On Mon, 31 Mar 2003 10:47:41 +0200, "Streetteam"
<Per@streetteam.dk> wrote in dk.fritid.motorcykel:
>Hej med jer
>
>Gør som jeg , skriv til parking@btf.kk.dk og spørg hvad I skal gøre når I
>ikke må parkere som før.
>
>Vi burde også få øvertner på banen.
Ok, her er en Øvert
Jeg har netop sendt følgende. Hvis der er nogen der kan
genbruge noget af det så står det jer frit for...
++++ citat begynd ++++
Til Parkering København <parking@btf.kk.dk>
Kopi til Københavns Politi <politi@kbhpol.dk> og
Trafikministeriet <trm@trm.dk>
Jeg har med stor forundring læst pressemeddelelse af 21.
marts 2003 fra Parkering København vedr. Ændrede
parkeringsregler i Københavns Kommune.
http://www.parking.kk.dk/info/nyhedsbrev10.htm
Jeg kører på en registreringspligtig knallert (EU-knallert)
og ifølge pressemeddelelsen er det nu forbudt at parkere
disse på fortorvet.
Dette forbud indføres med henvisning til færdselsloven §28
stk. 3.
Men netop i denne paragraf står der tydeligt "1. pkt. gælder
ikke cykler og tohjulede knallerter."
Hvordan kan Københavns Kommune indføre regler der er i
modstrid med gældende lov?
Hele stk. 3 som det fremgår af
www.retsinfo.dk er angivet
herunder:
$28 Stk. 3. Standsning eller parkering må ikke ske på
cykelsti, gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for
midterrabat, helleanlæg og lignende. Køretøj, hvis tilladte
totalvægt ikke overstiger 3,5 t, kan dog, medmindre andet
bestemmes i en lokal bekendtgørelse, standses eller parkeres
med en del af køretøjet på fortov, såfremt dette ikke er til
fare eller ulempe for færdslen på fortovet. 1. pkt. gælder
ikke cykler og tohjulede knallerter.
En anden ting er, at såfremt denne ændring er lovlig, hvor
kan vi med EU-knallert i så fald parkere?
Som udgangspunkt har vi hidtil skulle parkere på samme måde
som ikke-registreringspligtig knallerter og cykler. Det skal
vi så ikke længere?
Ifølge bekendtgørelse om parkering i Københavns Kommune § 1
stk. 3 er det ikke tilladt at parkere i afmærkede
parkeringsbåse samt afmærkede parkeringsarealer, medmindre
dette er tilkendegivet ved afmærkning (hvilket det kun
sjældent er), og vi må formodentlig heller ikke parkere
langs kantstenene udenfor parkeringsbåsene - eller må vi?
§36 stk. 2 kunne indikere at det er tilladt at parkere i
yderste kant af vejen/gaden...
Det er selvfølgelig rart at vi må parkere i mortcykelbåsene,
men dem er der ganske få af og med de nye regler bliver der
vel endnu mindre plads til en EU-knallert i disse båse.
Alternativet er så at jeg skal til at benytte bilen igen når
jeg skal på arbejdet - min arbejdsplads er i Københavns
kommune?
Jeg føler at reglerne nu er så tvivlsomme - måske endda
ugyldige at jeg gerne vil have udtrykkelig svar på:
1: Hvilken kompetance har Parkering København til at indføre
regler der ophæver en lov der er vedtaget af Folketinget?
2: Hvor skal vi parkere når vi ikke længere må parkere som
hidtil?
Til sidste vil jeg gøre opmærksom på, at idet disse regler
er direkte i strid med færdselsloven og alene offentliggjort
med en pressemeddelelse som jeg kun har fået kendskab til
ved et tilfælde, så vil der være en meget stor risiko for at
der opkræves parkeringsafgifter hos trafikanter som agerer i
overenstemmelse med §28 stk. 3. og jeg vil i sådan tilfælde
påstå at en sådan afgiftopkrævning er ulovlig. Jeg vil også
påpege det er meget uheldigt for retssikkerheden at klager
over afgifter der er pålagt af Parkering København alene kan
påklages overfor Parkering København og ikke kan ankes
overfor højere myndighed, især i et tilfælde hvor der er
tale om en, muligvis ulovlig, regel som netop er indført af
Parkering København. Ikke en gang i skattesager står
borgeren så svagt rent retsmæssigt.
Med venlig hilsen
+++++ citat slut +++++
PS!
Pressemeddelelsen er ikke en gang indarbejdet i de regler
man finder på
http://www.parking.kk.dk/love%20og%20regler.htm men kun på
pressemeddelelsen, som iøvrigt ikke en gang er underskrevet
af en ansvarlig politiker men blot en driftschef ved navn
Hanne Tidemand.
Det er ikke 1. april endnu.....
/Knud