---

Jeg har en søn på 13 år, som lider frygtelig af hjemve. Drengen har været på lejrskole med klasse i 2. og 4. kl., og begge gange har vi været nødtil at hente ham efter en overnatning. Min mand og jeg har været ude og rejse et par gange (inden for det sidste år) uden ham, medens min mor bor her og passer ham, også det har han det dårligt med. Han græder om natten. Kun om natten.
Er der nogen, som kender til dette "problem", for jeg kender ingen som vil indrømme, at deres børn også har det sådan, eller er jeg alene med det?
Hilsen fra Emmelie

---

Det er jo tydeligt at drengen ikke er tryg, når I ikke er i nærheden. Og det er der selvfølgelig en årsag til. Har I talt med Jeres læge om det? Er han ellers tryg når I er hjemme, eller 'hænger' han meget på Jer også når der er andre børn på besøg på samme alder? Hvordan klarer han sig i skolen både socialt og fagligt?

---

Hej Emmelie

Jeg har arbejdet som fritidspædagog i mange år, så jeg kan garantere dig for, at I langt fra er de eneste, der har problemet.

Det er også typisk, at problemet opstår om natten, hvor det er mørkt og stille. Derved skærpes opmærksomheden på forældrenes fravær.

Så hvis I ellers ikke har problemer med jeres søn, synes jeg, I skal tage det afslappet.

Forsøg evt. med kortere adskillelser af et døgns varighed og trap så langsomt op, hvis I har mulighed for det. Men gør det nu endelig ikke til et stort problem.

De bedste hilsner
Rellom

---

Rellom, Emmelie skriver da ikke for at få at vide, at de bare skal tage det afslappet. Det er da et problem for både dem og sønnen. Min søn på 14 har en klassekammerat, som lige så lang tid jeg kan huske, aldrig turde sove ude eller være sammen med klassekammeraterne selvom en fest f.eks. sluttede kl. 23. Det har stået på i mange år, og det er aldrig blevet bedre, snarere tværtimod. Så det er vigtigt at få gjort noget ved det, og ikke bare se tiden an ....

---

Hej vestjyden

Det Emmelie vil ønsker svar på, er om hun er alene med problemet eller ej. Det svarer jeg et klart nej til på basis af mine mange års erfaring.

Med hensyn til hvordan man bør forholde sig til problemet, så er hendes søn i en ganske anden situation end den klassekammerat, du nævner.

Emmelies søn har blot været adskilt fra sine forældre tre gange med lange mellemrum. Og at han på den baggrund reagerer, som han gør, er der ikke noget specielt mærkeligt i.

De bedste hilsner
Rellom

---

Hej Rellom,

Du har da ret i, at det emmelie spørger om, er kun om hun er alene om det. Du har selvfølgelig ret i, at det er hun ikke! Jeg mener bare, at du skal passe på med at bagatalisere problemet. Den der med bare at se tiden an, har jeg hørt før, og det lyder da til, at det stadigvæk er et problem. Normalt er børn da trygge, når bedsteforældre er til stede, også når børnene er væsentlig mindre, men lad os høre emmelie om hun ønsker mere hjælp .....

Hilsen Vestjyden

---

Hej vestjyden og rellom

Jeg har brug for at vide, at det ikke er ualmindeligt med et barn, der er ked af sine forældres fravær. Samtidig
kunne jeg tænke mig at vide, hvad jeg kan gøre for at hjælpe drengen. Det skal siges, at han har overnattet hos sin
mormor, flere gange, men kun to nætter så er det hjem i løb. Han fungerer godt i skolen både fagligt og socialt. Det er kun adskillelsen fra forældrene der plager. Han er i et hjem, der er meget harmonisk.

Hilsen Emmelie

---

Du/I er ikke alene.
Vores yngste søn på 12 må hentes gang på gang på gang og er heller ikke
uden tårer når vi en sjælden gang ikke sover hjemme, men har en mormor eller
lign. på om natten.

Det vigtigste er at barnet bliver ved med at have mod på at prøve at sove
ude m.m.
Så vi kører gerne ud i natten for at hente.

Knus
Birdy

"Emmelie" <Emmelie.news@kandu.dk> wrote in message
news:2MIi9.10388$Qk5.531634@news010.worldonline.dk...
> Jeg har en søn på 13 år, som lider frygtelig af hjemve. > Er der nogen,
som kender til dette "problem", for jeg kender ingen som
> vil indrømme, at deres børn også har det sådan, eller er jeg alene med
> det?
> Hilsen fra Emmelie

---

"Emmelie" <Emmelie.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:2MIi9.10388$Qk5.531634@news010.worldonline.dk...
> Jeg har en søn på 13 år, som lider frygtelig af hjemve. Drengen har
> været på lejrskole med klasse i 2. og 4. kl., og begge gange har vi
> været nødtil at hente ham efter en overnatning. Min mand og jeg har
> været ude og rejse et par gange (inden for det sidste år) uden ham,
> medens min mor bor her og passer ham, også det har han det dårligt med.
> Han græder om natten. Kun om natten.
> Er der nogen, som kender til dette "problem", for jeg kender ingen som
> vil indrømme, at deres børn også har det sådan, eller er jeg alene med
> det?
> Hilsen fra Emmelie
>
Hej
Jeg har netop været til orienteringsmøde om nært forestående lejrskole på
min søns skole. Det er første gang at han, 6 år gammel, skal sove ude og jeg
er rystende nervøs.
Skolen forklarede så, at det faktisk sjældent var de små, der var problemet,
men de store, der fik hjemve. Lidt underligt umiddelbart, men måske handler
det om at teenageårene er en turbulent tid rent følelsesmæssig og derfor er
de nemme at "slå ud af kurs"
Min venindes datter nu 11 år græder hver gang hun skal på lejrskole og har
gjort det siden bh. klassen og det tiltrods for at farmand er med som
hjælper (madlavnig osv). Hendes 2 yngre brødre på 8½ og 6½ er fuldstændig
ligeglade med at sove ude, de synes bare det er sjovt.
MVH Rikke

--
Du kan finde ideer til aftensmaden,
aktiviteter med ungerne, sparetips,
læse om hjemmefødsler og meget
mere på:
www.rikkebachmann.webbyen.dk

---

Hej vestjyden

Selvfølgelig skal man ikke negligere reelle problemer. Men det er lige så farligt at sygeliggøre en adfærd, som er helt normal - for så BLIVER den et problem.

Derfor foreslog jeg Emmelie at tage det afslappet - under forudsætning af, at der ellers ikke er problemer med drengen.

Hvis der er det, må han selvfølgelig have hjælp af en eller anden art, alt afhængigt af de øvrige problemers omfang og karakter. Men den hjælp kan jo ikke ydes her på sitet af dig og mig, som aldrig har mødt drengen personligt.

Og det tror jeg også godt, Emmelie ved. Det var nok derfor, hun nøjedes med at spørge, om hun var alene med problemet eller ej.

De bedste hilsner
Rellom

---

Hej Emmelie

Nu fik jeg lagt mit forrige indlæg, inden jeg så dit.

At drengen har en mormor, han kan overnatte hos, er helt ideelt. Begræns blot disse overnatninger til en enkelt nat de første 5-6 gange, så han kan vænne sig til at være hjemmefra - og trap så op med to eller flere nætter.

I det øjeblik I nøjes med en enkelt overnatning, kan I måske oven i købet være så heldige, at han selv beder om at få lov til at være hos sin mormor en nat mere.

De bedste hilsner
Rellom

---

Hej igen Emmelie

Jeg vil lige tilføje: Undgå for alt i verden, at drengen får indtryk af, at det er et kæmpe problem - for det bliver det kun værre af.

De bedste hilsner
Rellom

---

Emmelie fortæller, at drengen fungerer godt både socialt og fagligt, så derfor burde forældrene jo kunne snakke med drengen om det.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, at i den alder han er i nu, må han da jævnligt blive 'udsat for' at skulle sove ude hos kammerater og andre, det gør børn da meget i den alder, og hvordan går det? F.eks. på lejrskole o.l.

Hvis han kun tør sove hos sin mormor, mener jeg da bestemt at forældrene bør søge professionel hjælp, for at hjælpe drengen, jo før desto bedre.

---

Hej Emmelie

Jeg er nu ikke helt enig med Rellom min niece har samme problem og det startede efter hendes morfar døde. Hendes forældre henvendte sig til egen læge og skole pædagogen for at få hjælp Resultatet af det, vil jeg ikke udpensle her, men jeg syntes du skal gøre det samme. Det kan være det stikker dybere end teenager problemer.
// Toupie

---

Emmelie wrote:
> Jeg har en søn på 13 år, som lider frygtelig af hjemve. Drengen har
> været på lejrskole med klasse i 2. og 4. kl., og begge gange har vi
> været nødtil at hente ham efter en overnatning. Min mand og jeg har
> været ude og rejse et par gange (inden for det sidste år) uden ham,
> medens min mor bor her og passer ham, også det har han det dårligt
> med. Han græder om natten. Kun om natten.
> Er der nogen, som kender til dette "problem", for jeg kender ingen som
> vil indrømme, at deres børn også har det sådan, eller er jeg alene med
> det?

Vi har prøvet det i en kortere periode med vores ældste datter, og vi
har set det i mere udpræget grad hos nogle bekendte. Jeg har oplevet
flest piger som har det sådan. Jeg har også oplevet at hvis forældrene
(moderen) syntes det var slemt at barnet skulle være hjemmefra, blev det
meget værre.

Det er en del af en gensidig læreproces. Den begynder (for de fleste)
når barnet starter i vuggestue/børnehave og slutter x år efter at
"barnet" er flyttet hjemmefra (x varierer meget!). Det er den proces som
skal lære barnet at blive et selvstændigt menneske, og som skal lære
forældrene at børn har man kun til låns.

Venlig hilsen
Erik Olsen

---

Hej vestjyden og Toupie

Sådan som Emmelie fremstiller situationen, mener jeg fortsat ikke, der er grund til den store bekymring. Et barn kan sagtens have sine særheder, uden at man straks bør skride til psykolighjælp eller lign.
Men nu har Emmelie da nogle synspunkter at vælge imellem.

Hej Emmelie

Jeg postede mit første indlæg som formodet svar, fordi jeg troede, du blot ønskede svar på, om du var alene med problemet eller ej.
Med hensyn til hvordan problemet skal tackles, er mit svar naturligvis ikke på samme måde indiskutabelt rigtigt. Men det har du jo nok forstået.

De bedste hilsner
Rellom

---

Hej Emmelie,

Jeg har selv 3 børn, som ustandselig overnatter hist, pist og allevegne. Den mellemste var ikke sååååå glad for tanken, da han i sin tid skulle til at prøve med overnatning ude. Vi lavede derfor en "optrapning", hvor hans bedste ven og vores søn skiftedes til at sove sammen. Begge knægte medbragte sovedyr og egne dyner (det lugtede jo altid lidt af derhjemme) og havde på forhånd snakket om yndlingsfilm de kunne se, yndlingsslik der skulle spises, hvilke tegneserier etc. etc. På den måde var der fuld tryghed omkring forløbet og knægten var tryg ved at skulle ud. Men indrømmet - han har vel været omkring 7-8 år dengang, og dermed ikke så bevidst om "problemet" som vi andre var.....

For Emmelie - hvis din søn er 13 år, må han også selv være (pinligt?) bevidst om sit problem? Hvad giver han selv udtryk for, når han er nødt til at skulle hentes hjem, medens hans skolekammerater bliver tilbage? Prøv at tage en stille snak med ham og forslå ham - f.eks. - at lave en aftale med hans bedste ven, hvor vennes forældre bliver indviet i problemet. Så kan I på forhånd tale om hvad der evt. kan gøre ham utryg og/eler ked af det, og snakke om hvordan han tackler sine følelser. Et eller andet sted, hjælper det ham jo heller ikke, at han kan "flygte" fra problemet, ved at blive hentet. Det er snarere en sejr, han har brug for.

Håber det lykkes for ham og jer.

venlig hilsen kjeldgaard

---

Godt skrevet Kjeldgaard. Du har praktisk erfaring og ved, hvad du taler om.

Det lyder jo til, at det er en resourcestærk familie, og de bør derfor straks tage en snak med sønnen, og måske kan de også se det 'komiske' i situationen, så snakken om problemet ikke får sønnen til at tro, at det er et meget alvorligt problem. Deri er jeg enig med rellom.

Men det er nu usædvanligt, hvis en dreng på den alder ikke kan deltage i eksempelvis lejrskoleudflugter og lignende.

Så Emmelie, lad være med at tro, at 'tiden læger alle sår', gør noget ved det NU!

---

Jeg har selv to drenge den ene ti og den anden fjorten,Det er den store der lider af hjemve. Jeg selv da jeg var barn og kom på forskellige hjem,led også af hjemve,min mor var meget syg.jeg fik en transistorradio med høretlf. Tro mig at det hjalp.For ens tanker om det derhjemme,blev mindre når man lyttede på radio.Det er når man bliver mindet om hjemmet at længelsen kommer,Værst om aften når man blev lagt i seng.
Så en lille radio er en enorm hjælp.Især hvis han kan falde i søvn til musik.Jeg håber at det er en hjælp hilsen, oz1jco..

---

In an article of 20 Sep 2002 Emmelie wrote:

> Jeg har en søn på 13 år, som lider frygtelig af hjemve. Drengen har
> været på lejrskole med klasse i 2. og 4. kl., og begge gange har vi
> været nødtil at hente ham efter en overnatning. Min mand og jeg har
> været ude og rejse et par gange (inden for det sidste år) uden ham,
> medens min mor bor her og passer ham, også det har han det dårligt med.
> Han græder om natten. Kun om natten.
> Er der nogen, som kender til dette "problem", for jeg kender ingen som
> vil indrømme, at deres børn også har det sådan, eller er jeg alene med
> det?

Det er meget normalt, at det er aftenen/natten, der volder problemer, for
det er når sovetidspunktet nærmer sig, at behovet for tryghed stiger.

Det vigtigste er at få ham af sted igen og igen. På et eller andet
tidspunkt klarer han sig hele vejen igennem turen.

Det er også vigtigt for din søn, at han kan føle på dig, at du er tryg ved
at sende ham af sted. Går du rundt og viser, at du er nervøs for det og i
større eller mindre omfang forventer, at han ikke er i stand til at klare
sig igennem turen, så er han heller ikke i stand til at klare det. Kan han
derimod mærke, at "mor siger jeg kan klare det", så er der også desto
større chance for, at han kan klare sig igennen natten.

Det betyder i høj grad også, at du ikke skal spænde et for kraftigt
sikkerhedsnet ud under ham. Får han at vide hjemmefra, at han bare kan
komme hjem, hvis der er problemer, så skal der ikke særlig mange problemer
til, førend han straks vil hjem. Og så har de voksne på turen ikke mange
chancer for at klare problemerne. Min erfaring er helt klart, at det bedste
vil være ikke at love ham andet end at I henter ham på det tidspunkt alle
børnene kommer hjem.

Selvfølgelig kan du også fjerne sikkerhedsnettet så meget, at han så slet
ikke vil med på turen, men i så fald må du jo så forsøge at give
sikkerhedsnettet tilbage i småbidder ad gangen, så han igen får lyst til at
tage af sted.

Endelig afhænger det i høj grad også af den villighed, som de voksne på
turen har for at lægge et stykke arbejde i at få hjemvesbørnene igennem
aftenen og natten.

Som spejderleder for en flok 7-9 årige oplever jeg ofte hjemvesproblemer,
men kan man som leder opnå, at forældrene er trygge ved at sende børnene
af sted, og kan man opnå, at de ikke lover børnene at kunne komme hjem
i utide, så er det stort set muligt at få ethvert barn til at klare sig
igennem en weekend uden "problemer". Men det forudsætter i høj grad, at vi
ledere er villige til at ødelægge vores "ledertid", efter at børnene er
sendt i seng, ved at sidde med et smågrædende hjemvesbarn på skødet i en
halv times tid eller så.

Og lykkedes det barnet at blive natten over, så er det en utrolig stor
sejr for barnet.

Og gode argumenter som "det er sent, din mor og far sover allerede" virker
ganske ofte -- naturligvis i forbindelse med almindelig omsorg. Eller man
kan gøre et forsøg på at udskyde problemet som "det er sent, så lad os
snakke om det i morgen", og dagen efter har barnet naturligvis glemt alt om
aftenens problemer, indtil den næste aften nærmer sig. Og den bedste: "din
mor og far er til fest, så du kan ikke blive hentet", men den er måske ikke
god til alle børn.

Og endelig er mobiltelefoner Fandens opfindelse. Skal man som leder have en
chance for at beholde hjemvesbørn på hele turen, så er det vigtigt, at man
som leder har styr på, hvornår barnet får lov til at kontakte forældrene.
Så børn bør ikke have mobiltelefoner med på ture, og det gælder både
hjemvesbørnene og de andre børn, for de låner jo bare af hinanden.

Og du er absolut ikke alene. Der er tonsvis af hjemvesbørn.

Nu er de børn, jeg beskæftiger mig med i alderen 7-9 år, så jeg kender
intet til hjemvesproblemer blandt 13-årige. Vi har ingen ældre spejdere,
der har hjemvesproblemer. Hjemvesproblemerne er der enten blevet taget
hånd om, da de var yngre, eller også er de holdt op som spejder.

--
Uffe Holst

---

Kan spørgsmålet lukkes nu Emmelie, eller har du behov for at komme med kommentarer til ovennævnte indlæg?

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.