> Næsten alle skoleklasser har over en trediedel "plastikbørn" idag, dvs
> skilsmisser har ført til at de ikke bor med både socialfar og socialmor,
> der også var biofar og biomor.
> Det går ofte bedre end i klassiske stabile parforhold, så man skal være
> åben for at intet _generelt_ passer altid.
Intet er som sådan generelt, det er jeg opvokset med... min søster har
ikke de samme stærke følelser omkring det at være adopteret som jeg
har. Eller det vil sige sig, nu har hun fået det, hun har fået et
barn, og så kom det ligepludseligt. (sjovt nok
> Jeg tror også, at man bærer med sig hormonal påvirkning fra
> svangerskabet og andet,
Det er videnskabeligt bevist at vi bærer på både social og biologisk
arv.
og det forklarer at mange danske adoptivbørn
> blev sindsyge engang, fordi det dengang var meget skamfuldt at føde i
> dølgsmål og vide, at man skulle give barnet fra sig, så især depressive
> og knugede mødre leverede disse børn.
Så vit jeg kan gætte mig til, er det stadig meget skamfuldt at
bortadopere sit barn, og der vil jeg gætte på at det bla. har noget at
gøre med de der "elskede" tvangsfjernelser.
> Engang var man opforstret med Oliver Twist og besat af at finde
> bio-ophav i håb om noget fornemt at hente der. Vi er idag meget klogere.
Ja vi er klogere, og dog... Jeg er i dag 23 så jeg er ikke ligefrem
fra "den" tid, jeg var 14-15 år før det gik op for mig, at jeg IKKE
ville få en ny rig familie, ved at finde mine rødder. Et hvært barn
drømmer, også selv om at forældrene forsøger at forklare det her barn,
at det er urealistisk.
> La vær og bliv gal på at alle gætter frit, udfra begrænset indsigt. Hvad
> kan vi andet?
Jeg kan ikke lade være, men det er hovedsagligt fordi der sidder
mennesker og gætter, om "vores" liv og der med bestemmer, hvad der er
bedst for det engtle barn i den engtle situration, uden at spørge
barnet.
I kan sq spørge, er det virkelig så svært??? Det er det desværre, sæt
nu "offentligheden" finder ud af at der findes bedre løsninger ind det
der umidelbart virker som det bedste. (Jeg mener også at de biologiske
forældre bør blive spurt, men det har noget at gøre med de forslag jeg
har til hvordan dette kan løses bedst muligt for alle parter)
Jeg blev spurt for ca. et år siden, af en sagsbehandler, jeg svarede,
reaktionen blev: Nå, ja, du siger sikkert noget, men vi kan ikke bruge
det, for et barn på 3-4-5 osv. ved ikke hvad det vil, og hvad der er
bedst for det. Nej det er muligt, men vi andre som er voksne, og som
selv har være der, VED hvad det handler om, (det gælder ved såvel
frivillig anbringelse, tvangsfjernelse og adoption) der med ikke sagt
at vi ved, hvad der er bedst for lige DET barn, men vi har resurserne
til at sætte os ind i hvordan barnet har det, og hvad det tenker, der
med har vi også meget nemre ved at se hvad der er det bedste for de
børn.
Set i mine øjne kan det aldrig blive i barnets tarv, at tvinge det til
at give slip på sine rødder, og det er ligegyldigt alder. Men næææ
nej... "du har nogle dårlige forældre, så du skal fjernes", er
åbenbart i barnets tarv at høre gang på gang.
Louise