/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Bayliner - kvalitet eller ?
Fra : Ulrik Ekstrand


Dato : 24-09-02 09:08

Hejsa,

jeg er på udkik efter en familie motorbåd og er brændt varm på en Bayliner
2150 eller evt. nummeret større.

Er der nogen der har erfaring med denne bådtype mht. kvalitet på skrog og
moter (normalt mercuiser) og hvordan med sødygtighed ?

Mvh/


Ulrik



 
 
Claus Tersgov (10-10-2002)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 10-10-02 03:43


"Ulrik Ekstrand" <ressourcen@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:3d901d53

> jeg er på udkik efter en familie motorbåd og er brændt varm på en Bayliner
> 2150 eller evt. nummeret større.
> Er der nogen der har erfaring med denne bådtype mht. kvalitet på skrog og
> moter (normalt mercuiser) og hvordan med sødygtighed ?

De små Baylinere, og navnlig de ældre, er noget værre bras. Det er et
amerikansk konsumprodukt af værste skuffe, som er masseproduceret med
henblik på de mange amerikanske ferskvandssøer. Både materialer og håndværk
er af dårlig kvalitet. Når de har sejlet i nogle år i nordeuropæisk vejr og
saltvand, er de i reglen meget nedslidte.

Der er i øvrigt i de senere par år skudt en del "forhandlere" op, som har
specialiseret sig i at importere ældre, brugte både fra USA og tyskland.
Ofte er det både, som købes i større antal især fra tvangsauktioner osv.

I sverige har den svenske søfartsstyrelse på et tidspunkt luftet en ide om,
at visse modeller skulle forbydes, fordi der har været et par ulykker, hvor
Baylinere har tabt hækken og drevet! Jeg ved ikke, hvilke modeller, der
specifikt er tale om.

Problemet er bl.a., at fordi de er produceret til indlandssøer, er de ikke
alle velegnet til havsejlads, hvor der kan være bølgegang osv.

Kvaliteten er dog blevet forbedret i de sidste par år, men jeg ville nu
alligevel få båden gennemgået meget grundigt af en uafhængig fagmand,
ligesom jeg ville undersøge, hvor båden stammer fra, og hvem, der har
importeret den.

Motoren er nok som mercruiser normalt er, men forvent ikke, at det er en
motor som er blevet nusset og plejet efter alle kunstens regler. Typisk er
små Baylinere solgt uden udbetaling på fordelagtige vilkår af smarte
bilsælgere, som ofte glemte at fortælle de unge købere om, hvilke
omkostninger der egentlig er forbundet ved at vedligeholde en båd som en
Bayliner.

Det siges, at selve motoren er forholdsvis billig at renovere, da delene
passer til en given bilmotor. Udgiften til renovering af drevet er
tilgengæld ikke billig...

Sluttelig har jeg hørt rygter om, at Engstrøm Marine *ikke* giver garanti på
de både, som de ikke selv har importeret, selv om enkelte forhandlere har
påstået det under salget med henvisning til, at Engstrøm var generalimportør
og således var tvunget til det.

Claus




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste