Armand <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en
news:aipo7c$u6l$7@news.cybercity.dk...
>
> ..........Men selv efter den grundigste efter-skylning vil der stadig
> være fint støv tilbage i tankens indre.
> Dette fjernes ved at ryste den tørrede tank med en håndfuld
> kugler/småklumper af vindueskit!
> Vær dog sikker på at få alt kittet ud igen inden ibrugtagning!
Og nu har Martin S fået mig til at tvivle på dette af mig opfundne, men
endnu ikke testede trick - "hvordan kan man være sikker på at kittet
ikke klistrer sig fast med det samme, endsige at det hele kommer med ud
igen" var det enkle men indlysende spørgsmål, som kunne få mig selv til
at tvivle på metoden
Sådant et angreb imod min opfindsomhed kan mit ego ikke klare, og
hjernen har tilsyneladende snurret for fuld damp under min nattesøvn,
for her til morgen vågnede jeg med et sikrerere alternativ til at få det
fineste støvede snavs ud af tanken:
Igennem en simpel test i en underkop, kan enhver forsikre sig om at en
tynd vædske som f.eks sprit ikke magter at transportere snavs særligt
godt, ligesom at snavs omrystet i en flaske sprit hurtigt vil falde til
bunds. Modsat vil snavs nærmest blive "hængende" nærmest evigt i en
shampooflaskes indhold!
Hvis man derefter anskuer at grunden til at det sidste smuds er
vanskeligt at skylle ud af tanken skyldes at vand som sådan også er en
tynd vædske, kan man begynde at kigge sig omkring efter et mere
tyktflydende alternativ som "skyllemiddel", og hér ligger olie jo lige
for når snakken er omkring motorkøretøjer: Olie vil i væsentlig bedre
grad holde på "indrystet" snavs til den atter er tappet ud af tanken,
end vand, bensin eller diesel/petroleum. Og måske er det tillige mest
effektivt at "piske" smudset ind i olien ved at benytte den sammen med
glasskårene!?
Spildolie har de fleste sikkert fri adgang til, hvorfor benyttelse af
sådant kan være den umiddelbare tanke; men jeg tror at mængden af sod i
den sorte spildolie udgør en tilførsel af smuds som kan ende med at
udgøre en erstatning af det ellers fjernede :-/
Derfor bør man bruge ren olie, og helst en rimeligt tyndtflydende,
derved at det jo er et begrænset hul at man slutteligt skal tappe olien
ud af.
Tænker man tanken helt ud til stregen, er totaktsolie måske endda det
ultimative middel, derved at den på overfladen tilbageblivende, og
sidenhen opløste, oliehinde ikke medføre en kritisk osen og tilkoksning
af forbrændingskammeret under forbruget af den første optankning!!
Tilbage står så vægtningen af totaktsoliers (mulige) viskositet imod en
evt. forekommende tyndere motorolie.
Tænk lige selv den færdig - Evt. ved oliehylden henne på tankstationen!
--
Armand.