---

Hej

Jeg ser en del indlæg om sengevædning, typisk er det et problem, når ungerne
når alderen 5-6 år og opefter. Jeg vil bare sige at jeg tissede i sengen
HVER nat indtil jeg var ca. 12 år gammel. Mine forældre gjorde ikke den
store verden ud af det og heller ikke de mennesker, hvor jeg uundgåeligt
overnattede ind imellem. Det kunne undgås om natten, fra jeg var ca. 7, hvis
jeg vel at mærke ikke fik for meget drikke inden sengetid og hvis mine
forældre vækkede mig og tog mig ud og tisse inden de gik i seng ved
23-tiden. Men det var nødvendigt at hive mig op kl. 23, indtil jeg var 12.

Idag kan man få medicin (Minirin) og div. hjælpemidler som ringeapparater,
specielle madrasser etc. Det er jo kun en hjælp og en fordel, men jeg tror
ligeså tit, at det er vigtigt bare at lade tiden arbejde for sig og ikke
gøre det til et stort problem.... Jeg har endnu ikke hørt om nogle børn,
der, hvis de eller sikke lider af anden sygdom, ikke er vokset fra
nattetisseriet. Så fat mod og forebyg så godt I kan. Det vigtigste for mig i
de år, hvor jeg tissede i sengen, var "opbakning" fra mine forældre i form
af, at de aldrig blev vrede, når det gik galt, men blot hjalp med nyt
sengetøj eller en anden seng, hvis alt var vådt, så jeg hurtigt kunne
fortsætte den afbrudte søvn.

Der er ikke noget så væmmeligt, som at vågne kold og våd og vide, at det er
helt forkert. -Så lad være med at skælde ud; det behøves ikke og det er jo
ikke med vilje

Håber I kan bruge lidt af dette

Mvh Stine Lindevall