/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Børn og helligdage!
Fra : Zarh


Dato : 09-06-03 20:49

Er der andre her i gruppen som kan have det dårligt ved at deres børn har
helligdage ( der er frygtelig mange af dem ) og dermed fri fra skolen ret
ofte? Det er så forfærdeligt, hvad skal man dog gøre, det er når man står
meget alene med dem, faderen er ikke til stor hjælp, tvært imod, man føler
man er den eneste som har det sådan og at man hele tiden skal finde på noget
de skal, men ikke just har ideerne, kræfterne og slet ikke pengene. For mig
er det et mareridt hvilket giver mig meget dårlig samvittighed og det hele
kører i ring på alle områder. Glæder mig udelukkende til de skal i skole
igen. Kender nogen til steder man kan henvende sig og få noget hjælp eller
kender andre til lign. problem?

På forhånd tak!




 
 
Lars Lienhøft Larsen (09-06-2003)
Kommentar
Fra : Lars Lienhøft Larsen


Dato : 09-06-03 20:59

"Zarh" <zarh@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> Kender nogen til steder man kan henvende sig og få noget hjælp eller
> kender andre til lign. problem?

Prøv www.turtips.dk . Tit savner børnene jo bare samværet med forældrene,
så brug tiden til at spille, lave mad og lege med dem...

Mvh. Lars


Girlie (09-06-2003)
Kommentar
Fra : Girlie


Dato : 09-06-03 21:46


"Zarh" <zarh@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3ee4e49e$0$24705$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> For mig
> er det et mareridt hvilket giver mig meget dårlig samvittighed og det hele
> kører i ring på alle områder. Glæder mig udelukkende til de skal i skole
> igen. Kender nogen til steder man kan henvende sig og få noget hjælp eller
> kender andre til lign. problem?

Tak for dit modige indlæg.
Jeg er selv enlig mor til en datter på 4 år (ingen weekendfar), og jeg
kender alt for godt trætheden og kedsomheden og de meget lange dage, hvor
der bare ingenting sker.
Jeg ved godt, at man siger, at børn har godt af bare at være hjemme uden
stress og uden, at der skal ske en hel masse. Men det, der sker her i
familien er, at hun falder i søvn lige over middag og sover i timevis, med
det resultat, at hun på nuværende tidspunkt 22.43 stadigvæk er oppe og for
frisk til at sove.
Hvis jeg holder hende vågen om dagen, hvad skal man så fylde tiden ud med?
Udover cartoon network, bøger, spil, gåture osv..? For det er bare ikke
nok...hun keder sig, og det gør moderen desværre også - uanset, hvor meget
jeg end elsker det lille pus.
Man er jo kun et (ét) menneske, og voksenkontakten på sådanne dage er
minimal.


Jeg glæder mig i hvert fald til i morgen!




Stine (09-06-2003)
Kommentar
Fra : Stine


Dato : 09-06-03 22:23


"Girlie" <girlie@hotmail.com> wrote in message
news:3ee4f20a$0$13203$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>
> Tak for dit modige indlæg.
> Jeg er selv enlig mor til en datter på 4 år (ingen weekendfar), og jeg
> kender alt for godt trætheden og kedsomheden og de meget lange dage, hvor
> der bare ingenting sker.

Hvad med at tale med de andre forældre i børnehaven? Et barn på 4 år kan jo
sagtens have venner med hjemme. Er der ikke andre børn på vejen hun kan lege
med?

/Stine



vadmand (09-06-2003)
Kommentar
Fra : vadmand


Dato : 09-06-03 22:39


"Stine" <unknown@unknown.dk> skrev i en meddelelse
news:bc2ts9$e5t$1@sunsite.dk...
>

> Hvad med at tale med de andre forældre i børnehaven? Et barn på 4 år kan
jo
> sagtens have venner med hjemme. Er der ikke andre børn på vejen hun kan
lege
> med?

Det var også min tanke. Da jeg var lille -og da mine børn var små - havde
jeg da ikke tid til at være sammen med mine forældre på skolefridagene. da
var jeg ude og lege med kammeraterne, Men jeg kan se på den villavej, hvor
jeg bor, at det ikke er sådan, det foregår i dag.

Jeg tror, en af grundene - og nu bliver jeg sikkert IGEN uvenner med en
masse forældre - er, at vi generelt organiserer vores børns liv for meget.
Dels tilbringer de en meget stor del af dagen i skole og institution, og når
de så endelig kommer hjem, vil vi naturligt nok gerne selv være lidt sammen
med dem. Det betyder, at de er under den ene eller anden form for
voksenovervågning næsten hele tiden. Når der så også (hvad der ikke var i
min barndom) er tv og computere, der skal passes, bliver der ikke megen tid
til de floklege på gden, vejen eller i gården, som fyldte så stor en del af
tilværelsen før i tiden.

Det betyder så også, at en masse af de legetraditioner og -skikke, der før i
tiden blev givet videre fra ældre til yngre børn, forsvinder.

det er sikkert kun en del af forklaringen, men jeg tror, det er en væsentlig
del.

Per V.



Zarh (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Zarh


Dato : 10-06-03 06:07


>
> Det var også min tanke. Da jeg var lille -og da mine børn var små - havde
> jeg da ikke tid til at være sammen med mine forældre på skolefridagene. da
> var jeg ude og lege med kammeraterne, Men jeg kan se på den villavej, hvor
> jeg bor, at det ikke er sådan, det foregår i dag.
>
> Jeg tror, en af grundene - og nu bliver jeg sikkert IGEN uvenner med en
> masse forældre - er, at vi generelt organiserer vores børns liv for meget.
> Dels tilbringer de en meget stor del af dagen i skole og institution, og
når
> de så endelig kommer hjem, vil vi naturligt nok gerne selv være lidt
sammen
> med dem. Det betyder, at de er under den ene eller anden form for
> voksenovervågning næsten hele tiden. Når der så også (hvad der ikke var i
> min barndom) er tv og computere, der skal passes, bliver der ikke megen
tid
> til de floklege på gden, vejen eller i gården, som fyldte så stor en del
af
> tilværelsen før i tiden.
>
> Det betyder så også, at en masse af de legetraditioner og -skikke, der før
i
> tiden blev givet videre fra ældre til yngre børn, forsvinder.
>
> det er sikkert kun en del af forklaringen, men jeg tror, det er en
væsentlig
> del.
>
> Per V.

Det er fuldkommen rigtig hvad du skriver, noget er ændret siden vi andre var
børn og det er ikke til det bedre, så du kan kun få medhold af mig. Man skal
jo heller ikke være sammen med sine børn hele tiden, men det er hvad jeg
føler man skal, eller andre synes man skal og som man i øvrigt bliver nød
til, netop fordi der ingen andre børn er på vejen, bla. af den grund du
beskriver.

Ens børn er da dejlige ingen tvivl om det og vi skal være glade for dem, men
nogen gange er det som om de fylder hele ens krop og tilværelse, der er ikke
plads til at være sig selv at være voksen og det er det som er ved at gro op
over halsen på mig, desværre.



Stine (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Stine


Dato : 10-06-03 22:01


"vadmand" <perve@post.tele.dk> wrote in message
news:3ee4fe77$0$5156$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Det var også min tanke. Da jeg var lille -og da mine børn var små - havde
> jeg da ikke tid til at være sammen med mine forældre på skolefridagene. da
> var jeg ude og lege med kammeraterne, Men jeg kan se på den villavej, hvor
> jeg bor, at det ikke er sådan, det foregår i dag.
>

Det må være forskelligt fra sted til sted. Her hos os farter alle ungerne på
vejen ind og ud hos hinanden. De er i alderen 2-8 år. Det betyder, at man
aldrig helt ved, hvor mange man har til middag - eller om man helt uden at
planlægge det har barnfri-aften :)

/Stine





Girlie (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Girlie


Dato : 10-06-03 21:09


"Stine" <unknown@unknown.dk> skrev i en meddelelse
news:bc2ts9$e5t$1@sunsite.dk...
>
> "Girlie" <girlie@hotmail.com> wrote in message
> news:3ee4f20a$0$13203$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> >
> >
> > Tak for dit modige indlæg.
> > Jeg er selv enlig mor til en datter på 4 år (ingen weekendfar), og jeg
> > kender alt for godt trætheden og kedsomheden og de meget lange dage,
hvor
> > der bare ingenting sker.
>
> Hvad med at tale med de andre forældre i børnehaven? Et barn på 4 år kan
jo
> sagtens have venner med hjemme. Er der ikke andre børn på vejen hun kan
lege
> med?

Hun har venner med hjemme ind i mellem - men som regel er det sådan, at på
forespørgsel skal vennerne fra børnehaven være sammen med familien på
fridage osv.
Jeg bor desværre et sted, hvor der ikke er mange børn - dem, der er er noget
ældre...
Ja, tiderne har ændret sig, for jeg husker da også selv, hvordan jeg fra
4årsalderen løb rundt med de andre unger i bebyggelsen eller var sammen med
min bror.

Men når der ikke er andre unger eller søskende, kan alle de fridage godt
blive meget lange for alle parter. Og det handler jo så ikke om, at jeg ikke
tror hun kan underholde sig selv eller skal have konstant overvågning...hun
kan sagtens lege selv hjemme - men dagen er alligevel for lang, desværre.
Ville ønske, jeg var en mere perfekt mor, med de rigtige svar og ideer




Charlotte (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 10-06-03 20:45

On 09/06/03 22:46, in article
3ee4f20a$0$13203$edfadb0f@dread15.news.tele.dk, "Girlie"
<girlie@hotmail.com> wrote:

>
> "Zarh" <zarh@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:3ee4e49e$0$24705$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> For mig
>> er det et mareridt hvilket giver mig meget dårlig samvittighed og det hele
>> kører i ring på alle områder. Glæder mig udelukkende til de skal i skole
>> igen. Kender nogen til steder man kan henvende sig og få noget hjælp eller
>> kender andre til lign. problem?
>
> Tak for dit modige indlæg.
> Jeg er selv enlig mor til en datter på 4 år (ingen weekendfar), og jeg
> kender alt for godt trætheden og kedsomheden og de meget lange dage, hvor
> der bare ingenting sker.
> Jeg ved godt, at man siger, at børn har godt af bare at være hjemme uden
> stress og uden, at der skal ske en hel masse. Men det, der sker her i
> familien er, at hun falder i søvn lige over middag og sover i timevis, med
> det resultat, at hun på nuværende tidspunkt 22.43 stadigvæk er oppe og for
> frisk til at sove.
> Hvis jeg holder hende vågen om dagen, hvad skal man så fylde tiden ud med?
> Udover cartoon network, bøger, spil, gåture osv..? For det er bare ikke
> nok...hun keder sig, og det gør moderen desværre også - uanset, hvor meget
> jeg end elsker det lille pus.
> Man er jo kun et (ét) menneske, og voksenkontakten på sådanne dage er
> minimal.
>
>
> Jeg glæder mig i hvert fald til i morgen!
>
>
>
Jamen så lad os da lave en legegruppe!
Jeg har ingen problemer med at beskæftige min søn og mig selv på fridage,
men legekammerater kan man altid bruge
Vi bor I København, skriv hvis I har lyst.

Mvh.
Charlotte



Girlie (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Girlie


Dato : 10-06-03 21:10


"Charlotte" <Tulle@FJERNheaven.dk> skrev i en meddelelse
news:BB0C01F8.3546%Tulle@FJERNheaven.dk...
> Jamen så lad os da lave en legegruppe!
> Jeg har ingen problemer med at beskæftige min søn og mig selv på fridage,
> men legekammerater kan man altid bruge
> Vi bor I København, skriv hvis I har lyst.
>
> Mvh.
> Charlotte


Hvad laver I f.eks? Hvor gammel er han?
Jeg selv bor i Glostrup



Charlotte (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 10-06-03 23:13

On 10/06/03 22:10, in article
3ee63b16$0$13244$edfadb0f@dread15.news.tele.dk, "Girlie"
<girlie@hotmail.com> wrote:

>
> "Charlotte" <Tulle@FJERNheaven.dk> skrev i en meddelelse
> news:BB0C01F8.3546%Tulle@FJERNheaven.dk...
>> Jamen så lad os da lave en legegruppe!
>> Jeg har ingen problemer med at beskæftige min søn og mig selv på fridage,
>> men legekammerater kan man altid bruge
>> Vi bor I København, skriv hvis I har lyst.
>>
>> Mvh.
>> Charlotte
>
>
> Hvad laver I f.eks? Hvor gammel er han?
> Jeg selv bor i Glostrup
>
>
Hej Girlie
Han er 3 1/2 år, og vi bor ikke så langt fra hinanden.
Hvad vi laver ?
Tjaee...maler, går ned og leger, leger købmand herhjemme, leger med lego,
spiller ludo, spiller mølle, spiller computer, bager kage, tager I skoven -
eller også meddeler jeg at han må underholde sig selv, fordi jeg skal gøre
rent, rydde op, vaske tøj osv. - så hjælper han mig - eller leger selv.
Jeg elsker når han er hjemme - uanset om vi laver noget sammen eller ej.
Lad os lege, næste gang det er helligdag - og ingen af os skal noget
andet...idé ?

Charlotte


Anja Holdum (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Anja Holdum


Dato : 10-06-03 07:30



--
> Er der andre her i gruppen som kan have det dårligt ved at deres børn har
> helligdage ( der er frygtelig mange af dem ) og dermed fri fra skolen ret
> ofte? Det er så forfærdeligt, hvad skal man dog gøre, det er når man står
> meget alene med dem, faderen er ikke til stor hjælp, tvært imod, man føler
> man er den eneste som har det sådan og at man hele tiden skal finde på
noget
> de skal, men ikke just har ideerne, kræfterne og slet ikke pengene. For
mig
> er det et mareridt hvilket giver mig meget dårlig samvittighed og det hele
> kører i ring på alle områder. Glæder mig udelukkende til de skal i skole
> igen. Kender nogen til steder man kan henvende sig og få noget hjælp eller
> kender andre til lign. problem?
>
> På forhånd tak!
>
>
Hej
Ja jeg forstår godt hvor du er - jeg har været alene med min søn i 6 år. Det
er netop i situationer som du beskriver at det ikke er så let at være ene om
det hele.
Jeg forsøgte at finde en voksen ven til min søn - http://www.voksenven.dk/
det kunne også være en løsning for jer.
Økonomien er ofte det der sætter en stopper for mange aktiviteter - og jeg
kender godt det med at købe en time billet, også køre rundt med tog men de
er små.
Nu ved jeg ikke hvor i bor men der er flere steder hvor eneforsørgere mødes
og hjælper hinanden - det kan være ture eller spiseklub. Prøv at søg på det.
Jeg kan vamt anbefale det
Anja
>



Zarh (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Zarh


Dato : 10-06-03 08:47


"Anja Holdum" <salg@holdum.dk> skrev i en meddelelse
news:3ee57adc$0$5179$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
> --
> > Er der andre her i gruppen som kan have det dårligt ved at deres børn
har
> > helligdage ( der er frygtelig mange af dem ) og dermed fri fra skolen
ret
> > ofte? Det er så forfærdeligt, hvad skal man dog gøre, det er når man
står
> > meget alene med dem, faderen er ikke til stor hjælp, tvært imod, man
føler
> > man er den eneste som har det sådan og at man hele tiden skal finde på
> noget
> > de skal, men ikke just har ideerne, kræfterne og slet ikke pengene. For
> mig
> > er det et mareridt hvilket giver mig meget dårlig samvittighed og det
hele
> > kører i ring på alle områder. Glæder mig udelukkende til de skal i skole
> > igen. Kender nogen til steder man kan henvende sig og få noget hjælp
eller
> > kender andre til lign. problem?
> >
> > På forhånd tak!
> >
> >
> Hej
> Ja jeg forstår godt hvor du er - jeg har været alene med min søn i 6 år.
Det
> er netop i situationer som du beskriver at det ikke er så let at være ene
om
> det hele.
> Jeg forsøgte at finde en voksen ven til min søn - http://www.voksenven.dk/
> det kunne også være en løsning for jer.
> Økonomien er ofte det der sætter en stopper for mange aktiviteter - og jeg
> kender godt det med at købe en time billet, også køre rundt med tog men de
> er små.
> Nu ved jeg ikke hvor i bor men der er flere steder hvor eneforsørgere
mødes
> og hjælper hinanden - det kan være ture eller spiseklub. Prøv at søg på
det.
> Jeg kan vamt anbefale det
> Anja


Dejligt med så mange gode svar, tak og rart at se man ikke er helt alene om
de følelser selvom man føler sig alene alligevel. Det har også noget at gøre
med man sjældent føler man kan være sig selv og er man det endelig, ja så
går tiden med alle de ting man ikke får nået fordi man jo er sammen med sine
børn, det forventer de og det føler man omgivelserne forventer.
En anden ting er at jeg rent faktisk ikke er alene med mine børn - endnu -
men at der ikke er den store hjælp at hente fra faderens side, således er
det som at være enlig mor, bare med tilskuer, det er hårdt, men det gør jo
også at jeg ikke går som enlig mor og ikke kan tage del i de goder der evt.
er såsom besøgsvenner og klubber for enlige forsørgere.



Nette (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 10-06-03 10:22


"Zarh" skrev i en meddelelse
news:3ee58cd5$0$24709$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Dejligt med så mange gode svar, tak og rart at se man ikke er helt alene
om
> de følelser selvom man føler sig alene alligevel.

Det er heldigvis sjældent, man er det

>Det har også noget at gøre
> med man sjældent føler man kan være sig selv og er man det endelig, ja så
> går tiden med alle de ting man ikke får nået fordi man jo er sammen med
sine
> børn, det forventer de og det føler man omgivelserne forventer.

Ja, men start da der. Lad være med at føle, at omgivelserne forventer noget
som helst. Hvilke omgivelser er det? De helt nære, kan vel selv tage fat?
Resten kan da falde op og ned på, hvordan tingene foregår inden for jeres
hjems fire vægge?
Og hvorfor kan børnene ikke deltage i " alle de ting man ikke får nået fordi
man jo er sammen med sine børn"?
Børn skal ikke nødvendigvis "underholdes" med "børneting". Hjemmearbejde, så
som opvask, madlavning, oprydning, rengøring og tøjvask, kan sagtens
beskæftige dem og er samtidig nyttigt at lære. Det tager lidt længere tid,
når de er med, men det er der jo også rigeligt af tid til på en fridag.
Sådan foregår det her. Alle hjælper til, vi nyder jo også alle godt af at
her ser pænt ud og at maden smager godt og bliver serveret hver dag, endda
på rene tallerkener.

Har i slet ingen famlie, som i kan besøge eller invitere? Eller nogle gode
venner?

Vi bruger tid på at besøge venner og familie samt at invitere samme. Vi går
lange turer med den lille på cykel, går en strøgtur og kigger på de mange
butikker, vi klipper/klistre og tegner, leger med ler som vi tørrer og maler
et par dage efter, laver noget saltdej osv osv. Eller også så hygger vi os
med en videofilm, danser til noget musik, eller hygger os hver for sig.
Legetøjet får lov til at komme ind i stuen hvor mor og far sidder og læser.
Stuen er oftest sjovere at lege i end at sidde alene inde på værelset.
Er det godt vejr, smørrer vi en madpakke og tager ud og spiser den et eller
andet sted i naturen, hvor vi fletter blomsterkranse ,( det gider selv
drenge), spiller bold eller bare ligger og læser en god historie.

> En anden ting er at jeg rent faktisk ikke er alene med mine børn - endnu -
> men at der ikke er den store hjælp at hente fra faderens side, således er
> det som at være enlig mor, bare med tilskuer, det er hårdt, men det gør jo
> også at jeg ikke går som enlig mor og ikke kan tage del i de goder der
evt.
> er såsom besøgsvenner og klubber for enlige forsørgere.

Jeg kan godt se dit dilemma Det må være surt, at have en mand, der ikke
tager sit ansvar. Håber du finder en løsning, der er til at leve med

Nette




Zarh (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Zarh


Dato : 10-06-03 10:45


"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3ee5a323$0$13238$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Zarh" skrev i en meddelelse
> news:3ee58cd5$0$24709$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > Dejligt med så mange gode svar, tak og rart at se man ikke er helt alene
> om
> > de følelser selvom man føler sig alene alligevel.
>
> Det er heldigvis sjældent, man er det
>
> >Det har også noget at gøre
> > med man sjældent føler man kan være sig selv og er man det endelig, ja

> > går tiden med alle de ting man ikke får nået fordi man jo er sammen med
> sine
> > børn, det forventer de og det føler man omgivelserne forventer.
>
> Ja, men start da der. Lad være med at føle, at omgivelserne forventer
noget
> som helst. Hvilke omgivelser er det? De helt nære, kan vel selv tage fat?
> Resten kan da falde op og ned på, hvordan tingene foregår inden for jeres
> hjems fire vægge?
> Og hvorfor kan børnene ikke deltage i " alle de ting man ikke får nået
fordi
> man jo er sammen med sine børn"?
> Børn skal ikke nødvendigvis "underholdes" med "børneting". Hjemmearbejde,

> som opvask, madlavning, oprydning, rengøring og tøjvask, kan sagtens
> beskæftige dem og er samtidig nyttigt at lære. Det tager lidt længere tid,
> når de er med, men det er der jo også rigeligt af tid til på en fridag.
> Sådan foregår det her. Alle hjælper til, vi nyder jo også alle godt af at
> her ser pænt ud og at maden smager godt og bliver serveret hver dag, endda
> på rene tallerkener.
>
> Har i slet ingen famlie, som i kan besøge eller invitere? Eller nogle gode
> venner?
>
> Vi bruger tid på at besøge venner og familie samt at invitere samme. Vi
går
> lange turer med den lille på cykel, går en strøgtur og kigger på de mange
> butikker, vi klipper/klistre og tegner, leger med ler som vi tørrer og
maler
> et par dage efter, laver noget saltdej osv osv. Eller også så hygger vi os
> med en videofilm, danser til noget musik, eller hygger os hver for sig.
> Legetøjet får lov til at komme ind i stuen hvor mor og far sidder og
læser.
> Stuen er oftest sjovere at lege i end at sidde alene inde på værelset.
> Er det godt vejr, smørrer vi en madpakke og tager ud og spiser den et
eller
> andet sted i naturen, hvor vi fletter blomsterkranse ,( det gider selv
> drenge), spiller bold eller bare ligger og læser en god historie.
>
> > En anden ting er at jeg rent faktisk ikke er alene med mine børn -
endnu -
> > men at der ikke er den store hjælp at hente fra faderens side, således
er
> > det som at være enlig mor, bare med tilskuer, det er hårdt, men det gør
jo
> > også at jeg ikke går som enlig mor og ikke kan tage del i de goder der
> evt.
> > er såsom besøgsvenner og klubber for enlige forsørgere.
>
> Jeg kan godt se dit dilemma Det må være surt, at have en mand, der ikke
> tager sit ansvar. Håber du finder en løsning, der er til at leve med
>
> Nette



Tak for dit svar og jeg kan da også se hvad du mener.

Når jeg siger omgivelser, så kan det være andre mødre fra skole og i det
hele taget andre voksne og det er rigtig, det kan man springe op og falde
ned på, men så nemt går det alligevel ikke altid. Jeg er da blevet bebrejdet
at jeg beklager mig en gang imellem. Og bagland har man intet af, familie
som ikke gider tage del eller er for gamle til at hjælpe til, hvilket ellers
kunne være guld værd, det kan man se andre steder.

Nu er det bare sådan, at det hele er bare ved at være for meget, jeg er jo
sammen med mine børn og nogle ting kan de deltage i andre ting ikke. Det er
børn hvor der skal ske noget hele tiden, så vi besøger da også rimelig tit
venner og bekendte, men også det kan man jo blive træt af, ikke af at besøge
vennerne, men at man bare næsten aldrig kan besøge dem uden børnene skal
med, at man ikke kan være voksen en gang imellem, det er det som er så svært
og hvor jeg på en måde ikke ved hvad jeg skal gøre.

Børn har ikke bedt om at blive født, de er elsket og helt klart skal man
tilbringe meget tid sammen med dem, men det kan være hårdt når det bare ikke
er mange andre muligheder og det altid er helligdag eller ferier, derfor
søger jeg gode ideer til at komme helskindet i gennem det sådan rent
psykisk.




Anja Holdum (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Anja Holdum


Dato : 10-06-03 11:08



--

>
> Tak for dit svar og jeg kan da også se hvad du mener.
>
> Når jeg siger omgivelser, så kan det være andre mødre fra skole og i det
> hele taget andre voksne og det er rigtig, det kan man springe op og falde
> ned på, men så nemt går det alligevel ikke altid.

Tro mig vi kører alle sammen træt i det engang imellem - der er bare dem som
er mere åbne om det end andre...

Jeg er da blevet bebrejdet
> at jeg beklager mig en gang imellem.

Jamen når man bliver træt af tingene så skal de altså ud - ligesom man skal
huske at dele ud når det er godt.

Og bagland har man intet af, familie
> som ikke gider tage del eller er for gamle til at hjælpe til, hvilket
ellers
> kunne være guld værd, det kan man se andre steder.

Hvad med at finde nogle reserve "bedster" - der er tit at man se nogle
annoncer hvor folk søger reserve børn og børnebørn

>
> Nu er det bare sådan, at det hele er bare ved at være for meget, jeg er jo
> sammen med mine børn og nogle ting kan de deltage i andre ting ikke. Det
er
> børn hvor der skal ske noget hele tiden, så vi besøger da også rimelig tit
> venner og bekendte, men også det kan man jo blive træt af, ikke af at
besøge
> vennerne, men at man bare næsten aldrig kan besøge dem uden børnene skal
> med, at man ikke kan være voksen en gang imellem, det er det som er så
svært
> og hvor jeg på en måde ikke ved hvad jeg skal gøre.

Jeg tror du trænger til at være dig selv og få sat dine egne behov op på
listen...
>
> Børn har ikke bedt om at blive født, de er elsket og helt klart skal man
> tilbringe meget tid sammen med dem, men det kan være hårdt når det bare
ikke
> er mange andre muligheder og det altid er helligdag eller ferier, derfor
> søger jeg gode ideer til at komme helskindet i gennem det sådan rent
> psykisk.

Jeg vil dog stadig sige at du kan finde sammen med andre eneforælder - du er
jo praktisk taget alene med dine børn når din mand ikke deltager.
>
>
Anja
Tjek www.holdum.dk



vadmand (10-06-2003)
Kommentar
Fra : vadmand


Dato : 10-06-03 11:12


"Zarh" <zarh@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3ee5a882$0$24632$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>

> Børn har ikke bedt om at blive født, de er elsket og helt klart skal man
> tilbringe meget tid sammen med dem, men det kan være hårdt når det bare
ikke
> er mange andre muligheder og det altid er helligdag eller ferier, derfor
> søger jeg gode ideer til at komme helskindet i gennem det sådan rent
> psykisk.

Jeg tror, det er vigtigt at erkende, at man ikke elsker sine børn ALTID og
HELE tiden, men også somme tider kan være røvhamrende trær af dem. Og det er
lige så vigtigt at erkende, at børnene somme tider har det lige sådan med
deres forældre.

Det værste, man kan gøre, er at tro, at man er den eneste, der har det
sådan.

Jeg tror, man kan dele forældre op i to grupper: Dem, der en gang imellem er
ved at få spat af deres børn - og dem, der ikke vil indrømme det

Per V.



Zarh (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Zarh


Dato : 10-06-03 12:10



> Jeg tror, det er vigtigt at erkende, at man ikke elsker sine børn ALTID og
> HELE tiden, men også somme tider kan være røvhamrende trær af dem. Og det
er
> lige så vigtigt at erkende, at børnene somme tider har det lige sådan med
> deres forældre.
>
> Det værste, man kan gøre, er at tro, at man er den eneste, der har det
> sådan.
>
> Jeg tror, man kan dele forældre op i to grupper: Dem, der en gang imellem
er
> ved at få spat af deres børn - og dem, der ikke vil indrømme det
>
> Per V.


Det er altså dejligt, eller kan man sige dejligt??? Men så rart, at høre man
ikke er alene om at føle det sådan overfor ens børn og de alt for mange
helligdage og ferier, man kan da nogen gange blive helt forskrækket over de
følelser og jeg tror du har meget ret i det med at der er mange forældre som
ikke vil indrømme de er trætte af deres børn i perioder. Det kan bare være
så svært at komme igennem sådan en tid. Selvfølgelig kan børnene også være
trætte af os forældre men de holder længere ud alligevel og de er jo trods
alt mere afhænige af os.

Egentlig mente jeg sådan noget som reservebedsteforældre var nogle som kunne
sidde ved børnene ved sygdom evt. og jeg troede stadig ikke det gjaldt hvis
man har faderen stadig. Meningen er godt nok vi ikke skal forblive sammen,
men indtil da er det hårdt, også for børnene.

Og jo det er rigtigt man trænger til at få lidt effektivt tid for sig selv,
nogen har mere brug for det end andre, nogen kan køre tøjlerne lidt længere
og klare børnenes ballade bedre end andre, men alle har vel behov for at
være sig selv mere eller mindre til tider, sådan gælder det jo også i det
hele taget når man er sammen med andre voksne, lige nu er det bare børnene
som er anstrengende.

mvh
Zarh



Nette (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 10-06-03 14:59


"Zarh" skrev i en meddelelse
news:3ee5a882$0$24632$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Når jeg siger omgivelser, så kan det være andre mødre fra skole og i det
> hele taget andre voksne og det er rigtig, det kan man springe op og falde
> ned på, men så nemt går det alligevel ikke altid. Jeg er da blevet
bebrejdet
> at jeg beklager mig en gang imellem.

Måske er det de forkerte du betror dig til?

>Og bagland har man intet af, familie
> som ikke gider tage del eller er for gamle til at hjælpe til, hvilket
ellers
> kunne være guld værd, det kan man se andre steder.

Ja, en familie er altid guld værd, næsten da i hvert fald Hva dmed at
lede efter nogle ældre menesker i kvarteret, som er enlige og som keder sig
og mangler børn og børnebørn? Nogle i kan vær enoget for, og nogle som kan
være noget for jer? Min veninde har fundet et rigtig sødt ældre ægtepar, som
agere de bedsteforældre, hun aldrig har kunnet give sine børn.

> Nu er det bare sådan, at det hele er bare ved at være for meget, jeg er jo
> sammen med mine børn og nogle ting kan de deltage i andre ting ikke. Det
er
> børn hvor der skal ske noget hele tiden,

Da det kun er dig, der "aktiverer", er det også kun dig, der kan sætte
grænserne. Hvad ville der ske, hvis der en dag, intet skete for ungerne
hjmme hos jer? Jeg er ret sikker på, de nok skulle klare det...

>så vi besøger da også rimelig tit
> venner og bekendte, men også det kan man jo blive træt af, ikke af at
besøge
> vennerne, men at man bare næsten aldrig kan besøge dem uden børnene skal
> med, at man ikke kan være voksen en gang imellem, det er det som er så
svært
> og hvor jeg på en måde ikke ved hvad jeg skal gøre.

Selvøflgelig er det trælst aldrig at være alene. Sådan tror jeg faktisk de
fleste der er i par forhold eller har børn synes ind imellem. '

> Børn har ikke bedt om at blive født, de er elsket og helt klart skal man
> tilbringe meget tid sammen med dem, men det kan være hårdt når det bare
ikke
> er mange andre muligheder og det altid er helligdag eller ferier, derfor
> søger jeg gode ideer til at komme helskindet i gennem det sådan rent
> psykisk.

Hmm, har du prøvet at sige til din mand, at du tager alene på strøgtur et
par timer? Hvis du nu bare står tidligt op, lægger en seddel og tager
afsted, så må han da sørge for at ungerne ikke hænger i gardinerne eller
sætter ild til huset?
For mig at se, er du havner der, hvor rigtig mange forældre havner. - Der
hvor man så gerne vil være mand/kvinde, og ikke kun far/mor. Det eneste jeg
mener, du kan gøre, er at få lov til at bruge lidt tid, for at finde kvinden
i dig selv, sådan du kan samle mod til endnu en periode.
Hvis nu din mand og du ikke skulle være sammen i længden alligevel, så
skulle han vel alligevel tilbringe en weekend i ny og næ med ungerne, jeg
synes du skulle bede ham gøre det allerede nu.

Nette



Torup & Bachmann (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Torup & Bachmann


Dato : 10-06-03 14:15


"Zarh" <zarh@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3ee4e49e$0$24705$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Er der andre her i gruppen som kan have det dårligt ved at deres børn har
> helligdage ( der er frygtelig mange af dem ) og dermed fri fra skolen ret
> ofte? Det er så forfærdeligt, hvad skal man dog gøre, det er når man står
> meget alene med dem, faderen er ikke til stor hjælp, tvært imod, man føler
> man er den eneste som har det sådan og at man hele tiden skal finde på
noget
> de skal, men ikke just har ideerne, kræfterne og slet ikke pengene. For
mig
> er det et mareridt hvilket giver mig meget dårlig samvittighed og det hele
> kører i ring på alle områder. Glæder mig udelukkende til de skal i skole
> igen. Kender nogen til steder man kan henvende sig og få noget hjælp eller
> kender andre til lign. problem?
>
> På forhånd tak!
>
>
> Hejsa
Jeg kender godt den følelse - ikke fra mig selv, men min mand har den
Vi har 4 unger i alderen 2½-6½ år. Den store går i 1. klasse og derefter i
SFO til kl. 14.30, de 2 mellembørn er i børnehave fra 7.45-13.30 og den
mindste går hjemme sammen med farmand.

Dengang jeg gik hjemme på orlov elskede jeg at have hele flokken omkring mig
hele tiden, men manden er ved at blive vanvittig - ikke når det kun er den
lille, men hvis 1-2 af de andre har fri (hvis de ikke lige gider børnehave
den dag, er småsløje, har sovet dårligt eller hvad der nu kan være). Han
synes, der er noget hele tiden med dem og det er der jo også, så er de
tørstige, så er de sultne, så skal de hjælpes med dit og dat og så er vores
sammenlignet med de fleste børn (iflg. børnehaven og skolen) meget
selvstændige og selvhjulpne, men det er klart at 2-3 unger giver en del at
rende om.

Overvejende løser han "problemet" ved, som andre også har nævnt at lade dem
være med til det han nu skal lave alligevel, dvs. oprydning, opvask, indkøb
osv. De keder sig absolut ikke - tværtimod er det åbenbart så hyggeligt, at
de ofte ikke er til at drive afsted om morgenen - så måske skulle du
prøve at slå 2 fluer med et smæk og klare både husopgaverne og
børnepasningen samtidig. Unger kan mere end man tror - hvis de altså får lov


Jeg glæder mig selvfølgelig over, at ungerne har en far, som de tydeligvis
er utrolig glade for at være sammen med, omvendt prøver jeg også på at være
opmærksom på, hvornår han er ved at køre for træt i "fridage" og er så lidt
mere skrap med at sende dem afsted. Det er jo dejligt nemt for mig at lade
være med at vække andre end skolebarnet og så bare tage afsted, men ikke
særlig fair overfor farmand, som måske har haft dem hjemme i 2-3 dage pga.
sygdom eller andet

Nu kan jeg godt læse, at du og faderen er ved at gå fra hinanden, men mon
dog ikke, du kan få ham til at se, hvornår du er ved at køre sur i det hele
og at han så tager lidt over og tager ungerne med i parken eller hvad I nu
har af muligheder. Nu ved jeg jo ikke, hvor meget du har forsøgt at
diskutere problemet med ham, men han har vel også en interesse i at være
sammen med ungerne?

Måske føler du dig også ekstra udmattet pga. problemerne i parforholdet???

Jeg har i hvert fald væsentlig mindre overskud til mine unger, hvis der er
et eller andet, der rumsterer af andre ting. Jeg kan også mærke, at jeg er
meget mere træt og uoplagt efter jeg arbejder igen end da jeg gik hjemme og
selvom jeg burde nyde hvert sekund sammen med ungerne om aftenen, kan jeg
altså godt glæde mig til de skal i seng møgirriterende følelse, for da
jeg ser meget mindre til dem nu, end jeg gjorde før, burde jeg have det
omvendt synes jeg, men sådan er det nu engang og jeg er ved at lære og leve
med det

En ting er i hvert fald sikkert! - Du kommer ikke nogen steder med dårlig
samvittighed, det eneste du får ud af det, er at du får det endnu dårligere
og det har du vist ikke brug for men det er selvfølgelig lettere sagt
end gjort, det ved jeg godt

Allerbedste hilsner
Rikke

www.boernefamilie.webbyen.dk



Charlotte (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 10-06-03 20:42

On 09/06/03 21:49, in article
3ee4e49e$0$24705$edfadb0f@dread14.news.tele.dk, "Zarh" <zarh@ofir.dk> wrote:

> Er der andre her i gruppen som kan have det dårligt ved at deres børn har
> helligdage ( der er frygtelig mange af dem ) og dermed fri fra skolen ret
> ofte? Det er så forfærdeligt, hvad skal man dog gøre, det er når man står
> meget alene med dem, faderen er ikke til stor hjælp, tvært imod, man føler
> man er den eneste som har det sådan og at man hele tiden skal finde på noget
> de skal, men ikke just har ideerne, kræfterne og slet ikke pengene. For mig
> er det et mareridt hvilket giver mig meget dårlig samvittighed og det hele
> kører i ring på alle områder. Glæder mig udelukkende til de skal i skole
> igen. Kender nogen til steder man kan henvende sig og få noget hjælp eller
> kender andre til lign. problem?
>
> På forhånd tak!
>
>
>
Hej.
Kan du ikke uddybe problemet lidt ?
Jeg forstår det nemlig ikke...jeg elsker at holde fri med min søn - penge
eller ej!
Hvorfor tager I ikke I skoven, går på legeplads og spiser madpakker, spiller
ludo, rykker om på værelset, gør hovedrent sammen, maler billeder osv.
Jeg synes da der er masser af gratis glæder, og mener egentlig det er
frygteligt hvis du ikke bryder dig om at holde fri med dine børn...
Skriv igen
Mvh.
Charlotte


Girlie (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Girlie


Dato : 10-06-03 21:24


"Charlotte" <Tulle@FJERNheaven.dk> skrev i en meddelelse
news:BB0C0142.3544%Tulle@FJERNheaven.dk...

> Hej.
> Kan du ikke uddybe problemet lidt ?
> Jeg forstår det nemlig ikke...jeg elsker at holde fri med min søn - penge
> eller ej!
> Hvorfor tager I ikke I skoven, går på legeplads og spiser madpakker,
spiller
> ludo, rykker om på værelset, gør hovedrent sammen, maler billeder osv.
> Jeg synes da der er masser af gratis glæder, og mener egentlig det er
> frygteligt hvis du ikke bryder dig om at holde fri med dine børn...
> Skriv igen
> Mvh.
> Charlotte

Charlotte. Det som et par af os forsøger at give udtryk for, er, at der ikke
altid lige er det store psykiske overskud til at være en sådan forælder, der
bager og tager på skovtur og maler og tegner i et væk, samtidigt med, at der
skal tørres numse og smøres madder og vaskes op (der er en 4årig altså lige
lidt for lille..klir klir glasskår Især når man samtidigt bare har brug
for lidt fred og ro til sine egne tanker og sine egne sysler.
Let's face it: vi bliver ikke automatisk superperfekte overmennesker med
tonsvis af tålmodighed og overskud blot fordi et barn har passeret igennem
ens bækken - uanset, hvor meget vi elsker dem!!
Vi kommer heller ikke automatisk til at elske at sidde på legeplads i 5
timer


Et lille ps: og det gør det bestemt heller ikke nemmere, at pigen vågner med
solen (04.30) og dermed er så smadret ved frokosttid, at hun falder i søvn
lige meget hvad, sover i 3 timer og dermed ikke kan sove før sent om
aftenen - SÅ er dagen lang og træls..(for de tre timer hun sover, sover man
så også selv, fordi man kom tidligt op..*g*).







Zarh (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Zarh


Dato : 10-06-03 23:02


"Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3ee63e56$0$13260$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Charlotte" <Tulle@FJERNheaven.dk> skrev i en meddelelse
> news:BB0C0142.3544%Tulle@FJERNheaven.dk...
>
> > Hej.
> > Kan du ikke uddybe problemet lidt ?
> > Jeg forstår det nemlig ikke...jeg elsker at holde fri med min søn -
penge
> > eller ej!
> > Hvorfor tager I ikke I skoven, går på legeplads og spiser madpakker,
> spiller
> > ludo, rykker om på værelset, gør hovedrent sammen, maler billeder osv.
> > Jeg synes da der er masser af gratis glæder, og mener egentlig det er
> > frygteligt hvis du ikke bryder dig om at holde fri med dine børn...
> > Skriv igen
> > Mvh.
> > Charlotte
>
> Charlotte. Det som et par af os forsøger at give udtryk for, er, at der
ikke
> altid lige er det store psykiske overskud til at være en sådan forælder,
der
> bager og tager på skovtur og maler og tegner i et væk, samtidigt med, at
der
> skal tørres numse og smøres madder og vaskes op (der er en 4årig altså
lige
> lidt for lille..klir klir glasskår Især når man samtidigt bare har brug
> for lidt fred og ro til sine egne tanker og sine egne sysler.
> Let's face it: vi bliver ikke automatisk superperfekte overmennesker med
> tonsvis af tålmodighed og overskud blot fordi et barn har passeret igennem
> ens bækken - uanset, hvor meget vi elsker dem!!
> Vi kommer heller ikke automatisk til at elske at sidde på legeplads i 5
> timer
>
>
> Et lille ps: og det gør det bestemt heller ikke nemmere, at pigen vågner
med
> solen (04.30) og dermed er så smadret ved frokosttid, at hun falder i søvn
> lige meget hvad, sover i 3 timer og dermed ikke kan sove før sent om
> aftenen - SÅ er dagen lang og træls..(for de tre timer hun sover, sover
man
> så også selv, fordi man kom tidligt op..*g*).

Ja, det er jo ikke det at vi da slet ikke kan holde ud at være sammen med
vores børn, men vi har måske efterhånden været tvunget, af den ene eller
anden grund, til at være aaaalllllt for meget sammen med dem og det er da
svært om det er børn eller andre voksne, en gang imellem er det da rart at
kunne være lidt sig selv og samle tankerne.

Ganske rigtigt vi er ikke overmennesker, børn alt efter hvilke typer de er,
kan da blive helt desperate når alle muligheder for ideer er løbet ud og
afprøvet, nogle børn kan da sagtens forestille sig at man tager på bakken
umiddelbart efter man har været i tivoli, altså samme dag og nogle børn kan
finde ud af at lege for sig selv i timer, andre kan ikke. Ang. det at hjælpe
til hjemme gøre rent og lign, ja det er nu altså ikke lige noget mine børn
finder særlig interessant i særlig lang tid, der skal foregå noget mere,
helst noget hvor man skal ud. I de perioder mine børn har fridage, får jeg
ikke lavet så meget andet her i livet end hvad som drejer sig om dem, alt
andet går mere eller mindre i stå.

Når vejret er dårligt, hvad det tit er her i Danmark, er der vel heller ikke
altid grobund for at suse rundt i naturen, da slet ikke hvis man ikke selv
er det store naturmenneske.

Men nu handler det heller ikke om for mit vedkommende, at finde legepladser
eller legegrupper for mine børn, der skal jeg jo stadig med og det kan man
jo godt, men det handler om at finde ud af hvad man stiller op med sine børn
på alle de mange helligdage og ferier, når alting lige som er ved at gå op i
en spids og man ikke har baglandet i orden.

mvh

Zarh



Charlotte (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 10-06-03 23:34

On 11/06/03 0:02, in article 3ee65557$0$24665$edfadb0f@dread14.news.tele.dk,
"Zarh" <zarh@ofir.dk> wrote:

>
> "Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3ee63e56$0$13260$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>>
>> "Charlotte" <Tulle@FJERNheaven.dk> skrev i en meddelelse
>> news:BB0C0142.3544%Tulle@FJERNheaven.dk...
>>
>>> Hej.
>>> Kan du ikke uddybe problemet lidt ?
>>> Jeg forstår det nemlig ikke...jeg elsker at holde fri med min søn -
> penge
>>> eller ej!
>>> Hvorfor tager I ikke I skoven, går på legeplads og spiser madpakker,
>> spiller
>>> ludo, rykker om på værelset, gør hovedrent sammen, maler billeder osv.
>>> Jeg synes da der er masser af gratis glæder, og mener egentlig det er
>>> frygteligt hvis du ikke bryder dig om at holde fri med dine børn...
>>> Skriv igen
>>> Mvh.
>>> Charlotte
>>
>> Charlotte. Det som et par af os forsøger at give udtryk for, er, at der
> ikke
>> altid lige er det store psykiske overskud til at være en sådan forælder,
> der
>> bager og tager på skovtur og maler og tegner i et væk, samtidigt med, at
> der
>> skal tørres numse og smøres madder og vaskes op (der er en 4årig altså
> lige
>> lidt for lille..klir klir glasskår Især når man samtidigt bare har brug
>> for lidt fred og ro til sine egne tanker og sine egne sysler.
>> Let's face it: vi bliver ikke automatisk superperfekte overmennesker med
>> tonsvis af tålmodighed og overskud blot fordi et barn har passeret igennem
>> ens bækken - uanset, hvor meget vi elsker dem!!
>> Vi kommer heller ikke automatisk til at elske at sidde på legeplads i 5
>> timer
>>
>>
>> Et lille ps: og det gør det bestemt heller ikke nemmere, at pigen vågner
> med
>> solen (04.30) og dermed er så smadret ved frokosttid, at hun falder i søvn
>> lige meget hvad, sover i 3 timer og dermed ikke kan sove før sent om
>> aftenen - SÅ er dagen lang og træls..(for de tre timer hun sover, sover
> man
>> så også selv, fordi man kom tidligt op..*g*).
>
> Ja, det er jo ikke det at vi da slet ikke kan holde ud at være sammen med
> vores børn, men vi har måske efterhånden været tvunget, af den ene eller
> anden grund, til at være aaaalllllt for meget sammen med dem og det er da
> svært om det er børn eller andre voksne, en gang imellem er det da rart at
> kunne være lidt sig selv og samle tankerne.
>
> Ganske rigtigt vi er ikke overmennesker, børn alt efter hvilke typer de er,
> kan da blive helt desperate når alle muligheder for ideer er løbet ud og
> afprøvet, nogle børn kan da sagtens forestille sig at man tager på bakken
> umiddelbart efter man har været i tivoli, altså samme dag og nogle børn kan
> finde ud af at lege for sig selv i timer, andre kan ikke. Ang. det at hjælpe
> til hjemme gøre rent og lign, ja det er nu altså ikke lige noget mine børn
> finder særlig interessant i særlig lang tid, der skal foregå noget mere,
> helst noget hvor man skal ud. I de perioder mine børn har fridage, får jeg
> ikke lavet så meget andet her i livet end hvad som drejer sig om dem, alt
> andet går mere eller mindre i stå.
>
> Når vejret er dårligt, hvad det tit er her i Danmark, er der vel heller ikke
> altid grobund for at suse rundt i naturen, da slet ikke hvis man ikke selv
> er det store naturmenneske.
>
> Men nu handler det heller ikke om for mit vedkommende, at finde legepladser
> eller legegrupper for mine børn, der skal jeg jo stadig med og det kan man
> jo godt, men det handler om at finde ud af hvad man stiller op med sine børn
> på alle de mange helligdage og ferier, når alting lige som er ved at gå op i
> en spids og man ikke har baglandet i orden.
>
> mvh
>
> Zarh
>
>
Undskyld hvis jeg virker uforstående, men: "Hvad man stiller op med sine
børn på alle de mange helligdage.."
Jeg bliver helt ked af det...jeg er enlig mor, min søn er ikke på weekend
hos sin far - hvad "stiller jeg op " med ham ?
Jamen, jeg er sammen med ham - det er derfor jeg har fået ham.
Jeg har ikke fået ham, for at glæde mig til at sende ham I
børnehave/skole/fritidshjem.

Jeg kan sagtens forstå at man har brug for tid alene, men jeg synes der er
ret langt derfra, og så til at sige at man er ked af sine børns fridage og
ferier.
Hvis jeres børn er væk mange timer hver dag, når I så at nyde dem ??
Jeg ved godt, at min svar kan virke ret provokerende, og jeg vil godt lige
fastslå at jeg absolut ikke engang er I nærheden, af at være en perfekt mor.
Men jeg vil nok aldrig komme til at forstå, at man kan ønske børnene væk på
deres fridage.
Hvis det føles meget belastende, kan det måske være en mulighed, at ansøge
kommunen om en aflastningsfamilie, der evt. Har lyst og mulighed for at tage
barnet/børnene I nogle helligdage og ferier.

Hvordan går det I weekenderne ?
Er det samme problem som helligdage/ferier ?

Mvh.
Charlotte


Charlotte (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 10-06-03 23:22

On 10/06/03 22:23, in article
3ee63e56$0$13260$edfadb0f@dread15.news.tele.dk, "Girlie"
<girlie@hotmail.com> wrote:

> Charlotte. Det som et par af os forsøger at give udtryk for, er, at der ikke
> altid lige er det store psykiske overskud til at være en sådan forælder, der
> bager og tager på skovtur og maler og tegner i et væk, samtidigt med, at der
> skal tørres numse og smøres madder og vaskes op (der er en 4årig altså lige
> lidt for lille..klir klir glasskår Især når man samtidigt bare har brug
> for lidt fred og ro til sine egne tanker og sine egne sysler.

Jo, men så lad hende selv finde på noget. Hvis du har leget/spillet el.lign.
Med hende, så sig at nu vil du noget for dig selv - og så må hun lege selv.
Hvis hun siger at hun keder sig, så sig til hende at det er sundt at kede
sig!
Hun vil garanteret fortrække, og efterhånden blive god til selv at finde på
noget.
De bedste idéer kan opstå af kedsomhed

> Let's face it: vi bliver ikke automatisk superperfekte overmennesker med
> tonsvis af tålmodighed og overskud blot fordi et barn har passeret igennem
> ens bækken - uanset, hvor meget vi elsker dem!!
> Vi kommer heller ikke automatisk til at elske at sidde på legeplads i 5
> timer

Ok, men så tag en bog/avis med, og madpakke - og nøjes med at være der en
time eller to...
>
>
> Et lille ps: og det gør det bestemt heller ikke nemmere, at pigen vågner med
> solen (04.30) og dermed er så smadret ved frokosttid, at hun falder i søvn
> lige meget hvad, sover i 3 timer og dermed ikke kan sove før sent om
> aftenen - SÅ er dagen lang og træls..(for de tre timer hun sover, sover man
> så også selv, fordi man kom tidligt op..*g*).
>

Det kan jeg tilgengæld godt forstå er et problem!
Men prøv at få det bedste ud af det ( ja, ja - det er skidenemt for mig at
sige, ved det godt - planlæg dagen efter det.
Er du klar over hvor smuk skoven er kl. 7 ?
Tag I skoven, og når hun vågner efter middagsluren, så sig at nu må hun lege
selv et par timer.
Efter aftensmaden ( som hun kan være med til at lave - bare nogle gange..)
kan I så lave noget sammen igen en time eller to - derefter må hun
underholde sig selv ( sig selv - ikke tv...)indtil godnatlæsningstid.
Bare en idé

Charlotte


>
>
>
>
>



Anja Holdum (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Anja Holdum


Dato : 11-06-03 07:19


Er du klar over hvor smuk skoven er kl. 7 ?
> Tag I skoven, og når hun vågner efter middagsluren, så sig at nu må hun
lege
> selv et par timer.
> Efter aftensmaden ( som hun kan være med til at lave - bare nogle gange..)
> kan I så lave noget sammen igen en time eller to - derefter må hun
> underholde sig selv ( sig selv - ikke tv...)indtil godnatlæsningstid.
> Bare en idé
>
> Charlotte

Hej Charlotte

Prøv en gang at læse hvad det er der står! Det drejer sig om en familie som
kører på halt. Parforholdet fungerer ikke og det koster meget energi at få
resten til at køre.
Du har helt ret i at der er mange ting man kan foretage sig - men det kræver
at man har energi og overskud til at være til stede. Vi kan alle komme med
gode ideer til hvad man kan foretage sig men essens i det her er at der skal
tages nogle store beslutninger og de kræver at man finder plads og tid til
sig selv. Det kan være meget svært at tænke langsigtet når man dårligt nok
kan overskue at se 2 timer frem. Jeg tror ikke at det er fordi Zarh ikke vil
være sammen med sine børn - lige nu har hun bare behov for at der var en der
ville tage over, så hun kan finde sig til rette med det der sker i hendes
liv.
Anja

Tjek www.holdum.dk
>
>
> >
> >
> >
> >
> >
>
>



Zarh (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Zarh


Dato : 11-06-03 17:44


"Anja Holdum" <salg@holdum.dk> skrev i en meddelelse
news:3ee6c9aa$0$5175$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Er du klar over hvor smuk skoven er kl. 7 ?
> > Tag I skoven, og når hun vågner efter middagsluren, så sig at nu må hun
> lege
> > selv et par timer.
> > Efter aftensmaden ( som hun kan være med til at lave - bare nogle
gange..)
> > kan I så lave noget sammen igen en time eller to - derefter må hun
> > underholde sig selv ( sig selv - ikke tv...)indtil godnatlæsningstid.
> > Bare en idé
> >
> > Charlotte
>
> Hej Charlotte
>
> Prøv en gang at læse hvad det er der står! Det drejer sig om en familie
som
> kører på halt. Parforholdet fungerer ikke og det koster meget energi at

> resten til at køre.
> Du har helt ret i at der er mange ting man kan foretage sig - men det
kræver
> at man har energi og overskud til at være til stede. Vi kan alle komme med
> gode ideer til hvad man kan foretage sig men essens i det her er at der
skal
> tages nogle store beslutninger og de kræver at man finder plads og tid til
> sig selv. Det kan være meget svært at tænke langsigtet når man dårligt nok
> kan overskue at se 2 timer frem. Jeg tror ikke at det er fordi Zarh ikke
vil
> være sammen med sine børn - lige nu har hun bare behov for at der var en
der
> ville tage over, så hun kan finde sig til rette med det der sker i hendes
> liv.
> Anja
>
> Tjek www.holdum.dk


Tak, det er lige nøjagtig som du der beskriver det at det er! Det er ikke
fordi man ikke vil det, det er fordi man ikke kan og det gør ondt og giver
dermed den følelse af det hele er ved at gro over hovedet på en.

Zarh



Charlotte (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 11-06-03 21:23

On 11/06/03 18:43, in article
3ee75c3a$0$24727$edfadb0f@dread14.news.tele.dk, "Zarh" <zarh@ofir.dk> wrote:

>
> "Anja Holdum" <salg@holdum.dk> skrev i en meddelelse
> news:3ee6c9aa$0$5175$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> Er du klar over hvor smuk skoven er kl. 7 ?
>>> Tag I skoven, og når hun vågner efter middagsluren, så sig at nu må hun
>> lege
>>> selv et par timer.
>>> Efter aftensmaden ( som hun kan være med til at lave - bare nogle
> gange..)
>>> kan I så lave noget sammen igen en time eller to - derefter må hun
>>> underholde sig selv ( sig selv - ikke tv...)indtil godnatlæsningstid.
>>> Bare en idé
>>>
>>> Charlotte
>>
>> Hej Charlotte
>>
>> Prøv en gang at læse hvad det er der står! Det drejer sig om en familie
> som
>> kører på halt. Parforholdet fungerer ikke og det koster meget energi at
> få
>> resten til at køre.
>> Du har helt ret i at der er mange ting man kan foretage sig - men det
> kræver
>> at man har energi og overskud til at være til stede. Vi kan alle komme med
>> gode ideer til hvad man kan foretage sig men essens i det her er at der
> skal
>> tages nogle store beslutninger og de kræver at man finder plads og tid til
>> sig selv. Det kan være meget svært at tænke langsigtet når man dårligt nok
>> kan overskue at se 2 timer frem. Jeg tror ikke at det er fordi Zarh ikke
> vil
>> være sammen med sine børn - lige nu har hun bare behov for at der var en
> der
>> ville tage over, så hun kan finde sig til rette med det der sker i hendes
>> liv.
>> Anja
>>
>> Tjek www.holdum.dk
>
>
> Tak, det er lige nøjagtig som du der beskriver det at det er! Det er ikke
> fordi man ikke vil det, det er fordi man ikke kan og det gør ondt og giver
> dermed den følelse af det hele er ved at gro over hovedet på en.
>
> Zarh
>
>
Jeg kender det bestemt godt, men siger bare at har man fået børn, må man
tage ansvaret, I medgang og modgang...

Held & lykke med det hele

Charlotte


Charlotte (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 11-06-03 21:01

On 11/06/03 8:18, in article 3ee6c9aa$0$5175$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
"Anja Holdum" <salg@holdum.dk> wrote:

>
> Er du klar over hvor smuk skoven er kl. 7 ?
>> Tag I skoven, og når hun vågner efter middagsluren, så sig at nu må hun
> lege
>> selv et par timer.
>> Efter aftensmaden ( som hun kan være med til at lave - bare nogle gange..)
>> kan I så lave noget sammen igen en time eller to - derefter må hun
>> underholde sig selv ( sig selv - ikke tv...)indtil godnatlæsningstid.
>> Bare en idé
>>
>> Charlotte
>
> Hej Charlotte
>
> Prøv en gang at læse hvad det er der står! Det drejer sig om en familie som
> kører på halt. Parforholdet fungerer ikke og det koster meget energi at få
> resten til at køre.

Så har jeg misforstået...troede det var en enlig mor, sådan har jeg forstået
det.

> Du har helt ret i at der er mange ting man kan foretage sig - men det kræver
> at man har energi og overskud til at være til stede. Vi kan alle komme med
> gode ideer til hvad man kan foretage sig men essens i det her er at der skal
> tages nogle store beslutninger og de kræver at man finder plads og tid til
> sig selv. Det kan være meget svært at tænke langsigtet når man dårligt nok
> kan overskue at se 2 timer frem. Jeg tror ikke at det er fordi Zarh ikke vil
> være sammen med sine børn -


lige nu har hun bare behov for at der var en der
> ville tage over, så hun kan finde sig til rette med det der sker i hendes
> liv.

Ja, det kan vi alle have behov for ind I mellem, men når man har fået børn,
står man altså med ansvaret - også I de dårlige perioder, hvor man helst
ville være fri.
Jeg blev forladt af min søns far for 1 1/2 år siden, og det var ikke spor
morsomt!
Men min søn var der stadig, og jeg var stadig mor for ham..sådan er det
altså at have børn.
Hvis man er virkelig langt nede, må man forsøge at løse problemerne -
psykologhjælp eller, som jeg skrev, aflastningsfamilie.
Jeg sagde egentlig bare, at jeg bestemt synes det er et problem, hvis man
ikke bryder sig om at være sammen med sine børn, når de har fridage.
Jeg påstår jo ikke, at man aldrig bør blive træt af sine børn - det er alle
da ind I mellem, tror jeg, men hvis man virkelig ikke har lyst til at holde
deres fridage sammen med dem, så er der virkelig et problem, efter min
mening.

Charlotte



Girlie (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Girlie


Dato : 11-06-03 11:22


"Charlotte" <Tulle@FJERNheaven.dk> skrev i en meddelelse
news:BB0C2694.36EE%Tulle@FJERNheaven.dk...
> Det kan jeg tilgengæld godt forstå er et problem!
> Men prøv at få det bedste ud af det ( ja, ja - det er skidenemt for mig at
> sige, ved det godt - planlæg dagen efter det.
> Er du klar over hvor smuk skoven er kl. 7 ?
> Tag I skoven, og når hun vågner efter middagsluren, så sig at nu må hun
lege
> selv et par timer.
> Efter aftensmaden ( som hun kan være med til at lave - bare nogle gange..)
> kan I så lave noget sammen igen en time eller to - derefter må hun
> underholde sig selv ( sig selv - ikke tv...)indtil godnatlæsningstid.
> Bare en idé


Hvilken skov bor du i nærheden af?

Hun er faktisk meget god til at underholde sig selv, og hun er også
nogenlunde god til at lade mor får nogle timer ekstra på øjet om morgenen.
Jeg ved, at der er tonsvis af ting, man kan lave - gåture, tage hende med
ned i fitness-centeret (der er legerum tegne, male osv...
Men nogle gange orker man bare ikke selv alle de aktiviteter.
Og så går dagen desværre op i Cartoon network og liggen på sofaen....som
børn jo nok også har behov for ind i mellem.

Jeg elsker min datter og betragtede hende meget sent i aftes (hun vågnede
frisk og veloplagt klokken 22.00!!!) mens hun legede og hyggede og vi
hyggenussede indtil vi begge faldt i søvn (I min seng = læs sofa i stuen)..
Vi taler meget sammen og ser film sammen, læser sammen osv...

Men vi taler om timerne fra ca 7-12 her!!..*g*.
Det er dog blevet noget nemmere efter at hun er blevet ældre. Det skal
siges. Og jeg er ved at planlægge nogle aktiviteter for sommeren og
weekenderne, der gør, at hverken mor eller datter falder om af kedsomhed
eller bliver fristet til en 3 timers lang lur om eftermiddagen.
Mit problem mht. luren er et praktisk problem. For vi kan gå ud i et par
timer og lave noget..men så sover hun med sikkerhed når vi kommer hjem...og
det er svært at fylde en eftermiddag ud med oplevelser, når hun er træt og
hellere vil sove og moderen har det på samme måde..*g*

Jeg er meget ung i forhold til at have en datter på 4 år (26) og har været
alene med hende næsten altid. Måske er jeg bare en stor egoist, der
stadigvæk har lyst til og behov for også at prioritere mig selv ind i
mellem. Jeg kan f.eks. ikke se tilbage på mine tyvere som et årti, hvor jeg
virkeligt kunne få afløb for alle mine interesser og veninder og cafébesøg
og hvad ved jeg..for jeg har været mor siden jeg var knap 22...
Det var et valg.

Du må ikke misforstå mig. Vi elsker vores børn mere end noget andet. Den
kærlighed man føler for dem, og som de føler for en selv er bestandig og
urokkelig.
Nogle gange følger overskuddet til at være kreativ og altfavnene rent
aktivitetsmæssigt bare ikke med...
Giver det dårlig samvittighed? You bet!



Charlotte (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 11-06-03 21:21

On 11/06/03 12:21, in article
3ee702a5$0$13154$edfadb0f@dread15.news.tele.dk, "Girlie"
<girlie@hotmail.com> wrote:


>
> Hvilken skov bor du i nærheden af?

Ikke nogen...vi tager toget til Klampenborg, eller finder en legeplads at
holde skovtur på

>
> Hun er faktisk meget god til at underholde sig selv, og hun er også
> nogenlunde god til at lade mor får nogle timer ekstra på øjet om morgenen.
> Jeg ved, at der er tonsvis af ting, man kan lave - gåture, tage hende med
> ned i fitness-centeret (der er legerum tegne, male osv...
> Men nogle gange orker man bare ikke selv alle de aktiviteter.
> Og så går dagen desværre op i Cartoon network og liggen på sofaen....som
> børn jo nok også har behov for ind i mellem.

Det lyder afslappende...hvorfor er det et problem ?
Ka du ikke gi´ hende nogle videofilm istedet for Cartoon ?
Undskyld, det kommer ikke mig ved, kan bare ikke li Cartoon - synes de
fleste af filmene er totalt hjernedøde...
Sorry...ved godt jeg går lige over stregen

>
> Jeg elsker min datter og betragtede hende meget sent i aftes (hun vågnede
> frisk og veloplagt klokken 22.00!!!) mens hun legede og hyggede og vi
> hyggenussede indtil vi begge faldt i søvn (I min seng = læs sofa i stuen)..
> Vi taler meget sammen og ser film sammen, læser sammen osv...

Jamen, det lyder da perfekt

>
> Men vi taler om timerne fra ca 7-12 her!!..*g*.
> Det er dog blevet noget nemmere efter at hun er blevet ældre. Det skal
> siges. Og jeg er ved at planlægge nogle aktiviteter for sommeren og
> weekenderne, der gør, at hverken mor eller datter falder om af kedsomhed
> eller bliver fristet til en 3 timers lang lur om eftermiddagen.

Lav noget sammen nogle gange - andre gange: Lad hende lege selv, og lav det
du skal/gerne vil.

> Mit problem mht. luren er et praktisk problem. For vi kan gå ud i et par
> timer og lave noget..men så sover hun med sikkerhed når vi kommer hjem...og
> det er svært at fylde en eftermiddag ud med oplevelser, når hun er træt og
> hellere vil sove og moderen har det på samme måde..*g*

Jamen, hvis hun har behov for at sove til middag, mener jeg at hun skal have
lov.
Så er hun længere oppe om aftenen, men er det ikke bedre end et træt barn
hele eftermiddagen ?
Jeg kan godt forstå I ikke kan lave noget, hvis I begge bare har lyst til at
sove - det er ikke sjovt...

>
> Jeg er meget ung i forhold til at have en datter på 4 år (26) og har været
> alene med hende næsten altid. Måske er jeg bare en stor egoist, der
> stadigvæk har lyst til og behov for også at prioritere mig selv ind i
> mellem. Jeg kan f.eks. ikke se tilbage på mine tyvere som et årti, hvor jeg
> virkeligt kunne få afløb for alle mine interesser og veninder og cafébesøg
> og hvad ved jeg..for jeg har været mor siden jeg var knap 22...
> Det var et valg.

Har du slet ingen der kan passe hende ind I mellem ?
Selvfølgelig har du behov for at gå ud - det er da helt normalt


>
> Du må ikke misforstå mig. Vi elsker vores børn mere end noget andet. Den
> kærlighed man føler for dem, og som de føler for en selv er bestandig og
> urokkelig.
> Nogle gange følger overskuddet til at være kreativ og altfavnene rent
> aktivitetsmæssigt bare ikke med...

Det behøver man heller ikke altid, jeg snes bare stadig at der er noget
galt, når man hellere vil sende sit barn hen til nogle pædagoger, I stedet
for selv at være sammen med dem.
Hvis man synes at alle helligdage og ferier er af det onde - fordi man ikke
ved hvad man skal "stille op" med sit barn, som én skrev - så snes jeg der
er noget helt galt...
Misforstå mig ikke: Jeg snes du virker som en dejlig mor der elsker sin
datter, men måske skal du prøve at fortælle dig selv, at der ikke altid
behøver at "ske" noget - at din datter helt sikkert nyder at være hjemme fra
børnehave, selvom I ikke "laver noget".
Det at være sammen har stor værdi I sig selv, og som sagt: Børn har godt af
at kede sig ind I mellem, det er ganske sundt
Det med at ligge på sofaen og hygge med dig, betyder sikkert lige så meget
for din datter som en skovtur.
Glem den dårlige samvittighed, og nyd at være sammen - uanset om I er sammen
om at bage boller eller kede Jer

> Giver det dårlig samvittighed? You bet!

Alle forældre ( jeg har mødt/hørt om...) har dårlig samvittighed..den kommer
sammen med babyen

Knus
Charlotte

P.S.
Min søster er på din alder, hendes datter er 4 år - skal jeg spørge om de
vil lege ?


>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408538
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste