/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Invitation til på søndag
Fra : Claus Rittig


Dato : 18-03-02 17:36

Invitation til:
Aalborg Off-Road MC Klubs åbne 3-timers løb 24/3-2002.

Lidt historie.

3-timers løbet er den del af Aalborg Off-Road MC Klubs klubmesterskab som
udfordrer deltagernes udholdenhed på hastighedsprøver. Det startede som et
6-timers holdløb (2 kørere pr. hold) på en motocross bane i forbindelse med
et af klubbens første off-road træf. Ideen var at det skulle være helt vildt
hårdt, og hårdt blev det. For hårdt. Kun et hold gennemførte.
Næste gang var løbet et 4-timers løb for hold (igen 2 kørere pr. hold), og
det blev kørt i strålende solskin i forbindelse med et større off-road
arrangement ved Aalborg Dagene omkring påske. Dette løb blev en stor
success, men for at kunne bruge løbet som en individuelt tællende
klubmesterskabsafdeling har vi været nødt til at sløjfe hold-delen.
3 timer er for meget for en kører, og det bliver også let lidt ensformigt,
derfor kører vi halvanden time, hvorefter vi holder en passende pause, og så
kører vi samme bane blot den modsatte vej rundt igen i halvanden time.
Formen er ligesom et motocross, men banen er meget let for ikke at løbet
skal blive helt uoverskueligt. Banen er udlagt på en stubmark, og vi prøver
at lave den let og sjov, for vi kører jo mest løbet for at have det sjovt,
og for at øve vore kørefærdigheder simpelthen ved at køre banen mange gange.

Hvor og hvordan.

En venlig bonde har lånt os en dejlig flad mark til lejligheden, og vil du
med, så ringer du til Søren på 72 12 72 91 eller Claus på 98 32 60 16 og får
en kørselsvejledning. Det hele foregår ca. 20 km syd for Aalborg, og du skal
medbringe indregistreret motorcykel (Larmepotter tillades ikke), lidt
sikkerhedsudstyr (hjelm, støvler, handsker og knæbeskyttere), lidt at drikke
(ca. 1-3 liter uden alkohol) og godt humør!
Vi mødes on location kl. 10 Søndag d. 24/3 og bygger banen, og kl. 11 går
starten på første heat, så vi regner med at være helt færdige ved 15-tiden.
Herefter er der dømt almindelig hygge med efterfølgende opbrud.

Formalia.

Det skal understreges at dette er et hyggeløb som vi kører for sjov, så den
gode stemning er meget vigtigere end resultatet! Alt foregår på eget ansvar,
men der vil tydeligt blive gjort opmærksom på at der skal gives god plads
ved overhalinger, og enhver form for aggressiv kørsel vil medføre
bortvisning.

Hvem kan deltage?

Alle. Har du en off-roader er du velkommen!
Løbet er en del af vores klubmesterskab, så medlemmer af klubben får nogle
mesterskabspoint, men løbet er (ligesom alle andre løb i Aalborg Off-Road MC
Klub regi) åbent for alle, og som du kan se på Dansk Off-Road MC Klubs
hjemmeside, er der en stående invitation til alle vore løb i år. Løbet har i
alle de (ca. 6) år vi har kørt det haft deltagelse af enkelte off-road
enthusiaster fra hele landet, og det synes vi er så hyggeligt så den
tradition vil vi gerne holde fast i!

Håber vi ses på søndag,
Claus Rittig
--
Football, tennis and golf, requires only one ball,
racing requires two.




 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177604
Tips : 31970
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409278
Brugere : 218890

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste