|
|
 | Hvordan skal pædagoger tackle stressede ~
Fra :  Queenie  | Vist : 919 gange
200 point
Dato : 19-09-04 09:54 |
|
Jeg er på mit første semester på pæd seminariet, og er ved at skrive projekt. Vores gruppe har fået en case, hvor både mor og far er pædagoger, arbejder meget, lægger stor vægt på stadig at være sammen med deres venner, så deres to børn ser sjældent deres forældre. Drengen på 3 år bliver bare sendt ind på sit værelse for at se tegnefilm, i stedet for at gå ned og lege - hvilket han ikke må, og pigen på 7 år må ikke få venner med hjem.
Mit tildelte spørgsmål er så: Disse børn er omsorgsvigtede, og deraf bliver de stressede. Hvad skal pædagogen i daginstitutionerne være opmærksom på - hvilke tegn, hvordan kan denne stress og omsorgssvigt give sig til udtryk, og hvordan formår pædagogen at vende denne negative stress til noget positivt?
| |
|
Mon ikke det er noget du og din gruppe skal finde ud af sammen?!
Ja du må undskylde, men det er ski da netop en del af processen ved et projekt, at I sætter jer sammen og på den måde får flere forskellige indgangsvinkler til problemstillingerne.
Tro på jer selv - og pøj pøj med projektet 
| |
 | Kommentar
Fra : TheRipley  |
Dato : 19-09-04 10:28 |
|
Creamygirl har ret,I må sidde med hver sin indfaldsvinkel til problemet og når det er en førstesemesteropgave vil I nok også kunne få en del hjælp af jeres vejleder..
Men til inspiration kan jeg anbefale Ylva Ellnebys Bog " Om Børn og stress - og hvad vi kan gøre ved det" og Erik Sigsgård bog "Skældud".
Held og lykke med projektet - hilsen Ripley
| |
 | Accepteret svar
Fra : creamygirl  | 
Modtaget 200 point
Dato : 19-09-04 11:08 |
|
Fandt lige dette.
Citat
Stress håndtering
For at blive bedre til at håndtere følelsen af stress, er det afgørende, at både voksne og børn udvikler en generel tiltro til både egne evner og omverdenens opbakning. Først og fremmest skal børnene kunne føle sig overbeviste om, at nogen træder til og hjælper, hvis noget går galt. Der skal være et trygt netværk eller en base, som barnet kan bevæge sig ud fra og støtte sig op ad. Vi har alle sammen brug for en sikker base - hjemme, i familien, på legepladsen, i dagplejen. For voksne behøver netværket ikke at være direkte til stede, men for børn er det væsentlig her og nu. Jo mere trygt forankret et barn føler sig, desto mere tør det udforske og satse, og bevæge sig væk fra basen i kortere og længere tid. Blot skal barnet bekræftes i, at basen er der, når det har brug for den.
En anden oplevelse som fritager børnene fra negativ stress er, at de voksne har kontrol og overblikket. De betydningsfulde voksne skal danne en beskyttende ramme - en bufferzone omkring barnet - som det kan agere i og udvikles i, og i sit eget tempo. Det betyder ikke, at barnet fratages indflydelse, men at det kun skal håndtere ansvar og kontrol på et alders og udviklingsrelevant niveau.
For det tredje har barnet brug for at blive set og anerkendt, som det menneske det er. Først når barnet føler sig set, bliver det noget værd. Ligegyldighed og manglende følelsesmæssig engagement, fra de voksne barnet er knyttet til, har vist sig at være det værste, man kan byde børn.
Sidst men ikke mindst skal der være bevægelse i udviklingen. Voksnes forventning til, hvad børn kan klare af udfordringer, fører til, at børn finder nye indfaldsvinkler, at de har troen på, at det kan lykkes, og at de får mere erfaring. Voksne skal være et skridt foran barnets udviklingstrin. Det vil sige, at den omsorgsfulde voksne giver barnet opgaver, ting, og sætter ord på, før barnet egentlig er nået dertil. Børns forståelse og organisering af nye erfaringer sker nemlig, inden de rent faktisk magter opgaven alene. Og her spiller det igen ind, at det er de nære tilknytningspersoner, der er omkring barnet, idet forskning viser, at det motiverer barnet til at fastholde fokus.
Der er følelsesmæssig ingen forskel på børn og voksne. Hvad der mindsker negativ stress hos børn, virker fuldstændig på samme måde hos voksne.
Børn uden negativ stress ved
at deres forældre bakker dem op
at de altid har en sikker base at vende tilbage til
at far og mor trøster dem, når de er kede af det
at mor og far elsker dem, som de er
at de får roser for det, de er, og ikke kun hvad de kan
at forældrene har overblikket og kontrol
at de får ansvar, der passer til deres alder
at de får opgaver, der svarer til deres alder |
Taget herfra: http://www.farmorogborn.dk/artikler/artikel.asp?id=40
| |
| Kommentar
Fra : Queenie |
Dato : 19-09-04 11:15 |
|
Tusind tak  Det gav mig megen inspiration. Jeg savnede bare nogen, at diskutere dette med, da det som sagt er helt nyt for mig. www.boernogunge.dk var en side, jeg ikke kendte. Vi bliver selvfølgelig anbefalet, at abbonere på både det ene og det andet, men jeg har lidt svært ved at overskue, hvad der er hensigtsmæssigt og brugbart. Men denne side virker ganske god
Har ikke rigtig kunne finde noget litteratur, der omhandler "når pædagoger får børn" eller pædagogers egne børn, og håndtering deraf. Er det mig, der er helt galt på den, eller kan man ikke nemt komme til at tage arbejdet så meget med sig hjem, at man undgår at se, at ens egne børn rent faktisk bliver forsømt? Lidt lige som lægen, der aldrig selv går til sundheds undersøgelser, eller mekanikeren, der laver alle andres biler - bare ikke sin egen. Virker bare umiddelbart logisk på mig, at børn, hvis begge forældre er pædagoger nogen gange vil være omsorgssvigtede?
| |
|
Det kan du da have ganske ret i Quennie. Faktisk en fin sammenligning du drager til lægen, som ikke selv går til læge 
Man kan ind imellem være fristet til at holde med dem, der påstår at pædagogens børn er de værste. Tror du er inde på noget væsenligt, men som selvfølgelig ikke gælder for alle.
Jeg er selv af den personlige mening, at det kan være vanskeligt at samarbejde om børneopdragelse når/hvis begge forældre er uddannet pædagoger. Måske ikke lige omkring det som er tilfældet i din case, (at børnene mere eller mindre får lov til at passe sig selv)
men mere at nå til enighed omkring konsekvenser o.lign, da to der har taget den samme uddannelse jo altid vil tro, at man ved bedst. Magtkampe!! 
Sad faktisk og blev enig med mig selv om, at det er meget tidligt i forløbet I bliver kastet ud i et projekt. Jeg kan dog trøste dig med, at det bliver langt nemmere når I får koblet nogle teorier på.
Håber på I får et godt resultat trods alt
| |
| Kommentar
Fra : TheRipley |
Dato : 19-09-04 12:47 |
|
Jeg tror at stress er et meget udbredt fænomen hos børn, og ikke kun hos dem,hvis forældre er pædagoger.
Det man som pædagog skal være opmærksom på, dels at manikke lader møder mv. tage over, så man ikke får tid til sine egne børn - men også at man ikke falder i den anden grøft og giver sine børn nogen "stempler" - i de fleste beskrivelser af adfærsforstyrrelser, er der nemlig også altid noget, man kan få til at passe på sine egne børn
- så for lidt og for meget.......
Og jeg kan godt lide, at I får projektet serveret allerede nu, for jeg kanlæse på dine indlæg, at det sætter mange tanker i gang - og aktiv engagement sidder altså bedre fast en lærerforedrag, så kør du bare på
Hilsen Ripley - selv børnehavepædagog siden.........1980 (Ups! SÅ lang tid!!)
| |
| Kommentar
Fra : Queenie |
Dato : 19-09-04 13:22 |
|
Det er da enormt spændende at blive kastet ud i det så tidligt .. man bliver tvunget til at tænke kreativt, da vi på ingen måde har haft nogen form for teori endnu .. kun introduktion til de fire fag vi har 1. semester: sundhedsfag, pædagogik, socialfag og psykologi. Der er selvfølgelig også faren for, at man får bildt sig selv et eller andet ind, fordi det som sagt er svært at finde ud af, hvilke teoretikere der er værd at lytte til, hvilken litteratur man skal have fat i osv. Vi skal også ud i vores først 3 måneders praktik allerede efter 8 uger .. Tror, de gør det for at få "sorteret" folk fra. Jeg har selv undervist på en produktions skole i København i 8 år, hvor største delen af ungerne (alle mellem 15 og 25, så HELT unger er de ikke ), men hold da op, hvor skal man hurtigt blive god til at lægge sin praktiske erfaring fra sig, og begynde at lære teorierne *gg*
Men igen - tusind mange tak for jeres svar .. Det har givet meget stof til eftertanke, og jeg har fået bekræftet nogle tanker og fundet ud af, at andre tanker skal jeg nok lede lidt mere efter "beviser" på
Egentlig utroligt, at der ikke findes en håndbog for pædagoger om at være pædagog og have egne børn .. Der er jo masser af litteratur om fx plejefamilier og deres plejebørn kontra egne biologiske børn .. Vores bibliotekarer på seminariet havde i hvert fald aldrig hørt om en sådan "håndbog" eller anden litteratur med gode råd, hvilke farer man skal være opmærksom på osv ..
Kan I garvede pædagoger i øvrigt anbefale nogle tidsskrifter, der er gode at holde? Vi har fået anbefalet Vera og Social Kritik .. men det er jo ikke ensbetydende med, at det er det eneste der findes på området *gg*
Igen - tusind tak for indlæggene
| |
|
Selv tak Quennie
Du har ret i det kan være givtigt at få vendt nogle tanker med andre. Puu ha jeg husker det godt da jeg selv gik i gang med uddannelsen. Har nu fungeret som pædagog i fem år, og jeg føler mig slet ikke 'garvet' indenfor faget.
Man bliver aldrig færdig med at uddanne sig - der sker så meget nyt hele tiden og man kan ikke tillade sig at hvile på laurbærrene, hvis man altså har tænkt sig at forblive en 'god' pædagog.
Hmm, tidsskrifter?! jeg ved snart ikke - der er jo så mange, men jeg kan nu godt lide DPT (dansk pædagogisk tidsskrift) og Vera er bestemt også et godt valg!
Er i flere der snakker sammen kan I jo deles om udgifterne til tidsskrifterne. De kan være temmelig dyre, men altså også pengene værd.
http://www.dpt.dk/
http://www.dpf.dk/defPPR.htm
http://www.specialpaedagogik.dk/om.asp
//Creamy
| |
|
Sån´er det næsten altid. Derfor er det meget godt med en emneafgrænsning, da det ellers nemt kan løbe løbsk.
Dejligt, at jeres projekt gik godt
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|