> Er der i gruppen erfaringer med denne model - skal bruges til lidt sjov
> transport, bykørsel og lidt motorvej. Ikke offroad (endnu).
> Jeg sætter pris på pålidelighed og sikre (sjove) køreegenskaber...
Modellen
> jeg kigger på, har kørt i omegnen af 30.000 kilometer, og er fra 1990, til
> 33.000 kroner. Det er selvfølgelig en halvgammel fætter, men hvis den
stadig
> holder??
Hej Rasmus
Motoren er ikke stærk. Mere præcist, så har tendens til olieforbrug ved hård
kørsel. Dette er skidt, da den taber olietrykket hvis niveauet går under det
man kan se i glasset. Derfor skal man holde øje med olien HELE tiden! Gør
man der kører den fint.
Vær på udkig efter følgende:
Olieforbrug: Lad motoren stå i tomgang til den er gennemvarm. Få en til at
køre bag ved, og giv fuld hane i 2. gear fra 2500 rpm til det røde område.
Se efter blå røgudvikling. Motorbrems til 2500rpm igen og giv fuld hane. Lav
øvelsen et par gange i træk bruger den olie vil det vise sig nu.
Dårligt ladesystem: Ladespændingen som måles over batteriet ved halvdelen af
max rpm, skal højest være omkring 14,5V Er den over 15V er din
regulatoromformer defekt. Det er meget almindeligt at
laderelæet/regulatoromformeren går. Kører du videre med høj spænding brænder
du en masse pærer af samt belaster din elsystem unødigt.
Slidt bagdæmper. jeg mener en Basballe Cross center har en WP dæmper
liggende til sådan en.
Manglende service. F.eks. kronrørsleje smøring, bagsvingersmøring,
forgaffelolie skift o.s.v.
33.000km på 13 år? Kig på dækalderen. Hvis de er fra sidste år og er helt
færdige har manden et forklaringsproblem. Hvis du vil vide alderen på dækket
kigger du på DOT mærket. DOT mærket finder du på den ene side af dækket. Der
står DOT xxxxxxxxxxxxx YYY eller DOT xxxxxxxxxxxxx YYYY. X'erne er en
masse bogstaver som ikke har nogen betydning for alderen. De første to Y'er
er ugen dækket er produceret i. Det (de) sidste Y(er) er årstallet. Efter år
2000 er man begyndt at skrive 00 istedet for bare 0 for årstal. Står der DOT
xxxxxxxxxxxxx 273 er det produceret uge 27 i 1993 (eller 1983). Lad være med
at køre med dæk der er over 4 år gamle.
De kører en 50-60K mellem hovedrenoveringerne. Se mere på
www.dr600.de
--
Mojn
Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 samt Suzuki DR 600
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)