Kære allesammen
Jeres undren over hvorfor en 150 cc kun kører 85 km/t kan jeg sagtens kende.
Jeg har selv undret mig over det samme. Men af en eller anden grund er
fabrikken ikke meget for at diskutere hastigheder. Min egen filosofi og
(andre landes importører) er at Kina har en rimelige restriktiv beskatning i
forhold til hastigheder. Alt hvad der kører over 90 km/t betegnes som
luksus. Eftersom det kræver licens, at producere motorcykler i Kina vil det
for de kinesiske myndigheder se "sjovt ud" hvis eksportmodellerne kørte
hurtigere end modellerne til hjemmemarkedet.
Måske kunne det være fordi Geely er for glade for deres licens, at de ikke
kan køre hurtigere. Spørger man fabrikken direkte er svaret at de kan køre
det de kan køre FÆRDIG
. Har iøvrigt læst i en filipinsk nyhedsgruppe at
Safir modellerne er droslet med en skive i variatoren og hvis man fjerner
den vil Safir´en køre 110 km/t. Men det er stadig noget som ikke er prøvet
endnu. Geely laver iøvrigt en kopi af Honda Rebel 250cc (Geely Herculex
250cc) den er kun opgivet til 90 km/t - håber at have den hjemme til
vinterens MC-udstillinger.
Med hensyn til reklamationsret/garanti må jeg sige, at så vidt jeg er
orienteret fra forbrugerklagenævnet er de regler som Mickey ridser op en
aftale mellem DAF (Dansk Automobilforhandler Forening) og
forbrugerklagenævnet. Aftalen gælder således kun for biler - selv om den
meget let kunne tænkes at komme til at omfatte motorcykler i nær fremtid.
Jeg er ikke vild med et forhandlernet lige med det samme, dels fordi
avancerne er "barberet" så meget at der ikke er plads til at dele med andre
og dels fordi jeg gerne vil gøre mine egne erfaringer med servicering og
svage punkter inden jeg breder mig for meget. I følge Geelys egne
statistikker er reklamationsraten ca. 3% (kun reservedele) af motorcyklens
pris uden afgifter og fragt i en driftsperiode på 2 år. Disse tal vil jeg
gerne prøve af.
I løbet af kort tid vil Geely blive skilt ud fra Anton Ovesen A/S som ejes
af min far. Jeg er selv uddannet mekaniker og skolelærer - nu skal jeg være
"direktør" i Geely Motor - jeg tror og håber på det kan lade sig gøre at
leve af det.
Tilsidst vil jeg sige tak for den store opmærksomhed som I har vist mig her
i nyhedsgruppen.
Med venlig hilsen
Ove Ovesen
e-mail: sale@geely.dk
Hjemmeside
http://www.geely.dk