|
| "den forkerte far" - Søges til radio-dok. Fra : U l r i k J a n t ~ |
Dato : 11-04-02 10:08 |
|
"den forkerte far" - Søges til radio-dok.
Hej,
Vi er to studerende på Danmarks Journalisthøjskole, der er i
gang med at lave en radiodokumentar.
Vores idé er at lave en historie om "den forkerte far". 5-7
% af alle børn har ikke den far, de tror er deres far.
Kender du en mor, som i mange år har holdt på hemmeligheden
om, at hendes barns biologiske far i virkeligheden er en
anden. Eller et barn, der er blevet voksen og har fundet ud
af det. Eller en far, der også har fundet ud af, at han i
virkeligheden ikke var sit barns biologiske far.
Vi vil først og fremmest gerne bare tale med nogle
mennesker, der har haft en sådan historie inde på livet.
Det er helt uforpligtigende og kan være anonymt.
Vh. Louise Krage og Anders Aamand
Al Kontakt pr. email til: post@louisekrage.dk
el. tlf.: 26 17 16 16
| |
Bente Holm Nielsen (11-04-2002)
| Kommentar Fra : Bente Holm Nielsen |
Dato : 11-04-02 10:49 |
|
Selv hej.
Måske kunne I bruge noget tid på at overveje sprogbrugen? Jeg synes
nemlig, at udtrykket "Biologisk" i forbindelse med forældreskaber er
problematisk, når sagen handler om kromosomer og slægtskab. De fædre,
som I kalder forkerte, er sociale fædre til forskel fra genetiske fædre,
ikke sandt? Hvorfor så ikke udtrykke sig korrekt? Det skulle efter min
opfattelse være enkelt nok, når focus er på fædre. Faderskabet er jo
endnu ikke tredelt, som sagen stiller sig for mødre, efter at
befrugtning med reagensglasmetoden er blevet mulig. For moderskabets
vedkommende mener jeg dog heller ikke, at udtrykket biologisk mor giver
mening. Mere meningsfuldt må det være at tale om genetisk mor
(ægdonator), fødemor (som er gravid og føder) og social mor. Kan I ikke
godt se et formål med at bruge de mest rigtige ord for de ting, I skal
beskrive?
Venlig hilsen
Bente Holm Nielsen
U l r i k J a n t z e n wrote:
>
> "den forkerte far" - Søges til radio-dok.
>
> Hej,
>
> Vi er to studerende på Danmarks Journalisthøjskole, der er i
> gang med at lave en radiodokumentar.
>
> Vores idé er at lave en historie om "den forkerte far". 5-7
> % af alle børn har ikke den far, de tror er deres far.
> Kender du en mor, som i mange år har holdt på hemmeligheden
> om, at hendes barns biologiske far i virkeligheden er en
> anden. Eller et barn, der er blevet voksen og har fundet ud
> af det. Eller en far, der også har fundet ud af, at han i
> virkeligheden ikke var sit barns biologiske far.
>
> Vi vil først og fremmest gerne bare tale med nogle
> mennesker, der har haft en sådan historie inde på livet.
> Det er helt uforpligtigende og kan være anonymt.
>
> Vh. Louise Krage og Anders Aamand
>
> Al Kontakt pr. email til: post@louisekrage.dk
>
> el. tlf.: 26 17 16 16
| |
Krumme (12-04-2002)
| Kommentar Fra : Krumme |
Dato : 12-04-02 16:11 |
|
"Bente Holm Nielsen" <Bentehn@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:3CB55C12.73DE1763@vip.cybercity.dk...
Skrev:
SNIP
En masse
Nej for mig er der altså EN far og EN mor, alle andre kan man så kalde hvad
som helst!
Der kan ikke være to fædre eller mødre, biologisk set er det lidt af en
umulighed, uanset hvem der føder, opvokser, dier eller hva f.... ved jeg.
Man vil altid kun have en af hver, vi er endnu ikke begyndt at optræde som
hermafoditter.
Med venlig hilsen
Krumme
(FAR til to dejlige piger)
| |
Kevin & Tina (14-04-2002)
| Kommentar Fra : Kevin & Tina |
Dato : 14-04-02 09:02 |
|
Hej Bente
Opfatttelse af begreber er afhængig af de holdninger man har til begreberne.
Så når du mener at der er 3 forskellige former for mor er det jo også bare
en holning.
Så "at bruge de mest rigtige ord" er rent faktisk en ret grov formuleing,
Det ville se bedre ud at du nøjedes med at komme med din holdning.
Hvorfor mener du at det er enkelt med fædre?
De kan vel være genetiske fædre uden kontalkt til barnet. De er vel også
kvalificerede i intervievet
Vh kevin
> Selv hej.
> Måske kunne I bruge noget tid på at overveje sprogbrugen? Jeg synes
> nemlig, at udtrykket "Biologisk" i forbindelse med forældreskaber er
> problematisk, når sagen handler om kromosomer og slægtskab. De fædre,
> som I kalder forkerte, er sociale fædre til forskel fra genetiske fædre,
> ikke sandt? Hvorfor så ikke udtrykke sig korrekt? Det skulle efter min
> opfattelse være enkelt nok, når focus er på fædre. Faderskabet er jo
> endnu ikke tredelt, som sagen stiller sig for mødre, efter at
> befrugtning med reagensglasmetoden er blevet mulig. For moderskabets
> vedkommende mener jeg dog heller ikke, at udtrykket biologisk mor giver
> mening. Mere meningsfuldt må det være at tale om genetisk mor
> (ægdonator), fødemor (som er gravid og føder) og social mor. Kan I ikke
> godt se et formål med at bruge de mest rigtige ord for de ting, I skal
> beskrive?
> Venlig hilsen
> Bente Holm Nielsen
>
> U l r i k J a n t z e n wrote:
>>
>> "den forkerte far" - Søges til radio-dok.
>>
>> Hej,
>>
>> Vi er to studerende på Danmarks Journalisthøjskole, der er i
>> gang med at lave en radiodokumentar.
>>
>> Vores idé er at lave en historie om "den forkerte far". 5-7
>> % af alle børn har ikke den far, de tror er deres far.
>> Kender du en mor, som i mange år har holdt på hemmeligheden
>> om, at hendes barns biologiske far i virkeligheden er en
>> anden. Eller et barn, der er blevet voksen og har fundet ud
>> af det. Eller en far, der også har fundet ud af, at han i
>> virkeligheden ikke var sit barns biologiske far.
>>
>> Vi vil først og fremmest gerne bare tale med nogle
>> mennesker, der har haft en sådan historie inde på livet.
>> Det er helt uforpligtigende og kan være anonymt.
>>
>> Vh. Louise Krage og Anders Aamand
>>
>> Al Kontakt pr. email til: post@louisekrage.dk
>>
>> el. tlf.: 26 17 16 16
| |
Bente Holm Nielsen (13-05-2002)
| Kommentar Fra : Bente Holm Nielsen |
Dato : 13-05-02 01:22 |
|
Hej Kevin.
Hvorfor mener jeg, at det er enkelt med fædre? Svar: Befrugtning uden
for livmoderen har ikke ændret noget ved faderskabet. Men moderskabet er
blevet 3-delt. Det er en kendsgerning. Ikke mine holdninger.
Venlig hilsen
Bente Holm Nielsen
| |
Martin Edlich (13-05-2002)
| Kommentar Fra : Martin Edlich |
Dato : 13-05-02 02:16 |
|
In article <3CDF0716.60F31B8A@vip.cybercity.dk>,
Bente Holm Nielsen <Bentehn@vip.cybercity.dk> wrote:
> Svar: Befrugtning uden
> for livmoderen har ikke ændret noget ved faderskabet.
Det kommer skam an på årsagen. Det kan være foregået med sæddonor.
--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/
| |
Nina Hald (13-05-2002)
| Kommentar Fra : Nina Hald |
Dato : 13-05-02 17:22 |
|
Ja men der er stadig kun een biologisk Far, uanset om han er kendt eller ej,
altså een sædcelle fra een person, I dag kan man befrugte en kvindes æg og
sætte det ind i en anden kvinde som så giver det liv via navlestrengen, og
hvem er det så der er Mor?
--
Venlig hilsen Nina Hald
Fjern XX fra min e-mail hvis du vil skrive privat.
"Martin Edlich" <newsspam4@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
news:newsspam4-FB9696.03153013052002@dtext.news.tele.dk...
> In article <3CDF0716.60F31B8A@vip.cybercity.dk>,
> Bente Holm Nielsen <Bentehn@vip.cybercity.dk> wrote:
>
> > Svar: Befrugtning uden
> > for livmoderen har ikke ændret noget ved faderskabet.
>
> Det kommer skam an på årsagen. Det kan være foregået med sæddonor.
>
> --
> MVH Martin Edlich
> Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
> (medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
> Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/
| |
Martin Edlich (13-05-2002)
| Kommentar Fra : Martin Edlich |
Dato : 13-05-02 17:33 |
|
In article <3cdfe827$0$97329$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
"Nina Hald" <ninahald@XXprivat.dk> wrote:
> Ja men der er stadig kun een biologisk Far, uanset om han er kendt eller ej,
> altså een sædcelle fra een person, I dag kan man befrugte en kvindes æg og
> sætte det ind i en anden kvinde som så giver det liv via navlestrengen, og
> hvem er det så der er Mor?
Der er da stadigvæk kun een biologisk mor efter samme argumentation. De
biologiske forældre er dem der leverer hhv æg og sædcelle.
Kvinden giver forresten ikke ægget liv via navlestrengen, det eneste det
får den vej er næring - livet kommer fra ægget og sædcellen.
For tidligt fødte børn skal vel heller ikke kalde sonden for mor, vel?
--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/
| |
Nina Hald (13-05-2002)
| Kommentar Fra : Nina Hald |
Dato : 13-05-02 20:36 |
|
Indtil det kan lade sig gøre at få et foster til at udvikle sig udenfor en
livmoder vil jeg stadig holde på at der kan være tale om mere end een rigtig
Mor, men genetisk arvemæssigt har du ret.
--
Venlig hilsen Nina Hald
Fjern XX fra min e-mail hvis du vil skrive privat.
"Martin Edlich" <newsspam4@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
news:newsspam4-546FED.18323513052002@dtext.news.tele.dk...
> In article <3cdfe827$0$97329$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
> "Nina Hald" <ninahald@XXprivat.dk> wrote:
>
> > Ja men der er stadig kun een biologisk Far, uanset om han er kendt eller
ej,
> > altså een sædcelle fra een person, I dag kan man befrugte en kvindes æg
og
> > sætte det ind i en anden kvinde som så giver det liv via navlestrengen,
og
> > hvem er det så der er Mor?
>
> Der er da stadigvæk kun een biologisk mor efter samme argumentation. De
> biologiske forældre er dem der leverer hhv æg og sædcelle.
> Kvinden giver forresten ikke ægget liv via navlestrengen, det eneste det
> får den vej er næring - livet kommer fra ægget og sædcellen.
> For tidligt fødte børn skal vel heller ikke kalde sonden for mor, vel?
>
> --
> MVH Martin Edlich
> Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
> (medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
> Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/
| |
Martin Edlich (13-05-2002)
| Kommentar Fra : Martin Edlich |
Dato : 13-05-02 21:36 |
|
In article <3ce015a2$0$51128$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
"Nina Hald" <ninahald@XXprivat.dk> wrote:
> Indtil det kan lade sig gøre at få et foster til at udvikle sig udenfor en
> livmoder vil jeg stadig holde på at der kan være tale om mere end een rigtig
> Mor, men genetisk arvemæssigt har du ret.
Den rigtige mor er, efter min mening, den mor som tager sig af barnet og
har moderfølelser for barnet. Det biologiske/genetiske er uden betydning
i den sammenhæng. Selve graviditeten kan, groft sagt, beskrives som et
snylter/vært-forhold.
En kvinde der bliver mor ved hjælp af et æg fra en anden kvinde, er en
rigtige mor.
En kvinde der adopterer et barn, er en rigtig mor.
En kvinde, der bliver gravid med et æg fra en anden kvinde og giver
barnet tibage til hende efter endt graviditet, er en rugemor.
--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/
| |
Bente Holm Nielsen (14-05-2002)
| Kommentar Fra : Bente Holm Nielsen |
Dato : 14-05-02 23:49 |
|
Mit ene bud på, at det er så vanskeligt at holde op med at sige
biologisk far, når man faktisk mener genetisk far, det er, at sproget
langt tilbage i tiden kun har haft til opgave at skulle kunne fortælle
noget om adoptivbørn. Mit andet bud er, at samfundet, som det i øvrigt
altid har været tilfældet, er indrettet på mænds betingelser men nu om
dage under dække af, at kønnene er ligestillede.
I det materiale, der er blevet til i 1980'erne og 1990'erne i
forbindelse med loven om reagensglasbefrugtning bruges som hovedregel om
mødre: Den genetiske mor leverer ægget. Fødemoderen (= den biologiske
mor) gennemfører graviditeten. Den sociale moder sørger for opvæksten.
Før reagensglasbefrugtning blev mulig var der sammenfald mellem den
genetiske mor og fødemoderen (= den biologiske mor). De, der ikke synes,
at en far bidrager med mindre end en mor gør i barnets tilblivelse, de
kan så tage ligestillingen i ed og hævde, at den biologiske far er ham,
der er sammen med den biologiske mor mens graviditeten står på.
Insemination med fremmed sæd har fundet sted siden 1950'erne - derfor
sker der ikke noget nyt med fædre på grund af muligheden for
reagensglasbefrugtning.
"Før" sagde man: "Moderen ved man altid hvem er", og så lavede man love
til at regulere faderadfærden med. "Nu" beskytter loven fædre, regulerer
mødre og begrænser hvad læger må gøre med ægceller.
Desværre kan jeg ikke forstå, hvordan Martin Edlich's sætning: "Selve
graviditeten kan, groft sagt, beskrives som et snylter/vært-forhold",
kan være argument i denne sammenhæng :-0
Venlig hilsen
Bente Holm Nielsen
| |
Martin Edlich (15-05-2002)
| Kommentar Fra : Martin Edlich |
Dato : 15-05-02 05:29 |
|
In article <3CE1946D.C1C1D6F@vip.cybercity.dk>,
Bente Holm Nielsen <Bentehn@vip.cybercity.dk> wrote:
> Mit ene bud på, at det er så vanskeligt at holde op med at sige
> biologisk far, når man faktisk mener genetisk far,
De to ting er det samme. Genetik er biologi.
> det er, at sproget langt tilbage i tiden kun har haft til opgave at
> skulle kunne fortælle noget om adoptivbørn.
Mere hvem der skulle betale regningen.
> Mit andet bud er, at samfundet, som det i øvrigt
> altid har været tilfældet, er indrettet på mænds betingelser men nu om
> dage under dække af, at kønnene er ligestillede.
Overhovedet ikke forstået.
> I det materiale, der er blevet til i 1980'erne og 1990'erne i
> forbindelse med loven om reagensglasbefrugtning bruges som hovedregel om
> mødre: Den genetiske mor leverer ægget. Fødemoderen (= den biologiske
> mor) gennemfører graviditeten. Den sociale moder sørger for opvæksten.
Man er ikke den biologiske mor hvis man er blevet mor ved hjælp af
ægdonor.
> Før reagensglasbefrugtning blev mulig var der sammenfald mellem den
> genetiske mor og fødemoderen (= den biologiske mor). De, der ikke synes,
> at en far bidrager med mindre end en mor gør i barnets tilblivelse, de
> kan så tage ligestillingen i ed og hævde, at den biologiske far er ham,
> der er sammen med den biologiske mor mens graviditeten står på.
Undskyld, men det er noget vrøvl. Hvordan kan du få noget som helst
biologi inde i det forhold?
> Insemination med fremmed sæd har fundet sted siden 1950'erne - derfor
> sker der ikke noget nyt med fædre på grund af muligheden for
> reagensglasbefrugtning.
Har du hørt om mikroinsemination?
> "Før" sagde man: "Moderen ved man altid hvem er", og så lavede man love
> til at regulere faderadfærden med. "Nu" beskytter loven fædre, regulerer
> mødre og begrænser hvad læger må gøre med ægceller.
Hvordan beskytter loven fædre?
> Desværre kan jeg ikke forstå, hvordan Martin Edlich's sætning: "Selve
> graviditeten kan, groft sagt, beskrives som et snylter/vært-forhold",
> kan være argument i denne sammenhæng :-0
Barnet er stort set ikke andet end en snylter i moderens krop. Moderen
kan ikke bestemme hvor meget barnet får at "spise", der bliver ikke
tilført noget biologisk materiale.
--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/
| |
Bente Holm Nielsen (24-05-2002)
| Kommentar Fra : Bente Holm Nielsen |
Dato : 24-05-02 18:54 |
|
>
> "Martin Edlich" <newsspam4@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
> news:newsspam4-546FED.18323513052002@dtext.news.tele.dk...
> > De biologiske forældre er dem der leverer hhv æg og sædcelle.
Æg og sædcelle er to meget forskellige celler. Sædcellen er så højst
specialiseret, så den kun kan bruges til én ting. Den kan sammenlignes
med en pakke med påhængsmotor. Til forskel herfra har ægcellen to
bidrag: En kerne med kromosomer. Et cytoplasma. I cytoplasmaet
befinder den mekanisme sig, som kan få de to kromosomportioner til at
blive til celler.
> > Kvinden giver forresten ikke ægget liv via navlestrengen, det eneste det
> > får den vej er næring
Hvis det var så enkelt, så ville der nok ikke være så store interesser
forbundet med at regulere gravide kvinders liv og færden. Hvis ikke du
lige forstår mig, så tænk på USA, hvor det er strafbart ikke at have
en fornuftig graviditetsadfærd og hvor rugemødre skal skrive under på,
at de vil leve efter bestemte forskrifter. I Danmark bruges der mange
skattekroner på den såkaldte svangreomsorg.
> > - livet kommer fra ægget og sædcellen.
Det bedste bud, jeg har til dette udsagn er: Livet er - det hverken
kommer eller starter.
> > For tidligt fødte børn skal vel heller ikke kalde sonden for mor, vel?
Her er vi ved at være inde ved diskussionens kerne. Har jeg forstået
det rigtigt, at du mener at biologiske hhv genetiske forældre er det
samme, fordi ægcelle og sædcelle er det samme? Altså at betegnelsen
"mor" skal være knyttet til ægcellen, fordi betegnelsen "far" er
knyttet til sædcellen?
Hvad er konsekvensen? Kvinder bliver altså mødre på det tidspunkt
kønscellerne mødes uanset hvor dette møde finder sted. Det befrugtede
æg kan derfor lige så godt udvikle sig i en rugemor eller i en kunstig
livmor (kuvøsen kan endnu ikke klare de tidligste udviklingsstadier -
men det kommer nok).
Forklar dig, hvis du føler dig misforstået. Jeg synes debatten er
vigtig og meget underprioriteret.
Var der i øvrigt ikke et indlæg, hvor du skrev noget om
mikroinsemination? Jeg kender udmærket teknikken, men jeg kan ikke
forstå, hvordan du bruger den som argumentation?
Med venlig hilsen
Bente Holm Nielsen
| |
|
|