---

Ja, nu er GSX-R 250 jo ved at overta' RD350's plads som noget
ustabilt skrammel .. så det må jeg jo hellere gøre noget ved

Mit kølesystem er begyndt at opføre sig åndsvagt, og det hader jeg
lidt.

Det underlige er måden den gør det på, som jeg ikke helt forstår.

Der er ingen problemer så længe man kører pænt, eller ikke holder
fuld gas på i længere tid..

Men, hvis man kører maskinen hårdt i længere tid, som fx. en 8-10
minutter på motorvej med hanen i bund (eller tæt på bund) ja så
pumper den pludselig en ordentlig røvfuld kølevand ud i
expansionsbeholderen som så løber over.

Jeg har tænkt lidt om det kunne være toppakningen, men det undrer
mig så at den ikke gør det når man kun tæsker den op på fx. 120 og
holder farten derefter.

Hvad med dækslet? kan det tænkes at det åbner ved for lavt et tryk?

Eller kan det måske være termostaten der ikke åbner helt? maskinen
kører køligt nok (lidt under halvt op på skalaen) ved normal kørsel, og
går ikke nævneværdigt højere ved hård.

Jeg har udluftet systemet som foreskrevet i Haynes,
dvs. centralstøtteben, dækslet af, fylde op, tomgang i ca. 10
minutter, lidt højere omdrejninger i ca. 30 sek, fylde efter og
lukke.

Derefter foreskriver de at man skal fylde expansionsbeholderen til
max.

Nogle ider? :)

// Hans
--
http://ph33r.dk - It sucks :)
UNIX Admin søger arbejde http://www.nathue.dk/?page=cv

---

Hans Joergensen wrote:
> Ja, nu er GSX-R 250 jo ved at overta' RD350's plads som noget
> ustabilt skrammel .. så det må jeg jo hellere gøre noget ved
>
> Mit kølesystem er begyndt at opføre sig åndsvagt, og det hader jeg
> lidt.
>
> Det underlige er måden den gør det på, som jeg ikke helt forstår.
>
> Der er ingen problemer så længe man kører pænt, eller ikke holder
> fuld gas på i længere tid..
>
> Men, hvis man kører maskinen hårdt i længere tid, som fx. en 8-10
> minutter på motorvej med hanen i bund (eller tæt på bund) ja så
> pumper den pludselig en ordentlig røvfuld kølevand ud i
> expansionsbeholderen som så løber over.
>
> Jeg har tænkt lidt om det kunne være toppakningen, men det undrer
> mig så at den ikke gør det når man kun tæsker den op på fx. 120 og
> holder farten derefter.
>
> Hvad med dækslet? kan det tænkes at det åbner ved for lavt et tryk?
>
> Eller kan det måske være termostaten der ikke åbner helt? maskinen
> kører køligt nok (lidt under halvt op på skalaen) ved normal kørsel,
> og går ikke nævneværdigt højere ved hård.
>
> Jeg har udluftet systemet som foreskrevet i Haynes,
> dvs. centralstøtteben, dækslet af, fylde op, tomgang i ca. 10
> minutter, lidt højere omdrejninger i ca. 30 sek, fylde efter og
> lukke.
>
> Derefter foreskriver de at man skal fylde expansionsbeholderen til
> max.
>
> Nogle ider? :)

Jep, umiddelbart vil jeg tro at der er topstykket der slår sig en lille
smule når det bliver varmt(dvs. meget varmt, som i kørt hårdt i lang tid).
Det giver sikkert en utæthed i toppakningen og kompressionen fiser derfor ud
i kølesystemet. Det kan også være selve pakningen der måske er blevet følsom
over for høj varme, og derfor bliver utæt.
Det med at kølevandet fiser ud i ekspansionsbeholderen, vil jeg kun mene
sker ved en utæthed i toppakningen(eller i værste fald en revne i topstykke
eller cylinder).

--
MVH/Best Regards
Anders Thorup
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/Anders_Thorup

---

Anders Thorup wrote:
> Jep, umiddelbart vil jeg tro at der er topstykket der slår sig en
> lille smule når det bliver varmt(dvs. meget varmt, som i kørt hårdt i
> lang tid). Det giver sikkert en utæthed i toppakningen og
> kompressionen fiser derfor ud i kølesystemet. Det kan også være selve
> pakningen der måske er blevet følsom over for høj varme, og derfor
> bliver utæt.
> Det med at kølevandet fiser ud i ekspansionsbeholderen, vil jeg kun
> mene sker ved en utæthed i toppakningen(eller i værste fald en revne
> i topstykke eller cylinder).

Jeg kunne ikke være mere enig. Sidder der en org. toppakning i? Hvis ikke så
var det måske på tide at prøve med én.
Ellers kan prøve med en momentnøgle at efterspænde topstykket, det er vist
noget med 20 pund/fod. Er de for stramme kan det også være en problem, så må
de løsne/stramme/varme motoren/lade den køle/efterspænde... Hvis du prøver
det med at løsne, så pas lige på, du bør nok tømme den for vand først...

Jens
RD-der har haft samme problem...

---

In article <m4Nda.182$4j7.102@news.get2net.dk>, "Jens Blaabjerg
\(replace xxx with newsgroup to reply\)" <xxx@blaabjerg.net> says...
>
> Jeg kunne ikke være mere enig. Sidder der en org. toppakning i? Hvis ikke så
> var det måske på tide at prøve med én.
> Ellers kan prøve med en momentnøgle at efterspænde topstykket, det er vist
> noget med 20 pund/fod. Er de for stramme kan det også være en problem, så må
> de løsne/stramme/varme motoren/lade den køle/efterspænde... Hvis du prøver
> det med at løsne, så pas lige på, du bør nok tømme den for vand først...
>
Jeg gætter på en delvist utæt toppakning.
Når den får hele rullen stiger trykket, og noget af det fiser over i
kølesystemet og trykker vand ud.

Prøv at spænde efter, eller skift toppakning.
--
/Hekto

Suzuki LS650 + GS450 * Kawasaki KR-1 Til Salg!
Drømmecykel: Ducati 500 SL Pantah - Yamaha SZR
Medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
www.dk.fritidmotorcykel.dk/hekto
http://dfm.nathue.dk/Hekto
www.hekto.dk/speedfight

.... What about www.mc-portalen.com ?

---

Hekto wrote:
> Jeg gætter på en delvist utæt toppakning.
> Når den får hele rullen stiger trykket, og noget af det fiser over i
> kølesystemet og trykker vand ud.
> Prøv at spænde efter, eller skift toppakning.

Ax, jeg har ikke lige noget værktøj her, og slet ikke en
momentnøgle..

Har du måske en jeg lige kan låne (+ en passende top) ?

Der burde vel være plads til at efterspænde den hvis man bare lige
hiver kåbesiderne af.

// Hans
--
http://ph33r.dk - It sucks :)
UNIX Admin søger arbejde http://www.nathue.dk/?page=cv

---

Hans Joergensen wrote:




> Ax, jeg har ikke lige noget værktøj her, og slet ikke en
> momentnøgle..

Det har jeg + 14'er top

Du kan bare komme forbi

Wheeler
RD 350 Ypvs
TDR 125R

---

wheeler wrote:
>> Ax, jeg har ikke lige noget værktøj her, og slet ikke en
>> momentnøgle..
> Det har jeg + 14'er top
> Du kan bare komme forbi

Jeg smider lige en mail :)

// Hans
--
http://ph33r.dk - It sucks :)
UNIX Admin søger arbejde http://www.nathue.dk/?page=cv

---

In article <slrnb7fa75.bn8.haj@enterprise-server.dk>, haj@enterprise-
server.dk says...

>
> Har du måske en jeg lige kan låne (+ en passende top) ?
>
> Der burde vel være plads til at efterspænde den hvis man bare lige
> hiver kåbesiderne af.
>
> // Hans
>
Du måtte gerne låne min; men Wheeler kom først! ;0)
--
Brian/Hekto

LS650 m. 1-1 * Kawasaki KR-1 m. KIPS & 2-2 - Til Salg * GS450 m 2-1
under genopbygning.
Drømmecykel: Ducati 500 SL Pantah
Medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/hekto

.... What about www.mc-portalen.com ?

---

Hekto wrote:
>> Har du måske en jeg lige kan låne (+ en passende top) ?
>>
>> Der burde vel være plads til at efterspænde den hvis man bare lige
>> hiver kåbesiderne af.
>>
>> // Hans
>>
> Du måtte gerne låne min; men Wheeler kom først! ;0)

Jaa, du er også velkomme her(nørrebro)...

Jens
RD

---

Jens Blaabjerg (replace xxx with newsgroup to reply) <xxx@blaabjerg.net>
skrev i en news:m4Nda.182$4j7.102@news.get2net.dk...
>
> Jeg kunne ikke være mere enig. Sidder der en org. toppakning i? Hvis ikke
så
> var det måske på tide at prøve med én.
> Ellers kan prøve med en momentnøgle at efterspænde topstykket, det er vist
> noget med 20 pund/fod. Er de for stramme kan det også være en problem, så
må
> de løsne/stramme/varme motoren/lade den køle/efterspænde...

P.g.a at det kræver langt større kraft at få bolt/møtrik til at bevæge sig,
end det moment den er spændt med*, skal efterspænding i moment principielt
altid foregå ved at løsne en anelse og derefter momentspænde i én glidende
bevægelse!

Forsøg:
Næste gang du momentspænder, så spænd først til 10% lavere end endeligt
moment, og bemærk derefter at ved efterfølgende opspænding til fuld moment
vil nøglen kun klikke uden at bolt/møtrik giver sig - Mer-kraften til at få
gevindet til at "glide" er alså mere end momentet +10%!
Derved vil en "simpel" efterspænding med samme moment som oprindelig brugt
sjældent medføre at gevindet når at "glide" => i praksis ingen
efterspænding!

> Hvis du prøver det med at løsne, så pas lige på, du bør nok tømme den for
> vand først...

I kold tilstand er systemet trykløst, og eftersom man tager én bolt/møtrik
af gangen og ikke behøver at løsne mere end højest ½ omgang, sker der ikke
noget derved!

*)
Tyskerne har et godt ord for begrebet: "losbrech-moment", altså
løsbrydnings-moment på direkte dansk derefter!

--
Armand.

---

Og så husk lige at selv på RD-skrammel skal slige sager kryds-spændes :-|

--
Armand.

---

Armand wrote:
> Og så husk lige at selv på RD-skrammel skal slige sager kryds-spændes :-|

Skal jeg nok ;)

Jeg er trods alt uddannet mekaniker, jeg har bare ikke skruet på en
skid i 3-4 år og er ret glemsom .. men krydsspænding er en af de
ting jeg godt kan huske

Den med at løsne lidt og så spænde havde jeg iøvrigt også glemt, så
den skriver jeg lige bag øret.

// Hans
--
http://ph33r.dk - It sucks :)
UNIX Admin søger arbejde http://www.nathue.dk/?page=cv

---

"Hans Joergensen" <haj@enterprise-server.dk> skrev i en meddelelse


> Armand wrote:
> > Og så husk lige at selv på RD-skrammel skal slige sager kryds-spændes
:-|


På RD'erens topstykke er det så smart, at boltene er nummereret fra 1-12(?),
således er man ikke i tvivl om rækkefølgen for tilspændingen

Mon der er en relation mellem ovennævnte og stempel-forbrug? =

Hans: Jeg har smidt en mail til dig!

Wheeler
--
http://dfm.divvy.dk/default.asp?id=65

---

"wheeler" <bernhard_wheeler[remove this]@hotmail.com> skrev i en meddelelse


..............boltene er nummereret fra 1-12(?)

Sludder - topstykket selvfølgelig

> Wheeler
> --
> http://dfm.divvy.dk/default.asp?id=65
>
>

---

wheeler wrote:
> .............boltene er nummereret fra 1-12(?)
> Sludder - topstykket selvfølgelig

Det andet ville heller ikke give mening .. ;)

// Hans
--
http://ph33r.dk - It sucks :)
UNIX Admin søger arbejde http://www.nathue.dk/?page=cv

---

Hans Joergensen wrote:
> Det andet ville heller ikke give mening .. ;)

Det gav iøvrigt heller ikke mening at løsne og efterspænde til 20
pund.. den er faktisk bare endnu mere utæt nu .. :(

Jeg prøver lige at opspore en original toppakning i
mandag eller tirsdag, ellers må jeg springe på en uorginal.

Wheeler, du må lige råbe højt hvis du får behov for nøglen, så
kommer jeg straks med den ;)

// Hans, Yamaha RD (Raslende Dampmaskine)
--
http://ph33r.dk - It sucks :)
UNIX Admin søger arbejde http://www.nathue.dk/?page=cv

---

Hans Joergensen wrote:
> Jeg prøver lige at opspore en original toppakning i
> mandag eller tirsdag, ellers må jeg springe på en uorginal.

Hvis du ikke kan finde en org. skal du bare vente. Det er spild af tid og
ikke mindst penge at prøve med en uorg. hvis der vel og mærke er tale om en
Vesrah, de dur simpelt hen ikke. Kan du få fat i en Viseco elle andet er det
måske et forsøg værd. Det plejer dog at være noget de fleste har på lager.
Held og lykke med det.

Jens
RD

---

"Jens Blaabjerg (replace xxx with newsgroup to reply)" <xxx@blaabjerg.net>
skrev i en meddelelse news:a1Nea.2825$Xh5.243@news.get2net.dk...
> Hans Joergensen wrote:
> > Jeg prøver lige at opspore en original toppakning i
> > mandag eller tirsdag, ellers må jeg springe på en uorginal.
>
> Hvis du ikke kan finde en org. skal du bare vente. Det er spild af tid og
> ikke mindst penge at prøve med en uorg. hvis der vel og mærke er tale om
en
> Vesrah, de dur simpelt hen ikke. Kan du få fat i en Viseco elle andet er
det
> måske et forsøg værd. Det plejer dog at være noget de fleste har på lager.
> Held og lykke med det.
>
> Jens
> RD
>
> [KLIP]

Jeg har en org. toppakning liggende i ubrudt yamaha-emballage (købt som
sikkerhed) du kan hente den til kostpris (Købt ved MChjørnet sidste
eferår).Kan ikke huske hvad jeg præcis måtte slippe, men mener det var
+300 - hvad siger Jens??

Wheeler
--
http://dfm.divvy.dk/default.asp?id=65

---

wheeler wrote:
> Jeg har en org. toppakning liggende i ubrudt yamaha-emballage (købt som
> sikkerhed) du kan hente den til kostpris (Købt ved MChjørnet sidste
> eferår).Kan ikke huske hvad jeg præcis måtte slippe, men mener det var
> +300 - hvad siger Jens??

Jeg ringer ihvertfald lige rundt mandag formiddag og hører hvad de
forskellige siger ... ;)

// Hans
--
http://ph33r.dk - It sucks :)
UNIX Admin søger arbejde http://www.nathue.dk/?page=cv

---

wheeler wrote:
> Jeg har en org. toppakning liggende i ubrudt yamaha-emballage (købt
> som sikkerhed) du kan hente den til kostpris (Købt ved MChjørnet
> sidste eferår).Kan ikke huske hvad jeg præcis måtte slippe, men mener
> det var +300 - hvad siger Jens??

det lyder nogenlunde ok. Det er sikker MCHjørnet der er lidt for dyr. Jeg
gav vist 215,-

Jens
RD

---

Jens Blaabjerg (replace xxx with newsgroup to reply) wrote:
> det lyder nogenlunde ok. Det er sikker MCHjørnet der er lidt for dyr. Jeg
> gav vist 215,-

Hvor? :)

// Hans
--
http://ph33r.dk - It sucks :)
UNIX Admin søger arbejde http://www.nathue.dk/?page=cv

---

"Hans Joergensen" <haj@enterprise-server.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnb7s41r.bn8.haj@enterprise-server.dk...
> Jens Blaabjerg (replace xxx with newsgroup to reply) wrote:
> > det lyder nogenlunde ok. Det er sikker MCHjørnet der er lidt for dyr.
Jeg
> > gav vist 215,-

[KLIP]



Hmm..sikker?
Sidder med en faktura fra Bruno. Jeg gav squ 32,75euro + tysk moms sidste
efterår!
Og mener jeg sparede noget i retning af en 50'er ift. MChjørnet

Wheeler
--
http://dfm.divvy.dk/default.asp?id=65

---

Hans Joergensen wrote:
> Jens Blaabjerg (replace xxx with newsgroup to reply) wrote:
>> det lyder nogenlunde ok. Det er sikker MCHjørnet der er lidt for
>> dyr. Jeg gav vist 215,-
>
> Hvor? :)

Jaa, det kan jeg faktisk ikke huske, men det var vist en der havde ligget på
lager i en del år, så jeg fik det til "gammel" pris.
Prøv f.eks at ring til Aagesen, men hvis du skal med på torsdag, må du jo
bare betale hvad de vil have, der hvor den er hjemme...

Jens
RD

---

"Hans Joergensen" <haj@enterprise-server.dk> skrev

>
> Wheeler, du må lige råbe højt hvis du får behov for nøglen, så
> kommer jeg straks med den ;)


[KLIP]

Ja, ja nu skal vi lige have løst dit problem først

Wheeler
--
http://dfm.divvy.dk/default.asp?id=65

---

wheeler <bernhard_wheeler[remove this]@hotmail.com> skrev i en
news:iD3ea.1259$UR6.515@news.get2net.dk...
>
> "wheeler" <bernhard_wheeler[remove this]@hotmail.com> skrev i en
meddelelse
>
>
> .............boltene er nummereret fra 1-12(?)
>
> Sludder - topstykket selvfølgelig

12 topstykker?
Feeed totagger!

--
Armand.

---

> P.g.a at det kræver langt større kraft at få bolt/møtrik til at
> bevæge sig, end det moment den er spændt med*, skal efterspænding i
> moment principielt altid foregå ved at løsne en anelse og derefter
> momentspænde i én glidende bevægelse!
> Tyskerne har et godt ord for begrebet: "losbrech-moment", altså
> løsbrydnings-moment på direkte dansk derefter!

Ja, eller 'løsrivelsesmoment', som jeg oftests ser det udtrykt som i dansk
litteratur.
Det er det samme som giver et problem, når et gadedæk løsriver sig fra
underlaget, f.eks. i et sving. Friktionen falder meget pludseligt, og dækket
får ikke umiddelbart fat i asfalten igen, før hastigheden falder til et
stykke under den hastighed den havde, da den slap grebet.

Det afhænger selvfølgelig af det enkelte dæk hvor stor forskellen er.
På offroad-dæk med et kraftigt mønster er forskellen ikke så stor, hvorfor
man uden de store problemer kan styre udskridningerne i sving både på jord,
men også på asfalt.

--
signing off.. Martin Sørensen

---

Martin Sørensen <mosREMOVE@laxity.dk> skrev i en
news:b5a1mj$2b1t$1@news.cybercity.dk...
> > P.g.a at det kræver langt større kraft at få bolt/møtrik til at
> > bevæge sig, end det moment den er spændt med*, skal efterspænding i
> > moment principielt altid foregå ved at løsne en anelse og derefter
> > momentspænde i én glidende bevægelse!
> > Tyskerne har et godt ord for begrebet: "losbrech-moment", altså
> > løsbrydnings-moment på direkte dansk derefter!
>
> Ja, eller 'løsrivelsesmoment', som jeg oftests ser det udtrykt som i dansk
> litteratur.

OK!
Det lyder blot lidt som noget der vedrører et sydamerikansk lokal-oprør

> Det er det samme som giver et problem, når et gadedæk løsriver sig fra
> underlaget, f.eks. i et sving. Friktionen falder meget pludseligt, og
dækket
> får ikke umiddelbart fat i asfalten igen, før hastigheden falder til et
> stykke under den hastighed den havde, da den slap grebet.

Ikke mindst for nogle dæks vedkommende i vådt føre!
Min første oplevelse med sportsdæk var et Pirelli Phantom "sportscomp" da
min tidligere GPZ900 var ganske nyerhvervet: Det bed forrygende under
opbremsning i både tørt og vådt føre; men man skulle ikke krydse
blokade-grænsen i vådt føre, for dér var det som på is hvilket var temmeligt
ubehageligt ovenpå den ellers gode vedhæftning lige til det sidste =
Af samme grund har jeg ofte gjort opmærksom på at folk ekstra-vurderer netop
denne kvalitet (eller mangel på samme) ved deres moderne sportsdæk !!

Endnu et område hvor princippet gør sig gældende er omkring forgaflens
simmerringe der bør begynde at glide ved den mindste mer-påvirkning og ikke
"hænge" p.g.a. et stort løsrivelsesmoment!


--
Armand.

---

Armand wrote:

> Endnu et område hvor princippet gør sig gældende er omkring forgaflens
> simmerringe der bør begynde at glide ved den mindste mer-påvirkning og
> ikke "hænge" p.g.a. et stort løsrivelsesmoment!

I dette tilfælde er det jo så ikke et moment Men størrelserne under hhv.
løsrivelse og gnidning hedder statisk og kinetisk friktion. Enhederne for
koefficienterne kan jeg ikke lige huske, men det er noget med presset
mellem fladerne og hhv. det maksimale træk for løsrivelse og det træk der
skal til for at holde en jævn hastighed. Arealet har intet at sige(!) Min
fysikbog ligger pt. på uni, så jeg kan ikke engang slå det op :-/
Det skal lige siges at det er et par år siden jeg fik det her puttet ind i
hovedet, så det skal tages med et vist forbehold
--
mvh Jes Vestervang
FZS600 og MTX125R
Få Outlook Expresss til at quote ordentligt:
<http://home.in.tum.de/~jain/software/oe-quotefix/>

---

Jes Vestervang wrote:

> I dette tilfælde er det jo så ikke et moment Men størrelserne under
> hhv. løsrivelse og gnidning hedder statisk og kinetisk friktion. Enhederne

Er det ikke statisk og dynamisk?

/Rune

---

>> I dette tilfælde er det jo så ikke et moment Men størrelserne
>> under hhv. løsrivelse og gnidning hedder statisk og kinetisk
>> friktion. Enhederne
> Er det ikke statisk og dynamisk?

Jeg har hørt begge dele, så jeg tror det er lige meget.

--
signing off.. Martin Sørensen

---

Jes Vestervang <jesvj2@mailme.dk> skrev i en
news:btvmk-iq.ln1@vissen.vandhane...
> Armand wrote:
>
> > Endnu et område hvor princippet gør sig gældende er omkring forgaflens
> > simmerringe der bør begynde at glide ved den mindste mer-påvirkning og
> > ikke "hænge" p.g.a. et stort løsrivelsesmoment!
>
> I dette tilfælde er det jo så ikke et moment Men størrelserne under
hhv.
> løsrivelse og gnidning hedder statisk og kinetisk friktion.

Er det da ikke også disse størrelser der gør sig gældende for gevind og
kontaktflade imellem bolthoved/møtrik og materialet?

Ved boltopspænding kan man til forskel blot notere sig forekomsten deraf
v.h.a. momentnøglen!

--
Armand.

---

Armand wrote:
> Jes Vestervang <jesvj2@mailme.dk> skrev:
>> Armand wrote:
>>
>> > Endnu et område hvor princippet gør sig gældende er omkring forgaflens
>> > simmerringe der bør begynde at glide ved den mindste mer-påvirkning og
>> > ikke "hænge" p.g.a. et stort løsrivelsesmoment!
>>
>> I dette tilfælde er det jo så ikke et moment Men størrelserne under
>> hhv. løsrivelse og gnidning hedder statisk og kinetisk friktion.
>
> Er det da ikke også disse størrelser der gør sig gældende for gevind og
> kontaktflade imellem bolthoved/møtrik og materialet?

Jojo, men ved forgaflen er det jo ikke et moment, idet der ikke er noget der
drejer rundt. Det er nok lidt flueknepperagtigt, men du går jo selv ind for
at man bruger de rigtige udtryk

> Ved boltopspænding kan man til forskel blot notere sig forekomsten deraf
> v.h.a. momentnøglen!

Jep! Eller med dæk for den sags skyld.
--
mvh Jes Vestervang
FZS600 og MTX125R
Få Outlook Expresss til at quote ordentligt:
<http://home.in.tum.de/~jain/software/oe-quotefix/>

---

Jes Vestervang <jesvj2@mailme.dk> skrev i en
news:cfjok-hq.ln1@vissen.vandhane...
> Armand wrote:
> > Jes Vestervang <jesvj2@mailme.dk> skrev:
> >
> > Er det da ikke også disse størrelser der gør sig gældende for gevind og
> > kontaktflade imellem bolthoved/møtrik og materialet?
>
> Jojo, men ved forgaflen er det jo ikke et moment, idet der ikke er noget
der
> drejer rundt. Det er nok lidt flueknepperagtigt, men du går jo selv ind
for
> at man bruger de rigtige udtryk

Jup!
Og her skal du få de rigtige definitioner:
Boltsammenspænding: "Tilspændingsmoment" =>Drejningsmoment.
Teleskop: "Lineært moment"!


> > Ved boltopspænding kan man til forskel blot notere sig forekomsten deraf
> > v.h.a. momentnøglen!
>
> Jep! Eller med dæk for den sags skyld.

Dæk!?
Øh - Jeg faldt lige af her!

--
Armand.

---

Armand wrote:
> Jes Vestervang <jesvj2@mailme.dk> skrev:
>> Armand wrote:
>> > Jes Vestervang <jesvj2@mailme.dk> skrev:
>> >
>> > Er det da ikke også disse størrelser der gør sig gældende for gevind og
>> > kontaktflade imellem bolthoved/møtrik og materialet?
>>
>> Jojo, men ved forgaflen er det jo ikke et moment, idet der ikke er noget
>> der drejer rundt. Det er nok lidt flueknepperagtigt, men du går jo selv
>> ind for at man bruger de rigtige udtryk
>
> Jup!
> Og her skal du få de rigtige definitioner:
> Boltsammenspænding: "Tilspændingsmoment" =>Drejningsmoment.

Jep, dynamisk drejningsmoment for at være helt præcis

> Teleskop: "Lineært moment"!
>

Altså Newton

>> > Ved boltopspænding kan man til forskel blot notere sig forekomsten
>> > deraf v.h.a. momentnøglen!
>>
>> Jep! Eller med dæk for den sags skyld.
>
> Dæk!?
> Øh - Jeg faldt lige af her!

Her snakker jeg lineært, altså ren kraft (Newton).

Du kender jo selv forskellen på bremsekraften der netop får dækket til at
slippe (statisk fladerne imellem) og den bremsekraft man skal ned på før
dækket genvinder sit greb (dynamisk fladerne imellem). Den dynamiske vil
altid være mindre end den statiske.
--
mvh Jes Vestervang
FZS600 og MTX125R
Få Outlook Expresss til at quote ordentligt:
<http://home.in.tum.de/~jain/software/oe-quotefix/>

---

Jes Vestervang <jesvj2@mailme.dk> skrev i en
news:b1j1l-7r.ln1@vissen.vandhane...
> Armand wrote:
> > > >
> > Dæk!?
> > Øh - Jeg faldt lige af her!
> Du kender jo selv forskellen på bremsekraften der netop får dækket til at
> slippe (statisk fladerne imellem) og den bremsekraft man skal ned på før
> dækket genvinder sit greb (dynamisk fladerne imellem). Den dynamiske vil
> altid være mindre end den statiske.

Jo, jo, jo!
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke lige kunne gelejde sagen over i den retning
uden at skulle føres så fast som hér

--
Armand.

---

Armand wrote:
>
> Jes Vestervang <jesvj2@mailme.dk> skrev:
>> Armand wrote:
>> > > >
>> > Dæk!?
>> > Øh - Jeg faldt lige af her!
>> Du kender jo selv forskellen på bremsekraften der netop får dækket til at
>> slippe (statisk fladerne imellem) og den bremsekraft man skal ned på før
>> dækket genvinder sit greb (dynamisk fladerne imellem). Den dynamiske vil
>> altid være mindre end den statiske.
>
> Jo, jo, jo!

Hehe

> Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke lige kunne gelejde sagen over i den retning
> uden at skulle føres så fast som hér

For lidt kaffe?
--
mvh Jes Vestervang
FZS600 og MTX125R
Få Outlook Expresss til at quote ordentligt:
<http://home.in.tum.de/~jain/software/oe-quotefix/>

---

> Jup!
> Og her skal du få de rigtige definitioner:
> Boltsammenspænding: "Tilspændingsmoment" =>Drejningsmoment.
> Teleskop: "Lineært moment"!
>

Grill, du har netop opfundet et helt nyt begreb.

Og for at citere de tidligere definitioner, så er moment = et kraftpar*den
vinkelrette afstand imellem dem. Og et moment opstår derfor først når man
har et kraftpar med en indbyrdes afstand og derfor bliver det jo lidt svært
at definere et liniet moment

Mads Lund
Ninja9RT

---

Mads Lund <Mads.L@*nospam*Martin.DK> skrev i en
news:VKUfa.24$vf3.11@news.get2net.dk...
> > Jup!
> > Og her skal du få de rigtige definitioner:
> > Boltsammenspænding: "Tilspændingsmoment" =>Drejningsmoment.
> > Teleskop: "Lineært moment"!
> >
>
> Grill, du har netop opfundet et helt nyt begreb.
>
> Og for at citere de tidligere definitioner, så er moment = et kraftpar*den
> vinkelrette afstand imellem dem. Og et moment opstår derfor først når man
> har et kraftpar med en indbyrdes afstand og derfor bliver det jo lidt
svært
> at definere et liniet moment

At jeg, der ellers er den der hylder definitionerne her på gruppen, skulle
falde sådan igennem er til stor personlig ærgrelse

Men forklar mig lige hvilket begreb der så dækker "det liniære moment"?

--
Armand.

---

> Men forklar mig lige hvilket begreb der så dækker "det liniære moment"?

Det er ganske simpelt en kraft. En forgaffel der bevæger sig involverer en
række kræfter. Hvis nu vi kører over et bump på vejen (der trykker gaflen
sammen) give følgende kraftpåvirkning på motorcyklen:

Kraften fra sammenpresning af fjedren, som er positionsbestemt (jo flere mm
gaflen er trykket sammen jo større kraft)+den dynamiske kraft fra dæmperen,
som er hastighedsafhængig (jo hurtigere gaflen presses sammen jo større
påvirkning), samt friktionskraften fra bøsningerne i gaflen (som udgør hhv
én værdi når gaflen er i ro (statisk friktion) og en anden og lidt mindre
når gaflen bevæger sig (dynamisk friktion).

Alle disse kræfter virker i samme rening når gaflen presses sammen, men når
gaflen strækkes ud igen, vil fjederkraften strække gaflen mens dæmperkraften
og friktionskraften vil modvirke bevægelsen.

Så her er tale om rene krafter (regnes i newton). Og matematikken bagved er
faktisk rimelig simpel.

Momenter regnes jo i Newton*Meter (Nm) og er kraft * vinkelret arm. F.eks
vil friktionskraften i gaffelbevægelsen være afhængig af vridningsmomentet i
forgaflen. Eks når man bremser. Der påvirkes forgaflen af et moment =
bremsekraften*afstanden fra hjulets kontaktpunkt til indspændingen i den
nederste bro (hvis man tegner det vil asfalten give en bagudrettet kraft på
fordækket og motorcyklens masse vil give en tilsvarendefremadrettet kraft i
den nederste gaffelbro. Og tager man og ganger dette kraftpar med den
lodrette afstand fra asfalt til broen har man vridningsmomentet i forgaflen.
Dette vridningsmoment vil jo påvirke bøsningerne i forgaflen, så
fladetrykket stiger, og dermed vil firktionskraften i forgaflen stige, og
gaflens virkning forringes.

Og hvis vi så følger den lidt, så vin en ideel forgaffel kun involvere
fjeder og dæmperkræfter. Problemet med friktionskraften er at den medføre at
ved påvirkninger som er mindre end den statiske friktionskraft ikke vil
medføre nogen bevægelse af forgaflen, og det er jo ikke lige planen. Derfor
eksperimenterer man jo meget med forskellige løsninger for at minimere
friktionskraften. Tager vi GSXR1000 forgaflen, så har man der lavet en USD
konstruktion hvor man kan få en noget større afstand mellem
glidebøsningerne, hvorved friktionen under nedbremsning automatisk reduceres
(jeg skal tegne det på tavlen i jeres klubhus næste gang) og samtidig har
man givet inderrøret en meget hård titaniumsnitrid belægning for at reducere
friktionskoefficienten.

Mads Lund
Ninja9RT

---

Mads Lund wrote:

>> Men forklar mig lige hvilket begreb der så dækker "det liniære moment"?
>
> Det er ganske simpelt en kraft. En forgaffel der bevæger sig involverer en
> række kræfter. Hvis nu vi kører over et bump på vejen (der trykker gaflen
> sammen) give følgende kraftpåvirkning på motorcyklen:

[snip] - lang forklaring

Den lange forklaring siger stadig ikke noget om hvad et linært moment er?
Som du selv er inde på, kræver et moment et kraftpar og en afstand imellem
dem.
Ang. visualiseringen med forgaflen så er det klart at det moment som kommer
i forgaflen ved nedbremsning besværliggør inderrørets glidning i yderrøret,
men derved at kalde det "et linært moment" ??

/Rune

---

> Den lange forklaring siger stadig ikke noget om hvad et linært moment er?

Forklaringen skulle anskueliggøre at der ikke findes noget der hedder et
liniert moment, men der istedet er tale om kræfter.

> Ang. visualiseringen med forgaflen så er det klart at det moment som
kommer
> i forgaflen ved nedbremsning besværliggør inderrørets glidning i
yderrøret,
> men derved at kalde det "et linært moment" ??

Det har jeg heller ikke gjort.

Mads Lund
Ninja9RT

---

Mads Lund wrote:

> Forklaringen skulle anskueliggøre at der ikke findes noget der hedder et
> liniert moment, men der istedet er tale om kræfter.

Ah, okay - jeg troede du forsøgte at påvise det linære moment fandtes!

> Det har jeg heller ikke gjort.

Bare vi er enige

/Rune

---

Rune Larsen <rune.larsen@tiscali.dk> skrev i en
news:FxHga.1107$mI2.205068@news000.worldonline.dk...
> Mads Lund wrote:
>
> > Forklaringen skulle anskueliggøre at der ikke findes noget der hedder et
> > liniert moment, men der istedet er tale om kræfter.
>
> Ah, okay - jeg troede du forsøgte at påvise det linære moment fandtes!

Lineært moment er mit udtryk!
Men jeg synes at Mads' "kraft/kræfter" er noget tynd som modpol til moment!
I mit stille sind er jeg bange for at den ellers belæste Hr. Lund er gået
hen og er groet fast i sin oftest benyttede forekomst af moment:
Drejningsmomentet i
motorer!?
Slår man ordet "moment" op i en simpel ordbog (jeg har ingen teknisk-), er
beskrivelsen af ordet: "bevægende kraft"! Og derudfra er mit udtryk á:
"lineær moment" for den kraft der skal til at bevæge (sammenpresse) et
teleskop, vel ikke værre en "drejningsmoment" er for den kraft der skal til
for at dreje
en given bolt hhv. rotere en krumtap :-/
Om ikke at ordet findes ordret, så kan det da ikke anfægtes som beskrivende
forskellen på den "bevægende kraft" der roterer en krumtap i forhold til den
"bevægende kraft" der sammenpresser et teleskop!

Summa summarum: selvom jeg har trukket følehornene til mig i sagen, derved
at jeg lod mig trumfe at personer med fagligt vid, genåbner jeg den nu med
ovestående postulat :-|

--
Armand.

---

Armand wrote:
> Rune Larsen <rune.larsen@tiscali.dk> skrev:
>> Mads Lund wrote:
>>
>> > Forklaringen skulle anskueliggøre at der ikke findes noget der hedder
>> > et liniert moment, men der istedet er tale om kræfter.
>>
>> Ah, okay - jeg troede du forsøgte at påvise det linære moment fandtes!
>
> Lineært moment er mit udtryk!
.........
> Summa summarum: selvom jeg har trukket følehornene til mig i sagen, derved
> at jeg lod mig trumfe at personer med fagligt vid, genåbner jeg den nu med
> ovestående postulat :-|

Nu bladrede jeg lige lidt rundt i min ~1500 siders fysikbog, og den siger
bl.a. at momentum er det græske ord for bevægelse, samt at et lineært
moment (hvis det da er det samme som 'linear momentum' på engelsk)
defineres som kg * m/s. Altså den 'slagkraft' der er i en masse under
bevægelse. Derfor er det altså ikke det samme som kraft der jo er masse *
acceleration (kg * m/s²).
--
mvh Jes Vestervang - der finder ledninger med strøm i mere interssant
FZS600 (stor slagkraft) og MTX125R (lille slagkraft)
Få Outlook Expresss til at quote ordentligt:
<http://home.in.tum.de/~jain/software/oe-quotefix/>

---

Jes Vestervang wrote:

> bl.a. at momentum er det græske ord for bevægelse, samt at et lineært
> moment (hvis det da er det samme som 'linear momentum' på engelsk)
> defineres som kg * m/s. Altså den 'slagkraft' der er i en masse under
> bevægelse. Derfor er det altså ikke det samme som kraft der jo er masse *
> acceleration (kg * m/s²).

Masse gange hastighed, hedder det ikke inerti på dansk?

/Rune

---

Rune Larsen wrote:

> Jes Vestervang wrote:
>
>> bl.a. at momentum er det græske ord for bevægelse, samt at et lineært
>> moment (hvis det da er det samme som 'linear momentum' på engelsk)
>> defineres som kg * m/s. Altså den 'slagkraft' der er i en masse under
>> bevægelse. Derfor er det altså ikke det samme som kraft der jo er masse *
>> acceleration (kg * m/s²).
>
> Masse gange hastighed, hedder det ikke inerti på dansk?

Jo, det gør det da forresten
--
mvh Jes Vestervang
FZS600 og MTX125R
Få Outlook Expresss til at quote ordentligt:
<http://home.in.tum.de/~jain/software/oe-quotefix/>

---

> Nu bladrede jeg lige lidt rundt i min ~1500 siders fysikbog, og den
> siger bl.a. at momentum er det græske ord for bevægelse, samt at et
> lineært moment (hvis det da er det samme som 'linear momentum' på
> engelsk) defineres som kg * m/s. Altså den 'slagkraft' der er i en
> masse under bevægelse. Derfor er det altså ikke det samme som kraft
> der jo er masse * acceleration (kg * m/s²).

Hej Jes

Hvis du nu havde hørt efter i din fysik undervisning, så ville du vide, at
engelske "momentum" og danske "moment", ikke er det samme. Engelske
"momentum" hedder impuls, eller bevægelsesmængde på dansk og har enheden
[kg*m/s].

Når man bruger ordet moment på dansk, så handler det om en rotation, f.eks.
kraftmoment (torque) [Nm] eller bevægelsesmængdemoment/impulsmoment (angular
momentum) [kg*m^2/s].

På dansk vil jeg hævde, at udtrykket lineært moment ikke giver nogen mening,
mens det engelske "linear momentum" svarer til det danske
impuls/bevægelsesmængde.

Skal du forresten med ud og køre tretimers imorgen?

--
Jens Rafaelsen
GSX600F
DT175

---

Jens Rafaelsen wrote:

>> Nu bladrede jeg lige lidt rundt i min ~1500 siders fysikbog, og den
>> siger bl.a. at momentum er det græske ord for bevægelse, samt at et
>> lineært moment (hvis det da er det samme som 'linear momentum' på
>> engelsk) defineres som kg * m/s. Altså den 'slagkraft' der er i en
>> masse under bevægelse. Derfor er det altså ikke det samme som kraft
>> der jo er masse * acceleration (kg * m/s²).
>
> Hvis du nu havde hørt efter i din fysik undervisning,

Afsløret! Pokkers også

> så ville du vide, at
> engelske "momentum" og danske "moment", ikke er det samme. Engelske
> "momentum" hedder impuls, eller bevægelsesmængde på dansk og har enheden
> [kg*m/s].

Nåja, det er sgu da rigtigt! Doh! Det var faktisk noget som forelæseren
understregede temmeligt kraftigt.

> Når man bruger ordet moment på dansk, så handler det om en rotation,
> f.eks. kraftmoment (torque) [Nm] eller bevægelsesmængdemoment/impulsmoment
> (angular momentum) [kg*m^2/s].

Ok

> På dansk vil jeg hævde, at udtrykket lineært moment ikke giver nogen
> mening, mens det engelske "linear momentum" svarer til det danske
> impuls/bevægelsesmængde.

Så fik vi det på det rene

> Skal du forresten med ud og køre tretimers imorgen?

Jeg havde tænkt tanken, men med min temmeligt ringe træningstilstand tror
jeg hellere at jeg må nøjes med noget hyggeræs
Det var egentlig meningen at jeg ville have været derude som publikum, men
der var jo forårsfest igår og jeg var rimeligt smadret i formiddags :-/

Men jeg skal ihvertfald snart ud at køre noget ræs på mtx'eren
--
mvh Jes Vestervang
FZS600 og MTX125R
Få Outlook Expresss til at quote ordentligt:
<http://home.in.tum.de/~jain/software/oe-quotefix/>

---

Armand wrote:

> Slår man ordet "moment" op i en simpel ordbog (jeg har ingen teknisk-), er
> beskrivelsen af ordet: "bevægende kraft"! Og derudfra er mit udtryk á:
> "lineær moment" for den kraft der skal til at bevæge (sammenpresse) et
> teleskop, vel ikke værre en "drejningsmoment" er for den kraft der skal
> til for at dreje
> en given bolt hhv. rotere en krumtap :-/
> Om ikke at ordet findes ordret, så kan det da ikke anfægtes som
> beskrivende forskellen på den "bevægende kraft" der roterer en krumtap i
> forhold til den "bevægende kraft" der sammenpresser et teleskop!

Nu har jeg heller ingen teknisk ordbog, men for mig, og på dansk, så er et
moment noget der handler om kræfter i en rotation, og derfor kan det ikke
bruges om en linær bevægelse.
En kraft kan ikke gå om hjørner, den peger altid "ligeud", og er det
korrekte udtryk til at omtale linær bevægelse.

Enhederne kan give et hint om betydningen af størrelserne.
Et moment måles i NM - newton gange meter, men det er ikke meter i linær
distance som kraften bevæger sig, men meter fra centrum af rotationen.


/Rune

---

Det billede der eksistere i mit hovede omkring forståelsen af momenter og
kræfter er følgende:

tænk på at den genstand man betragter befinder sig i vægtløs tilstand, og
omgivelserne er fjernet (frit svævende i rummet). påvirker vi nu genstanden
med en kraft, vil den begynde at bevæge sig i en lige linie i kraftens
retning. Påvirker vi genstanden med et moment vil den begynde at rotere i
momentets omløbsretning.

Mads Lund
Ninja9RT

---

Mads Lund wrote:

> tænk på at den genstand man betragter befinder sig i vægtløs tilstand, og
> omgivelserne er fjernet (frit svævende i rummet). påvirker vi nu
> genstanden med en kraft, vil den begynde at bevæge sig i en lige linie i
> kraftens retning. Påvirker vi genstanden med et moment vil den begynde at
> rotere i momentets omløbsretning.

Den visualisering kan jeg godt finde en fejl i, men ellers tror jeg vi har
den samme opfattelse af tingene.
Det er ret vigtigt kraften påvirker i massemidtpunktet, ellers får vi en
rotation igen.

/Rune

---

> Den visualisering kan jeg godt finde en fejl i, men ellers tror jeg vi har
> den samme opfattelse af tingene.
> Det er ret vigtigt kraften påvirker i massemidtpunktet, ellers får vi en
> rotation igen.

Jep, men det er jo fordi at der opstår et moment hvis man påvirker et legme
med en kraft forskudt fra massemidtpunktet (som ved bevægelse vil danne en
modsat rettet reaktionskraft). Inden for den verden bygger alle teorier jo
på at summen altid er nul. Kva det faktum at energi ikke kan tilintetgøres.

Mads Lund
Motortosser har bevist at forsilt brændstof ved forbrænding konverteres til
bevægelsesenergi, som så konverter til sjove oplevelser. Sært at million år
gamle microorganismer er grundlag for den spas vi oplever

---

Mads Lund wrote:

> Jep, men det er jo fordi at der opstår et moment hvis man påvirker et
> legme med en kraft forskudt fra massemidtpunktet (som ved bevægelse vil
> danne en modsat rettet reaktionskraft). Inden for den verden bygger alle
> teorier jo på at summen altid er nul. Kva det faktum at energi ikke kan
> tilintetgøres.

Præcis - vi er enige.
Den med energien mener jeg dog at have tilbagebevist i fredags, hvor store
mængder røde giraffer og sambucca destruerede al min energi

/Rune

---

Mads Lund <Mads.L@*nospam*Martin.DK> skrev i en
news:qPSha.21$J46.1@news.get2net.dk...
> Det billede der eksistere i mit hovede omkring forståelsen af momenter og
> kræfter er følgende:
>
> tænk på at den genstand man betragter befinder sig i vægtløs tilstand, og
> omgivelserne er fjernet (frit svævende i rummet). påvirker vi nu
genstanden
> med en kraft, vil den begynde at bevæge sig i en lige linie i kraftens
> retning. Påvirker vi genstanden med et moment vil den begynde at rotere i
> momentets omløbsretning.

Hvorfor eksisterer der så to udtryk for det samme: Drejningsmoment og
Moment?
Drejningsmoment burde ud fra din forklaring ikke forekomme p.g.a.
dobbelt-kongruens :-/

--
Armand.

---

Armand wrote:

> Hvorfor eksisterer der så to udtryk for det samme: Drejningsmoment og
> Moment?
> Drejningsmoment burde ud fra din forklaring ikke forekomme p.g.a.
> dobbelt-kongruens :-/

Det gør der heller ikke i min verden. Når man snakker om moment, mener man
drejningsmoment.

/Rune

---

> Hvorfor eksisterer der så to udtryk for det samme: Drejningsmoment og
> Moment?
> Drejningsmoment burde ud fra din forklaring ikke forekomme p.g.a.
> dobbelt-kongruens :-/

Lad os skrive en henstilling til sprognævnet

Mads Lund
Ninja9RT

---

Hans Joergensen wrote:
> Jeg har tænkt lidt om det kunne være toppakningen, men det undrer
> mig så at den ikke gør det når man kun tæsker den op på fx. 120 og
> holder farten derefter.

Ja så fik jeg skiftet toppakningen ... og den har da ikke smidt
noget vand endnu, jeg har så også kun kørt 5km op til tanken og
tilbage igen.

Jeg kommer med en rapport mere imorgen.. :)

// Hans
--
http://ph33r.dk - It sucks :)
UNIX Admin søger arbejde http://www.nathue.dk/?page=cv

---

"Hans Joergensen" <haj@enterprise-server.dk> skrev i en meddelelse
>
> Ja så fik jeg skiftet toppakningen ... og den har da ikke smidt
> noget vand endnu, jeg har så også kun kørt 5km op til tanken og
> tilbage igen.
[KLIP]

Husk - når tid kommer - at efterspænde m. moment - det haster ikke med
nøglen

Wheeler
--
http://dfm.divvy.dk/default.asp?id=65