Hej gruppe.
Jeg har for nyligt haft en positiv oplevelse, som jeg syntes jeg vil dele
med jer.
Handel på Internettet kan være både nemt og godt, men kan man nu stole på
forretningen? Oftest kender man jo bare forretningen fra en hjemmeside.
Når tingene ikke helt flasker sig som finder planlagt, finder man ud af, om
man handler hos en god og seriøs forretning.
Jeg bestilte for lidt tid siden nogle "Magic Mushrooms" crash protection til
min Suzuki SV650 S hos K.J. Motorcykler. Efter bestillingen fik jeg meget
hurtigt en bekræftelse på ordren, og samtidig besked om hvornår jeg kunne
forvente at modtage varerne. En rigtig dejlig service, så man som kunde ved
hvor langt ens ordre er kommet.
Da jeg modtog mine "Mushrooms" viste det sig imidlertid, at det var til en
Suzuki SV650, men passede ikke til min S-model. En yderst fair fejl, som kan
ske for alle. Jeg kontaktede K.J. Motorcykler, og forklarede problemer.
Indehaveren Klaus beklagede fejlen og jeg fik omgående tilbudt at få pengene
retur, helt uden problemer. Desuden gav Klaus mig et par løsningsforslag,
som jeg lige kunne undersøge hvis jeg havde lyst. Endelig foreslog han et
andet mærke som ville passe til min SV650 S'er.
Jeg valgte at sende pakken retur, da de fremsendte "Mushrooms" ikke kunne
monteres på min maskine - og kort tid efter returnerede K.J.Motorcykler
pengene.
Min oplevelse med K.J. Motorcykler har været rigtig god og positiv. Derfor
kan jeg kun anbefale læsere af d.f.m., at handle hos K.J. Motorcykler, når
lejligheden byder sig. Her er priserne fornuftige og servicen i top.
Med venlig hilsen
Henrik, Aalborg
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=161