Henrik says in dk.familie.barn:
> Er en sådan noget værd ?
Vi har haft to babyalarmer. Den første var en Brio Babylistener,
den anden en Super Nova. Vi skiftede primært fordi Brioen ikke
meldte når den mistede forbindelsen mellem sender og modtager og
sekundært fordi den ikke kunne række ordentligt gennem de
betonmure vi har. Vi bruger Super Novaen hver dag.
Vores normale opholdssteder i lejligheden er ikke i nærheden af
vinduet ud til barnevognen. Her giver babyalarmen os frihed til
at være hvor vi har lyst. Den sender kun hvis lyden er højere
end et af os fastsat niveau, så den står ikke og skratter hele
tiden. For os har babyalarmen helt klart været et hit.
Kevins kommentar med tryghedsfølelse er ikke meget forkert, for
det er netop tryghed alarmen handler om. Den har betydet at vi
føler os trygge ved at have vores datter sovende udenfor uden at
vi behøver at kigge ud af vinduet hvert 5. minut.
For vores datter betyder det - forhåbentligt - at hun føler sig
tryg ved at sove udenfor, fordi hun ved at vi kommer med det
samme[1] når hun græder i stedet for 5-10 minutter senere.
Det kræver så at man stoler på babyalarmen, hvilket som sagt var
hovedårsagen til vort skifte. Man kunne selvfølgelig forestille
sig at elektronikken til melding af tabt forbindelse gik i udu,
men det putter jeg i kategori med "Der kan komme en stor hund og
æde det sovende barn, hvis det ligger udenfor" tankerne: Det er
en usandsynlig begivenhed, en risiko vi er villige til at tage.
En anden diskussion er så hvorvidt det er en god ting at være
til rådighed for barnet med det samme, eller om det er bedre de
lærer at der godt kan gå lidt længere tid. Det er sikkert lige
så let at svare på som "Skal barnet vaccineres eller ikke?", "Er
folkeskolen et godt sted for barnet?" eller "Er Teletubbies
fordummende?".
[1] "Med det samme" er her defineret til indenfor et minut.
--
Toke Eskildsen <URL:
http://www.daimi.au.dk/~darkwing/>
Far til Frida, 2½ måned.