Jeg må blankt tilstå at jeg nok har verdens dårligst statestik..
Historien er den at min GSXR600 ikke har været samlet i 1½ år efter et
mindre styrt, fik selv forsikringspengene udbetalt og brugte dem på min lidt
skrantende økonomi dengang.
Nå men nu ser alting meget bedre ud, og cyklen blev samlet sidste Torsdag.
Så langt så godt, så idag er vejret lidt træls her i trekantsområdet, men
skulle lige ud og lege på de små (og våde) veje..
Og trods kolde/våde veje lykkedes det mig da at få kørt lidt varme i
dækkende (BT020 bagpå, og et Macadam90X foran).
Specielt fordækket var syntes jeg var lidt lumsk,men nu er det jo heller
ikke et udpræget sportsdæk. Men fik 2stk. splinterny (næsten) forærende. Og
så ringe er de nu heller ikke.
Grænsen for hvornår de slipper i varmt vejr ligger så langt ude at min
grænse på gaden forlængst er nået..
Men har aldrig rigtigt prøvet at finde grænser i vådt vejr, så det var
egentlig planen at gøre i dag, nu jeg var ude at køre alene.
Hygger mig gevaldigt med gradvist mere nedlægning, og tidligere gasgivning
(langsom ind, hurtigt ud). Og eftersom det er den samme meget øde rute jeg
"terroriserer", så stiger hastigheden, og jeg kan begynde at fornemme
grænsen nærmer sig.
Nu er det sådan at min motor ikke er helt justeret (rettere, bare kastet i
stellet) og har en MEGET ujævn kurve med luftfilteret (tilstoppet) i kassen,
så ud røg det.. havde så forsøgsvis idag montert noget tyndt stof istedetfor
at køre uden noget, og vupti var den mystiske kariktastik der igen..
Bla. betyder det at der fra 5900 - 6200 er en stigning på ikke mindre end
28HK!! (har en rulning, skal have den scannet).
Nå men kommer ind i en venstrekurve og ruller gassen på som jeg plejer, men
hastigheden er lige de par km/t højere end sidste "runde", så jeg rammer det
magiske område, og så er det altså at mit BT020 må se sig slået af fysikkens
love, jeg spinner rimeligt udramatisk venstre rundt, stabiliserende på
venstre knæ, og når at tænke "damn det såen man laver en 360gr".
Da går det op for mig at indersiden af svinget ikke helt levner plads til en
hel omdrejning, og 200-220gr i forhold til min oprindelige retning, slår
baghjulet ind i den høje græskant der er udenfor asfalten.
Så skal jeg ellers lige love for min nedlægning til venstre bliver
forvandlet til en highsider, men belært af fagfolk (læs: motortosser) ved
jeg at knogler gror sammen, det gør motorcykel dele ikke. Så jeg presser
knæene sammen om tanken og holder FAST i styret.
Så jeg holder mig på cyklen, og ligger nu under cyklen i en MEGET våd (men
blød) muldjord!! får rejst cyklen op, er faktisk tung når man står i
muldjord
og tager skaderne i sigt, men opdager til min overraskelse at
det eneste der er ødelagt, er mit bremsegreb der er bøjet (ligemeget har
flere på lager) og mit minimale spejl har fået bukket armen.
Ja og så et par ridser mere på den hærgede originaludstødning som jeg lige
PT kører med. Ingen knækkede kåbedel, og ingen ridser (men det hænger nok
sammen med at den er polstret) men rigtigt meget mudder.
Så 8 dage nåede jeg at køre før jeg måtte bide igen.. ikke nogen imponerende
rekord.
Men heldigvis var det med dele mærket som "trackday udstyr". Så havde det
endeligt gået ud over noget af det havde skaden ikke været så stor. (ellers
havde jeg nu heller ikke turde lege på den måde)
Men sådan går det, jeg vidste udemærket at jeg pressede den, og det kan give
knubs, denne gang var det da i det mindste selvforskyldt, og der skete
intet.
Hvad har jeg så lært af dette, der er faktisk mere greb i vådt vejr end man
lige regner med, men at der er en grænse, og den skal man respektere, eller
være villig til at tage knubsene.
Men syntes egentlig jeg har fået meget nyttigt ud af det, nu ved jeg hvor
hårdt jeg kan bremse i en given nødsituation, samt at en hurtig kontra på
våd asfalt ikke nødvendigvis resulterer i et styrt.
-
Morten Dahl
lidt øm, men ellers på toppen
Gixxer XXX - still the funky style.