---

Jeg synes at jeg de sidste dage har været i dårligt humør der skal ikke så meget til jeg bliver gal og fare op eller at jeg bliver ked af det.. Siden jeg har født for nu snart et år siden, har jeg haft sådan perioder og de vare som regl et par dage af gangen også kan jeg have en lang periode hvor jeg er i super humør og ikke mærker noget til det.. Det er ved at gå mig på for ved ikke hvorfor jeg har perioder hvor jeg får det sådan og synes heller ikke det er fair for føler også det går lidt uder over dem her hjemme.. Har en dejlig søn, som er meget nem og næsten altid glad, han sover igennem om natten osv. Min mand og jeg er gode til at deles om opgaverne her hjemme så det er ikke fordi jeg er overbelastede med arbejde.. vi har det godt sammen og er godt til at snakked om tingene,
så det er ikke sådan noget som gør det. Jeg har virkelig ikke noget at klage over....
Så forstår ikke hvad det er som sker når jeg har det sådan og det er ikke til at holde ud for føler virkelig heller ikke at der er nogle som kan holde ,ig ud når jeg har det sådan..
Hvad kan det dog være som gør at jeg til tider kan ha det sådan, når jeg ellers har det godt..? er der nogle som har prøvet noget af det samme?
Kan det have noget at gøre med jeg er blevet mor og har fået et kæmpe ansvar?
håber nogle kan fortælle mig om det er normalt at man kan have det sådan eller hvad?

Mille
ps har desvære ikke fler point at give da jeg lige har oprettede mig

---

Ammer du?
Får du sovet nok?
Keder du dig til daglig? Eller sagt med andre ord, bliver DU stimuleret mentalt til daglig?
Har du andre en lille- manden at snakke med?
Der er mange flere ting at spørge om, ting der kan være med til at gøre ens humør "ustabilt".

Sæt dig ned og skriv på et stykke papir: hvorfor er jeg så trist/ sur/ gal/ hys??

Og skriv det der falder dig ind:)

Det hjælper mig, når jeg har det på samme måde som dig!! Og jeg tror faktisk det er helt normalt

Knuz
(ps. Er selv mor til tre)

---

Hej mille.f

Stort tillykke med den lille ny. Har selv to drengebørn på henholdsvis 7 og 1, så jeg ved hvor dejlige de er, om end krævende.

Du kan have erhvervet dig en fødselsdepression. Se her: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/foedselsdepression.htm

Jeg oplevede en sådan da den mindste kom til verden. Ja, fædre kan også blive ramt

Det er jo ikke 100% sikkert det er det. Der kan være flere ting i dine omgivelser der kan give dig dårligt humør og en følelse af pres. Men læs det, og bliv om ikke andet klogere.

vh
nikolaus

---

Hej Mille...
Jeg kan forstå du er førstegangs Mor, så det er forståeligt, at du kan føle som du gør, Jeg tror ikke nogen kvinde kan sige sig fri for at have følt som du gør ind imellem.
Det er en stor omvæltning pludselig at have ansvaret for sådan en lille skabning der kræver dig til fulde, og der er meget man skal overskue, samtidig med, at den dårlige samvittighed gnaver over, at man ikke når det man syntes man burde.

Det er vigtigt, at du og faderen deles om opgaverne, og det er ligeså vigtigt, at du melder pas, hvis du har brug for at trække vejret.

Tag dig i dag om ugen, som er din dag... gå på shopping, eller lav lige præcis det du har lyst til, derved får du overskud til de daglige gøremål.

Du kan også prøve at finde dine fødselsmedsøstre og snakke med dem...

Lige en slutbemærkning...... Husk at elske hinanden, det er gennem denne kærlighed man får sit overskud til sine afkom.

God vind til sejlene ønskes af Annali

---

Hej nicolaus......

Du kan ikke udfra denne beskrivelse diagnosticerer en fødselsdeprssion, dertil skal der mere samtale til, og en evt. henvisning til læge/psykolog

---

Hej mille f...
Jeg syntes ikke lige om den med fødsels dep.. Jeg er mere i retning af >annali´s< svar..
Envidere vil jeg sige at i skal huske at i to forældre godt kan tage en tur i byen og få en barnepige til at passe lillemand, for ellers bliver det bare pligter, pligter og atter pligter.. og så er der det med sex.. JEg ved det nu bliver jeg nok skældt ud i lange baner, men det tager jeg som det er... hvis i ikke har fået jeres sexualliv op i omdrejninger igen så skulle i nok få det, det giver et sådant pragtfuldt humør og mod på tilværelsen... Jeg har selv 2 børn...
VH tempra...

---

Hej.
Jeg tænker umiddelbart på et par ting
Du siger at det er kun indimellem, derfår er jeg også tilbøjlig til at sige at det nok ikke er en depression, men som der siges ovenfor, så skal der nok mere end læsning af en artikel til at afgøre det.
Umiddelbart efter fødslen svinger hormonerne meget, og kan give nogen gevaldige humørsvingninger, "helt uden grund". Det samme kan ske i forbindelse med din menstruations-cyklus. Følger dine "ked-af-det-perioder" din mens-cyklus, kan det meget vel være hormonalt. Også selv om du aldrig har haft dette tidligere, er det ikke ualmindeligt at hormonerne pludselig spiller en voldsommere rolle efter at man har fået børn. Prøv at se om der et mønster, og hvis der er det, så accepter, at sådan er du altså bare. Det vil også være godt for din mand at vide dette, så vil han også lettere kunne støtte dig, og vide at, "nårh--- det er derfor". For dig selv vil det også være lettere at du ved: Ok- sådan har jeg det bare på dette tidspunkt at "måneden", så kan du også lettere være over med dig selv.

Hvis det ikke følger din cyklus, må du til at lede andet sted. Du må simpelthen til at lege detektiv, og finde ud af, hvad det er der "trikker" dit humør. Jeg har selv haft det sådan, at jeg har haft meget svært ved at identificere, hvad der egentligt gjorde at jeg pludselig var i dårligt humør, men ved at tænke rigtigt godt efter, kan jeg som regel sige, at det egentligt var en eller anden episode, som udløste tristheden. Det er så typisk en episode, som jeg ikke har reageret på, men har "gemt væk" fordi den var ubehagelig og gjorde mig ondt på en eller anden måde. Dvs. episoden er "glemt", men kroppen husker tristheden. Ved at bliver klar over, hvad der egentligt gør ondt, hjælper det faktisk. Hvis jeg så ovenikøbet måske kan snakke med en om, hvad jeg blev ked af, og hvorfor, letter det endu mere.
Ja, du kan sige at det handler om at bliver klog på sig selv. Vær ærlig, og gå på opdagelse i dig selv. Det er ikke farligt, men spændende.

Det er mine to bud/forslag på dit problem.
Held og lykke.

---

hej!
Alle svar kan være rigtige. Jeg har det lidt på samme måde, men det har jeg hvert år på denne tid. Vinterdepresiv. Foråret lader vente på sig. Og det er blevet være efter jeg har fået to børn den yngste er 1½ år.

Håber at du finder svar på dit spørgsmål.
MVH Leilub

---

annali>> Jeg forstår ikke helt hvorfor du gør mig opmærksom på det du skriver.

Det rette sted at rette din opmærksomhed, er mod mille.f, idet jeg er fuldt ud klar over, at der er mange detaljer i omgivelserne der kan foranledige de nævnte humørsvinginger - som jeg skriver.

Det du skriver i din kommentar, er jo sådan set tilstande som mille.f har gjort os opmærksom på ER til stede i deres forhold.

Så mangel på overskud, manglende kærlighed, manglende søvn etc., er det (ift. mille.f's beskrivelse) ikke.

Som leilub skriver: "Alle svar kan være rigtige". Lad mille.f afgøre om hun kan bruge mit input og lad være med at irettesætte mig.

nikolaus

---

Nikolaus > Det kan jeg fuldstændig give dig i, så derfor....

Udfra min faglig kompetence henviser jeg blot til, at Mille bør gå til de instandser der kan hjælpe hende, og ikke søge 1000 forskellige råd, 1000 forskellige steder, der som hun har det i øjeblikket, blot vil forvirre hende endnu mere, dette mener jeg er Mille og- familien for dyrebar til.

---

velkommen i klubben, som består af flest kvinder og få mænd.. ta du op til din læge og få undersøgt blodtrykket - gear ned på dit arbejde jeg lider af både stres og depressioner . men jeg kan nu styre det næsten..der er fandme da mindre ved at at sætte heldbredet til blot fordi der skal skrabes kugler sammen til statussymboliger, huset er solgt nu - bilen røg også cyklen er indført smøgerne er væk, og hver dag går jeg en tur på 5 km.... prøv at rationalisere din tid... det gjorde jeg jeg tog familien og jobbet sagde farvel til alle bestyrelsesposter og bajere...........det er svært hva.... gør dig nogle tanker, min læge rådede mig!!!! lad mig høre fra dig!!

---

Slemmert> Jeg byder dine ideer velkommen !!!!!!! og lukker herfra

---

Tak for svaret annali. hilsen mor til frederik undskuld jeg først lukker mit spøgsmål havde lige glem at få det gjort                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.