On Tue, 22 Oct 2002 21:33:35 +0200, "Thomas"
<thomas@ikketilgaengelig.dk> wrote:
Hej Thomas.
> Ducati modeller er værd at stifte bekendtskab med, fx Paso, 851 og de forskellige "sport" modeller eller hvad
>de nu hedder.
Jeg har nu haft min Paso 750, "The Lady in Red" i 3 år og 20.000 Km.
Jeg har meget lidt at at udsætte på den, og det lidt opvejes fint af
det brede grin jeg normalt har på efter hver køretur.
Nogen elsker den for dens totale indkapsling og flotte former, andre
elsker at hade den for det samme
Den skal vist efter dagens norm betragtes som en sportsturer.
Kørestillingen er yderst behagelig, og passer fint til en aldrende
knark med motorikproblemer
Det er en ualmindelig velkørende MC - Den kan meget mere end jeg, og
på den måde jeg kører den tillader den også mindre kørerfejl uden at
sende både sig selv og mig ud på markarbejde.
Jeg kommer ikke helt til kanten af mine dæk, der mangler altid 5 mm,
men Freddy sendte den helt ned på kanten på Andrestorp, så den kan
altså godt
Jeg sparer den ikke, motoren får i regelen lov til at arbejde for
føden på de små veje, og den har da også taget turen med til
Anderstorp nogle gange - til min store fornøjelse.
Den holder let 200 Km/t med mig, store tasker og anden oppakning på,
uden at jeg skal ligge fladt hen over tanken.
Bremserne er fremragende. Den havde nogen problemer da jeg fik den,
men skiftet til armerede slanger rettede op på det, men hvad pokker -
bremseslangerne var også 10 år gamle på det tidspunkt, så det var vel
på høje tid.
Bagbremsen er måske lidt hård, den kan virkelig tage fat, men det er
en vanesag.
Mekanisk er den meget stabil.
Motoren har nu kørt 47.000 Km og er stadig lige villig til at bestille
noget.
Den er selvfølgelig ikke så kraftfuld som en GSX-R750, kun 74 HK er
den opgivet til, og den leverer i slutningen af 60'erne på baghjulet,
så det er vist OK nok.
Gearkassen er hurtig og skifter let - Den har et sjovt
udvekslingsforløb, men det passer fint til motorens karaktestik.
Der er 2000 RPM mellen 1. og 2. gear, 1500 mellem 2.og 3., 1000 mellen
3.og 4. og 500 mellem 4. og 5.
Den trækker fra 2500 RPM og op i 5. gear uden at brokke sig.
De tvandsstyrede ventiler har jeg kun kontrolleret spillerum på,
aldrig justeret - De står stadig inden for tolerancerne, og jeg vil
gætte på at de aldrig har været rørt før jeg fik den
Så myten om at man skruer mere end man kører på en italiener kan jeg
godt mane i jorden.
Vedligeholdelsen indskrænker sig i store træk til det jeg laver om
vinteren - Olieskift, oliefilter, nye knastremme for hver 20.000 Km.
Jeg skiftede dem da jeg fik den, og skifter igen i vinter.
Olieforbruget er vel ca. ½ liter mellem hvert olieskift (5000 Km).
Benzinforbruget var mellem 19 og 22 Km/l da jeg fik den, men skiftet
til carbon potter og ca. 10% større dysser har sat den ned til mellem
16 og 18 Km/l.
Affjedringen er efter min mening sublim - Den er nok sat mere blødt op
end hvad man ville foretrække til decideret sportskørsel, men det
passer godt til mig.
På minussiden kan jeg kun få øje på få ting:
Den har 16" hjul, og dækudvalget er meget begrænset.
Desuden skal jeg bestille dem hjem hver gang, men det er ikke det
store problem, idet Lydmuren skaffer dem når det er tid.
Den har brændt tændingskontakten af idet al strøm til hele cyklen
trækkes gennem denne.
Jeg har lavet en ændring med et relæ, det hjalp.
Den er udstyret med en dobbelt Weber karburator beregnet til en bil.
Det tog lidt tid at blive dus med den
Ligegyldigt hvad der skal skrues i skal hele kåben pilles af, og det
er et job i sig selv
Så generelt er jeg godt tilfreds med den.
Der er så vidt jeg kan se kun een MC der kan få mig til at skifte den
ud, og det er en 888 Strada.
Jeg får tårer i øjnene hver gang jeg kigger på Sørens
Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
oz9zi@(no.spam)gruby.dk
www.gruby.dk