dortekn@worldonline.dk wrote:
> Jeg har en dreng der skal starte i børnehave 1. marts.
> Mit store problem er , at han ikke er interesseret i at sidde på potte eller
> toilet.
> Han kan meget godt lide sin ble.
>
> Har I et rigtig godt råd.
> Han bliver 3 år sidst i marts måned.
>
> Dorte
>
>
>
Hej
Problemet er måske at I er kommet igang for sent. Jeg har selv to drenge
og det var også lige ved at være for sent for den store.
Så kom jeg til at læse i en af de der kloge bøger om børn, at de faktisk
er parate til at slippe bleen når de er mellem 18 og 24 mdr., ellers
risikerer man at de bliver så glade for den, at det kan trække temmelig
meget ud.
Vores dreng var næsten 2½ inden vi kom igang og han var ret modvillig.
Vi endte med at stille potten midt på stuegulvet og tage ble og bukser
af ham og på køligere dage lade ham beholde bukserne på. Han fik ikke
mulighed for at tisse i bleen, istedet fik han våde bukser nogle gange
og pludselig var det som om budskabet sev ind. Han brugte potten en tid.
Derefter valgte han selv at begynde at bruge toilettet og det har han
gjort siden.
Den lille er 2½ år og har ikke brugt ble i et år nu og han ligger endda
tør om natten, det gør den store ikke, ifølge min læge er det et
spørgsmål om frigivelsen af et bestemt hormon der styrer hvornår de
ligger tør om natten.
Mit råd til dig må derfor blive, at hjælpe drengen med at slippe bleen
ved at lægge en lille smule pres på ham. Det er desværre dig der er nødt
til at træffe beslutningen, han er ikke selv istand til det. Husk, at
for ham er det noget helt nyt at skulle tisse i andet end en ble, derfor
må DU hjælpe ham ignnem den forandring.
Hvordan du gør det er op til dig men så længe han har muligheden vil han
bruge bleen når han har den på. Hvis du tager bleen af ham, så husk at
spørge ham ofte om han skal tisse og at hvis han siger at ham skal
tisse, så er det NU, han kan ikke vente 30 sekunder.
Der vil sikkert være en del uheld i starten, men uheldsraten falder med
tiden. Det er ret almindeligt at de efter lang tid kan få periodevise
tilbagefald, det er ikke noget at være bekymret for, bare lad som
ingenting selvom det er træls med det ekstra vasketøj.
Jeg håber at du kan bruge dette til et eller andet.
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen
http://www.feddersen.dk