Hej Igen.
"Mich@el" wrote:
> Hejsa.
>
> Yamahas arrangement "tæsk under broen" ved Knudshoved er aflyst, ifølge
> Fyens stiftidende i dag.
En venlig sjæl har sendt artiklen til mig, så jeg har lige skrevet den ind,
kommer her:
Mvh.
Michael
Yamaha stopper succes under broen
STOP: Yamaha's motor-shows i Knuds- hoved Færgehavn var tilløbsstykker. Men
nu stopper de.
KNUDSHOVED: Der bliver alligevel ingen "Test under Broen" i år med Yamaha
Motor Denmark A/S som arrangør. Det har virksomheden ellers haft succes med
de seneste tre år i Knudshoved Færgehavn.
Arrangementerne er hver gang blevet besøgt af titusinder af
motorinteresserede, der har kunnet se og afprøve samtlige udstillede
motorcykler og scootere, både, påhængsmotorer og meget andet.
Tør ikke fortsætte
Det er debatten om fredningen af Knudshoved-halvøen, der har fået
arrangøren til at droppe dette års arrangement.
I en meddelelse fra Yamaha hedder det blandt andet:
"Da der i den offentlige debat er fremsat ønske om at stramme op for
aktiviteterne på Knudshoved-halvøen bl.a. ved at sætte en stopper for
enhver motoraktivitet, har Yamaha Motor Denmark ikke turdet satse på, at
arrangementet ville kunne blive afholdt i samme omfang som tidligere.
Yamaha Motor Denmark A/S beklager meget denne udvikling, idet
arrangementerne må betegnes som store succeser og har været noget af et
tilløbsstykke med et stadigt stigende antal besøgende år for år."
Ærgerligt
- Det er ærgerligt, at det ikke er muligt for os at komme til Knudshoved
mere, men vi kommer igen med andre og nye tiltag rundt om i landet i tæt
samarbejde med vore forhandlere, oplyser administrerende direktør Erik
Grann Madsen fra Yamaha.
- Potentielle Yamaha-kunder skal imidlertid stadig kunne prøve for eksempel
bådmotoren eller motorcyklen inden et køb, fortsætter Erik Grann Madsen.
- Det er det, der har været hele det bærende element i "Test under
Broen"-arrangementerne. De besøgende skulle have lejlighed til at prøve
selv, at få en oplevelse, at få informationer og at få mod til at leve
drømmen ud. Det vil vi ikke svigte, og i fremtiden bliver det blot under
andre former og i andre omgivelser.
|