Howdy!
Nu sidder jeg her på mine nedslidte baller, og prøver at ramme tasterne med
mine forpinte fingre uden at vride for meget i de flotte store vabler.
Men jeg MÅ altså lige sige tak til jer alle sammen herinde!
Denne NG er uforlignelig! For 5-6 dage siden havde vi fra Aalborg Off-Road
MC Klub udsigt til selv at skulle forestå tankning og anden pit-service
under dagens løb (Grand National Motocross), og de som kender løbet ved, at
det betyder ca. det samme som 2 stop-n-go straffe på ca. 10 minutter - det
er altså ikke fremmende for pokal-høsten. Men så postede Søren Lindholt en
diskret forespørgsel herinde, og idag nærmest vrimlede det med veloplagte
pit-folk under Aalborgs grønne pavillon.
Toppen var dog Leif & Susanne som ankom stilfuldt på deres Aprilia'er med
ungerne bagpå, så er der sgu noget ved familieudflugterne!
Det var utrolig dejligt med alle de veloplagte hjælpere til at sprede lidt
godt humør og lidt frisk mod. Det er muligt vi ikke lige fik gjort ordentlig
opmærksom på hvor værdsat det var, men det var kun fordi ... nåja, det er
sgu svært at vise sin påskønnelse når alting gør ondt og livet føles som
ondsindet tortur. Men det er UTROLIG dejligt bare at se et smilende ansigt
og et andet menneske der så gerne vil hjælpe, når man er aller mest
nedslidt.
Hvad skulle vi dog gøre uden denne NG? Jeg har godtnok efterhånden mødt
mange dejlige mennesker herigennem!
Status: Pein rykkede som sædvanlig hele bagenden af sin motorcykel (okay,
denne gang fik han vist hjælp af en anden kører). Lindholt kom helskindet i
mål og kørte et flot løb, jeg selv disponerede mine ressourcer flot (der var
nemlig HELT udsolgt til sidst), men resultatet var lidt ringere end sidste
år, Poul blev vores stjerne-kører med 5 omgange, og hans udtalelser om at
"det er sidste gang jeg har kørt det her løb" skal vist ses i lyset af at
løbet var temmelig hårdt, og så kan man finde på at sige sådan noget - om en
uges tid når det ikke længere gør ondt at rejse sig fra en stol ser verden
helt anderledes ud, og så mener han det nok ikke mere. Desperate Dan fik
mest med hjem - han EXC380 smed han så grundigt af (gassen satte sig på et
sub-optimalt tidspunkt) at der nok går en rum tid før alle de skadede dele
af hans krop virker igen.
De detaljerede resultater kommer op på
www.enduro.dk og
www.dmusport.dk i
løbet af en uges tid.
Rittig
--
Football, tennis and golf, requires only one ball,
racing requires two.