---

Jeg er gift på 3 år og har to børn sammen med min mand......
Min mand har en datter 7 år fra et tidliger forhold som bor på bornhold og vi bor selv i københavn..

Min mand har ikke i alle de år jeghar kendt ham haft noget særlig kontakt til sin datter pga problemer mellem ham og moren til hans datter....

vi har altid sendt breve fødselsdagsgaver og julegaver alle de år jeg har været sammen med min mand........ for 2 år siden sage jeg så til min mand at jeg synes han skulle forsøge at genoptage kontakten til sin datters mor så de kunne få snakkede sammen og at han evt kunne komme til at se sin datter....... Efter at have taget kontakt aftalte vi at rejse til bornholm og holde ferie så min mand kunne komme over og være sammen med sin datter en dag...

han havde glædet sig til igen at skulle over og besøge hende.....
Men den da hvor aftalen var at vi skulle komme og besøge dem i deres hjem og spise sammen alle sammen min mand jeg vores søn og min mnads datter hendes mor og morens nye kæreste havde de lavet planer og besøget blve kun alt i alt til 2 timer ikke lige det som havde været planen....

Min mnad var selvfølgelig skuffede men lettede over igen at se sin datter og hun var glad for at se sin far.......... 2 dage efter ringer min mand til sin datters mor for at spøger om han måtte komme og hente sin datter et par timer nu vi var på bornholm men så var der det ene i vejen og det andet i vejen og i det hele taget ´skulle de noget alle dagene inde vi igen skulle rejse hjem til københavn...

Efter vi igen var kommet hjem ringet min mand der over og her aftalte de at min mand skulle komme der over og være sammen med sin datter han rejset alene der over og kom hjem sammen dag....... de havde aftalte at når min mand havde været der over et par gange skulle vi betale for at de kunne komme til københavn så hans datter kunne se hvor hendes var var mer for at hun kunne få sat et billede på....... igen 1 mdr efter rejset min mand alene til bornholm for at besøge sin datter..... alt gik efter planene lige til det var deres tur til at rejse til københavn selv om aftalene var at vi skulle betale for at de kunne komme her over så kunne de ikke lige og der var ikke det som ikke var i vejen min mand kæmpede for at holde kontakten men når han ringet til bornholm for at snakke med sin datter var hun ikke hjemme eller også var hu ude at lege og han kunne aldrig får lov at snakke med hende....

til sidst var der ikke meget kontakt andet end gennem de pakker og breve vi sendte der over....... men til sidste hørte han heller ikke fra dem når de havde modtaget de pakker vi sendte der over.....

Der gik nogle mdr hvor der slet ikke nogle kontakt var.....
En aften tog min mand telefonene og ringer der over og moren til hans datter snakkede som om der aldrig havde været noget....... der var ikke det min mand ikke kunne få lov til.....

efterfølgene har de snakkede sammen nogle gange og nu var det ike kun længer min mand som ringede til dem men nu også hans datter som ringet ham op......... men efter de havde snakkede i 5 minutter endte det altid med at det er min mand og moren til hans datter der snakker om gode gamle dage og gamle venner osv..........

moren til han datter er begyndt at sende ham sms beskeder om hvad postnummer der er på nørerbror osv ting som hun helt sikkert godt ville kunne finde ud af uden at behøve skrive til min mand......
Lige inde jul ringet vores telefon en sen aften og vi kunne se det var fra bornholm regnet jo så med det var hans datter men nej det var det ikke det var hendes mor som bare luge havde brug for at snakke med min mand ikke om deres fældes datter men om at hun var lidt ked af det forde hendes kæreste var i usa og ikke nået hjem til juleaften........

Det er så her jeg sætter grænsen Jeg kan ikke se at det skal være min mands problem at snakke med sin xkæreste moren til han datter når hun er ked af det........ der mener jeg hun må finde en ande at bruge istedefor min mand...

har snakkede med min mand om det men han forstår ikke at det går mig på........ Jeg har prøvet at forklare ham at jeg under ham alt den kontakt han kan få med sin datter men kan ikke se hvorfor han skal svare på dumme sms beskeder fra sin xkæreste og side i timer og snakke om deres gamle liv sammen venner arbejde osv de har da en datter som de kan snakke om hvis det er forde de ikke ved havd de skal sige til hinande........ men jeg tror min mand gør det for at behage hende forde han er bange for at gør han ikke som hun gerne vil ha lukker hun bare af og det begyder ingen kontakt til hans datter........ men det kan bare ikke efter min menning være rigtigt at hans skal gøre alle de her tig for at få lov at ringe og få sin datter i telefonene.......... jeg tror at hans xkæreste bruger deres datter til at få kontakt til hendes gamle kæreste som nu er min mand for det er som regl hvergang hendes ejen kæreste er ude at rejse at hun sætter datteren til at ringe og efter 5 minutter ber hun om at få lov at snakke......

Håber ikke min mand tror det er forde jeg ikke under ham kontakt til sin datter for der er ikke noget jeg mer ønsker for ham men jeg kan godt undværer at moren til hans datter skal fylde så meget i vores liv............ Er det mig som er helt forkert på den og i så fald hvad skal jeg gøre....

Louise

---

Hejsa.

Sikke en redelighed.

Jeg sidder som mor til 3 børn, der skal op til deres far og hans nye kæreste.
Det er jo et indlæg, der kan give anledning til en laaang debat, men jeg vil gøre det kort her.

Det allervigtigste for alle parter at huske på er, at det ikke er de voksne det kommer an på overhovedet.
Det er barnet.

[B]De voksne valgte at får et barn, det er ikke barnet der valgte dem.
De voksne valgte at flytte fra hinanden, det var heller ikke barnet.
De voksne fandt nogle nye kærester, ikke barnet.
De kærester valgte at gå ind i et forhold, hvor der var et bonusbarn, her valgte barnet heller ikke.[/B]
De er de 4 vigtigste ting at huske.

Så til selve sagen.
Det er viggtigt at se sagen fra alles sider.
Først ved vi jo ikke, hvorfor han ikke har set sin datter så længe.
Det må jo også være svært for datter, mor og bonusfar, at din mand lige pludselig vil se sin datter.
Er der et stadfæstet samkvem?
Er der det, kan han gå til amtet og forhøre sig om sine muligheder.

Der er selvfølgelig lang vej til datteren, men det er korrekt, at i betaler transporten, hvis ikke i kan blive enige om andet.

Det er ret vigtigt, at du er der som støtte for din mand hele vejen. Selvfølgelig skal du "dele" ham lidt. Når 2 mennesker har et barn sammen, så vil de altid være forbundet til hinanden via dette barn.
Nu er det nyt, at de får kontakt igen, jeg tror stille og roligt hans eks's kontaktbehov ændrer sig igen.
Det vil aldrig forsvinde, det kan det ikke,når der nu er et barn. fx. kommer der konfirmationer, hvor din mand også skal betle sin del af konfirmationen. Der kommer måske studenterfester, bryllup og dåb af børnebørn.
Hans eks er der for at blive.
MEN der skal selvfølgelig også være grænser for hvad kontakten skal gå ud på.

Jeg ved du har snakket med din mand, men husk på --- mænd og kvinder taler ikke ens!!!
Når du taler med din mand om det, er det vigtigt, at du er meget direkte. Ikke nogle tvetydige sætninger.
Sæt jer over en god middag, og åben op på en stille og direkte måde.
Foreslå evt. et møde mellem din mand og eks, hvor de får talt ud om samkvem. Evt med en mægler fra amtet.
Det er nemlig deres ansvar.. Dit ansvar er at være der for din mand og din bonusdatter.
Du skal være et fristed for dem begge.
Det kan være en drøj affære at få styr på, men det KAN fungere

Jeg har været igennem alverden med mine, min eks og deresbonusmor. Men nu fungerer det ret godt, så hvis du vil snakke mere, så skriv bare.
Læg en privat besked, så kan du få min mailadresse.

Fat det mod og håb, og det vil lykkes.

---

Se at fortælle din mand, at han skal gå gennem statsamtet, for at få fastsat samvær. Det er jo helt tydeligt, at et sådanne ikke eksistere.

MVH

---

ja, sikke noget rod der er kommet ud af, at opfordre manden til mere kontakt med sin datter.

Nu er du jo jaloux
Og egentlig er det på en måde forståeligt nok, selv om det er lidt dumt, hvis du lader ekskærestens uhensigtsmæssige adfærd gå ud over din mand, han sidder jo lidt klemt i det hele.......medmindre altså, at han slet ikke har noget imod opringningerne og sms'erne.

Og ja, jeg synes det er uhensigtsmæssigt...de to har ikke haft noget sammen i mange år, deres forhold gik af en eller anden grund i stykker, og så burde det være et afsluttet kapitel.......BORTSET fra datteren altså.

Og der synes jeg, at grænsen burde gå, sådan at din mands kontakt med exen burde begrænse sig til hvad der vedrører datteren, og ikke som nu, hvor exen både vil bruge din mand til hyggesladder om gamle dage, og til at hælde sin frustration ud over at hendes nuværende kæreste ikke er hjemme hele tiden.

Og det synes jeg ikke er urimeligt at du gør din mand klart, at det gider du ikke.
Og hvis han af den grund er bange for at kontakten med datteren ryger, må han som andre også foreslår, sørge for at der bliver fastsat nogen rammer for samkvem.


mvh dova

---

Jeg må indrømme, at jeg egentlig synes, det er ok, de snakker om gamle dage. Det er to mennesker, som har en fælles fremtid. De er begge i andet forhold, elsker deres nuværende partner, og der er sikkert ingen af dem, der vil gentage en fiasko.
At de to kan komme ud af det med hinanden er alfa og omega for deres barn. Og er det lidt "catching up" og lidt hyggesludder, der skal til, så fred være med det.
Jeg kan godt forstå det både er svært for dig og eventuelt for ekskærestens partner, men det bunder nok i bund og grund i usikkerhed fra din/jeres side.

Jeg synes, du skal sige til din kæreste, at det er sådan du har det, men acceptere situationen. Det er hans barn, det drejer sig om, og i sidste ende, er det det vigtigste for ham. Det er klart, at der går en grænse, men helt ærligt, så er det sjovest for et skilsmissebarn, når forældrene udviser gensidig respekt og står ved, hvad de engang bedrev. De holdt af hinanden, de lavede et barn, det gik ikke, og nu skal de sammen bære ansvaret. I mine øjne er det allerbedst, hvis forældre, der skilles, forbliver venner. Men det er i de fleste tilfælde en utopisk tanke.

Snak med din kæreste for at forsikre dig selv om, at det er gamle følelser af venskab, han nærer for sin ekskæreste og ikke kærlighed - for den tilhører dig. Er du sikker på hans kærlighed, så vil telefonsamtaler en gang imellem heller ikke nage dig så meget

Det er mit bud

Vaxen

---

Til Vaxen....

jeg er på mange måder helt enig med dig i det du skriver..
Det som går mig på hvis jeg ellers kan bruge det ord er at hans xkæreste bruger deres fældes datter... i den forstand at når det passer hende skal min mand være der for sin datter med når det ikke passer hende skal han bare holde sig væk.....

Det er somom hun stadig gerne vil kunne styger hans liv en smule og til det bruger hun deres datter.....
hvis jeg viste at min mand kunne regne med at få lov at se sin datter fast og det krævet en telefonsamtale med hans x så ville det være i orden med mig......
men det er det at gør min mand ikke lige som hun ønsker bruger hun deres datter til at streffe hammed ved at sige han ikke må snakke med hende når han ringer osv men hun glemmer at det ikke kun er min mand hun streffer men også sin ejen datte og det har jeg svært ved at se fornuften i.......
men det hele villeløse sig hvis der blev fastsat sammenvær med tror min mand forsøger at undgå at skulle den vej da han er nervøs for hvad det fører med sig i forhold tilsin x....

louise

---

Ingen tvivl om, at samkvemmet skal være helt fastlagt, og til det, er statsamtet jo vejen frem. Det kan efter min mening kun gå for langsomt.

Din kæreste skal selvfølgelig ikke sidde som en lus mellem to negle fordi han er bange for at miste sit barn. På den anden side synes jeg også, at han skal gå langt for at bevare det gode forhold til sin ex. Det skylder han/de deres fælles barn.
Hvad hun gør og hvordan hun opfører sig kan I ikke lave om på, men din mand skal afgøre med sig selv, hvor langt han vil gå. Han skal sætte sine grænser på en pæn og sober måde - men det skal være hans egne grænser og ikke dine. Hvis han endnu ikke synes, at det er for meget, er der ikke meget du kan gøre andet end at støtte ham i at gøre alt for sit barn - som du hidtil har gjort.

Vaxen

---

>>>> Jeg må indrømme, at jeg egentlig synes, det er ok, de snakker om gamle dage. Det er to mennesker, som har en fælles fremtid <<<<

En fælles fremtid?????
Det mener du forhåbentlig ikke.Der kan da kun være tale om en fælles datter,og det er bestemt en helt anden sag.

---

Jeg synes, det er meget underligt, at der ikke er fastlagt samkvem fra statsamtet af...
Betaler din mand børnepenge??


Der VAR jo en grund til, at det ikke gik med din mand og hans gamle kæreste, selv om de fik et barn sammen.
En del af grunden var måske exkærestens forsøg på manipulation? --Det stopper jo så ikke bare fordi han nu ønsker at se sin datter. Og en anden grund var måske, at HAN var dårlig til at sige fra overfor manipulationen.. DET har vel heller ikke ændret sig på magisk vis.

De forhold gør, at det er et håbløst projekt at få samværet mellem far og datter til at lykkes bare ved at datterens mor og far skal være "voksne mennesker" og de skal se på "barnets tarv" o.s.v. Så lyserød er verden jo ikke. Og de uforeneligheder, som forældrene til pigen havde dengang de var et par, dem har de stadig.

Jeg ved ikke, om det er DIG, der har presset på for at få din mand til at interessere sig for sin datter? Det forstår jeg godt, for pigen har jo også et par halvsøskende, som gerne skulle lære hende at kende.
Men det er ikke noget, I skal rode med selv. Det skal gå gennem statsamtet, -jo før, jo bedre, -især af hensyn til børnene.
Men det er jo stort set det samme, som andre kloge hoveder her på kandu har sagt...

---

Til Birgitta...
Først tak for dit svar....

Ja min mand betaler børnepenge + det er ham som står for hendes børneopsparning...

Min mand gik i sin tid fra sin datters mor efter hans ønske om at stoppe forholdet........ nogle mdr efter flyttede han fra bornholm til Næstved og det er her det første gang går galt.... Han havde haft sin datter på weekend i Næstved og alt er gået godt........

Han bliver syg og aflyser en aftale 3 dage i forvejen om ikke at komme til bornholm som aftalt...
Da han bliver rask og ringer for at lae en nye aftale vil hun dårligt snakke med ham og huun bestiller ikke andet end at fortælle ham hvor dårlig en far han er osv.....

Min mand tager kontakt til statsamtet og sætter en sag om sammenvær i gang efter som det er ham der har begyndt sagen skal han tage til bornholm til div møder og smataler sagen kører men sådan en sag er noget som tager tid og i alt den tid har han slet ikke kontakt med sin datter....

En dag ringer hans xkæreste og fortæller hvor ked af det hun er over at hun har handlet som hun gjor efter han aflyste en aftale....... efter at have undskyldt spøger hun ham om de ikke skal droppe sagen og selv finde ud af tingene...... Efter som hans datter på dette tidspunkt kun er 4 år gammel skal sammenvær med hende forgå på bornholm da hun ikke selv må rejse frem og tilbage med fly.... med minder moren giver grøntlys for det........ det vil sige at min mand hvergang han skulle være sammen med sin datter var nød til at være det på bordholm....
Min mand xkæreste siger at hvis han dropper sagen så kan de sammen lave nogle aftaler om at hun hverande gang kommer til københavn og han til bornholm.........

Min mand vælger at trække den sag tilbage som han selv har startede.....

Det hele går så godt i et par mdr hvor min mand rejser til bornholm 1 gang om mdr og er sammen med sin datter 1 dag også rejser hjem igen.....

Det hele går så galt igen da min mand fortæller hans x at jeg og min mand venter et barn sammen.
Hun sviner ham til og siger til ham at han skulle orøve at tage sig af den datter han har i stedefor at sætte fler børn i verden......

Han forsøger her efter at ringe til sin datter nogle gange men hvergang han ringer får han ikke lov at snakke med hende men istedefor må han lille øre til sin xkærestes menning om ham....

Da jeg har født snakker vi frem og tilbage om hvad der skal ske omkring hans datter.....

han sender et brev til bornholm hvor han skriver at han synes de skal gøre et forsøg på at finde en løsning så han kan se sin datter og skriver også at kan de ikke finde ud af det må han genoptage den sag han i sin tid satte igang...... der går nogæe dage også ringer hans xkæreste og igen er hun en helt andet ønsker os tillykke med vores søv og snakker om om ingen ting ellers er sket...

Vi rejser til bornholm som jeg skrev i mit første indlæg men de kommer aldrig til københavn som aftale selv om vi har lovet at betale så de alle 3 kan komme her over....

og nu er vi lige som tilbage hvor det hele startede......... Han må kort sagt se sin datter når det passer han xkæreste.......... men problemet er lidt at forde der ikke har været fastsat sammenvær gennem så lang tid så skal han begynde på 0 hvis han går gennem statsamtet det vil betyde at han skal rejse frem og tilbage til bornholm for at være sammen med sin datter nogle timer og det kan godt blive svært når han hverdag arbejder fra 07.00-15.00 + en familie med 2 små børn og en økonomi som ikke gøre det muligt at betale 2000kr trur ratur 2 gange om mdr......

min mand vilmeget gerne se sin datter men han vil heller ikke kæmpe så hård en kamp at hans ande farmillie går i opløsning.... jeg har gjort det helt klart for min mand at jeg støtter ham 110% lige meget hvad det så ender med.......

louise

---

Så er det endnu en gang statsamtet, der må tage stilling. Og denne gang må sagen føres til ende.
Hvis han skal over til møder, så må han tage det med, men det skal føres HELT til ende denne gang. I burde vide, at exkæresten igen vil vende på en tallerken og love guld og grønne skove. Det vil jo bare være fint, muligvis kan han jo så se sin datter mens han er ovre for at deltage i møder.... Eller måske kan han ikke... Det er ikke lige så afgørende mere, fordi hans datter er så stor nu, at hun ikke glemmer ham -eller hendes små halvsøskende.

Selvfølgelig vil det blive hårdt, -især fordi det jo vil gå ud over den tid, han har med dig og JERES små børn. Men du må prøve på at holde ud. Det vil jo kun være en overgang. Derefter kan der komme styr på aftaler om, hvor tit han kan se sin datter, og hvorhenne.

Men i første omgang skal I nok satse mest på at holde alle ferier på den dejlige ø. Kunne I ikke finde et sommerhus derovre, så I har en slags "hjem" derovre... Det kræver jo en del penge, men det gør det da også, hvis I skal afholde alle udgifter for familien i København. --Forresten, er det København, I bor i --eller Næstved??

Jeg synes, at en fast feriebolig på Bornholm ville give et godt udgangspunkt for et afslappet samvær mellem din mands datter og jer. Den stakkels pige må være noget usikker og forvirret over, hvad der sker. Hvis hun havde en "fars adresse" på Bornholm på visse tider af året, så ville det give hende en ro og sikkerhed for, at I ikke bare bliver væk igen. Uanset om de voksne kan finde ud af det sammen eller ej.

---

Til Birgitta...

Vi bor nu i København........ Grunden til jeg har skrevet Næstved et sted er forde min mand boet i Næstved inde vi flyttede sammen i københavn.....

Vi er så heldige at min mand har sin far på bornholm som vi er altid velkommen til at bo hos dem når vi er der over..... Men de gange vi har været der over har der jo så været problemer med at min mand har kunne få lov at se sin datter og de gange hvor han så har fået lov at se hende har det kun været af få timer af gangen.....

men tror også min mand er kommet der til hvor der skal ske noget i den her sag så tror det hele ender med han kontakter statsamtet og ber dem om hjælp...... Men alt den tid jeg har kendt min mand har han som sagt sendt billeder breve fødselsdags og julegaver så han har jo ikke glemt sin datter selv om der er gået længe i mellem de har set hinande og det vil hun jo også forstå en dag når hun bliver lidt ælder...

Louise

---

Det er jo DET! Hun er nu så stor, så det ikke mere er hendes mor, der bestemmer, om hun skal have kontakt med sin far resten af livet.
Det er fint, at din svigerfar bor på Bornholm og at I kan bo hos ham. Men som du selv var inde på, så har din mands datter nok brug for at kende sin far "på hjemmebane". Og det er altså ikke som gæst hos farfar, --hvis han da ikke har en gård med en lille lejlighed, I kan have for jer selv?

Måske kan din mands far hjælpe jer med at finde en feriebolig, som I kan investere i? Det kan have stor betydning både for pigen og sikkert også for afgørelserne i statsamtet..

Men det er rigtig godt, at I bor i København nu. Det er jo faktisk ikke så langt fra København til Bornholm.
I løbet af et par år kan hun selv tage turen.

---

Hej Jeg tror at du skal prøve at sluge et par kameler, at ens mand kan snakke med ex kæresten om fælles gamle venner og lign. det er altså ikke så slemt det vil jeg kalde for et neutralt emne, det gør min mand og hans ex kæreste da osse, og det kan jeg ikke se noget galt i, nu har jeg osse et meget fint forhold til hende, men jeg vil nu blive mere mobset hvis de talte om deres gamle forhold.
De har 2 børn sammen og de er teenagere nu og vi kan sagtens være sammen og fejre fødselsdage o.lign, hun har endda passet mine børn som jeg har med hendes ex kæreste.
Men nu lyder din mands ex kæreste nu osse til at være rimelig barnlig når hun nu bruger datteren i mod jer, det er rigtig synd, er det ikke muligt at i kan få en snak om, at dette samvær skal være til glæde for datteren?

---

Tak for svaret Birgitta.

---

Tak for accepten af mit svar.
Jeg håber, at I får fundet ud af nogle løsninger, som I alle kan leve med.. Det er nok vigtigt at sætte din mands datters behov øverst, selv om det er hårdt for resten af jeres familie.

Og prøv på at se stort på, hvad din mand snakker med sin ex om. Hun har IKKE EN CHANCE hos ham! Men han må nok forsøge manipulation, når det er det, hun bruger.

Mange tanker fra Birgitta.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.