---

Hej!

I morges da jeg sad i bilen og nød den grå himmel med de små strejf af blåt,
sad jeg og tænkte at jeg ville skrive et lille stykke herinde om hvor
fredfyldt og dejlig tilværelsen ar for os weekend-racerkørere. Jeg sad
virkelig og bryggede en rar lille historie sammen i mit hoved under
overskriften "Adrenalin Junkie", som startede med hvor dan jeg med en
ophøjet ro i sindet havde nydt mine friskbagte rundstykker med varm cacao
mens jeg sad og kiggede optimistisk på himlen og tænkte "Mmmmm... Grå.
Lysegrå. Ikke regn-grå, men bare dejlig kølig-grå. Ingen bagende sol til at
tære på kræfterne idag. Typisk dansk sensommervejr. Perfekt vejr til en dag
på racerbanen".

Det bliver alligevel ikke den historie jeg skriver (for jeg har forlængst
glemt alle guldkornene. Jeg har ikke klæbehjerne, jeg har WD-40 hjerne.)

Istedet bliver et en lille ting om hvordan det er at køre motocross på
hyggeplan.
Vi var 4 fra Aalborg Off-Road MC Klub som drog mod nord, her til morgen for
at bruge en eftermiddag på at træne på Lunderbjerg ved Dronninglund. Allan,
Lars Henrik, Poul og mig. Poul og jeg har været på banen et par gange, og er
vilde med den. Den er dejlig kuperet og ganske udfordrende og underholdende,
uden at have ret mange hop.
For Lars Henrik var det første gang på denne bane. Første gang på en ny bane
er altid lidt specielt. Typisk kører man 3 pas på en eftermiddag, og kender
man slet ikke banen, går første pas med at kæmpe sig rundt og lave en masse
fejl og dumme kurver, og undre sig over hvorfor de andre siger denne bane er
så fed - den er da noget værre lort. Andet pas begynder at gå rimeligt, man
kan får lidt fart i cyklen og begynde at kigge efter gode spor. Man prøver
lidt alternativer og ser ikke længere ud til at være pinligt ringe til at
køre motorcykel. Tredje pas går godt. Nu kender man banen, og kan hurtigt
ramme nogle hurtige spor, og lige når man føler man har styr på sagerne,
bliver man træt. Og så laver man igen fejl i rå mængder. Men _næste_ gang
man kommer på banen, _så_ er det sjovt!

For mig var dagen også speciel. Jeg har jo fået ny racer, så jeg skulle
vænne mig til et nyt track-tool. Det minder meget om at køre på en ny bane
første gang: Først er det hele forkert, alting kører som Gøg og Gokke, og
fart er der ihvertfald ingenting af! Og det er ALT man skal lære at kende:
Hvor trækker motoren, hvor meget trækker den ved de forskellige rpm,
affjedring for og bag skal justeres ind, styr og fodhvilere er anderledes,
gearskiftet går anderledes, bremser skal justeres, og man skal vænne sit til
hvor de tager ved, og hvor hårdt... Mit første pas gik som forventet. Jeg
var klar til at sælge lortet til højstbydende over en ti'er. Men jeg har nu
prøvet at skifte cykel mange gange efterhånden, så istedet for at brokke mig
i vildskab (som jeg gjorde da jeg var yngre), stod jeg bare og surmulede
lidt, og svarede undvigende på alle spørgsmålene som "er den bedre end
Lawa'en?" og "Hvordan trækker den?". Andet pas gik bedre, jeg var ikke
længere bare en kludedukke der tilfældigvis var plantet ovenpå en
motorcykel, jeg begyndte at få en fornemmelse af at det indimellem var mig
der styrede. I slutningen af det pas lavede jeg desværre en kanonbommert på
banens eneste plateau-hop. Det er ikke vildt stort, vel 10-20 meter langt,
men da det er en sandbane som idag var ret opkørt, syntes jeg det var svært
at få fart nok i raceren til at komme helt over hoppet, og det kompenserede
jeg så for ved at give lidt ekstra gas i afsættet - med det resultat at jeg
godtnok kom helt over, men jeg tror landingen ville have set meget mere
tjekket ud hvis jeg havde siddet på motorcyklen. Jeg gik bagover i luften,
og måtte sparke cyklen fra mig inden landingen. Av for hulen. Et kort
øjeblik troede jeg at ryggen var brækket, men da jeg fik vejret igen efter
nogle minutter ku jeg mærke at alting virkede som det skulle. Men det gjorde
den-onde-lyneme ondt! Nu har jeg fået en håndfuld Ipren indenbords, så nu
fejler jeg ingenting. En eller anden dag skriver jeg en ode til
vidundermidlet Ipren! Guds gave til alle verdens motocross kørere. Cyklen?
Næh, den fik ikke en skramme. Men jeg gik lidt glip at tredje pas, hvor jeg
efter recepten skulle begynde at få så meget styr på cyklen, at jeg ligefrem
ville begynde at føle mig tilpas. Nu skal pedaler og andre småting justeres
på plads inden næste gang jeg skal ud at køre, og efter et par pas mere kan
jeg begynde at justere affjedring - det er bedst at vente med det til jeg
kender cyklen lidt bedre, for så er det meget lettere at mærke affekterne af
justeringerne, og så har man en bedre chance for at få det helt rigtigt.

For Allan var dagen ekstra speciel. Han var på Lunderbjerg for første gang,
og han har lige fået ny racer - en fin Suzuki RM125 '00 (tror jeg det var).
Han har ikke kørt motocross ret længe, det er hans første sæson, så han skal
kæmpe med alt på een gang: Lære banen, lære cyklen, lære disciplinen. Det er
ikke let! Til gengæld er det sjovt! Adrenalinen pumper i vildskab. Og
lagrene er uudtømmelige. Og det aller fedeste ved at begynde på motocross,
er at der går altså noget tid før der kommer ordentlig fart i raceren, og
indtil da gør styrtene sjældent ondt! Som begynder er det en god ide at
holde sig til nogle få baner, 2-3 stykker. Man skal jo have lært banerne
ordentligt, så man kan køre dem homogent og i de samme spor igen og igen,
før man kan tage fat på at få en fornemmelse af hvor der er gode alternative
spor. Man skal sådan set vælge et godt spor pr. erfaring på banen, og så
kunne justere spor efter hvordan banens tilstand er idag. Det med at justere
på cyklen kan man nemlig først tage fat på, når man har banen på plads, så
det er ikke det første man gør.

Nå, jeg håber nogle af jer tager chancen og begydner at køre race på bane -
nogle gange er det hårdt, nogle gange gør det ondt, men næsten altid er det
bare _SÅ_ fedt!

Rittig
--
Football, tennis and golf, requires only one ball,
racing requires two.

---

"Claus Rittig" <ClausRittig@Hotmail.Com> skrev i en meddelelse
news:3d8cc68c$0$10983$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Argh, måske har jeg alligevel slået hovedet!!!

> "er den bedre end
> Lawa'en?"

Ja, der skulle sådan set nok have stået Kawa'en...

> Det er ikke vildt stort, vel 10-20 meter langt,

Tjoh, man siger jo at overdrivelse fremmer forståelsen... Men det er altså
kun 10-12 meter langt.

Rittig

---

"Claus Rittig" <ClausRittig@Hotmail.Com> skrev i en meddelelse
news:3d8cc90e$0$66850$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Claus Rittig" <ClausRittig@Hotmail.Com> skrev i en meddelelse
> news:3d8cc68c$0$10983$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Argh, måske har jeg alligevel slået hovedet!!!
>
> > "er den bedre end
> > Lawa'en?"
>
> Ja, der skulle sådan set nok have stået Kawa'en...
>
> > Det er ikke vildt stort, vel 10-20 meter langt,
>
> Tjoh, man siger jo at overdrivelse fremmer forståelsen... Men det er altså
> kun 10-12 meter langt.
>
> Rittig
> > jep det er en rm 125 00 et år nyere end lh´s
jeg fatter ikke hvordan poul og larshenrik kan køre på sådan noget gammelt
lort årgang 99

banen deroppe er et sand helvede der egentligt ikke egner sig til en
125cc. det er et sandt gear helvede at holde motoren inden for det område
hvor motoren trækker, men når man har fundet er det bare for vildt.
Dog har den fordelen af at veje 10 kg mindre og have en kortere akselafstand
der gøre det letere at komme rundt i svingene.
1.stint var noget lort. det var umugligt at finde en rytme, det rette
gear osv.når man så ydermere ikke kender banen opstår der nogle utilsigtet
episoder. bla banens sidste hop ,der er et kassehop(fundamentet er en
container) efter fulgt af et 90 graders sving. det så jeg ikke de første par
gange . nogle af banens langsider er et "san(d)t helvede. løst tungt
sand så langt øjet rækker. finder man ikke det rigtige gear og det rigte
antal omdregninger mister den pusten. så holder man der.
>banen har nogle snævre 90 graders sving hvor der bliver kørt nogle dyde
spor i. rammer man dette spor i det forkerte gear mangler der "power" når
man giver gas ud af svinget. brrr suk så holder man der.
2. stint gik perfekt det bedste jeg har kørt i år,det var totalt fedt. fik
brugt banen oplagte sving fandt det rigtige gear holdt hane på ud af
svinget,ud over langsiden osv.kanon. lars henrik sagde efter stintet at vi
kørte ca lige hurtigt ( vi paserede hindanden samtidigt ) et par steder på
banen.. ja fremgang !!!!!! men til sidst satte han turbo på og hentedeind på
mig. en anden version kunne være at jeg på næst sidste omgang nær var gået
for over på sidste hop. lettere rystet kørte jeg de næste to omgange men
kunne ikke finde ind i rytmen igen. dam.
3. stint var noget lort . ingen rytme banen blev kørt for meget op og jeg
væltede da poul pik holdt midt i sporet og ikke kunne starte sit gamle
lort.under mit forsøg på at skifte spor ville jeg sætte højre ben ned,
desvære var der et dybt spor dam tilt (hvor var manden med kameraet).
4. stint pølsre og løgne historier i klub huset

trætte, møg beskidte og glade kunne vi læsse cyklerne og drage
hjem.......sikke et liv

allan (aomck)
suzuki rm 125
cagiva wrx 250
yamaha dt 125r
+bil og trailer

>

---

> Jeg gik bagover i luften,
> og måtte sparke cyklen fra mig inden landingen. Av for hulen.

Tjah, Claus, set i det store forkromede bakspejl så burde man måske ikke
være så overrasket, når man sammenholder følgende betragtninger:

- På uheldstidspunktet kørte du hurtigere end jeg på noget tidspunkt har set
dig køre i år - og du var nok lidt træt (det var jeg i hvert fald) efter at
vi havde kørt close-race for fuld skrue i adskillige omgange. Og fysisk
træthed koster koncentration (det er derfor Formel 1 kørere holder sig i
fysisk topform, selvom de bare sidder på deres flade og drejer på deres
servostyrede rat).
- Du har lige fået en ny cykel, som formodentlig har flere heste på toppen,
er lettere i forenden, og har en hårdt opsat affjedring, som ikke suger
noget af den ekstra power, hvis der gives for meget gas på opkørslen til
hoppet..
- Sidste år på "supercross" banen landede du flere gange med cyklen i næsten
lodret position, fordi du ikke nåde at få skruet rullen ned på neutral gas
inden take-off. At du ikke gik på r.... ved nogle af disse episoder kan kun
betegnes som et mirakel.
Du skulle nok overveje, at træne lidt i den detalje.... Nu landede du (på
ryggen fra en pæn højde og uden cykel) i relativt blødt sand - hvis du laver
samme trick på Dall banens hårde og stenede undergrund, så kommer det til at
gøre RIGTIGT av.

Og se så at restituere i en fart, så vi kan komme ud og køre noget mere
ræs...!

Poul

---

"Poul Bundgaard" <bopo@stofanot.dk> skrev i en meddelelse
news:3d8cfa33$0$11426$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Tjah, Claus, set i det store forkromede bakspejl så burde man måske ikke
> være så overrasket, når man sammenholder følgende betragtninger:

Næh, det har du nok ret i...

> - På uheldstidspunktet kørte du hurtigere end jeg på noget tidspunkt har
set
> dig køre i år - og du var nok lidt træt (det var jeg i hvert fald) efter
at
> vi havde kørt close-race for fuld skrue i adskillige omgange. Og fysisk
> træthed koster koncentration

Jeg følte mig slet ikke træt endnu, men jeg prøvede faktisk at give den en
ekstra spand kul fordi jeg næsten hvergang landede med baghjulet oppe på
plateau'et, og det er slet ikke utænkeligt at koncentrationen var blevet
lidt træk, så jeg fik slækket gassen for sent.

> - Du har lige fået en ny cykel, som formodentlig har flere heste på
toppen,
> er lettere i forenden, og har en hårdt opsat affjedring, som ikke suger
> noget af den ekstra power, hvis der gives for meget gas på opkørslen til
> hoppet.

Jep, det tror jeg er den helt store bommert: At lave den slags manøvrer
inden man har vænnet sig helt til hvordan motorcyklen reagerer. Nå, jeg må
ud at køre noget mere på den.

> - Sidste år på "supercross" banen landede du flere gange med cyklen i
næsten
> lodret position, fordi du ikke nåde at få skruet rullen ned på neutral gas
> inden take-off. At du ikke gik på r.... ved nogle af disse episoder kan
kun
> betegnes som et mirakel.
> Du skulle nok overveje, at træne lidt i den detalje.

Ja, ingen tvivl om det. Jeg har en dum uvane med at få for lidt fart på hen
mod hoppet, og så fyre lidt for kraftigt til den, og sætte ekstra hårdt af,
for at komme over. Den uvane skal trænes væk!

> Nu landede du (på
> ryggen fra en pæn højde og uden cykel) i relativt blødt sand - hvis du
laver
> samme trick på Dall banens hårde og stenede undergrund, så kommer det til
at
> gøre RIGTIGT av.

Ja, den tanke har jeg tænkt. Jeg har også lagt mærke til at det stykke ryg
jeg har slået, er lige under det der er dækket af panseret. Det kan man så
tænke lidt over... Du sagde dit panser gik for langt ned i ryggen? Det gør
mit ikke.
Men på hårdbaner har jeg bare ikke samme problem med at få fart på inden
hoppene, det er næsten kun på sandbaner. Vi kører for lidt på sandbaner,
tror jeg.

> Og se så at restituere i en fart, så vi kan komme ud og køre noget mere
> ræs...!

Jeg arbejder på det. Ipren er guld!

Rittig

---

Claus Rittig skrev:
>
> Hej!
>
> I morges da jeg sad i bilen og nød den grå himmel med de små strejf af blåt,
> sad jeg og tænkte at jeg ville skrive et lille stykke herinde om hvor
> fredfyldt og dejlig tilværelsen ar for os weekend-racerkørere.

<snip en hel masse hyggelig crosssnak>
-
> nogle gange er det hårdt, nogle gange gør det ondt, men næsten altid er det
> bare _SÅ_ fedt!
>
> Rittig
> --
> Football, tennis and golf, requires only one ball,
> racing requires two.

Men, men, men, Claus, hvordan er det nu lige, at det alt sammen passer med en
italiensk forbindelse, der i øvrigt ser meget sød ud?....... ))))))

Mvh

Stup
XS1100, der klarede sig helt fint på Autostrada del Sol til Ostia ved Rom til FIM-Motocamp.

---

"mc-stup" <mc-stup@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3D8DD09B.96DE9EC4@get2net.dk...

> Men, men, men, Claus, hvordan er det nu lige, at det alt sammen passer med
en
> italiensk forbindelse, der i øvrigt ser meget sød ud?....... ))))))
> XS1100, der klarede sig helt fint på Autostrada del Sol til Ostia ved Rom
til FIM-Motocamp.

Hwa faen...?!?
Har du snakket med Fiametta?
Til mit bryllup kørte hun lige herop (fra Rom) på en lånt Honda CB500 - med
sin mor bagpå! Det var lige hendes første mc tur udenfor Italien, og iøvrigt
første gang i 30 år hendes mor var med på en motorcykel. Ingen ben i det!

Rittig

---

Claus Rittig skrev:
>
> "mc-stup" <mc-stup@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:3D8DD09B.96DE9EC4@get2net.dk...
>
> > Men, men, men, Claus, hvordan er det nu lige, at det alt sammen passer med
> en
> > italiensk forbindelse, der i øvrigt ser meget sød ud?....... ))))))
> > XS1100, der klarede sig helt fint på Autostrada del Sol til Ostia ved Rom
> til FIM-Motocamp.
>
> Hwa faen...?!?
> Har du snakket med Fiametta?
> Til mit bryllup kørte hun lige herop (fra Rom) på en lånt Honda CB500 - med
> sin mor bagpå! Det var lige hendes første mc tur udenfor Italien, og iøvrigt
> første gang i 30 år hendes mor var med på en motorcykel. Ingen ben i det!

Ja, det er jo det.... Man sidder blot sådan helt tilfældigt ved aftensmaden
ved FIM Motocamp i Italien og ser en italiensk kollega fra kommissionen sidde
og snakke med en kvindelig journalist og så bliver man af kommissionskollegaen
præsenteret som en fagkollega fra Danmark og så siger hun: "Nå, det var da
sjovt, jeg kender en dansker" og dem er der jo godt fem millioner af og så
siger jeg for sjov: "Hvad hedder han" og så siger hun "Claus Rittig" og så er
det man tænker: "Ja, der ER rigtigt! Der ER kun seks mennesker i verden. De
har bare forskellige masker på!"
Jo, jeg hilste også på hendes mor og bror? tror jeg nok det var. Hyggelige
mennesker! Og jeg sku' selvfølgelig hilse tilbage.

Mvh

Stup
XS1100S, der Gud-fri-og-frels-os-vel har fået en 11 år gammel RØD Opel Kasket
som nabo uder halvtaget....

---

"mc-stup" <mc-stup@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3D8F8390.AE96A911@get2net.dk...

> præsenteret som en fagkollega fra Danmark og så siger hun: "Nå, det var da
> sjovt, jeg kender en dansker" og dem er der jo godt fem millioner af og så
> siger jeg for sjov: "Hvad hedder han" og så siger hun "Claus Rittig" og så
er
> det man tænker: "Ja, der ER rigtigt! Der ER kun seks mennesker i verden.
De
> har bare forskellige masker på!"

HA, ja det er sguda utroligt! Næste gang jeg ser en italiener i Danmark, går
jeg hed til ham og siger "Jeg kender en italiener..."

> Jo, jeg hilste også på hendes mor og bror? tror jeg nok det var. Hyggelige
> mennesker! Og jeg sku' selvfølgelig hilse tilbage.

Takker, takker, ja enormt hyggelige mennesker. Og så minder hun jo lidt om
dig... Ja, ikke udseendet altså, men hun vil helst kun skrive om
motorcykler.

Rittig

---

Snip - en racer historie.

Og hvad blev resultatet for os andre så.....

Tjo Poul ringede Lørdag aften og fortalte at pga div. omstændigheder synes
han vi skulel udsætte søndagens afdeling af klubmesterskabet. Så der var
ikke noget ræs på den konto.

Istedet tog Per P og jeg ned på de Lund'ske jorde, hvor nogle stykker far
gade mc klubben var mødt op til noget pre køre undervisning. Min far har en
lille bitte honda CB125 der sammen med en stor græs mark er perfekt til den
slags. Desuden var Bjarne, som selv kører Pegaso med. Så ham stoppede vi i
et par cross støvler og så på ryggen af WR'en.

Markens lermuld var i dagens anledning blevet tilsat en god mængde regn, så
det var glat som ind i helvede. 400'eren kunne snurre baghjulet rundt i alle
gear, og med ca samme fremdrift. Så det var ganske god træning i at køre i
tung jord.

Mads Lund
YZ400 ren efter 1/2 times vask