/ Forside/ Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Trimning af Pd-rig
Fra : Sindbad
Vist : 2879 gange
100 point
Dato : 04-08-06 22:49

Jeg kan ikke helt finde ud af at få min Polaris Drabant 26's rig trimmet. Købte båden sidste forår, og har siden eksperimenteret. Båden har Proctor-mast med bagud-vinklede salingshorn, hvilket jeg ikke ser hos så mange andre Pd'er.
Jeg er især i tvivl om spændingen på top- og undervanter. Hvis jeg spænder topvanterne hårdt op, står masten som en flitsbue, og det kan næppe være meningen. Spænder jeg dem mindre, bliver de ganske slappe, når jeg på kryds strammer agterstaget - og er det ikke risikabelt i hård vind? Masten krummer ganske meget ved agterstagsstramning, men ikke mere end de 1,5 x mastens langskibsdiameter, jeg har læst skulle være sikkert. Lidt vildt ser det dog ud, synes jeg, men jeg kommer også fra en båd, der var toprigget.
Desuden synes jeg ikke, jeg kan få forstaget helt strakt med agterstagsstrammeren, og det går måske ud over højden, men jeg går da 35 grader til vinden, og så skal man vel ikke klage.
Min højeste prioritet er sikkerheden, da jeg udelukkende sejler tursejlads, og ofte i frisk vind. Masten SKAL blive stående, også på kryds i kuling! Tips til spændingen i vanterne modtages med kyshånd...

Sejlerhilsen


 
 
Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 05-08-06 10:28

Det kan ofte være lidt af et "kulturchock" at gå fra en toprigget båd til en med fraktionsrig.

Du skal huske at de bagudrettede sallingshorn medvirker til krumning af masten, som er en naturlig del af det at sejle med fraktionsrig.

Topvanterne skal som hovedregel stå ret tot (strammet med håndværktøj uden at "volde"). De skal stå så tot, at de ikke slækker op på kryds.
Undervanterne skal herefter strammes op med hånden. Det bevirker - naturligvis - at det læ undervant vil stå lidt slæk på kryds, men det er ok så længe, at masten ikke falder ud til læ.

I en båd med fraktionsrig styrer du jo mere storsejtrim end forstaget med agterstagsstrammeren.
At forstaget falder ud til læ i hård luft kan du næppe gøre noget ved.

Din mast må under ingen omstændigheder "pumpe" væsentligt i hård luft.

Din højde på kryds kunne være et resultat af ældre sejl eller syningen i dem, du har. Har du profil på forstaget ?

Hvis du står foran udskiftning af forsejl, så tag sejlmageren med ud at sejle. De er som regel gerne behjælpelige med trim m.m.

Tip: Der er mig bekendt en velfungerende Polaris Drabant klub, som garanteret gerne hjælper med råd og dåd.

Kommentar
Fra : Sindbad


Dato : 08-08-06 11:55

Tak for forslagene. Jeg tror, min mast står nogenlunde som du siger. Jeg kan dog ikke undgå, at det læ topvant bliver slækt på kryds, for da strammer jeg jo agterstaget. Derved trækkes mastetoppen bagover, og det tager trykket fra topvanterne. Er det et problem?

Jeg fik syet helt ny Genua 2 til rulleforstaget sidste år, og den står perfekt. Storsejlet er måske 4-5 år gammelt, med gennemgående sejlpinde. Jeg synes egentlig, det er lidt hult at se på, men det kan jeg vel næppe trimme mig ud af (jeg bruger både cunningham, kickingstrap og mastekrumning til at flade det med i forvejen).

Når du siger "pumpe" er det vel langskibs-bevægelse, du mener?

Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 08-08-06 19:31

Citat
Derved trækkes mastetoppen bagover, og det tager trykket fra topvanterne

Det mener jeg ikke er korrekt. Jeg mener heller ikke, at topvanterne på noget tidspunkt skal kunne slække op. Så er der i hvert fald ikke styr på mastetoppen, som falder ud til læ.
Det kunne være. at du "jerner" agterstaget for meget. Har du eksperimenteret med agterstagsstrammeren i forskellig luft? Forskelligt træk burde give øjeblikkelig respons på en god log.

Med gennemgående sejlpinde har du jo rimeligt styr på kappen.

Citat
Når du siger "pumpe" er det vel langskibs-bevægelse, du mener?

Ja, det er korrekt


Kommentar
Fra : Sindbad


Dato : 08-08-06 19:55

Citat
Det mener jeg ikke er korrekt

Jamen, både topvanterne og agterstaget trækker jo mastetoppen bagover (pga. de agterudvinklede salingshorn)? Så når agterstaget "overtager" trækket må topvanterne vel slækkes, eller...?
Hvis jeg ikke strammer agterstaget meget, falder forstaget meget ud i læ, og så kan jeg i hvert fald ikke holde højde. Er der en anden løsning på dette?

Citat
Med gennemgående sejlpinde har du jo rimeligt styr på kappen.

Hvad mener du med kappen?

Vil jeg kunne se, at masten evt. pumper, ved at kigge op langs masten på kryds?

Kommentar
Fra : drabant22


Dato : 17-08-06 09:01

Hej Sindbad

Det er ikke noget galt i at de læ vanter bliver løse når du sejler på kryds i god vind. Normalt siger man at masten skal være lige op til fokkegodset indtil friskvind og herefter må det gerne falde lidt mod læ. De luv vanter vil jo altid være stramme og holde masten på plads i alle retninger. Og ja topvanterne vil blive lidt løsere når du stammer hækstaget. Så længe masten ikke står og pumper, er der ikke noget at være nervøs for.

Kommentar
Fra : Sindbad


Dato : 17-08-06 10:09

Så en god gang krumning (vha. hækstaget) øger altså ikke risikoen for mastehavari i frisk vind? For mig, der er vant til toprig, ser det lidt "spændt" ud!

Citat
Normalt siger man at masten skal være lige op til fokkegodset indtil friskvind og herefter må det gerne falde lidt mod læ.


Er det mastetoppen, der gerne må falde lidt mod læ? Når masten skal være lige er det vel tværskibs, du mener?

Accepteret svar
Fra : drabant22

Modtaget 100 point
Dato : 17-08-06 13:55

Ja præcist... toppen vil jo falde lidt mod læ, topvanterne kun går til fokkegodset.
Nej masten vil ikke falde overbord når du strammer hækstaget, men topvanterne vil blive lidt løsere og undervanterne lidt strammere.

Godkendelse af svar
Fra : Sindbad


Dato : 17-08-06 21:49

Tak for svaret drabant22.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste