---

Hej
Vi har en kernesund datter på 3½ år der er super aktiv - både ude, inde og i børnehaven. Trods at hun hver dag bliver vækket kl. 6.30 og har en lang dag i børnehaven kan vi ikke få hende til at sove før kl. 21.30. Det er bare for sent.
Hun er for længst holdt op med at sove middagslur i børnehaven og hun kan stadig køre sine forældre trætte.
Måske er vi for vage - men hvordan er man så hård overfor en lille pige man bare vil have til at falde til ro. Hun har også en lillebror på 1½ år - han bliver puttet mellem 19.00-19.30 og sover godt hele natten. Storesøster får lov at være oppe til kl. 20.00 og så starter showet. Så skal hun lige tisse - det kan man jo ikke holde for selvom det kun er 10 min. siden hun sidst sad på WC'et, så vil hun gerne have mere at drikke. Så mangler hun en bamse - selvom jeg har støvsuget huset for bamser/dukker og sat dem på hendes værelse. Så vil hun hellere sove i fars seng. På det tidspunkt lader vi hende gøre det, for så er der som regel ro. Derfor troede jeg at jeg var smart da jeg begyndte at putte hende i vores soveværelse - så var der bare det ene og så det andet galt. Hvordan sætter jeg hårdt mod hårdt så hun forstår at jeg mener det. Men jeg er jo heller ikke interesseret i at få en kamp på det tidspunkt.
Hjælp os med nogle gode ideer ....... Der må være nogle der har været gennem det samme. Alle andre forældre til børnehavebørn jeg taler med får trætte børn med hjem fra børnehaven.
Derudover skal det nævnes at hun lige for tiden er inden i en periode hvor hun kun spiser morgenmad, og en smule rugbrød til frokost. Hun rør stort set ikke aftensmaden og det giver da så vidt jeg ved heller ikke mere energi ikke at spise.
Det var noget af en smørre - jeg håber der er en derude der kan hjælpe mig.
Tak
ekyt

---

Sikke noget, du/i skal sørge for at det bliver den samme rytme hver dag, sådan at hun ved hvad der nu skal ske, aftensmad, bad, børste tænder tur på toilettet, en godnat historie, eller hvad i nu kan finde på, at slutte dagen af med som hygge. Det er ikke noget man skal diskuterer i længere perioder, hun er igang med en rivende udvikling og oplever en masse hele dagen, som hun ikke lige kan håndterer, men i hjælper hende med en fast rytme. For at det hele ikke skal gå op i en spids, ville jeg i starten kører denne rytme, men lægge hende på en madras på gulvet hos jer, evt. lade en lille lampe være tændt, og døren ind til stuen stå åben, det er svært det med at sige nej til vand eller toiletbesøg, men ikke mere end en gang, to gange er allerede en dårlig vane. Det har også vist sig, at mange børn der har svært ved at falde til ro, har indtaget meget sukker, f.eks slik, saft, cola e.lign, så det skal i også holde igen med. Nu håber jeg ikke jeg lyder for hård, men det er ikke sådan ment.

---

Det er vigtigt med et fast "putteritual". Samme tid og samme ritual hver dag. F.eks. kl. 19.30 børstes der tænder og så puttes der. Det er en god idé at læse en bog. Derefter siges der - og menes der godnat! Hvis pigen så skal tisse, have vand osv osv. må I bestemt - ikke det samme som surt! - sige at det må hun selv ordne, for nu er hun puttet og skal sove. Uanset hvad hun finder på, så hold fast i, at hun skal sove nu.
Det er en god idé at have en lille vågelampe tændt, så hun ikke skal ligge i totalt mørke.
Men hold fast i at når hun er blevet puttet, så er det fordi I vil have at hun skal sove. Og påstår hun at det kan hun ikke - så må hun bare ligge stille i sengen. Ingen opvartning og underholdning.
Det virker.

---

Ja, jeg kan godt se problemet, hvis mor og far gerne vil ha' ro om aftenen.

Men, hvis pigen er nem nok at få op om morgenen, og ikke er sur og tvær og "skaber sig" af træthed sidst på dagen, så er hun simpelthen bare ikke træt, og har ikke så stort søvnbehov.

man kan ikke tvinge nogen til at sove hvis trangen ikke er der.

Og børns søvnbehov er lige så forskelligt som voksnes.

Da min datter havde den alder for 17 år siden, var det ikke unormalt, at "damen" var kvik kl. 23 om aftenen

Og min erfaring siger, at forsøg på at tvinge barnet i seng hvis det virkelig ikke er træt, kun skaber konflikter, der er værre end at barnet ikke sover kl 20.


M.h.t. maden, er det meget almindeligt, at børn i perioder ikke rigtigt interesserer sig for mad.

Men hvis de får væske nok, er der som regel ingen grund til større alarm, de kan selv regulere hvor meget de har behov for at spise.

mvh dova

---

Altså det her handler vist mest om hvem der bestemmer her og jeg syntes ikke det er i orden at barnet selv skal bestemme sengetider mm som helt klart er en voksenbesluitning .Vi har fire børn og skulle de selv bestemme fik vi jo aldrig fred til bare lidt voksensamvær:mht til det at spise skal det som nok komme af sig selv
Mvh Sune

---

Det er nemlig rigtigt Sunowich LOOL

Selvfølgelig skal børn sove når de når besked på det, såvel som at spise, drikke, besørge mv. Det manglede da bare, at deres naturlige behov for disse "øvelser" skulle tilgodeses. De har bare at lystre, og de kendte jo betingelserne inden de lod sig føde

---

Har I aldrig set programmet "Hjælp vi har børn"?!

Ikke fordi jeg bryder mig særligt meget om selve opbygningen af dette program, men mere fordi jeg mindes at have set utallige afsnit, hvor det netop handler om forældre, der ikke magter at sætte grænser ved sovetid..

Nordsted er inde på løsningen. Lad det samme ske aften efter aften efter aften. Ingen afvigelser fra mandag til fredag. Afvigelsernet lærer blot det lille pus, at hvis hun manipulerer længe nok, så får hun sin vilje - eksempelvis at ende i fars seng..

Strukturen giver barnet mulighed for at opdage, at familien faktisk har et helt klart fastlagt mønster, som dét IKKE har indflydelse på, med mindre der opstår situationer, der taler for at afvige fra dette mønster (sygdom f.eks) hvor det er både upraktisk og ikke specielt værdigt for barnet, at blive lagt hen for sig selv, idet det er er logik, at sygdom kræver ekstra omsorg..

Altså: Det kræver 1-2 ugers hård træning, hvor hun vil udvise uvilje, fornærmethed og græde en del osv - men det svære og hårde arbejde er det hele værd. I får på sigt meget mere roligere aftener - samt en harmonisk lille pige ud af det..

Jeg har været dér - og ved det ikke er let, men heller ikke umuligt..

Held og lykke

---

Læs en go'nat historie....

---

Først og fremmest skal I forældre blive enige om, hvad der er ok, og hvad der ikke er. Læg en plan. Når I har den, er det sværere at fravige og ikke holde fast.
Hvis I ønsker at pigen skal være i sin seng på et bestemt tidspunkt, skal hun det. Hvis hun ikke er søvnig, behøver hun ikke at sove, men der skal være helt ro i huset på det tidspunkt I fastsætter. Og så må I komme hende i forkøbet - start putningen en halv time før og gør så alle de ting, som hun plejer at bruge som afledning. Involver hende i det. Lav en "putningsplan" sammen med hende, som er den samme aften efter aften. Aldrig nogen afvigelser. Planen kan indeholde børste tænder, tage nattøj på, tage et glas vand, finde dukker og bamser, snakke kort om dagen i morgen, læse en historie, sig godnat og godnatkys. - Eller hvordan jeres mønster er om aftenen. Tag alle de ting, hun plejer at bruge som undskyldninger for ikke at sove.
Giv hende lov til at ligge og dimse lidt i sengen inden hun falder i søvn. Det er svært, at lægge sig direkte til at sove - det kender vi voksne alt for godt. Tankerne skal lige falde på plads, der skal være ro i sindet. Giv hende eventuelt en bog, hun kan læse i om aftenen. Tænd eventuelt for lidt afslappende musik på meget lav styrke.
Og så skal I have arbejdet med ikke at give efter. Hun kan godt tåle at være ked af det og vred - det er naturlige følelser og en forventelig konsekvens af, at hun ikke får lov at bestemme. Det er helt i orden - sådan er det jo også for voksne, der får frataget privelegier.
Forvent, at der går noget tid inden tingene går af sig selv - men giv ikke efter. Følg den plan slavisk, som i har lagt. Aften efter aften....

Det var mit forslag

Vaxen

---

Jeg er enig med de øvrige her i tråden. Vi havde selv problemet med vores den ældste som er en pige.
Jeg talte med sundhedsplejersken som stadig kom hos os, på grund af den mindste.
Sundhedsplejerskens råd handlede i store træk om 2 ting: RUTINE og KONSEKVENS.
Rutinen havde vi i forvejen - meeeen...det kneb mere med at være konsekvente. Det måtte vi så gøre noget ved og det hjalp.
Men hvor var det svært at være konsekvent (læs:hård) overfor hende, men som 'vaxen' også skriver - barnet tager ikke skade af at være ked af det og lige pludselig er sengetiden blot en del af den sædvanlige rutine og så er der ikke flere problemer med det.

Det lille barn (og til dels også de større) føler tryghed ved rutiner, det ser man også når de gang på gang vil have den samme historie læst op.

Derfor - opbyg en fast aftenrutine hvor barnet VED hvad der skal ske og VED at sådan er det bare og at det er det samme hver aften, vær konsekvente og hold fast i rutinen. Lad det være en rar rutine med godnattisseri, tandbørstning, historie og lidt småsnak med sovedyrene. Men hold fast i at - når I siger godnat, så gælder det!
Hvis din datter bliver tørstig og kalder, så lad det endelig være almindelig postevand hun får - og så lidt som muligt, for ellers er næste kald jo oplagt en tissetur.

Spiseproblemer skal være virkelig voldsomme hvis jeg synes man skal gøre noget ved det, børn har en naturlig regulering - de spiser når de er sultne, til de er mætte.

Du har en dejlig lille pige med krudt i numsen
Jeg tror at alle vi forældre har kendt/kender til de 'problemer' du skriver om, vi har været lige så usikre på hvad vi skulle gøre og vi er kommet igennem det - det samme gør du helt sikkert
Men vel er det svært, for man vil jo så pokkers gerne gøre det aller bedste og det mest 'rigtige' hele tiden.

Held og lykke med dine dejlige unger

Venlig hilsen Dorthe.

---

Som forældre og pædagog vil jeg også give dig mit besyv med.
Som jeg kan forstå ud fra dit brev tyder det på at det er det din datter der bestemmer hvad der skal ske. I bliver nødt til at vise hende, at det er Jer, som er voksne, der skal bestemme forløbet. Jeres pige søger højst sansynligt efter nogle grænser, hun har behov for at der er nogle der bestemt men kærligt fortæller hende at det er nu der skal soves.
Forsøg jer med metoden hvor du putter hende med godnat historie og kys og kram, siger godnat og forlader rummet, hvis hun ikke bryder sig om mørke så lad lyset være tændt, det er ikke det der er problemet. Hun vil højst tænkeligt begynde at kalde eller græde. Du skal dog ikke give efter ved det første kald. Du må godt vente 2-3 min. det er hun stor nok til. Så går du ind putter dynen om hende og siger godnat og går igen, hun skal ikke begynde at ligge og hyggesnakke og forsøge at komme op af sengen, men vide at der er sagt godnat. Næste gang trækker du det et par min ydeligere til 4-5 min. ovs. til sidst burde hun forstå at mor og far mener at hun skal sove.
Det kan godt være hårdt ,at jeg siger hun skal ha lov til at græde og tro mig jeg har selv prøvet det og synes ikke det er sjovt, det river i en mors hjerte. Men hun skal vide at det er alvor. Hun ved jo at I er der, og i kan nøjes med at stå uden for hendes dør så i ikke føler i forlader hende helt.
Dernæst vil jeg sige til hendes tisseri, at med mindre hun ikke har blærebetændelse og har været på toilettet inden hun gik i seng så kan i godt tillade jer at sige nej til toiletbesøg. Hun bruger det som en undskyldning for ikke at sove og komme op af sengen igen. Hvis det endelig er kan i på toilet besøget prøve metoden hvor i sætter hende på lader hende tisse, venter ca 5 min ,hvor i kan vasker fingre, børster tænder, så tisser hun igen. Hun skal tisse 3 gange med 5 min. mellemrum, så er i sikre på at hun har tømt blæren.
Jeg ville også prøve med vandet, at sige at hun kunne få en tår inden hun skulle sov og så var det slut, selvfølgelig hvis hun har grædt meget kan hun godt ha behov for lidt. men alle hendes ting som hun lige skal, skyldes 2 ting, 1. hun vil op af sengen, og er måske af den nysgerrige type som skal opleve det hele og er ikke tilfreds med at mor og far laver noget uden hende 2. i giver hende lov til alle disse ting.
Børn har brug for rammer og grænser, får de ikke det, prøver de selv, at få jer til at skabe dem og det ser det ud til for mig, at det måske er det hun prøver. Når hun først har fået en god søvn rytme sover hun sikkert også mere. Hun kan sagtens være i søvn underskud, men er nødvendigvis ikke et barn som bliver sur, på trods af træthed, tværtimod kan de blive helt speedet af overtræthed.
Når hun også har fået nok søvn, er det ikke sikkert det er svært at putte hende.

Jeg håber i kunne bruge det til noget, håber ikke i føler det var for hårdt. Men det virker.
Hilsen Gitte

---

Hej.Jeg syntes lige jeg vil give mit besyv med.Som nogle af kommentarerne lyder "konsekvens"
Husk at sætte grænser er også at vise kærlighed.Det kan jo ikke nytte at de bliver flasket op med at man kan gøre som man har lyst, sådan er verden ikke indrettet.Hvis man ikke fra barns ben lærer en smule om at indordne sig,får man det svært som voksen, hvor man jo er nødt til at tage hensyn.Livet er jo ikke at man bare kan gøre som man har lyst til.Jeg tror at nogle forældre er bange for at tage "opgøret" med barnet.Det er jo det samme som dem der skriger i supermarkedet for at få slik.Forældre giver efter for at få fred, det finder barnet ud af og skriger også næste gang.Det hjalp jo sidste gang, så man skriger jo igen til det virker.Det er ikke altid det kan betale sig at gøre som barnet siger for fredens skyld.Hvis man sætter sine grænser og barnet ved hvor de grænser er, så har man freden uden ballade.Men det forudsætter at man gør og tør holde fast i det man har sagt.
Mvh ilgp

---

Tak for svaret GitteDS.
Det er jo ganske korrekt det du siger og jeg ved det egentlig også godt. Det hjælper måske bare lidt at andre siger det. Så kan man se situationen lidt fra oven.
Til din info så går det meget bedre nu og vi er blevet mere konsekvente.
ekyt

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.