Hejsa annette
Jeg husker tydeligt da jeg skulle fortælle mor (lillespir) om den første gang da hun skulle være mormor..
Da jeg ringede, fór der en masse tanker gennem hovedet på mig.. For tænk nu hvis hun syntes jeg var for ung, eller at det var for tidligt eller noget..
Men hun har jo altid lært mig at er man stor nok til det ene må man også være stor nok til at tage det ansvar der følger med af sine valg.
Og da jeg så får hende ringet op, uhhhh er du gal..
Men hun får fat i mig igen og kommer med til lægen, fordi jeg havde jo glemt at fortælle hvornår..
Da vi så kommer ud inde fra lægen siger hun, jamen hvad med far, skal han ikke have det af vide.. Jeg ville jo mene at hun kunne fortælle ham det, men nej..
Så spurgte hun om vi ikke skulle have en øl med hjem til ham, det mente jeg jo ikke var nok, manden skulle jo have noget at styrke sig på.. Og en flaske vodka var vidst bedst.. Men det blev ved øllen.. Og da jeg gav ham den spurgte han hvorfor...
Jamn far tag den nu bare..
Der må da være en grund til at jeg skal have den. (Han knapper øllen op og drikker af den og i det samme siger jeg)
Du skal være bedstefar..
Nå siger han, og der går lidt som om det lige skal gå op for ham, jamen jeg vil ikke være bedstefar det lyder så gammelt.. Jeg bliver morfar så..
Og det var da slet ikke så slemt..
Og den gang jeg skulle fortælle dem det, det er lidt pinligt men jeg kan ikke helt huske det..
Men jeg mener faktisk at det var ude ved dem, for mor havde hele tiden gået og sagt til mig at hun troede at jeg var gravid, fordi jeg havde humør svingninger..
Ja ja den er go' med dig.. Og så tog jeg til lægen i en af mine fritimer..
Og ganskerigtigt der var gevinst igen.
Men må da ærligt indrøme at det er pisse hårdt med 2 unger..
Men dejligt med familien der bakker en op.. Både sviger og min egen familie..
Det blev vidst en længere forklaring... Men håber at i overlever
Anni