"Henrik" <henrik_hougaard@hotmail.com> wrote in message
news:3d36c8ef$0$56286$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> hvordan fremskaffer du en nummerplade? en DK-prøveplade må vel kun bruges
i
> DK .... venter spændt på svar
I dette tilfælde henvender jeg mig til en skiltemager, for at få en
forsikring! Dernæst tager jeg mc'en under armen, og tager forsikringsbeviset
og diverse papirer vedr mc'en under den anden arm, og så skråer jeg over
gaden til Iserlohn Bürgerbüro (hvor det lokale Straßenverkehrsamt er
placeret), hvor jeg køber et nummer til et Ausfuhrschildt (som de ihærdigt
påstår også gælder i Danmark - hvilket motorkontoret herhjemme dog
benægter). Det koster et gebühr på ca. 30 Euro, og så går jeg tilbage til
skiltemageren for at købe en nummerplade! Jeg er spændt på, hvad dén koster.
Man skal medbringe motorcyklen, for at de kan kontrollere stelnummeret.
Desuden skal man medbringe pas, ausweis eller anden tilsvarende
legitimation.
Det er lidt forskelligt, hvor man henvender sig for at få en prøveplade i
Tyskland (afhængigt af hvilken by), og man skal også være opmærksom på, at
de har flere forskellige slags! "Rote Nummern" sælges kun til folk, de
stoler på (!), Ausfuhrnummern/Zollkennzeichen er for sådan nogen som mig,
der vil have dyret med hjem, og så findes der Kurzzeitkennzeichen, der kun
må bruges indenfor Tysklands grænser, gælder i 5 dage og koster ca 10 Euro i
gebyr - dette burde egentligt være godt nok til mit formål, men de vil
hellere sælge det andet.
I Iserlohn er der åbent lørdag formidag, men det er ikke normalt. Man bør
altså satse på at købe prøvepladen på en hverdag i normal kontortid.
Prøvepladen til at bruge i Danmark, når jeg kommer så vidt, har jeg med i
rygsækken - man kan tilsyneladende ikke købe den ved grænsen, sådan som man
ifølge rygterne har kunnet tidligere.
Bürgerbüro Iserlohn:
http://www.maerkischer-kreis.de/zulassung/buergerbuero_is.html.
--
Jørgen