Hej med jer alle
Nu prøver jeg lige igen. Dette indlæg har været indrykket to gange men det
eneste jeg hører er tavshed. Der er ellers nok her inde der beklager sig
over
de høje afgifter, regler omkring motorcyklens udformning og anden relevant
lovgivning men det er enten tom snak eller også bor i ikke i det nordjyske.
Nå, men her er indlæget igen.
Jeg har de sidste 4 år været med i DMC´s ( Danmarks Motorcyklisters Råd ),
styrelse som regionsformand for Jylland Nord. Det har været fyldt med gode
oplevelser, men da jeg samtidig fungerer som kørekursuskoordinator for DMC´s
kørekurser og er begyndt på en uddannelse så må jeg se i øjnene at DMC er
bedre tjent med en ny regionsformand.
Hvis du læser dette og tænker, det kunne da være spændende at være med til
at sætte sit præg på den politiske del af motorcyklismen, men samtidig
frygter at der ved et forsigtigt, ja tak, lander en lastbil uden for din
dør, fyldt med dokumenter, love, regulativer, bekendgørelser, mødereferater
og andet søvnfremmende som skal læses igennem, ja så tager du fejl.
Selvfølgelig skal der laves lidt, og i løbet af et år deltager man i de 6-7
styrelses møder og er på DMC´s stand et par gange, og der ind i mellem er
der rimelig frie rammer og nye initativer bliver altid hilst velkommen.
I den tid jeg har været med i DMC har der været flere emner i gang. Jeg var
med da sidste omgangs registreringsafgift var oppe til afstemning i den
gamle regering, da en politimester forsøgte at bremse et træf ved at indføre
rygmærkeforbud hvilket resulterede i at justitsministeriet og
polititmesteren blev sat på plads af en, af regeringen anderkendt professor
fra Ålborg universitet, da DMC var startspiren til det store FIM-rally 2002
og mange mange andre emner.
Og det hele foregår ikke hjemme bag den fedtede PC-skærm omgivet af stakke
af papirer. Jeg har blandt andet været i Finland til et FEMA-møde, i
Stockholm til NMR-møde og sidst men ikke mindst deltaget i et årligt
tilbagevendende arrangement i Strassbourg hvor de folkevalgte fra de
forskellige EU-lande får besøg af repræsentanter fra deres egets lands
FEMA-organisation. FEMA står for Federation European Motorcycle Association
og er en sammenslutning af MC-organisationer i Europa og lidt til. FEMA har
et lille kontor med et par ansatte tæt på magtens kerne i EU og har derfor
indflydelse på hvad retning lovgivning for motorcyklismen i EU drejer.
Men nu har jeg altså valgt at en anden må træde til så hvis dette har vakt
din interesse så skriv til mig.
Med Venlig Hilsen
DMC, Regionsformand Jylland Nord
Per Milborg Pedersen
|