---

Hvad gik der galt???

Har lige afleveret min datter i dagpleje og så fortæller vores dagplejemor at min veninde (som også har en dreng i dagplejen) havde født et dødt barn i lørdags. Fuldboren, helt normalt, men da fostervandet gik sprang en revne i moderkagen hvorved drengen er død formentlig pga det store blodtab der pludselig kom. Endvidere gik der 8 timer inden L havde født ham rigtig - 8 timer som de (forældrene) brugte på at forberede sig på hvad der ville komme og 8 timer som de brugte til at bearbejde sorgen over ikke at skulle have et levende barn med hjem fra sygehuset. Og oven i det hele har L så pådraget sig en blodforgiftning så det er bare helt ufatteligt - hvorfor lige dem...det sker da altid for naboen!

Hvordan kan det ske??? - sidder bare tilbage med en tom fornemmelse indeni og ved slet ikke hvad jeg skal gøre, sige og hvordan det er bedst at forholde mig til situationen.

Hvordan bliver det overhovedet hverdag og jul i den lille familie???

ØV havde bare lige brug for at få det ud!

---

Det var da aldeles forfærdeligt for den lille familie. Kan da godt forstå du er aldeles rystet. Livet kan bare være så uretfærdigt. Jeg kender jo hverken dig eller din veninde men, hvis det var mig (der var dig) så ville jeg da hurtigst muligt skynde mig hen og give veninden et ordentlig knus. Jeg synes ikke man skal vente og se, hvad der sker og stå passive på sidelinien for det er min mening at de fleste allerhelst vil have trøst, hvis man kommer i en trist situation. Det kan også være det kan hjælpe hende at hun får fortalt det til så mange som muligt. Det er i hvert fald god terapi for nogle.

Du får i hvert fald en trøstekrammer herfra og så håber jeg I allesammen kommer godt over det. (for man kommer sig jo som regel over triste ting, selvom man ikke skulle tro det var muligt).

Knus Rosekamp

---

Dette her lyder måske meget malplaceret:

Køb en flot dagbog til "forældrene" og fortæl at de skal bruge denne til deres tanker.

Nogle gange vil man gerne være alene om visse ting og at få lov til at overføre sine tanker skriftligt virker fantastisk.

Og så er det nu det er utroligt vigtigt at DU er der for din veninde. Men det ved du helt sikkert.

Jeg sender alle mine tanker til dig og "forældrene" og ønsker al mulig lykke med at bearbejde det hændte (hjælp eventuel med, at de får den nødvendige krisehjælp - og tager imod).

---

Tak for svaret hyggemor.
Det var en god idé med en dagbog til at sætte tanker og frustrationer lidt i perspektiv for forældrene. Tak for dit svar!

Med venlig hilsen
Kristina

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.