> Jeg overvejer at købe en hjelm hos Louis, men det er jo ikke nemt det med
> størrelsen, så jeg tænkte at jeg ville købe den i 2-3 størrelser og så
bare
> returnere den eller de 2 som jeg ikke kunne passe og beholde den der
passede
> mig. Men hvordan ligger landet med det?
>
> Kan man gøre det med Louis, har nogen prøvet at returnere vare? Sætter de
så
> pengene ind på ens konto eller hvordan?
>
> Mvh Anders
Hej Anders
I følge købeloven gælder reglen om fjernhandel ved køb af varer over nettet.
Dvs. at du har 3 måneders fuld returret, med mindre at du ved selve købet er
blevet gjort opmærksom på, at du kun har 14 dages fuld returret.
http://www.forbrugersikkerhed.dk/doc_128_1.asp :
"Virksomheden skal udtrykkeligt gøre dig opmærksom på, at du har fjorten
dages fortrydelsesret. Ikke kun i deres generelle salgsbetingelser, det skal
også fremgå inden selve aftaleindgåelsen. Desuden skal det fremgå ved selve
aftaleindgåelsen, altså på den side, hvor du indtaster modtageradresse og
betalingsoplysninger. Du skal også oplyses om fortrydelsesretten enten i
ordrebekræftelsen eller på en følgeseddel, der er vedlagt varen.
Hvis du ikke er blevet gjort opmærksom på fortrydelsesretten inden
aftaleindgåelsen, har du ret til at returnere varen op til tre måneder
efter, at du har modtaget den. Hvis virksomheden inden for de tre måneder
gør dig opmærksom på, at du har fortrydelsesret, kan du fortryde fjorten
dage efter, du har modtaget beskeden. "
MEN det virker ikke just befordrende for handel over nettet, hvis alle
mennesker bestiller 3-6 gange mere, end de skal bruge, og hvis alle Louis'
kunder handlede på den måde, er jeg ret sikker på, at de ville lukke deres
e-handels løsning ned. Og så ville vi danskere jo have mistet et prisbilligt
alterenativ til de høje danske priser/moms. Jeg synes, du skulle gå ind i en
forretning og prøve en hjelm, der passer og bestil den. Om det er fair over
for den danske forretning ved jeg ikke.
Men der må vel sidde et par "fede bagere" rundt omkring i den danske
distributionskæde, der tjener for meget på vores mc produkter. Jeg tror nu
bare ikke, det er forhandleren... De er vel nærmest bare gidsler i den nye
konkurrence situation, nettet giver.
Fordelen ved e-handel er jo netop, at butikken ikke behøver at sende dyre
tryksager ud til forbrugeren. Ej heller behøver butikken at have dyre
forretningslokaler osv. De skal bare have en hjemmeside og et lager... Og så
kan de måske nøjes med en mindre avance. Den avance bliver hurtigt ædt op,
hvis 2/3 af de bestilte varer bliver sendt retur.
Jeg snakkede med en MC forhandler sidste år der sagde, at de priser, jeg
havde givet for mine dæk hos Reifenversand var lavere end det, han selv gav
for dem hos Reinhardt. Tjener Reinhardt så meget på vores dæk eller er
Metzler sure på os danskere, og sælger dem xtra dyrt til Reinhardt? (Det var
Metzler-dæk) Jeg synes det er mærkeligt, at prisforskellen er så stor. Er
der nogen her i gruppen, der har en forklaring..?
Mvh Bo Skakke