|
| er jeg retfærdig? Fra : mille.f | Vist : 952 gange 50 point Dato : 10-05-04 11:13 |
|
jeg har en søn på nu 1 år da jeg dengang opdaget jeg var gravid havde jeg og min kæreste været sammen gennem 4 år han ønskede ikke barnet men jeg ville gennemfører min gravidte så vi ente med at flytte fra hinande da jeg var 8 uger hende....
lidt senere i min gravidte møtte jeg en en ny kæreste, vi flyttede sammen inde jeg skulle føde og han var med ved fødslen og næste med under hele min gravidt.
Da jeg havde født ringet jeg til min gamle kæreste som er biologisk far til min søn og fortalte ham at nu havde jeg født og at han var velkommen til at komme og besøge os hvis han skulle have lyst..
selv om han den gange da vi opdaget jeg var blevet gravid ikke ønskede at have noget med barnet at gøre synes jeg han skulle have en chance for at opbygge en kontakt mellem dem... vi lavet en aftale at han skulle komme 1 gang om mdr og være sammen med vores søn i mit og min nye kærestes hjem de første aftaler vi lavet overholdte ham men efter et par mdr kom han ikke som aftalt ringet ikke før flere dage efter han skulle være kommet, vi prøvet så igen at lave nogle nye aftaler med ham hvor jeg fortalte ham at jeg ikke gad lave flere aftaler med ham hvis han igen udblev fra dem uden at ringe og give besked..
efter en tid begynte han igen at udblivefor vores aftaler eller ringede en time før han skulle være her og sage at han ikke kunne afligevel osv...
min kæreste og jeg som nu er gift satte os ned og snakkede om hvad vi skulle gøre for jeg synes ikke min søn på længer sigt ville være tjent med en far som han ikke kunne regne med... jeg synes nu at jeg havde gjort hvad jeg kunne for at de skulle kunne se hinande så jeg satte mig ned og skrev et brev til hans biolgiske far hvor jeg fortale ham at jeg ikke havde lyst til at give ham flere cahncer og at han ikke skulle komme mer..
jeg skrev i brevet at jeg ikke synes jeg kunne byde min søn at det en dag var ham som skulle side og vente på en som aldrig kommer som aftalt.. jeg skrev også at det aldrig skulle være en hemmelighed at han havde en biologisk far så at når frederik en dag bliver så stor at han vil kunne forstå det skal have afvide hvordan det hele hænger sammen også kan han så selv få lov at bestemme om han har lyst til at opsøge sin biologiske far..
efter jeg havde sendt brevet ventede jeg at han ville ringe men vi hørte aldrig noget.
nu er det over 8 mdr siden så forventer ikke at høre noget fra ham mer...
mit spøgsmål er nu at hvis hans far nu skulle gå hend og få lyst til at se ham om et par år vil han jo være som en fremmede mand for min søn så længe frederik ikke er så stor at han selv kan komme og fortælle sine ønsker har jeg ikke lyst til at de skal se hinande men hvordan vil jeg være stillet hvis han søger om sammen kvem vil han så kunne få det når han aldrig har været der for ham mens han var lille????
for der må da være forskeld på om man har boet sammen med sit barn eller at man gik fra hinande da jeg var gravid...
frederik mangler ikke noget han har fået jordens bedste far som var der mens jeg var gravid og som tog i mod ham da han kom til verden for nu 14 mdr siden og elsker ham som var det hans eget kød og blod
Håber nogle ved lidt mer om hvordan man står i forhold til alt det her?
hilsen Mille
| |
| Kommentar Fra : nicolehh |
Dato : 10-05-04 11:24 |
|
Jeg tror du har gjort alt hvad du kunne gøre...
Personligt ville jeg have det som dig, og jeg mener heller ikke han bare kan komme dumpende når han ikke har vist interesse før...
Ang. samkvem, er det jo en opgave for statsamtet, men jeg er sikker på at de vil have samme mening, når et barn er for lille til at forstå hvad der er sket, og hvorfor det nu er som det er, så er det ikke ansvarligt "bare" lige at pådutte ham at elske en far han ikke har kendt, og som har svigtet ham så groft, som jeg mener han har...
Jeg er næsten sikker på at du har retten på din side i denne sag, men jeg forstår godt at du frygter for fremtiden...
Held og lykke med, hvad end den må bringe!
| |
| Kommentar Fra : SonjaAS |
Dato : 10-05-04 11:29 |
|
Jeg synes også, at du har gjort, hvad du kunne. Men har i tænkt på at din mand evt kunne adoptere Frederik.
Se evt. mere på http://www.adoption.dk/
Også jeg ønsker jer held og lykke fremover
| |
|
Hej!
Dit problem er ikke enestående, mange mødre har det som dig.
Jeg vil også sige at jeg synes du har gjort hvad du kunne, men han ønskede sig jo heller ikke et barn efter hvad jeg kunne forstå på dig.
Adoption er heller ikke en god ide efter min mening, ihvert fald ikke hvis du har i sinde at fortælle dit barn om hans rigtige far. Hvilket jeg stærkt vil foreslå dig at gøre. For måske engang i fremtiden vil din søn på en eller anden måde finde ud af det, og det kan udløse sig til skænderier, had mm.
Før eller siden tror jeg at dit barns far får interesse for jeres barn. Han har bare brug for at venne sig til at han er blevet far. Han føler sig måske heller ikke klar til at være far endnu...
| |
| Kommentar Fra : nicolehh |
Dato : 10-05-04 11:51 |
|
Adoption kan jo sagten gøres for at sikre barnet, og stadig ikke være nogen hemlighed.
Din dreng kan sagtens har en bio-far og en adoptiv-far, uden at der skulle være problemer i det.
Den dag drengen er stor nok til at forstå at han har en anden far, end "far" er det jo også uden betydning for ham, hvem der er far på papiret!
| |
| Kommentar Fra : Hovsan |
Dato : 10-05-04 12:48 |
|
Ved adoption sikrer I både din søn og Jer selv mod evt. senere problematiske forhold omkring krav om samvær. Ud fra det du skriver, at du allerede har gjort, mener jeg også du kan være det bekendt over for hans biologiske far, som i øvrigt skal give sit samtygge ved en evt. adoption, hvilket der dog kan kompenceres fra, såfremt der skulle blive tale om, at han modsætter sig og det kan opfattes som chikane.
At din søn adopteres behøver jo ikke, at afholde Jer fra at han får at vide, at han er adopteret og hvem der er hans biologiske far - det mener jeg rent faktisk han har krav på at vide - det bør aldrig være en hemmelighed, da hemmelighedskræmmeri omkring det kan skabe mange problemer for din søn.
På den anden side har din søn også brug for, at han ved hvor han hører til - og det er så hos dig og din mand - det er Jer der er familie, hvilket en adoption også rent praktisk vil understrege. Her tænker jeg på retten til indflydelse på beslutninger omkring din søns hverdag.
Min ældste datter er adopteret, har haft meget lidt kontakt med sin biologiske far som barn,
men har i dag som voksen kontakt med såvel sin biologiske far, som sin adoptivfar. Kontakten med hendes biologiske far fik en anden betydning, da hun selv fik børn - så på den måde har de hver især deres egen betydning i forskellige situationer.
Jeg mener faktisk også, at man som voksen kan søge en adoption ophævet, hvis det skulle blive et ønske. Dog er jeg ikke inde i lovgivning omkring det - men på den anden side er det jo ikke nødvendigvis et ønske der bliver aktuelt og så er der nok også sket ændringer på det område inden din søn når den alder.
| |
| Kommentar Fra : Tulletine |
Dato : 10-05-04 17:47 |
|
Hej Mille F
Du kan spørge din sagsbehandler for sådan en har alle uanset om man er direktør eller bistandsklient. Din sundhedsplejeske kan måske også hjælpe dig.
Du kan evt. også lave et spørgsmål mere her på Kandu men under JURA til 1 point og henvise til dit spørgsmål her. Måske der er en der er helt inde i hvordan det bedst kan strikkes sammen juridisk set.
Det var flot at du var så large overfor ex´en - og ikke mindst at din nye mand også var.
Held og lykke
Kh
TulleTine
| |
| Kommentar Fra : slemmert |
Dato : 10-05-04 22:09 |
|
Du er en sej pige, bliv bare ved jeg tror du skal blot holde lav profil - hvis der så bliver et krav fra den biologiske fars side vil jeg råde dig til at søge advokat, det er nok tænkeligt at det allerede skal ske nu - ( det må nok lade sig gøre uden modpartens viden ) hvis ikke du er særlig rig er der måske mulighed for retshjælp, min voksne datter var samme tur igennem og i det forløb koncentrerede hun sig kun om sin pige hele tiden. hun valgte datteren og den biologiske far valgte BAJEREN!!!
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 11-05-04 07:17 |
|
Citat Håber nogle ved lidt mer om hvordan man står i forhold til alt det her? |
Nej, jeg ved ikke mere om det, men jeg har en mening om det :
Som jeg ser det ligger du, som du har redt. Din Ex. kæreste havde jo for længe siden gjort opmærksom på han ikke ønskede et barn. Den beslutning traf du. Du har derfor nu ingen som helst indflydelse på, hvornår han måtte lyste at se den søn du har 'påduttet' ham.
Jeg føler det er stærkt egoistisk at du valgte at få barnet, som nu skal leve i dette dilemma resten af sit liv. Beslutningen om at få børn skal træffes af BEGGE forældre. Du valgte ud fra dine ønsker uden øje for barnets tarv.
Gjort er gjort, men når man træffer store valg her i livet skal man tænke på andre end sig selv og egne behov.
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : mille.f |
Dato : 11-05-04 09:28 |
|
hej molokyle...
Hvis du mener at jeg påduttet ham et barn... hvad ville det så være hvis jeg skulle have fået fortaget en abort som jeg på inge måde er til hænger af men kun have fået det gjort for at stille ham tilfreds..
Nu mener jeg ikke selv at jeg har på duttede ham noget som helst..
til at begynde med sage han jo han han ikke ønskede noget barn og at han ikke ville have noget med det at gøre... så derfor flyttede jeg fra ham..
så mens jeg går og er gravid ca halv vejs hende siger han til mig at han selvfølgelig gerne vil se ham.. jeg synes alle fortjener en chance så selv om jeg har meget svært ve at tro på at det virkelig er noget han vil så laver vi en aftale om at han skal komme her og være sammen med vores søn frederik som han hedder...
Han for enda selv lov at bestemme hvor tit kan har lyst at komme. Han siger selv at han synes 1 gang om mdr til at begynde med ville være godt, men allerede efter vores første aftale bliver han væk ringer ikke før flere dage efter... vi prøver så igen at lave nogle nye aftaler som han heller ikke kan holde hverken helt eller halvt..
også er det jeg mener han nu har brugt sin chance.
Han er en mand på 30 år så jeg vil mener at der skulle man have lært at tage ansvar for sine handlinger her i livet..
for mig var en abort ikke en løsning jeg synes ikke bare man for fortaget en abort med minder man ikke har noget at byde sit barn eller at man er så ung at man ikke kan tage vare på et andet menneske.. da det er min krop vil jeg gerne selv have lov at bestemme hvad den skal udsættes for og der med sagt ikke en abort....
min søn mangler ikke noget han har fået en far som er der 100% for han som giver han alt den kærlighed han har brug for her i livet...
jeg mener bestemt ikke min søn skal leve med et dilemma resten af sit liv som du skriver..
han har bare muligheden at når han bliver støre kan han selv vælge om han skulle have lyst til at opsøge sin biologiske far og uanset hvad han vælger at gøre så skal han selvfølgelig vide at han har min fulde forståelse og opbakning..
Mille
| |
| Accepteret svar Fra : Hovsan | Modtaget 50 point Dato : 11-05-04 10:09 |
|
Hej miille.f - der er vist ingen tvivl om, at du har gjort, hvad du kan i forhold til din søns biologiske far - og ja, er man 30 år, så bør man (såfremt man ikke har specielle problemer) kunne overholde en aftale man indgår - samt forstå vigtigheden af sådan en aftale som du i dine indlæg omtaler.
At handle ansvarligt kan selvfølgelig handle om modenhed, hvilket det selvfølgelig også kan, når man er 30 år, men hvis man ikke har den modenhed som 30-årig, så handler det nok mere om menneskesyn.
Det handler også om menneskesyn og grænseoverskridelse, når man mener en kvinde "selv er ude om det" såfremt hun ikke vælger abort fordi manden ikke ønsker barnet.
Og så har manden jo i øvrigt også valgt, han må jo trods alt vide, at der er risiko for graiditet, såfremt han ikke selv har taget sine forholdsregler - så det er også et valg han har gjort.
Herefter er der så ingen tvivl om, at da det jo er i kvindens krop en graviditet foregår, ja så er det selvfølgelig også hendens valg, hvad der skal ske med hendes krop - en kvindekrop er jo trods alt ikke bare en maskine andre kan herske og råde over efter forgodtbefindende.
Han har også valgt at bryde aftaler - så mille.f, du handler på både den ene og den anden måde ansvarligt, så tænkt du på at skabe stabilitet for din søn, så han kan få en harmonisk opvækst, som giver de bedste betingelser for, at han vokser op og bliver en moden og ansvarlig voksen mand.
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 11-05-04 10:35 |
|
Ja, du besluttede dig at handle, som du nu gjorde.
Citat ... jeg synes ikke bare man for fortaget en abort med minder man ikke har noget at byde sit barn |
..nej og nu byder du barnet dette !
Det er din krop.. javel, men hvad med at tænke på det ufødte barn, istedet for at skele til dine 'rettigheder' som kvinde.
Det er rigtignok dit barn der i en moden alder selv bestemmer om 'far' skal kontaktes, men stadig lyder det lidt som det er dit problem og dine følelser det handler om. Ikke barnets. Derfor står jeg stadig inde for den kommentar jeg gav. Opfat nu ikke dette som jeg siger du er en dårlig mor/menneske. Jeg pointerer blot at det er dig der skaber problemerne her. Ikke den biologiske far, som nu også i mine ører lyder lidt som en hængerøv
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : mille.f |
Dato : 11-05-04 10:57 |
|
hej molokyld....
du skriver det er mine følser det handler om der til kan jeg kun sige NEJ....
hvis jeg kun skulle tænke på mig selv havde jeg ALDRIG givet han den ekster chance han havde jo fra satrten valgt det fra men da han ombestemte sig var jeg klar til at lukke ham ind igen...
jeg tænker udelukkede på min søn og hvad der er bedst for ham sådan som tingene er lige nu og jeg mener ikke at min søn får noget godt ud af at kende sin biologiske far så længe han ikke fortager sig andet end at sorge ham og det kan godt være frederik er for lille nu til forstå at hans far ikke kommer som aftalt men om kort tid er det min søn som ville vente forgæves og det vil jeg ikke byde ham.. så det er bestemt ikke mine følser det har handler om men hvad jeg mener er bedst for min søn...
| |
| Kommentar Fra : Hovsan |
Dato : 11-05-04 10:59 |
|
> Molekyle - Så vidt jeg kan se, så har mille.f netop noget, at byde sit barn. At den biologiske far så som tidligere nævnt ikke vil tage ansvar for det han nu een gang har været med til, det kan da under ingen omstændigheder være noget mille.f har ansvaret for. Som tidligere skrevet i denne tråd, ja så kunne han da have sikret sig, når han ikke ønskede børn.
Af det mille.f skriver i sine indlæg, så ser jeg heller ikke, at hun vil hindre sin søn i kontakt med den biologiske far, når han er gammel nok til selv, at tage stilling.
Men lige nu er det jo mille.f, der gør sig nogle overvejelser ud fra den foreliggende situation, hvor hun netop tænker på, hvordan de skaber de bedste betingelser for sønnen.
Man kan være far af navn, men det er samværet og dagligdagen der afgør om man er det af gavn. Altså hvem det er der i dagligdagen er der som den base et barn har brug for. Et barn har brug for i dagligdagen, at omgås voksne, der viser at de holder af det, voksne som de kan lære af, voksne som er der når barnet har brug for det.
Er man far af navn og hopper ud og ind i rollen efter forgodtbefindende og egne lyster, hvad kan et barn bruge det til - så er det da vist faderen der er egoistisk?
| |
| Kommentar Fra : mille.f |
Dato : 11-05-04 11:05 |
|
hej alle sammen 1000 tak for alle de gode svar og søde ord...
jeg vil også mener at jeg har gjort hvad jeg kunne og nu mener jeg ikke der er mer at gøre for kan på ingen måde være med til at hans far gang på gang udbliver fra en aftale... så må han heller holde sig helt væk som han jo også sage han ville fra starten..
men jeg ved at når frederik bliver stor kan jeg med god samvittighed sige til ham at jeg prøvet på bedste vis at skabe en kontakt mellem ham og hans biologiske far og jeg føler at jeg til en hver tid kan forsvare min handlinger omkring alt dette...
og frederik skal kende til den rigtigt histiorie når han har alderen til at forstå det og kunne sætte ord på nogle af de tanker som måske vil melde sig...
jeg vil bruge alt den tid han har brug for til at snakke med ham om det...
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 11-05-04 15:41 |
|
Vær sød ved drengen og giv ham kærlighed. Tal altid sandt og hav dine meningers mod. Respekter andres synspunkter og giv dig selv, din mand, Frederik's far og ikke mindst Frederik rum til at leve.
</MOLOKYLE>
| |
| Godkendelse af svar Fra : mille.f |
Dato : 12-05-04 09:52 |
|
Tak for svaret Hovsan. hilsen Mor til frederik
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|