/ Forside/ Interesser / Fritid / Motorcykler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Vinteropbevaring
Fra : ksv
Vist : 655 gange
100 point
Dato : 13-12-04 11:17

Jeg blev den lykkelige ejer af en Suzuki GSX600F fra 2000 i september i år. Den 1. dec. blev den sat væk for vinteren i garage, som efter sigende aldrig kommer under frysepunktet. Derudover har jeg (som ny ejer selvfølgelig) også lagt den medfølgende "mcgarage" udover den, så man kan sige at den nu står i en mcgarage i en garage!!! Nå, men eftersom jeg ikke har den store forstand på motorer, batterier osv., så vil jeg gerne vide, hvordan jeg sikrer at min mc klarer de 3 mdr. bedst muligt?? En kammerat har sagt at jeg skal pille batteriet af, mens en anden har sagt at det er nok bare at starte den en gang imellem. Jeg har også hørt at nogle tømmer motoren for olie og tager kæden af.

Jeg vil derfor gerne høre hvad I synes og evt. hvad I gør.

 
 
Kommentar
Fra : 3773


Dato : 13-12-04 11:33

Du skal som udgangspunkt ikke starte den.

Og ja af med batteriet.

Kæden i blød.

LLad olien blive på. Skift den gerne.

Af med tændrøret og et par skvat olie ned på toppen af stemplet. Tørn motoren.

Tørn den et par gang i løbet af vinteren (ikke starte)

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 13-12-04 11:33

Inden motorcyklen sættes til opbevaring bliver den afvasket og indsmurt i konserveringsolie.
Batteriet afmonteres og lades fuldt op
det er hvad de gør hos din lokale MC
http://www.aagesen.dk/news.asp

Accepteret svar
Fra : 3773

Modtaget 110 point
Dato : 13-12-04 11:41

Søg iøvrigt på vinteropbevaring på kandu i søgefeltet øverst til højre

Kommentar
Fra : ksv


Dato : 13-12-04 11:48

Puha, det var mange ting - en udfordring for mig, som har ti tommelfingre!!! Til 3773: jeg ved ikke helt hvad du mener med "tørn"!! Den skal jeg nok lige have uddybet.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-12-04 11:49

Skift altid olien før vinteropbevaring.
Pil batteriet af, og bedst er det hvis du har mulighed for at oplade det ca en gang om måneden.
Lad være med at starte den eller dreje på motoren i løbet af vinteren.
Kæden behøver du ikke gøre noget ved, hvis du har givet den kædespray.
Din største fjende i en uopvarmet garage er fugt eller kondens som følge af temperatursvingninger.
Det vil vise sig som hvide irrede belægninger på motor og andre aluminiumsdele, f.eks. forgaffelben.
Sørg for at den er ordentlig ren, og smør det ind med noget syrefrit olie, som du så skal sørge for at rense godt af inden du starter den igen til foråret.
Cromdele kan du også smøre ind i olie eller noget rustbeskytter.
Sørg for nok luft i dækkene hvis den står så dækkene hviler på gulvet, (især sidestøttebenet) da de ellers kan blive skæve.

mvh dova


Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-12-04 11:51

tørn betyder at dreje motoren, enten med selvstarter eller kickstart hvis du har det, men uden at starte.
Men det skal du ikke gøre, for det kan skade mere end det gavner, fordi der på den måde ikke er smøring og olietryk på.

mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-12-04 11:58

Glemte lige, det er bedst hvis tanken er fyldt helt op for at undgå kondens og rustdannelser i den.

mvh dova

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 13-12-04 12:11
Kommentar
Fra : ksv


Dato : 13-12-04 12:15

Jeg kan forstå på det hele at der er mange ting jeg ikke har tænkt på ang. vinteropbevaring, hvilket jeg hellere må få bragt iorden, så jeg ikke får problemer til foråret. Tak for jeres fine og brugbare svar - jeg lader spørgsmålet stå åbent lidt endnu, for at se om der kommer andre forslag.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 13-12-04 19:22

Overordnet får du gode råd fra både 3773 og dova.

vedr. kæde. Din maskine må have en kæde, der enten har o- eller stjerne-ringe ( det er gummiringe, der hindrer støv og sand i at trænge ind i led og ruller ). Sæt maskinen på centerfod så baghjulet drejer frit, skyl kæden kort med petroleum (spray eller pensel) og smør den umiddelbart efter med en god kædespray, så ringene ikke ødelægges af petroleumen.

vedr. tørning af motor må jeg citere 3773: Af med tændrøret og et par skvat olie ned på toppen af stemplet. Tørn motoren. Dette råd har jeg i øvrigt også fået af en af de mekanikkere der havde ansvaret for Civilforsvarets opmagasinerede vognpark.

Og dova, at tørne er jo netop at dreje motoren langsomt, og det er en forudsætning, at der, som 3773 skriver, er hældt et skvæt olie ned på hvert stempel. man skal i øvrigt huske inden afmontering af tændrør at rengøre grundigt, så der ikke kommer snavs ned i tændrørshullet, lige som dette skal være tildækket når maskinen henstilles.

H-J


Godkendelse af svar
Fra : ksv


Dato : 13-12-04 21:52

Tjaa jeg skulle nok have startet med at søge på "vinteropbevaring" her på kandu inden jeg selv stillede spørgsmålet - jeg er åbenbart ikke den eneste "førstegangs", som har spørgsmål ang. vinteropbevaring af mc. Men så fik du da 100 points for det 3773. Tak for svaret 3773.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409079
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste