Det er helt rigtigt at ubemandede fotofælder (endnu!) ikke kan 'fange'
motorcykler, men det kan de bemandede hvor en betjent i bilen noterer
nummeret på motorcyklen. Man er altså bestemt ikke 'fredet' fra de bemandede
fotofælder (som vistnok er den eneste slags der er i brug i
hovedstadområdet?!)
Bliver man fanget i en bemandet fartfælde (og politiet finder at billedet er
tilstrækkelig godt til at man kan retsforfølges) får man tilsendt et brev
med det mere eller mindre vellignende billede af motorcyklen og føreren. (Af
ukendte årsager er motorcyklisters privatliv mindre værd end billisters,
hvorfor passagersædet ikke er overdækket til trods for at dette fremgår af
brevet..!) Vedlagt brevet er også en formular man kan udfylde for enten
frivilligt at erkende at man selv førte motorcyklen på tidspunktet hvor
billedet blev taget og altså selv acceptere bøden, eller benytte til at
fortælle hvem der førte motorcyklen.
Det er først når man vælger at lade være med at udfylde formularen, at det
lige bliver en smule finurligt... (Efterfølgende paragraffer og konventioner
er bl.a. fremskafffet med venlig hjælp fra "Det Danske Center for
Menneskerettigheder" -
http://www.menneskeret.dk og Københavns Politi's
afdeling for Automatisk Trafikkontrol -
http://www.politi.dk
I brevet står der, at ifølge færdselsloven (§65 stk. 1) er ejeren af et
motorkøretøj pligtig til "efter anmodning fra politiet" at oplyse hvem der
som fører har benyttet motorkøretøjet. Dette kunne jo umiddelbart lyde som
om man har pligt til at fortælle hvem der kørte motorcyklen - men i
selvsamme brev står der at man ikke har pligt til at oplyse hvem føreren
var, hvis man har overladt det til en person der ikke lovligt kunne føre
det.
Ifølge færdselsloven er det føreren der skal have bøden - og ifølge samme
lov er man som ejer pligtig til at fortælle hvem der har ført motorcyklen.
Men jvfr. Retsplejeloven (som er 'vigtigere' end Færdselsloven!) er du er
ikke pligtig til at "optræde selvinkriminerende", hvilket vil sige at du
ikke kan tvinges til at give oplysninger der medfører at du selv kan
straffes. (Se Retsplejelovens § 754, og §§ 751, 752.) Princippet om at man
ikke har pligt til at optræde selvinkriminerende er også i overensstemmelse
med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - og specifikt FNs
"Konvention om borgerlige og politiske rettigheder" artikel 14, stk. 3-G fra
1966 (ratificeret af Danmark den 6/1-1972 og trådt i kraft den 23/3-1976).
I praksis betyder dette, at hvis man selv har ført motorcyklen kan man ikke
tvinges til at sige det. For ikke så frygtelig længe siden faldt der dom i
en lignende sag ved Odense Byret, hvor tiltalen blev frafaldet af netop
denne grund. (Se
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=188791) Det
værst tænkelige der kan ske er så vidt jeg kan se, at politiet ved deres
efterforskning finder at du selv har ført motorcyklen og så kommer du til at
betale den samme bøde...
Uffes hjemmeside (på
http://www.twe.net) fortæller om hans to sager, hvor
han fik frafaldt tiltalen i den første - og den anden endte i retten (omend
efter lange og muntre skriverier med ordensmagten). Hvordan endte sagen der
kom for retten? - Hva' siger du til at opdatere din hjemmeside snart Uffe..?
Du er jo næsten en legende her på DFM - og det forpligter..!
/claus
1) Ja. Jeg har en udestående sag med Københavns Politi af 'ovenstående
karakter'.
2) Nej. Jeg har ikke tænkt mig hverken at "optræde selvinkriminerende" eller
udfylde nogen formular.
3) ... Fordi jeg mener at bevisbyrden ligger hos politiet - og ikke hos mig!
4) Ja. Jeg mener at mange af fotofælderne er rene penge-maskiner, som intet
har med færdselssikkerhed at gøre.