I morges var jeg hos den lokale skrothandler for at finde noget
fladjern/-stål. Givi-racken skulle flyttes længere frem end det
oprindelige monteringssæt, der ellers er af det fineste jysk håndarbejde
tillod. Så afsted til den lokale produkthandel.
Mester selv var alene og ifærd med at skære jern op. Han stoppede
maskinen, lagde høreværnet, gik med udenfor og udpegede containerne til
hhv rustfrit og blødt jern, gik derefter igang med at skære videre.
Da jeg 10 min. efter kom tilbage med lidt af hvert til en eftermiddags
kreativ metalsløjd, lagde han det på vægten, stillede meget omhyggeligt
på lodderne, sagde "Hmm, 5 kg", gik over til sin kontordisk, slog nogle
tal op på regnemaskinen. "Det bliver lige 10 kr," sagde han. Jeg gav ham
den 20'er, jeg havde i lommen - det gør nok ondt at høre for jyderne i
gruppen ;) - og bad ham købe en øl til fyraften. På vejen ud tænkte jeg,
hvad den ekspedition mon havde kostet ham...
Herligt at der stadig findes den slags mennesker.
Hilsen
Richard
|