hvor begge forældre er til
>> stede, vil have behovet for at kalde papfar eller mor for far eller
>> mor......
>
> Det har jeg så sandelig heller ikke. Men i dette tilfælde, som der
> her var tale om, er faderen til stede, blot ikke nær så meget som
> stedfaderen.

netop... hvad hvis nu barnet havde behov for at kalde sin papfar for far i
dagligdagen, eller bare for at omtale papfar som far overfor vennerne......

> Og der mener jeg forskellen ligger. - Forskellen på din opvækst og så
> dette barns. Du har kun i et ganke kort øjeblik af dit liv, haft en
> faderfigur i din far, dette barn her, har en far.....

enig... men jeg føler mig overbevist om at selvom min far var blevet en del
af mit liv dengang, og min mor og jeg fortsat havde boet sammen med min
stedfar, så ville jeg have fortsat med at kalde ham far, til trods for min
biologiske fars tilstedeværelse.......
netop fordi min stedfar havde været langt mere far for mig end min
biologiske far......
dertil skal siges at til trods for min fars tilstedeværelse, kalder jeg ham
stadig ikke far...... for fremmede omtaler jeg ham som min og min søsters
far, men jeg kunne ikke drømme om at kalde ham andet end ved hans navn......

>> jeg føler også at det behov for at have både en mor og en far, er i
>> alle børn.... og hvis de selv kan få lov at vælge hvem der skal
>> kaldes far eller mor, hvorfor så ikke lade dem??
>
> Fordi de har en mor/far og sagtens kan holde af og skelne, selv om de
> kalder papmor/far ved navn.
> - Jeg gør det også i respekt for barnets biologiske mor.

hvem fortjener størst respekt her?? barnet eller den anden forælder??
dermed ikke sagt at man ikke skal respektere den anden forælder, men barnet
må komme først....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
news:kl8Wa.42049$Kb2.1824707@news010.worldonline.dk...
> netop... hvad hvis nu barnet havde behov for at kalde sin papfar for far i
> dagligdagen, eller bare for at omtale papfar som far overfor
vennerne......

Det mener jeg ikke er et behov, man partu skal opfylde, når der er en
far/mor i kulissen, som bare ikke er så heldig at have sit barn på fuldtid
eller lige så lang tid som moderen, for den sags skyld.

> enig... men jeg føler mig overbevist om at selvom min far var blevet en
del
> af mit liv dengang, og min mor og jeg fortsat havde boet sammen med min
> stedfar, så ville jeg have fortsat med at kalde ham far, til trods for min
> biologiske fars tilstedeværelse.......
> netop fordi min stedfar havde været langt mere far for mig end min
> biologiske far......

Du kan ikke vide, om din far, hvis han havde været der for dig hele tiden,
havde været mindre far for dig.
Det er muligt, at du ikke vil have været lige så meget sammen med din far,
som med din stedfar, men din far bør ikke trækkes i baggrunden af den grund.

> dertil skal siges at til trods for min fars tilstedeværelse, kalder jeg
ham
> stadig ikke far...... for fremmede omtaler jeg ham som min og min søsters
> far, men jeg kunne ikke drømme om at kalde ham andet end ved hans
navn......

Nej forståeligt nok, men nu har du jo heller ikke haft et far/datterforhold
på nogen måde til ham.

> hvem fortjener størst respekt her?? barnet eller den anden forælder??
> dermed ikke sagt at man ikke skal respektere den anden forælder, men
barnet
> må komme først....

Ja, men barnet kan fint have et tilhørsforhold til en person selv om barnet
skal bruge vedkommendes navn og ikke mormor, faster eller far.

Nette

---

Nette wrote:
> "Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
> news:kl8Wa.42049$Kb2.1824707@news010.worldonline.dk...
>> netop... hvad hvis nu barnet havde behov for at kalde sin papfar for
>> far i dagligdagen, eller bare for at omtale papfar som far overfor
>> vennerne......
>
> Det mener jeg ikke er et behov, man partu skal opfylde, når der er en
> far/mor i kulissen, som bare ikke er så heldig at have sit barn på
> fuldtid eller lige så lang tid som moderen, for den sags skyld.

jeg siger jo heller ike det er et behov _du_ skal opfylde.....
men at barnet selv skal have lov at sætte ord på et eventuelt sådant behov,
og handle som barnet føler det bedst......
det eneste jeg prøver at sige er at hvis barnet ellers har sine bevæggrunde
klarlagt, og ikke gør det ud fra en eller anden fiks ide, så bør man
respektere barnet, og det behov barnet fremlægger.....

> Du kan ikke vide, om din far, hvis han havde været der for dig hele
> tiden, havde været mindre far for dig.

nej det kan jeg måske ikke, men jeg kan se på min søster, der netop har haft
vore "far" i sit liv, hele livet.... og han har ikke været ret meget mere
faderfigur for hende.....

> Det er muligt, at du ikke vil have været lige så meget sammen med din
> far, som med din stedfar, men din far bør ikke trækkes i baggrunden
> af den grund.

det mener jeg heller ikke at faderen bliver...... i en verden som vores
lægges der tilsyneladende enormt stor vægt på den biologiske forbindelse, og
knapt så meget på den følelsesmæssige forbindelse.....
jeg mener den følelsesmæssige er vigtigere end den biologiske, hvis den i så
fald er vigtigere for barnet......
det er ikke en beslutning jeg mener forældrene kan tage, når først barnet
når en vis alder.....

> Nej forståeligt nok, men nu har du jo heller ikke haft et
> far/datterforhold på nogen måde til ham.

netop..... det nærmeste jeg i mit liv er kommet en far er ham min mor var
sammen med kort før min biologiske far ødelagde deres forhold....... (jo min
mor var med til det, men ud fra et ønske om at gøre hvad der var bedst for
mig).....

>> hvem fortjener størst respekt her?? barnet eller den anden forælder??
>> dermed ikke sagt at man ikke skal respektere den anden forælder, men
>> barnet må komme først....
>
> Ja, men barnet kan fint have et tilhørsforhold til en person selv om
> barnet skal bruge vedkommendes navn og ikke mormor, faster eller far.

min søn har en mormor lene som ikke er biologisk relateret til ham
overhovedet......
det nærmeste han kommer hende nu er at hun er hans små brødres oldemor,
endda adopteret til ;)
jeg kunne ikke drømme om at tage hans mormor lene fra ham, bare fordi han i
forvejen har en anden mormor....

jeg prøver blot at klarlægge at jeg mener barnets ønsker bør have
forrang.... uanset en eventuel bioforælders følelser....
hvis man ikke føler man kan gøre det, bør man inden man afviser barnet,
spørge barnet om _hvorfor_ man pludselig skal kaldes mor eller far....
at få klarlagt hvorfor det behov bliver udtrykt nu..... og hvad der ligger
til grund for det...

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
news:PncWa.42139$Kb2.1830906@news010.worldonline.dk...
> jeg siger jo heller ike det er et behov _du_ skal opfylde.....
> men at barnet selv skal have lov at sætte ord på et eventuelt sådant
behov,
> og handle som barnet føler det bedst......

Det starter som regel som en fortalelse, men bliver det ikke stoppet,
så.....bliver det hurtigt en vane.
Et behov som sådan, tror jeg næppe det kan gå hen og blive, for et barn, som
har en synlig far i forvejen.

> det eneste jeg prøver at sige er at hvis barnet ellers har sine
bevæggrunde
> klarlagt, og ikke gør det ud fra en eller anden fiks ide, så bør man
> respektere barnet, og det behov barnet fremlægger.....

Det er i mine øjne ikke et behov som tager skade, hvis det ikke bliver
udfyldt. Jeg mener, det lige så hurtigt kan tillægges som vane og behov for
barnet at kalde folk ved navn.

> nej det kan jeg måske ikke, men jeg kan se på min søster, der netop har
haft
> vore "far" i sit liv, hele livet.... og han har ikke været ret meget mere
> faderfigur for hende.....

Nej, men han er trods alt hendes far. Og han gør sikkert, hvad han formår at
gøre for deres forhold.

> jeg mener den følelsesmæssige er vigtigere end den biologiske, hvis den i
så
> fald er vigtigere for barnet......
> det er ikke en beslutning jeg mener forældrene kan tage, når først barnet
> når en vis alder.....

Det mener jeg så sandelig det er. Hvad barnet kalder mig overfor andre, det
kommer ikke mig ved, men hvad barnet tiltaler mig som, det kan jeg til alle
tider gøre noget ved. Men det nytter selvfølgelig ikke at barnet i f.eks. ti
år har kaldt kvinden for MOR, og hun så pludselig siger fra....

> min søn har en mormor lene som ikke er biologisk relateret til ham
> overhovedet......
> det nærmeste han kommer hende nu er at hun er hans små brødres oldemor,
> endda adopteret til ;)
> jeg kunne ikke drømme om at tage hans mormor lene fra ham, bare fordi han
i
> forvejen har en anden mormor....

Nej søde Sabine, men der har du jo også et navn på.... Det signalerer at
knægten godt er klar over, at det er en "ekstra"mormor. ( Det lyder nu lidt
forvirrende .... måtte lige læse det en ekstra gang, før jeg fattede,
hvordan det KUNNE relatere...*G*)....
Jeg ville heller aldrig fortænke ungen i at kalde mig for Mor Nette, eller
som alle andre Nettemor.

> jeg prøver blot at klarlægge at jeg mener barnets ønsker bør have
> forrang.... uanset en eventuel bioforælders følelser....
> hvis man ikke føler man kan gøre det, bør man inden man afviser barnet,
> spørge barnet om _hvorfor_ man pludselig skal kaldes mor eller far....
> at få klarlagt hvorfor det behov bliver udtrykt nu..... og hvad der ligger
> til grund for det...

Jamen det mener jeg da også. - Er du helt vimmer. - Inden man overhovedet
begynder at sige noget, bør man selvfølgelig sondere terrænnet. Hvilket jeg
også har gjort. Jeg elsker mit papbarn, som mit eget, og kunne aldrig
tilside sætte et behov for mit eget.
Jeg er bare tilhænger af, at man ikke lever i en "fantasiverden", samt at
man kalder en spade for en spade, for at bruge et godt brugt udtryk.

Nette

---

Nette wrote:
>> jeg siger jo heller ike det er et behov _du_ skal opfylde.....
>> men at barnet selv skal have lov at sætte ord på et eventuelt sådant
>> behov, og handle som barnet føler det bedst......
>
> Det starter som regel som en fortalelse, men bliver det ikke stoppet,
> så.....bliver det hurtigt en vane.

en fortalelse er en ting..... den laver min søn hver gang han kommer hjem
fra weekend hos sin far..... det har dog endnu ikke resultert i at han
kalder sin stedfar for andet end john eller papfar i omtale....

> Et behov som sådan, tror jeg næppe det kan gå hen og blive, for et
> barn, som har en synlig far i forvejen.

hvis faderen er synlig og tydelig, så er jeg enig...... men der er jo stadig
børn der "craver" normaliteten i en normal familie, og derfor foretrækker de
almindelige mor og far roller, frem for mor og papfar og halvbror og
stedbror..... ikk?

> Det er i mine øjne ikke et behov som tager skade, hvis det ikke bliver
> udfyldt. Jeg mener, det lige så hurtigt kan tillægges som vane og
> behov for barnet at kalde folk ved navn.

deri er vi så uenige :)

> Nej, men han er trods alt hendes far. Og han gør sikkert, hvad han
> formår at gøre for deres forhold.

hvilket for ham altid har været ren økonomisk...... nå, skidt pyt ;)

>> jeg mener den følelsesmæssige er vigtigere end den biologiske, hvis
>> den i så fald er vigtigere for barnet......
>> det er ikke en beslutning jeg mener forældrene kan tage, når først
>> barnet når en vis alder.....
>
> Det mener jeg så sandelig det er. Hvad barnet kalder mig overfor
> andre, det kommer ikke mig ved, men hvad barnet tiltaler mig som, det
> kan jeg til alle tider gøre noget ved. Men det nytter selvfølgelig
> ikke at barnet i f.eks. ti år har kaldt kvinden for MOR, og hun så
> pludselig siger fra....

netop.... jeg synes igen at det er meget op til barnet, naturligvis efter
alder....
jeg begyndte selv at kalde min stedfar for far da jeg var 7 år..... kan
faktisk også huske hvordan det startede ;)
det er et enormt positivt minde for mig, netop fordi jeg pludselig havde den
far jeg aldrig rigtig havde haft......

>> jeg kunne ikke drømme om at tage hans mormor lene fra ham, bare
>> fordi han i forvejen har en anden mormor....
>
> Nej søde Sabine, men der har du jo også et navn på.... Det
> signalerer at knægten godt er klar over, at det er en "ekstra"mormor.

hun tiltales faktisk mormor i det daglige.... mormor lene er blot den
betegnelse vi andre bruger.... beklager at jeg ikke klargjorde det før....
familieforholdet til hende er lidt kompliceret..... hun har været
feriebedste for mig siden jeg var helt lille.... hendes datter er min søns
gudmor, og hendes barnebarn er nu min søns stedmor....... som jeg iøvrigt er
gudmor til ;)

> ( Det lyder nu lidt forvirrende .... måtte lige læse det en ekstra
> gang, før jeg fattede, hvordan det KUNNE relatere...*G*)....
> Jeg ville heller aldrig fortænke ungen i at kalde mig for Mor Nette,
> eller som alle andre Nettemor.

det er jo også til at forholde sig til...
men personligt tror jeg at det er de voksne der lader sig forvirre af
titlerne..... ikke børnene...

>> jeg prøver blot at klarlægge at jeg mener barnets ønsker bør have
>> forrang.... uanset en eventuel bioforælders følelser....
>> hvis man ikke føler man kan gøre det, bør man inden man afviser
>> barnet, spørge barnet om _hvorfor_ man pludselig skal kaldes mor
>> eller far....
>> at få klarlagt hvorfor det behov bliver udtrykt nu..... og hvad der
>> ligger til grund for det...
>
> Jamen det mener jeg da også. - Er du helt vimmer. - Inden man
> overhovedet begynder at sige noget, bør man selvfølgelig sondere
> terrænnet. Hvilket jeg også har gjort. Jeg elsker mit papbarn, som
> mit eget, og kunne aldrig tilside sætte et behov for mit eget.

netop.......
må jeg tegne et billede for dig??
forestil dig en situation hvor dit papbarn pludselig står uden biomor.....
(det kan være dødsfald eller blot en anden uheldig situation)
barnet kommer i sin sorg til at kalde dig for mor..... vil du rette barnet??

jeg ved godt det er en ekstrem situation..... men tænk over den :)

> Jeg er bare tilhænger af, at man ikke lever i en "fantasiverden",
> samt at man kalder en spade for en spade, for at bruge et godt brugt
> udtryk.

det du kalder for en fantasiverden synes jeg jo bare er den almindelige
verden.....
jeg mener ikke barnet har problemer med at skelne, og jeg synes ofte
forældrene blæser det op til noget det slet ikke er.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
news:4JgWa.42313$Kb2.1838395@news010.worldonline.dk...

> en fortalelse er en ting..... den laver min søn hver gang han kommer hjem
> fra weekend hos sin far..... det har dog endnu ikke resultert i at han
> kalder sin stedfar for andet end john eller papfar i omtale....

Jeps, det sker også her, men vi pjatter med det, og slår det hen. Men det er
ofte den måde det sker på.

> hvis faderen er synlig og tydelig, så er jeg enig...... men der er jo
stadig
> børn der "craver" normaliteten i en normal familie, og derfor foretrækker
de
> almindelige mor og far roller, frem for mor og papfar og halvbror og
> stedbror..... ikk?

I dag, hvor der er så mange skilsmissebørn, faktisk helt tilbage i min
skoletid, var vi kun fem ud af 15, der havde to styks forældre hos os,
resten var skilsmissebørn, og det er da endnu værre i dag, hvis man læser
statistikkerne, så er det ikke længere normalt at have mor og far hos sig på
een gang.
Men jo, de findes da, jeg forstår bare ikke, hvorfor de ikke skal kunne lære
at kalde folk ved navn, og lære at få et forhold til dem via ders navn og
ikke deres falske titel.

> > Det er i mine øjne ikke et behov som tager skade, hvis det ikke bliver
> > udfyldt. Jeg mener, det lige så hurtigt kan tillægges som vane og
> > behov for barnet at kalde folk ved navn.
>
> deri er vi så uenige :)

Jamen det skal der så sandelig også være plads til.

<<Men det nytter selvfølgelig
> > ikke at barnet i f.eks. ti år har kaldt kvinden for MOR, og hun så
> > pludselig siger fra....
>
> netop.... jeg synes igen at det er meget op til barnet, naturligvis efter
> alder....

Det synes jeg så ikke. problemet er så bare at her burde det ikke være noget
"netop" da det vilel være naturligt at stoppe det fra start af og ikke
først efter ti år.

> hun tiltales faktisk mormor i det daglige.... mormor lene er blot den
> betegnelse vi andre bruger.... beklager at jeg ikke klargjorde det før....

Ok, det kunn ejeg så ikke finde på. Min mor er også papmormor, men hun
hedder mormor Gitte konsekvent.

> det er jo også til at forholde sig til...
> men personligt tror jeg at det er de voksne der lader sig forvirre af
> titlerne..... ikke børnene...

Jeg lader mig ikke forvirre, kan bare ikke forstå, hvad der kan ske ved at
børn ikke har f.eks. to mormødre, når man nu kun har een mor.

> forestil dig en situation hvor dit papbarn pludselig står uden biomor.....
> (det kan være dødsfald eller blot en anden uheldig situation)
> barnet kommer i sin sorg til at kalde dig for mor..... vil du rette
barnet??

Nej slet ikke. Men der er den biologiske mor også ude af verdenen og hænger
kun i minderne hos barnet. Barnet står i realiteten uden en mor.

> jeg ved godt det er en ekstrem situation..... men tænk over den :)

Behøves ikke. Jeg har tænkt dette her igennem for år tilbage og er meget
klar i mine holdninger.:.-)


Nette

---

Nette wrote:
> "Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
> news:4JgWa.42313$Kb2.1838395@news010.worldonline.dk...
>
>> en fortalelse er en ting..... den laver min søn hver gang han kommer
>> hjem fra weekend hos sin far..... det har dog endnu ikke resultert i
>> at han kalder sin stedfar for andet end john eller papfar i
>> omtale....
>
> Jeps, det sker også her, men vi pjatter med det, og slår det hen. Men
> det er ofte den måde det sker på.

ikke i min erfaring ;)
da jeg valgte at kalde min stedfar for far, var det 100% bevidst og noget
jeg havde overvejet et stykke tid, og faktisk spurgte jeg direkte om lov til
at kalde ham far....

men derudover kan jeg da genkende det med at det bare sker fra min relation
til min søster.... det skete også bare en dag at jeg "kom til" at kalde
hende for søs..... og det har hun heddet siden ( når hun ikke kaldes
swesterlein)

> I dag, hvor der er så mange skilsmissebørn, faktisk helt tilbage i min
> skoletid, var vi kun fem ud af 15, der havde to styks forældre hos os,
> resten var skilsmissebørn, og det er da endnu værre i dag, hvis man
> læser statistikkerne, så er det ikke længere normalt at have mor og
> far hos sig på een gang.
> Men jo, de findes da, jeg forstår bare ikke, hvorfor de ikke skal
> kunne lære at kalde folk ved navn, og lære at få et forhold til dem
> via ders navn og ikke deres falske titel.

ofte ( i min erfaring) er det jo noget børnene overvejer en tid inden de
bare "gør" det......
og ofte har de i lang tid inden kaldt personen ved deres rette navn..... det
er jo ikke en "titel" man opnår på to dage.....

>> netop.... jeg synes igen at det er meget op til barnet, naturligvis
>> efter alder....
>
> Det synes jeg så ikke. problemet er så bare at her burde det ikke
> være noget "netop" da det vilel være naturligt at stoppe det fra
> start af og ikke først efter ti år.

for nogle ja, men bestemt ikke for alle....

>> hun tiltales faktisk mormor i det daglige.... mormor lene er blot den
>> betegnelse vi andre bruger.... beklager at jeg ikke klargjorde det
>> før....
>
> Ok, det kunn ejeg så ikke finde på. Min mor er også papmormor, men hun
> hedder mormor Gitte konsekvent.

det skal måske siges at jeg også har kaldt hende "mormor" igennem min
barndom, selvom jeg havde min bedste ;) derimod havde jeg jo ingen farmor at
trække på...... og jeg kom aldrig til at kalde min stedfars mor for
farmor.......
dot er jeg i dag i den lykkelige situation at min mor har fundet sig en
rigtig god mand, som stadig har sine forældre.... og selvom jeg ikke
betegner dem som mine bedsteforældre, kan det meget ofte føles som om at de
er det ;)

>> det er jo også til at forholde sig til...
>> men personligt tror jeg at det er de voksne der lader sig forvirre af
>> titlerne..... ikke børnene...
>
> Jeg lader mig ikke forvirre, kan bare ikke forstå, hvad der kan ske
> ved at børn ikke har f.eks. to mormødre, når man nu kun har een mor.

det sker der sikkert ikke noget ved....
men hvad sker der ved at børn feks har to mormødre, istedet for en??

>> forestil dig en situation hvor dit papbarn pludselig står uden
>> biomor..... (det kan være dødsfald eller blot en anden uheldig
>> situation)
>> barnet kommer i sin sorg til at kalde dig for mor..... vil du rette
>> barnet??
>
> Nej slet ikke. Men der er den biologiske mor også ude af verdenen og
> hænger kun i minderne hos barnet. Barnet står i realiteten uden en
> mor.

at barnet står uden mor, gør jo stadig ikke dig til barnets mor...... i reel
forstand...
hvorfor er det ok i denne situation, og ikke hvis barnets mor lever, men
bare ikke er voldsomt synlig?

>> jeg ved godt det er en ekstrem situation..... men tænk over den :)
>
> Behøves ikke. Jeg har tænkt dette her igennem for år tilbage og er
> meget klar i mine holdninger.:.-)

desværre synes jeg bare de er en smule selvmodsigende ;)
men det er så bare min opfattelse ;)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
news:dZzWa.43157$Kb2.1859379@news010.worldonline.dk...
> det sker der sikkert ikke noget ved....
> men hvad sker der ved at børn feks har to mormødre, istedet for en??

Intet. Bortset fra at man i realiteten kun har een. Og hvorfor skulle man
dog ikke være ærlig omkring det? Hvis man mener at titlen mormor er mere
sigende end f.eks. mormor Gudrun, så er det fordi man ligger noget forkert i
titlerne. Jeg vil til en hver tid mene, at man sagtens kan lære børn at
lægge det samme i et navn som i en titel. ( Ok, det sidste var en
gentagelse, men passede lige ind )

> at barnet står uden mor, gør jo stadig ikke dig til barnets mor...... i
reel
> forstand...

Nej,. men nu er der pludselig ingen mor, som barnet i dagligdagen skal
forholde sig til. Og så mener jeg det er noget andet. Men jeg ville da
aldrig skotte på at klargøre for barnet, at jeg ikke er barnets rigtige mor,
men at det er hende som ligger på kirkegården, hvor vi ligger blomster på
hendes gravsted.

> hvorfor er det ok i denne situation, og ikke hvis barnets mor lever, men
> bare ikke er voldsomt synlig?

Der hvor denne tråd startede, at faderen ER tilstede, men bare ikke så meget
som moderen, da han desværre kun har barnet i weekender. Det var det, jeg
startede ud med at forholde mig til, da der var een, der skrev at enhver,
der ville gøre det bedste og være kærlig overfor sit stedbarn, ville lade
barnet kalde een for mor/far. ( Ikke afskrevet ordret, men meningen er den
samme). Jeg ville med mit indlæg så sige, at det langt fra var nødvendigt og
at man sagtens kan vise et barn kærlighed og tryghed, uden man tillod dem at
give een sådan en titel. Der var ikke fra start af tale om
synlighedsprocenten, - der blev taget for givet at alle og enhver burde gøre
det.

Som jeg også har sagt tidligere, synes jeg ikke, at din far har været særlig
tydelig i og med du aldrig har haft ham som far, og så er det noget andet.
Men fordi man er weekendforældre, mener jeg ikke, at man er ikke-tydelig.

> > Behøves ikke. Jeg har tænkt dette her igennem for år tilbage og er
> > meget klar i mine holdninger.:.-)
>
> desværre synes jeg bare de er en smule selvmodsigende ;)
> men det er så bare min opfattelse ;)

Det tror jeg det er. For jeg kan ikke rigtig se, hvor det er jeg modsiger
mig selv?

Nette

---

Nette wrote:
> "Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
> news:dZzWa.43157$Kb2.1859379@news010.worldonline.dk...
>> det sker der sikkert ikke noget ved....
>> men hvad sker der ved at børn feks har to mormødre, istedet for en??
>
> Intet. Bortset fra at man i realiteten kun har een. Og hvorfor skulle
> man dog ikke være ærlig omkring det? Hvis man mener at titlen mormor
> er mere sigende end f.eks. mormor Gudrun, så er det fordi man ligger
> noget forkert i titlerne. Jeg vil til en hver tid mene, at man
> sagtens kan lære børn at lægge det samme i et navn som i en titel. (
> Ok, det sidste var en gentagelse, men passede lige ind )

jamen det er vi også enige om..... jeg kan bare ikke se problematikken i at
lade barnet tildele en vigtig voksen i deres liv, en titel der vidner om
kærlighed og gensidig sympati.....
for mig er navnene mor, far, mormor, farmor og bedste titler man fortjener
gennem kærlighed og tid...... ikke titler man automatisk får fordi man nu
engang er blodrelateret.....

>> at barnet står uden mor, gør jo stadig ikke dig til barnets
>> mor...... i reel forstand...
>
> Nej,. men nu er der pludselig ingen mor, som barnet i dagligdagen skal
> forholde sig til. Og så mener jeg det er noget andet. Men jeg ville da
> aldrig skotte på at klargøre for barnet, at jeg ikke er barnets
> rigtige mor, men at det er hende som ligger på kirkegården, hvor vi
> ligger blomster på hendes gravsted.

jeg har en smule svært ved at se forskellen..... hvis det er forkert at give
barnet et forkert indtryk omkring titler, så må det jo også være forkert at
tillade barnet at give en titel væk bare fordi den tilfældigvis er fri......

>> hvorfor er det ok i denne situation, og ikke hvis barnets mor lever,
>> men bare ikke er voldsomt synlig?
>
> Der hvor denne tråd startede, at faderen ER tilstede, men bare ikke
> så meget som moderen, da han desværre kun har barnet i weekender. Det
> var det, jeg startede ud med at forholde mig til, da der var een, der
> skrev at enhver, der ville gøre det bedste og være kærlig overfor sit
> stedbarn, ville lade barnet kalde een for mor/far. ( Ikke afskrevet
> ordret, men meningen er den samme).

nu har disse tråde det jo med at udvikle sig ;)

> Jeg ville med mit indlæg så sige,
> at det langt fra var nødvendigt og at man sagtens kan vise et barn
> kærlighed og tryghed, uden man tillod dem at give een sådan en titel.
> Der var ikke fra start af tale om synlighedsprocenten, - der blev
> taget for givet at alle og enhver burde gøre det.

jamen vi er 100% enige om at man sagtens kal give kærlighed og tryghed uden
at skulle have en titel....... jeg ser bare ikke den skadelige faktor i at
tillade børn at bruge disse titler alligevel.....

> Som jeg også har sagt tidligere, synes jeg ikke, at din far har været
> særlig tydelig i og med du aldrig har haft ham som far, og så er det
> noget andet. Men fordi man er weekendforældre, mener jeg ikke, at man
> er ikke-tydelig.

hvem er det du vil beskytte med restriktionen??
barnet eller forældrene?

>>> Behøves ikke. Jeg har tænkt dette her igennem for år tilbage og er
>>> meget klar i mine holdninger.:.-)
>>
>> desværre synes jeg bare de er en smule selvmodsigende ;)
>> men det er så bare min opfattelse ;)
>
> Det tror jeg det er. For jeg kan ikke rigtig se, hvor det er jeg
> modsiger mig selv?

jeg synes dine holdninger virker selvmodsigende, fordi jeg ikke kan se nogen
forskel i en fraværende forælder, og en død forælder..... i henhold til at
overdrage titler...
og jeg har svært ved at forstå hvorfor det er ok i den ene situation, men
ikke i den anden....... for mig at se virker det som modsatrettede
standarter ;)
jeg er mere til det simple.... enten er det ok, ellers er det ikke...... det
virker forvirrende med alle disse undtagelser :)

jeg har meget svært ved at se hvem det er man skåner ved at nægte barnet at
vælge selv..... ;)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:PncWa.42139$Kb2.1830906@news010.worldonline.dk...

> jeg prøver blot at klarlægge at jeg mener barnets ønsker bør have
> forrang.... uanset en eventuel bioforælders følelser....
> hvis man ikke føler man kan gøre det, bør man inden man afviser barnet,
> spørge barnet om _hvorfor_ man pludselig skal kaldes mor eller far....
> at få klarlagt hvorfor det behov bliver udtrykt nu..... og hvad der ligger
> til grund for det...
>
Hej Sabrina

og det mener du godt man kan "forlange" at et barn på feks 5, 8 eller 10 år
skal gøre?
(det kan man ikke være bekendt at "forlange", det er de voksne der sætter
klare linjer for hvad og hvordan tingene er bedst for børnene, ikke børnene
selv (når det gælder skilsmisser)

Mvh
brian

---

Brian K wrote:
>> at få klarlagt hvorfor det behov bliver udtrykt nu..... og hvad der
>> ligger til grund for det...
>>
> Hej Sabrina
>
> og det mener du godt man kan "forlange" at et barn på feks 5, 8 eller
> 10 år skal gøre?

ja det mener jeg godt man kan....
naturligvis med forbehold for at barnet beskriver sig som barnet bedst kan
beskrive følelserne...
børn kan mere end man umiddelbart tror....... det _ER_ muligt at have en god
oplysende samtale med børn.....

> (det kan man ikke være bekendt at "forlange", det er de voksne der
> sætter klare linjer for hvad og hvordan tingene er bedst for børnene,
> ikke børnene selv (når det gælder skilsmisser)

vi snakker ikke om skilsmisser, men om børns behov for normalitet.... (
eller jeg gør ihvertfald)
og hvorvidt de behov bør dækkes når vi taler om en forholdsvis lille ting
som et kaldenavn.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:wngWa.42296$Kb2.1837721@news010.worldonline.dk...
>
> ja det mener jeg godt man kan....
> naturligvis med forbehold for at barnet beskriver sig som barnet bedst kan
> beskrive følelserne...

De fleste skilsmissebørn....fortæller 2 sandheder (en hos mor og en hos far)
(for at skåne forældrene) og man skal være forbandet god for at gennemskue
de løgne (fordi de er som reglen en bekræftigelse af den pågældende
forældres "superjeg", hvilket gør dem næsten uigennemskuelige (medmindre man
er bevidst om hvad det vil sige (superjeg))

> børn kan mere end man umiddelbart tror....... det _ER_ muligt at have en
god
> oplysende samtale med børn.....
Ja...men man skal medbringe et meget STORT filter
>
> > (det kan man ikke være bekendt at "forlange", det er de voksne der
> > sætter klare linjer for hvad og hvordan tingene er bedst for børnene,
> > ikke børnene selv (når det gælder skilsmisser)
>
> vi snakker ikke om skilsmisser, men om børns behov for normalitet.... (
> eller jeg gør ihvertfald)

Øhhh, snakker vi ikke om papfar, osv ?

> og hvorvidt de behov bør dækkes når vi taler om en forholdsvis lille ting
> som et kaldenavn.....

Det er IKKE en lille ting, et barn VED at man KUN kan have en far / mor,
hvorfor skabe forviring om dette ? (giv barnet KLARE linjer, "bent er ikke
din far, han vil gøre alt for dig, være din bedste ven, osv, osv, men XXXX
er din far) (evt tilføje....ved godt at XXXX ikke ser dig så meget, kommer
så tit (eller what ever), men har er din far (basta).


Mvh
brian

---

Brian K wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:wngWa.42296$Kb2.1837721@news010.worldonline.dk...
>>
>> ja det mener jeg godt man kan....
>> naturligvis med forbehold for at barnet beskriver sig som barnet
>> bedst kan beskrive følelserne...
>
> De fleste skilsmissebørn....fortæller 2 sandheder (en hos mor og en
> hos far) (for at skåne forældrene) og man skal være forbandet god for
> at gennemskue de løgne (fordi de er som reglen en bekræftigelse af
> den pågældende forældres "superjeg", hvilket gør dem næsten
> uigennemskuelige (medmindre man er bevidst om hvad det vil sige
> (superjeg))

enig.... men igen, nu taler jeg om denne specifikke situation...... hvor det
eneste der kræves af barnet er at der bliver sat ord på hvorfor stedfar ole
pludselig skal kaldes far...... og det er iøvrigt ikke noget biomor eller
biofar skal blande sig i..... det er et job for stedfar ole ;)

>> børn kan mere end man umiddelbart tror....... det _ER_ muligt at
>> have en god oplysende samtale med børn.....

> Ja...men man skal medbringe et meget STORT filter

nogle gange ja...... og ved nogle børn ja....... eller skal man bare være i
stand til at gennemskue og dekode hvad der bliver sagt :)

>>> (det kan man ikke være bekendt at "forlange", det er de voksne der
>>> sætter klare linjer for hvad og hvordan tingene er bedst for
>>> børnene, ikke børnene selv (når det gælder skilsmisser)
>>
>> vi snakker ikke om skilsmisser, men om børns behov for
>> normalitet.... ( eller jeg gør ihvertfald)
>
> Øhhh, snakker vi ikke om papfar, osv ?

nej vi snakker om hvorvidt papfar skal kaldes far......
når papfar kommer ind i billedet er skilsmissen jo oftest længe
overstået.....

>> og hvorvidt de behov bør dækkes når vi taler om en forholdsvis lille
>> ting som et kaldenavn.....
>
> Det er IKKE en lille ting, et barn VED at man KUN kan have en far /
> mor, hvorfor skabe forviring om dette ? (giv barnet KLARE linjer,
> "bent er ikke din far, han vil gøre alt for dig, være din bedste ven,
> osv, osv, men XXXX er din far) (evt tilføje....ved godt at XXXX ikke
> ser dig så meget, kommer så tit (eller what ever), men har er din far
> (basta).

hvorfor??
jeg havde skam også en far..... ( ved ike om du har læst resten af
tråden).... en far der intet var værd, og som ikke havde fortjent
titlen....... jeg kunne ikke drømme om at kræve noget sådant af mit barn
eller mit papbarn for den sags skyld......
de får lov at styre det selv, hvad de vil kalde os...... det blander vi os
ikke i......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:RNgWa.42316$Kb2.1838525@news010.worldonline.dk...
> nej vi snakker om hvorvidt papfar skal kaldes far......
> når papfar kommer ind i billedet er skilsmissen jo oftest længe
> overstået.....

Bestemt ikke altid

>
>
> hvorfor??
> jeg havde skam også en far..... ( ved ike om du har læst resten af
> tråden).... en far der intet var værd, og som ikke havde fortjent
> titlen....... jeg kunne ikke drømme om at kræve noget sådant af mit barn
> eller mit papbarn for den sags skyld......

Det uagtet....så ER har din far (og det står altså ikke til at ændre) (og
det er vist i de fleste tilfælde også sjældent at det er SÅ dårlig en far
der bliver tale om)

de får lov at styre det selv, hvad de vil kalde os...... det blander vi os
> ikke i......

Hummm, er det så fordi at det passer godt ind i glansbilledet, eller ?

For hvis de kaldte ham/ hende for IDIOT...så ville i jo blande jer, ikke ?

Mvh
brian

---

---

Brian K wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:RNgWa.42316$Kb2.1838525@news010.worldonline.dk...
>> nej vi snakker om hvorvidt papfar skal kaldes far......
>> når papfar kommer ind i billedet er skilsmissen jo oftest længe
>> overstået.....
>
> Bestemt ikke altid

hvilket jo forklarer at jeg skret "oftest".....

>> jeg havde skam også en far..... ( ved ike om du har læst resten af
>> tråden).... en far der intet var værd, og som ikke havde fortjent
>> titlen....... jeg kunne ikke drømme om at kræve noget sådant af mit
>> barn eller mit papbarn for den sags skyld......
>
> Det uagtet....så ER har din far (og det står altså ikke til at ændre)
> (og det er vist i de fleste tilfælde også sjældent at det er SÅ
> dårlig en far der bliver tale om)

det er jeg dog ikke så sikker på.... jeg har hørt om MANGE deadbeat dad's
efterhånden..... så det er ikke så sjældent alligevel.....
og uagtet at han biologisk set er min far, så mener jeg stadig det er en
titel man bør gøre sig fortjent til.....
ellers mister den hurtigt værdien, hvis den ikke allerede har gjort det i
vores samfund.......

> de får lov at styre det selv, hvad de vil kalde os...... det blander
> vi os
>> ikke i......
>
> Hummm, er det så fordi at det passer godt ind i glansbilledet, eller ?

nej, det er fordi det er den måde vi foretrækker at have det på..... vores
børn er store nok til at være medbestemmende, og har været konsulteret
igennem begge vores brud..... ingen af dem har stået udenfor og er blevet
kommanderet rundt med.....

> For hvis de kaldte ham/ hende for IDIOT...så ville i jo blande jer,
> ikke ?

jo, men mere ud fra et synspunkt at idiot er et skældsord ikke en
tiltaleform eller et navn......
hvis min søn valgte at kalde min kæreste for papfar, stedfar eller andet, så
ville det blive accepteret.... lige som jeg accepterer hvis min bonusdatter
ville kalde mig for andet end mit navn......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

On Thu, 31 Jul 2003 23:53:08 +0200, Brian K wrote:

>> jeg prøver blot at klarlægge at jeg mener barnets ønsker bør have
>> forrang.... uanset en eventuel bioforælders følelser....
>> hvis man ikke føler man kan gøre det, bør man inden man afviser barnet,
>> spørge barnet om _hvorfor_ man pludselig skal kaldes mor eller far....
>> at få klarlagt hvorfor det behov bliver udtrykt nu..... og hvad der ligger
>> til grund for det...
>>
> Hej Sabrina
>
> og det mener du godt man kan "forlange" at et barn på feks 5, 8 eller 10 år
> skal gøre?

Prøv at sammenlign det med hvad man ellers stiller af krav til ungerne.
Jeg vil mene at det er betydeligt mere krævende at svare på "HVORFOR GØR
DU SÅDAN NOGET?". Desuden behøver svaret ikke at være en
universitetsafhandling om barnets egne følelser, det kan være barnet ikke
kan svare på det og dermed får en lejlighed til at tænke over det, det kan
være barnet svarer "ups, tihi" og dermed afslører at det var en utilsigtet
fortalelse, det kan være barnet svarer "det er fordi jeg så godt kan lide
dig" og dermed afslører en mangel på kontakt eller en enorm sans for at
vikle voksne om lillefingeren.

Som det voksne og ansvarlige menneske man er, reagerer man naturligvis
forskelligt afhængigt af svaret og barnet og ens forhold til barnet.

> (det kan man ikke være bekendt at "forlange", det er de voksne der sætter
> klare linjer for hvad og hvordan tingene er bedst for børnene, ikke børnene
> selv (når det gælder skilsmisser)

Børn har det nu med at have godt af at udtrykke sine følelser. At kalde
den nye M/K i huset hhv mor eller far, er ikke noget der bør genere de
voksne.
--
MVH
Martin Edlich

Far til fem.

---

On Thu, 31 Jul 2003 07:45:15 +0200, Nette wrote:

>> Hvis man er et totalt følelseskoldt menneske, så er det nok den rigtige
>> metode. Elsker man de børn der er i familien, hvadenten de er ens egne
>> eller ej, så gør man ikke på den måde.
>
> Hmm, jeg er ikke følelseskold, og jeg elsker mit papbarn, men jeg vil aldrig
> drømme om/håbe på eller hjælpe ham med smil og stolthed, som en anden
> nævnte, til at kalde mig for mor.

Smilet var skam ikke for at hjælpe barnet på vej.

> Barnet har en mor et andet sted og jeg er og hedder Nette i barnets
> verden....
> De gange, hvor ordet MOR er kommet frem i den forbindelse, har vi grint af
> det pjattet med det og jeg har sagt "HOV, du kom til at kalde mig for
> mor".... Men jeg holder på og vil altid holde på, at jeg IKKE er MOR, men
> PAPmor, BONUSmor, STEDmor eller lign. samt at jeg, når jeg tiltales så er
> det Nette.
> Og det fungerer faktisk ganske godt, virker ikke spor nedladende, negativt,
> følelseskloldt overfor barnet.
> Ligeledes kaldes mors kæreste ved navn og ikke FAR.
>
> Det er muligt at barnet sagtens kan skelne, men hvorfor dog gøre det af den
> grund?

Fordi de gerne vil og har det rart med det.
--
MVH
Martin Edlich

Far til fem.

---

"Martin Edlich"skrev i en meddelelse
news:pan.2003.07.31.09.41.54.697859@mail.edlich.dk...
> Smilet var skam ikke for at hjælpe barnet på vej.

I know.
> > Det er muligt at barnet sagtens kan skelne, men hvorfor dog gøre det af
den
> > grund?
>
> Fordi de gerne vil og har det rart med det.

Det synes jeg er en dårlig begrundelse. Børn skal ikke nødvendigvis have lov
til ting, bare fordi de gerne vil.
Som jeg netop skrev til Sabina, så kan børn sagtens have et ordentligt og
trygt tilhørsforhold til en person, som barnet kalder ved navn.

Nette

---

Nette wrote:
> "Martin Edlich"skrev i en meddelelse
> news:pan.2003.07.31.09.41.54.697859@mail.edlich.dk...
>> Smilet var skam ikke for at hjælpe barnet på vej.
>
> I know.
>>> Det er muligt at barnet sagtens kan skelne, men hvorfor dog gøre
>>> det af den grund?
>>
>> Fordi de gerne vil og har det rart med det.
>
> Det synes jeg er en dårlig begrundelse. Børn skal ikke nødvendigvis
> have lov til ting, bare fordi de gerne vil.

men skal de nægtes det bare fordi man kan nægte det??

> Som jeg netop skrev til Sabina, så kan børn sagtens have et
> ordentligt og trygt tilhørsforhold til en person, som barnet kalder
> ved navn.

det er der ingen der benægter, men i mange henseender og i den verden vi nu
lever i, er det en dejlig trygheds ting at kunne sige at man skal hjem til
mor OG far...... det mener jeg ikke man bør berøve ungerne bare fordi man
selv er intimitets angst ;)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

On Thu, 31 Jul 2003 18:45:46 +0200, Nette wrote:

>> > Det er muligt at barnet sagtens kan skelne, men hvorfor dog gøre det af
> den
>> > grund?
>>
>> Fordi de gerne vil og har det rart med det.
>
> Det synes jeg er en dårlig begrundelse. Børn skal ikke nødvendigvis have lov
> til ting, bare fordi de gerne vil.

Nej, ikke i alle tilfælde.

> Som jeg netop skrev til Sabina, så kan børn sagtens have et ordentligt og
> trygt tilhørsforhold til en person, som barnet kalder ved navn.

Det er nok muligt, men jeg synes så det er ganske interessant at spekulere
over hvorfor et barn man ikke er mor eller far til, pludselig begynder at
kalde en for mor eller far.
Det behov der udspringer af de tanker jeg gør mig, synes jeg er ret vigtigt
at udfylde hos barnet.
--
MVH
Martin Edlich

Far til fem.

---

"Martin Edlich" <newsspam4@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
news:pan.2003.07.31.21.44.04.814203@mail.edlich.dk...
> Det er nok muligt, men jeg synes så det er ganske interessant at spekulere
> over hvorfor et barn man ikke er mor eller far til, pludselig begynder at
> kalde en for mor eller far.
> Det behov der udspringer af de tanker jeg gør mig, synes jeg er ret
vigtigt
> at udfylde hos barnet.
> --

Hej Martin

Der er hver eneste dag mindst 1 gang hvor jeg opdager at min datter på 5 3/4
prøver at opfylde enten et af mine eller sin mors behov (hvis børn kunne
ville de dele sig selv i 2 når mor og far bliver skilt), det er MIN opgave
at NÆGTE vores datter i at forsøge at dæmpe hendes egne behov for at opfylde
et af mine (eller moderens) behov.

Og der er mindst 3 -5 gange hvert eneste år at der er et barn på legepladsen
som siger "gid du var min far" (eller bare siger "far"), der slår jeg
bremsen i og siger "du har kun en far, men jeg vil da meget gerne være din
bedste voksen ven?" (eller noget ala det, helt afhængig hvad der er grunden
til at barnet kommer med det udbrud).

Som papmor/far, har man et behov man gerne SELV vil have opfyldt, så når
chansen "byder" sig...tager man den måske, og det mener jeg er en stor fejl.

Et barn har en far, en mor. Alle andre hedder det de hedder. (det er også
MEGET nemmere for et barn at forholde sig til)

Min datter spurgte mig om hvorfor hendes veninde havde 2 fædre, jeg svarede
(vidste godt at det var hendes måde at skjule at mor har en ny kæreste) at
"hendes veninde kun har en kæreste og at (eller skulle hendes veninde jo
ligne 2 forskellige fædre(hvilket hun grinte meget af)) moderens nye kæreste
"var moderens nye kæreste". Det var hun meget glad for at høre, og næste
morgen sagde hun "far..det du sagde igår, gør det meget nemmere for mig at
tage over til mor igen"

Gør børns verden så nem og OVERSKUELIG som muligt, hold tingene adskilt
(specielt jeres egne og børnenes behov), så tror jeg at man gør både sig
selv og børnene en stor tjeneste på langt sigt.

mvh

brian

---

Lille rettelse (der stod: "hendes veninde kun har en kæreste" der skulle
naturligvis have stået :"hendes veninde kun har en FAR"

Her er den korrekte sætning:

Min datter spurgte mig om hvorfor hendes veninde havde 2 fædre, jeg svarede
(vidste godt at det var hendes måde at skjule at mor har en ny kæreste) at
"hendes veninde kun har en FAR og at (eller skulle hendes veninde jo
ligne 2 forskellige fædre(hvilket hun grinte meget af)) moderens nye
kæreste
"var moderens nye kæreste". Det var hun meget glad for at høre, og næste
morgen sagde hun "far..det du sagde igår, gør det meget nemmere for mig at
tage over til mor igen"

---

"Brian K" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bgc4go$1sds$1@news.cybercity.dk...
>"far..det du sagde igår, gør det meget nemmere for mig at
> tage over til mor igen"
>

Hvilket iøvrigt fik mig til at tænke over "hvad der foregår derovre hos mor"
?

mvh
brian

---

On Fri, 01 Aug 2003 00:04:11 +0200, Brian K wrote:

>> Det er nok muligt, men jeg synes så det er ganske interessant at spekulere
>> over hvorfor et barn man ikke er mor eller far til, pludselig begynder at
>> kalde en for mor eller far.
>> Det behov der udspringer af de tanker jeg gør mig, synes jeg er ret
> vigtigt
>> at udfylde hos barnet.
>> --
>
> Hej Martin
>
> Der er hver eneste dag mindst 1 gang hvor jeg opdager at min datter på 5 3/4
> prøver at opfylde enten et af mine eller sin mors behov (hvis børn kunne
> ville de dele sig selv i 2 når mor og far bliver skilt), det er MIN opgave
> at NÆGTE vores datter i at forsøge at dæmpe hendes egne behov for at opfylde
> et af mine (eller moderens) behov.

Ja, det er ganske normalt i tiden efter skilsmissen. Så vidt jeg har
kunnet skønne, er dette ikke så udtalt når skilsmissen ligger et par år
tilbage.

> Og der er mindst 3 -5 gange hvert eneste år at der er et barn på legepladsen
> som siger "gid du var min far" (eller bare siger "far"), der slår jeg
> bremsen i og siger "du har kun en far, men jeg vil da meget gerne være din
> bedste voksen ven?" (eller noget ala det, helt afhængig hvad der er grunden
> til at barnet kommer med det udbrud).

Sådan har vi rigtige mænd det bare. Når jeg henter sønnen i vuggestuen, er
der som regel også en hel flok unger der bare *må* fortælle mig eller vise
mig noget. Det går bare ikke så godt med en 2-årig søn, der har nogen
meget alvorlige ejerfornemmelser til mig.
Når jeg selv har stået i situationen, hvor en pode på den ene eller anden
måde har fortalt at de gerne ville have mig som fadersfigur, så har jeg
reageret meget afhængigt af situationen. For nogen børn kommer erklæringen
som en anden måde at sige "du er sød" på, og så har jeg svaret med "du er
sguda også en dejlig unge". Andre børn bor alene med sin mor, eller har en
meget fraværende (fysisk/psykisk) far, og dem har jeg fortalt at jeg ikke
kan dække deres behov. En enkelt gang lignede udtalelsen noget der var
bestilt af barnets mor - det havde jeg det ikke så godt med.

> Som papmor/far, har man et behov man gerne SELV vil have opfyldt, så når
> chansen "byder" sig...tager man den måske, og det mener jeg er en stor fejl.

Ja, sådan skal det naturligvis ikke være.

> Et barn har en far, en mor. Alle andre hedder det de hedder. (det er også
> MEGET nemmere for et barn at forholde sig til)

Ikke af hvad jeg har observeret, især ikke når de snakker med andre børn.
Der er det noget nemmer at sige far eller mor, og så ved de at det er de
voksne derhjemme.

> Min datter spurgte mig om hvorfor hendes veninde havde 2 fædre, jeg svarede
> (vidste godt at det var hendes måde at skjule at mor har en ny kæreste) at
> "hendes veninde kun har en kæreste og at (eller skulle hendes veninde jo
> ligne 2 forskellige fædre(hvilket hun grinte meget af)) moderens nye kæreste
> "var moderens nye kæreste". Det var hun meget glad for at høre, og næste
> morgen sagde hun "far..det du sagde igår, gør det meget nemmere for mig at
> tage over til mor igen"

Hvor stor mener du forskellen i sværhedsgraden i ovenstående er i forhold til
at spørge baret om hvorfor det siger far eller mor?

> Gør børns verden så nem og OVERSKUELIG som muligt, hold tingene adskilt
> (specielt jeres egne og børnenes behov), så tror jeg at man gør både sig
> selv og børnene en stor tjeneste på langt sigt.

På den anden side er børn tryghedsnarkomaner og vil allerhelst være
normale. Det normale er at man har en (pap)mor og en (pap)far.
--
MVH
Martin Edlich

Far til fem.

---

"Martin Edlich" <newsspam4@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
news:pan.2003.07.31.22.49.15.491221@mail.edlich.dk...
> On Fri, 01 Aug 2003 00:04:11 +0200, Brian K wrote:
>
> Ja, det er ganske normalt i tiden efter skilsmissen. Så vidt jeg har
> kunnet skønne, er dette ikke så udtalt når skilsmissen ligger et par år
> tilbage.

Ifølge de snart 30 - 40 bøger jeg har læst de sidste 11 mdr...så fortsætter
det til børnene flytter hjemme fra (det mindskes når barnet passere ca 16
år)

>
>
> Ja, sådan skal det naturligvis ikke være.

Men det er det der tit sker.
>
>
> Ikke af hvad jeg har observeret, især ikke når de snakker med andre børn.
> Der er det noget nemmer at sige far eller mor, og så ved de at det er de
> voksne derhjemme.
>
Så tror jeg du "forenkler" børns verden lidt for meget (de plejer godt at
kunne finde på alternativer)

> Hvor stor mener du forskellen i sværhedsgraden i ovenstående er i forhold
til
> at spørge baret om hvorfor det siger far eller mor?
>
Ikke forstået (det er sent om natten)

> > Gør børns verden så nem og OVERSKUELIG som muligt, hold tingene adskilt
> > (specielt jeres egne og børnenes behov), så tror jeg at man gør både sig
> > selv og børnene en stor tjeneste på langt sigt.
>
> På den anden side er børn tryghedsnarkomaner og vil allerhelst være
> normale. Det normale er at man har en (pap)mor og en (pap)far.

Argh....det er også normalt at folk bliver skilt, at køre 130 på motorvejen,
osv, osv

Normalt: michael hedder michael, FAR er FAR, MOR er MOR, bente hedder bente
(det er logisk, normalt, og her kan ALLE være med!)


mvh
brian

---

On Fri, 01 Aug 2003 01:34:36 +0200, Brian K wrote:

>> Ja, det er ganske normalt i tiden efter skilsmissen. Så vidt jeg har
>> kunnet skønne, er dette ikke så udtalt når skilsmissen ligger et par år
>> tilbage.
>
> Ifølge de snart 30 - 40 bøger jeg har læst de sidste 11 mdr...så fortsætter
> det til børnene flytter hjemme fra (det mindskes når barnet passere ca 16
> år)

Sjovt at det ikke passer på nogen af alle de skilsmissebørn jeg kender.

>> Ja, sådan skal det naturligvis ikke være.
>
> Men det er det der tit sker.

Det er uheldigt.

>> Ikke af hvad jeg har observeret, især ikke når de snakker med andre børn.
>> Der er det noget nemmer at sige far eller mor, og så ved de at det er de
>> voksne derhjemme.
>>
> Så tror jeg du "forenkler" børns verden lidt for meget (de plejer godt at
> kunne finde på alternativer)

Ja, papmor, papfar, min far, altså ikke min rigtige far men... osv.

>> Hvor stor mener du forskellen i sværhedsgraden i ovenstående er i forhold
> til
>> at spørge baret om hvorfor det siger far eller mor?
>>
> Ikke forstået (det er sent om natten)

Du forventer at barnet forstår at udtrykket "far" udelukkende dækker over
et genetisk tilhørsforhold, og ikke det børn normalt tillægger udtrykket.

>> > Gør børns verden så nem og OVERSKUELIG som muligt, hold tingene adskilt
>> > (specielt jeres egne og børnenes behov), så tror jeg at man gør både sig
>> > selv og børnene en stor tjeneste på langt sigt.
>>
>> På den anden side er børn tryghedsnarkomaner og vil allerhelst være
>> normale. Det normale er at man har en (pap)mor og en (pap)far.
>
> Argh....det er også normalt at folk bliver skilt, at køre 130 på motorvejen,
> osv, osv

Ja. Hvem skader børnene ved at kalde papfar for far?

> Normalt: michael hedder michael, FAR er FAR, MOR er MOR, bente hedder bente
> (det er logisk, normalt, og her kan ALLE være med!)

Så lad os kigge endnu mere enkelt på det. Hvorfor hedder far ikke Brian,
men far? Er det udelukkende for at forklare børnene hvordan de ser ud?
--
MVH
Martin Edlich

Far til fem.

---

"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f28acda$0$76049$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
> Det er muligt at barnet sagtens kan skelne, men hvorfor dog gøre det af
den
> grund?
>

Hej Nette

vidunderligt at høre

Børn er IKKE små voksne, børn er børn, deres verden skal holdes nem og
adskilt (i det det hedder skilsmisse). Far er far, mor er mor, nye kærester
er nye kærester (som ovnikøbet ifølge statestikkerne har det med at blive
skiftet ud ret tit).

Mvh
brian

---

> Børn er IKKE små voksne, børn er børn, deres verden skal holdes nem og
> adskilt (i det det hedder skilsmisse). Far er far, mor er mor, nye
kærester
> er nye kærester (som ovnikøbet ifølge statestikkerne har det med at blive
> skiftet ud ret tit).

Hvad siger statistikerne om mor og far, det virker som om de også bliver
skiftet ud ret tit.
Der er ihvertfald mange børn, stedbørn, stedsøskende, fars / mors nye
kæreste...........
Forstår godt hvis børnene til tider kan kløjs idet.

Lars

---

"Lars" <hult@nspimage.dk> skrev i en meddelelse
news:zocWa.42140$Kb2.1830985@news010.worldonline.dk...
>
>
> Hvad siger statistikerne om mor og far, det virker som om de også bliver
> skiftet ud ret tit.

Hvert 3 barn vil inden sit 5 år være skilsmissebarn

> Der er ihvertfald mange børn, stedbørn, stedsøskende, fars / mors nye
> kæreste...........
> Forstår godt hvis børnene til tider kan kløjs idet.
>
Ja...jeg tror at det til dels skyldes at Mor / Far ikke helt har styr på
"prioteringen" i deres liv (av...nu kommer der gang i diskusionen).
Jeg tror ikke de fleste har nogen ide om hvad der kommer til at ske i deres
børns verden, når de skrider fra "det hele" (og enten tager børnene med,
eller efterlader dem til den anden forældre).

Argh....jeg har alt for travlt til at deltage i denne diskussion (sidder
selv midt i en FM retsag lige nu)


Mvh
brian

---

Bente, ja du har ret, i det du skriver.
Vi vil følge dit råd, for det er efterhånden ved at berører hele vores
familie en hel del.

Mange tak

Mvh
Claus

"5230" <bente76@"fjern"mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3efd6f8c$0$76095$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej igen..
>
> Jeg syntes at forstå ud fra det hele ,at det er jer som har barnet boende
og
> at det er den anden part at der er problemet. Er det rigtigt ?
>
> Mht. telefonen ville jeg nok kontakte den anden part ,hvis der pludselig
> opstod et problem som var grund nok til at ringe ,men ellers ville jeg
vente
> til barnet kom hjem igen.
>
> Jeg syntes at i skulle skrive til ret & råd.
> Der vil mailen gå videre til en på netop dette område og i vil få mailet
et
> kodeord og en links til en side og derfor er det kun jer der kan læse
> svaret.
>
> Jeg har skrevet til dem for ca. 1 uge siden og fik svar efter et par
timer.
>
> Held & lykke
>
> Bente